More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47811Visninger
AA

83. Chapter 78 - part 2.

 

Liam’s point of view.

Mine øjne hviler på nattehimlen, som er faldet ned over landet og ned over denne smukke have, kun lyset fra stjernerne og faklerne lyser op, det gør kun det hele mere smukt. De har allerede gjort alt mere smukt, de har faktisk gjort meget ud af det. Bare den cirkel de har lavet ud af faklerne, som ikke en gang er en cirkel, men et hjerte. Ja de har formet et hjerte ud af fakler, dog ikke så den lukker hel i, da spidsen af hjertet buer ud til en fin gangsti. Den gangsti som Allison snart vil betræde og med John ved sin side.
Vi alle står herude, alle er i fint tøj og ikke jakkesæt eller overdrivende fine kjoler, men tøjet er stadig fint. Selv har jeg et par jeans på, en skjorte, et slips og en jakke udover, da det er lidt køligt herude.
Min familie står på den ene side og hendes på den anden side, drengene står faktisk lidt spredt og pigerne med.
John skal vie os og det bliver faktisk spændende, det er lidt anderledes og det er perfekt. Vores søn bliver holdt i Louis arme, han er helt skør med Jamie og sikkert fordi han har hans navn.


Jeg glæder mig.
Selvfølgelig er det en meget stor beslutning og meget forhastet, men jeg er ligeglad. Fra i morgen er jeg ikke længerer single, det er jeg dog heller ikke nu, men I ved hvad jeg mener. I morgen vil jeg være en gift mand og have en vidunderlig kone, som er en fantastisk mor for min søn.

Mine øjne rammer hurtigt i mod terrassedøren, da jeg kan se de andre kigger derhen og straks kommer et smil på mine læber.
Synet af Allison og i en meget genkendelig kjole, gør kun mig mere lykkelig, selvfølgelig ville de tvinge hende i en og i Helene’s kjole, selvfølgelig ved jeg det er den, har jo set bryllupsbilleder af John og Helene. Jeg ved jo også Allison’s drøm og kjolen har hun nu fået. Den flotte lange brudekjole som tilhørte Helene, er nu blevet så kort, at den nu går til knæene og den er smuk. Det flotte blomstrede tynde syl ved armene, gør kun kjolen smukkere og med de flotte højhælede sølvsko, gør hende bare mere perfekt. Hendes hår er flot, øreringene er flotte og at se mormors hårspænde i hendes hår, gør mig bare mere glad og det der gør mig endnu mere glad, er den nye ting på hende.
Åbenbart skal en brud have noget gammelt, noget lånt og noget nyt på sig, så det bringer held i ægteskabet og fyren skal have klippet sin sok i stykker. Men jeg er ligeglad, hvis det betyder lykke, så er jeg med.
Den nye ting er øreringene.
For hvis hun skulle have noget nyt på sig, så skulle det være noget fra mig og ingen anden, ja jeg ved godt John vil give hende noget, men ærlig talt har han ikke forberedt sig på en gave og noget andet, dog ved jeg han har en speciel gave til hende og en gave hun vil blive mere end glad for.

Bare at se hende nærme sig mig, giver mig kuldegysninger og får min mave til at opføre sig dumt. Hun er så vidunderlig og nu er hun snart min.
Se hende lige, den kjole, den krop og alt ved hende er perfekt!
Da John kommer helt hen til mig, giver han hans datter et kærligt kram og derefter giver han mig et mandekram, inden han rækker mig hendes hånd og derefter går op i toppen af hjertet.
Ja Allison og jeg står i hver sin side af buen. Det er faktisk virkelig smukt.


(Forstil Jer hende som Victoria Justice).

 

***

 

Allison’s point of view.

Mit smil falmer en smule, ikke på nogen dårlig måde eller fordi jeg fortryder, men den famler mere over nervøsiteten og hvor skørt det her er.
Se ham lige!

Han er så skide flot og handsom, han har endda den skjorte på, som jeg gav ham i den første gave, som jeg nogen sinde gav ham og det giver mig blot mere nervøsitet. Tænk han stadig har den.
Se ham lige!
Jeg er så forelsket, jeg er virkelig forelsket!

