You changed my life. (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2014
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
Den dag glemmer jeg aldrig, især ikke fordi det ændrede hele mit liv, jeg ved bare stadig ikke om det var noget godt eller skidt men, det må tiden jo vis ik??. Hvordan kan det være at hun ikke bare glemmer det hele og går?? få svar hen af vejen i historien.

16Likes
5Kommentarer
5170Visninger
AA

12. Sig noget

Ninas synsvinkel.

 

Jeg kiggede op fra den seng jeg lå i. Jeg kiggede over på den anden side af sengen, hvor jeg ville havde troet Niall lå, men jeg tog fejl. Efter vi havde løbet efter Harry havde han prøvet på lidt forskeligt, men jeg føler mig bare ikke klar så jeg havde afvist ham. Han var vidst blevet lidt sur, men hvad skulle jeg gøre give efter? Nej det kunne jeg bare ikke jeg er jomfru og det skal jeg altså være lidt i nu.

 

Min mavefornemelse sagde at han nok var sur på mig over at jeg afviste ham. Mit hjerte havde lyst til at finde ham og lade ham gøre som han ville, men min hjerne sagde at hvis han ikke ville være min kæreste fordi at jeg ikke ville i seng med ham, så var det hans problem. Men jeg elsker ham ubetydeligt højt og jeg vil ikke kunne sige til ham at jeg ikke kunne være sammen med ham, selvom jeg ikke ville give efter. Jeg rejste mig op fra sengene og kiggede mig i spejlede, jeg kunne se en tåre på vej ned af min kind. Jeg fjernede mine rester af makeup og uden at redte mit hår satte jeg det op i en knold, det var noget som ikke skete ofte for mit hår betyder alt for mig og jeg ordner det flere gange vær dag for at holde det pænt og fordi jeg ikke gider ar ødelægge det, når det er så langt, det ved alle godt for, for mig er en dårlig dag, en dag hvor mit hår er lort.

 

Jeg vidste at alle ville kunne se der var noget galt i det jeg trådte udfra det her rum. For jeg lignede big time lort, alle som sad her ud kiggede på mig. Hvilkede vil sige Zayn, Perrie, Liam og Harry. Jeg vil væde med at Niall og ude at spise et eller andet sted med Louis for hvor skulle de ellers være. Jeg kiggede på mit ur, 13:14. Der var helt stille og ingen sagde, men alle kiggede på mig. Mit blik kørte over dem en efter en, men jeg kunne ikke kigge dem i øjne, ikke hvis de ved hvad der var sket. Selvom jeg sagde nej og stoppede ham, havde jeg overtrådt en grænse som jeg i burde. Det var en personlig grænse som jeg ikke skulle have overtrådt. Han havde fået den grænse overtrådt, fordi vi var kærester. Perrie fik øjne kontakt med mig og jeg prøvede at smile, men det mislykkedes totalt. Kort efter rejste Zayn sig op og gik over til mig, han trak mig op af sofaen og trak mig udenfor. "Niall sagde hvad der var sket" Mere sagde han ikke før jeg brød sammen, jeg trak mig ind til ham og trak mig ind til ham og lagde sine arme om mig, "Shh" Sagde han og nussede min ryg. Der var stille borset fra mine små hulk. 

 

Jeg havde ikke stået i armen på Zayn i et minut før at jeg kunne mærke der var en anden som trak mig ind til ham. Jeg gav slip på Zayn og hoppede op i armene på ham, da jeg opdaget hvem det var. Han kyssede mit i håret trak mig helt tæt indtil ham, mere tæt på end jeg havde troet jeg kunne komme på ham. "Undskyld" Sagde han kort, jeg rystede på hovedet så godt jeg kunne og kiggede på ham. "Du har også behov, jeg er bare ikke klar" Sagde jeg og kiggede ned. "Jeg vil vente på dig, jeg skulle ikke have presset dig okay?" Jeg nikkede stille og kyssede ham på munden. Jeg trak mig igen og smilte, og gav ham igen et hurtigt kys, mens jeg sprang ned fra Niall. "Jeg elsker dig" Sagde jeg og smilte. "Og jeg elsker dig" Sagde han. 


"Hvad laaaaver du?" Sang jeg, da Zayn sprang rundt mellem Perrie, Niall og jeg. "Jeg keeeder mig" Sang/Skreg han. Jeg grinte hvilkede Niall og Perrie også gjorde, jeg rystede på hovedet af dem og vendt mig om for at gå tilbage i bussen, men der var jo lige en som skulle spille smart og spærre ben for mig. jeg var lige ved at ramme jorden da jeg kunne mærke en gribe fat i mig. Så jeg ikke ramte jorden. "Fuck dig Niall" Grinte jeg, jeg kunne ikke rigtigt være sur selvom han havde været ved at vælte mig greb han mig da. "Elsker osse dig musse" Grinte han og tog mig op på hans skulder og gik mod bussen. "Du skør" Grinte jeg og kæmpede lidt for at komme ned igen, men jeg havde ingen chance. Vi kom ind i bussen og han lagde mig i sengen og han lagde sig ned til mig og holdte om mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...