More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47803Visninger
AA

82. Chapter 77 - part 1.

 

Allison’s point of view.

Tænk at jeg om to timers tid bliver gift! Uh jeg kan ikke vente! Liam skulle åbenbart ordne noget, ikke mindst skulle mor lige ordne bordet og jeg fatter dem ikke, forstår ingen at jeg er ligeglad?
Men åbenbart synes familien, at det skal være bare en smule pænt og romantisk, men vi skal nok bestille mad ude fra. Men mor og Karen ønsker bordet pænt dækket, ja faktisk alle synes der skal være noget over det og jeg er egentlig okay med det, så længe de ikke bliver for meget. Far er vist ved at forberede hans såkaldte tale og er i gang med at læse omkring det, ikke mindst har Niall fået ham til at se afsnittet i OTH, dog ikke det hele, men kun der hvor Haley og Lucas snakker om det.

Min egen lille bassemand, skal være fint i tøjet, men Perrie og Eleanor, Sophia mener at Jackpot skal være pæn og ja.
De må gøre hvad de vil, så længe far bare vier mig i dag og til Liam!
Tænk jeg virkelig gør det her!
Jeg er totalt sindssyg, er jeg ikke? Jeg giver mig selv 100 % til Liam snart og beslutningen er sket i dag, wow.

”Jeg vidste det! Selvfølgelig havde jeg den gemt!” jeg ser forvirret i mod mor og Tanja, som kommer gående ind i stuen og med den kjole som ligner mors bryllupskjole.
”Kom så skat”
”Mor… jeg sagde jeg i…”
”Allison, gør som din mor siger” jeg sukker en smule over de to, inden jeg går hen i mod mor.

”Jeg kender dig og det har altid været din drøm, at blive gift i denne kjole” jeg tror grunden til jeg overhovedet elsker kjolen, er pga. det eventyr far og mor har haft, jeg elsker kjolen og den er fantastisk, men det er nu mere hende, som har ønsket at jeg skulle gifte mig i den og jeg klager ikke, den er flot og virkelig fantastisk smuk.
”Vi kan lige nu og syge den tilpas, så den passer dig og ikke mindst gøre den kort, som du altid har ønsket dig” ja jeg har aldrig gidet en kjole, som går helt ned til jorden og altid ønsket mig den enten til knæene, eller lidt under og alligevel med et fint langt slør.

”Mor, vi skal ikke ødelægge den”
”Jo vi skal, hvis min datter skal giftes, så skal det være i den kjole hun altid har ønsket sig og i den længde hun altid har ønsket sig”
”Mor, det er din kjole”
”Ja det er det, men det en kjole jeg giver videre til min datter og som bliver hendes præg, inden den bliver lavet om til en dåbskjole” det er så en anden ting jeg har sagt, jeg vil giftes i mors kjole og lave den om til en dåbskjole til min eget barn, da det så vil være unikt og en pæn en, mor vil så gerne sy en og det får hun lov til. Men der er jo det med bryllupper, at bruden bærer noget nyt, noget gammelt og noget lånt, en ting som mor, Tanja og Karen virkelig har arbejdet på hele aften. Det skal nemlig bringe held i ægteskabet. Dog ved jeg ikke hvad det nye bliver, men noget gammelt er mors kjole og noget lånt er en hårspænde som tilhører Karen, som hun fik af hendes mor. Det er sødt.


Heldigvis er vi oppe på mit gamle værelse, eftersom jeg ikke må komme neden under og se det bord de har lavet, eller det drengene åbenbart laver og drengene er uden Liam i, da han åbenbart skulle noget vigtigt.
”Af med tøjet skat” jeg nikker blot, inden jeg tager trøjen af og bukserne. Straks trækker mor kjolen over mig og straks kommer der tårer i hendes øjne.
”Åh min lille pige skal giftes!”
”Mor, hold op, okay?” jeg smiler en smule til hende, hvor Tanja imens bare retter kjolen til, så de kan se hvor stor den er.

”Så hvor lang skal den være?” jeg ser ind i mit spejl, det store dejlige lange spejl har jeg ladet være, da jeg gerne vil have noget pænt at se på. Okay det lød egoistisk, men det her rum bliver mit og Liam’s rum fremover, når vi kommer på besøg og de har endda ryddet det ene gæsteværelse heroppe og vil lave det om til et børneværelse, til når Jamie skal bo her.
”Det bestemmer I” siger jeg med et smil og Tanja nikker hurtigt, inden hun straks ordner det og sætter nålen hvor hun synes, inden mor sætter så kjolen sidder tæt og alt det.
Da de er færdig kan jeg tage kjolen af, Tanja forsvinder hurtigt og kommer hurtigt tilbage med en symaskine, inden hun sætter det på mit gamle skrivebord og straks går i gang.