”Du er så smuk” hvisker han med et smil på læberne, selv ser jeg ned af mig selv og der efter ser jeg på ham, med det kækkeste smil jeg kan.
”Så det ikke for meget?”
”Skat, du er smuk” jeg smiler kærligt til ham og ser betragtende på ham, inden jeg en smule vipper vores hænder frem og tilbage, da jeg faktisk er pænt nervøs. Hvordan man så endt kan være det?.

Jeg hører godt drengenes nuurh, ikke mindst de lykkelige sukke fra vores venner og familie, hvilket kun gør jeg rødmer lidt mere. For ja jeg har røde kinder, da jeg virkelig føler mig genert og lille nu.
Bare at se den sti der er lavet af fakler og hjertet vi nu står i, det er så smukt! Ikke mindst bordet de har dækket!
For ja den så jeg på vej ud og det er så smukt! Det er virkelig smukt! At far lige har givet mig til Liam, for nu at vie os, gør mig bare ekstra lykkelig og jeg føler mig speciel.
Hvor mange bliver lige viet af deres forældre? Det sker ikke særlig tit og det er en ting vi altid vil kunne huske. Det er intet stort, kun vores venner og forældre, ikke mindst søskende og det er perfekt. Okay min onkel er her og min tante, samt deres to børn. Men det er okay!”

”Ja, nu har man jo ikke haft lang tids forberedelse. Men der er en ting jeg havde forberedt mig på, døden…” jeg ser hurtigt på far bare ved ordet, det gør ondt at hører, at han faktisk havde forberedt sig på døden og jeg ved han ikke taler om mig, men om sig selv. Hvilket kun skræmmer mig lidt mere. Jeg ser hurtigt på mor, som selv ser ret overrasket ud og jeg siger igen på far, hvor jeg tillader mig at lytte videre.
”… man ved aldrig hvad der lykkes og ikke lykkes. Så under mit forløb i kemobehandling, begyndte jeg allerede på en tale til dit bryllup, da du ikke skulle opleve et bryllup og slet ikke uden din fars stemme eller ord” han ser en smule nervøst på mig, inden han igen fortsætter:

”Kærlighed er en ting man får hver dag, enten af sin familie, venner eller af sig selv. Men den kan også fås fra en man elsker, en man elsker på andre måder, end man elsker andre og det er den måde I to elsker hinanden på.
Kærligheden kan give mange ting, den kan give lykke, tårer, glæde, latter og vrede, den kan give så meget og den får alle par ind i det. Ligeså har I gennemgået den og I har klaret alle faser, selvom problemerne har været store.
Kærligheden kan sagtens være en ven, som man aldrig ser som andet og som man alligevel begynder at se som noget større, ligesom I begge gjorde med hinanden.

Et uskyldigt venskab, som langsomt med årene tager en anden vej og en anden sti, end den sti man oprindeligt ønskede. Men stien er alligevel en som man elsker.
Man ved aldrig hvorfor, hvornår, hvem eller hvad der sker, men det sker.
Det kan ske en tilfældig dag i sin brors selvskab, i et tivoli. Man kan gå ind i en anden og få en sluchice ud over sig…” et grin forlader fars læber, inden han ser i mod James og jeg selv ser i mod ham, hvor James bare giver Tanja et forelsket blik, inden han igen kigger på far og far igen fortsætter.

”Man kan være heldig at der er veninder, hvor den ene veninde er rimmelig tiltrækkende og virkelig smuk. Man kan være så heldig at kemien er ’like this’ fra start. Fyren kunne have været en player, indtil den dag hun dukkede op.

Der kan gå uger og måneder, før hun fortæller hun er gravid og ens verden kan ændre sig med det samme. Fordi man skal være far.
Det kan blive et stormvejr, et barn kan komme før tid og det kan også være den mest perfekte dag. Det kan blive en lille pige på 4908 gram og 49 cm’er, som havde alle ti tæer og finger i behold” et stort smil rammer hans læber efter det og han kigger bare smilende på mig, endda allerede med tårer på kinderne. For selvfølgelig var det historien om mor og ham, men ikke mindst om Tanja og James, og omkring min fødsel. Jeg ser hurtigt om på mor, som smiler med tårerne ned af kinderne og jeg må sige, far rammer plet.

”Men det kan også ske langsomt og over flere år. Det kan ske ved en kæmpe ændring i familien, hvor ens mor får et nyt job og man flytter fra et land til et andet. Det kan ske ude i forældrenes have, hvor det første skridt sker og det første skridt som bliver et venskab, hvor man for første gang lukker sig 10 procent op, efter et meget knust hjerte.

Tre år senere kan de ændres en nytårsaften, hvor man drikker sig i hegnet pga. et nyt knust hjerte og man blot vil glemme smerten, men man i stedet vågner med en anden smerte og i sin vens seng…” jeg fniser en smule over det, da jeg ved hvor meget far ikke brød sig om tanken, eller at jeg faktisk drak mig fuld og ikke kom hjem. Ja han var ikke så glad for det!
”Der kan komme en forstuvet fod, som ændrer lidt af det hele og derefter en lillebror som er klodset, som spilder noget på gulvet og man selv falder med krykkerne ned på gulvet, hvor et tydeligt knæk lyder. Hvor man hurtigt bliver hjælpeløs og ens ven må komme til undsætning, da en skyldfølelse rammer og forældrene som ikke kan lade en være alene” mine øjne rammer ind i Liam’s øjne og et smil er bare på hans læber.
Bare at hører far gentage det hele og på kort tid, giver mig kun et smil på læberne. Tænk det var det der skulle ske, før jeg kunne få denne her vidunderlige fyr og få mig en kæreste.
”Kampen kan også være lang undervejs og med masser af problemer, men i sidste ende ender alt godt, indtil et nyt stop kommer og et stop som blot er et større skridt. Problemet kan være et barn” ved de ord kigger jeg hurtigt smilende i mod min søn, ja han var et problem og det er han ikke mere. Nu er han perfekt.
”Der kan også komme sygdom, en sygdom man må bekæmpe og som kan give problemer, men som er blevet bekæmpet”
”Det er vist nok den korteste historie, af Jeres kærlighedsdrama de sidste 4 år og Jeres kærlighed har været så stor, at den har kunnet bekæmpe det hele og I har klarer det hele godt. I er begge 21, eller I bliver 21 og I har allerede fået Jer en vidunderlig søn og om lidt vil I være ét par”
”Så Liam, hvad er dit løfte til Allison?” jeg ser en smule på Liam og han ser bare smilende på mig, inden han fletter vores finger sammen.

”Allison, jeg gav dig et løfte for 4 år siden og et løfte jeg siden ikke har brudt, jeg tror ikke du har behov for flere. Men jeg vil alligevel love dig noget. Jeg vil altid elske dig og være der for dig, lige meget hvad problemet bliver, så vil jeg ikke give op og jeg vil bekæmpe problemet. Som din far selv har sagt, så har der været en brækket fod, der har været en dejlig dreng og der har været kræft, vi har bekæmpet det hele og det er kun start på alt. Jeg vil bekæmpe alt med dig og jeg vil aldrig svigte dig, eller vores søn. Jeg elsker dig” Tårerne var allerede på kinderne, men nu efter hans ord, så er der nok lidt flere på kinderne og jeg må sige, jeg er rørt. Han er så dejlig!
”Allison, hvad vil du love Liam?”
”Liam, man plejer at sige i medgang og modgang, én ting vi har haft meget af. Som både far og dig har nævnt: en brækket fod, en vidunderlig dreng og kræft. Vi har bekæmpet det og du har været der altid. Lige fra starten af. Jeg vil derfor love dig, at hvis det nogen sinde bliver dig, så vil jeg stå ved din side og bekæmpe sammen med dig, ligesom du har gjort ved mig. Jeg vil love, at jeg er der for dig i hver beslutning og jeg vil inkluderer dig i alt, inden jeg forhaster…” jeg fniser en smule og ser på Liam, måske jeg ikke holdte det tidligere, men jeg lover det nu!

”… jeg elsker dig Liam”
”Jeg vil nu erklærer j…”
”Nej vent lidt John!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...