”Når jeg siger ingen ting og bare naturligt, så forvandler I alle det til et rigtigt bryllup”
”Selvfølgelig min pige! Det skal jo være fantastisk og du kender dine forældre”
”Jaer du er med i det her og Karen med” jeg smiler skævt til Tanja, inden jeg sætter mig på sengen og en smule betragter mor, som sætter sig ved min side og ligger en arm om mig.
”Mor jeg skal nok klarer mig”
”Ved jeg godt skat, det er nu mere far jeg er bekymret om”
”Åh John… seriøst, kan han heller ikke klarere forlovelsen og brylluppet? Du vokser for hurtigt søde!” Tanja smiler kærligt i mod mig, inden hun fortsætter syningen og jeg lader i stedet blikket hvile på mor.
”Dig og far skal nok klarer jer! Desuden er James og Tanja her, ikke mindst Karen og Geoff”
”Det er rigtigt, men vores lille pige er her ikke”

”Jeg beholder dit navn lige meget hvad, der bliver bare sat et Payne bag på” jeg smiler ved navnet og mærker hurtigt mors beskyttende arme omkring mig.
”Jeg elsker dig mor”
”Jeg elsker også dig” et falsk host kommer hurtigt fra Tanja og jeg fniser kort.

”Jeg elsker også dig Tanja”
”Det var godt!”
”Mor, vil dig og far passe Jamie i nat?” straks stopper lyden af symaskinen og straks ser de begge på mig.

”Det tror jeg ikke din far går med til”
”Der behøver intet at ske, jeg vil bare gerne undgå en grædende Jamie og være alene med Liam lidt, inden touren starter og ja” jeg ser en smule på mor, inden hun blidt kysser mig i panden.

”Hvad med maden?”
”Han må godt få flaske, og ja… Niall gider ikke og være der i nat, og Jackpot vil William mere end gerne passe, det kun for en nat”
”Hvordan kan jeg sige nej til, at passe mit barnebarn?”
”Kan du ikke” siger jeg med et lille smil.
”Bare pas på okay, jeg ved godt hvad doktoren sagde og det, jeg vil bare ik…”
”Mor, jeg er okay og det sker sikkert ikke, Liam vil selv ikke skade mig” ja jeg ved godt hun taler om sex og de tror jeg vil have sex med Liam, men det behøver jeg jo ikke. Jeg vil faktisk gerne have en enkel nat og morgen alene med ham, uden vi skal bekymre os og uden vi skal noget andet. Hans tour starter snart og jeg skal jo med, men alt vil være drengene og Jamie, ikke mindst koncerter og øvelser, så der vil ikke være tid som sådan til os og slet ikke alene tid.

Jeg ved jeg vil komme til at savne Jamie og jeg langtfra vil kunne lade ham gå, men før eller siden skal det jo ske, at mor og far skal passe ham, så hvorfor ikke nu?

 

***

 

Med et lille smil på læben griber jeg ud efter håndklædet, som jeg hurtigt svinger omkring min krop og med et blidt tag trækker jeg forhænget fra, inden jeg lader min ene fod træde ud på bademåtten. Lidt efter følger den anden fod med ud, hvor jeg med et smil tørre spejlet af for damp og lader mig betragte mig selv. ”Mrs. Payne” siger jeg smilende for mig selv, okay jeg glæder mig! Jeg valgte at jeg lige vil tage et bad, da Liam åbenbart ikke er kommet endnu og måske er jeg en smule nervøs, bange for han er stukket af? Måske han har fortrudt alt og han alligevel ikke vil giftes?
Jeg kan jo have skræmt ham væk, kan jeg ikke?
Åh jeg er så skide nervøs!


Jeg ryger hurtigt ud af mine tanker, da et bank lyder på badeværelsesdøren og da jeg jo er på mit gamle badværelse, så står personen jo på mit værelse.
”Ja?” spørger jeg en smule og ser i mod døren, som langsomt åbnes og straks kommer mor til syne.
”Skat, er du snart klar? Liam er kommet tilbage og vi alle venter kun på bruden” straks ved lyden af hans navn, stråler mine øjne straks og et smil rammer mine læber.
”Ja jeg er snart klar”
”Godt min skat” hun lukker døren efter sig, hvor jeg hurtigt smider håndklædet og i stedet tørrer mig rigtigt, så jeg kan få mine trusser og bh på. Jeg går så ud af badeværelset, hvor mit blik rammer Perrie, Sophia og Eleanor, ikke mindst mor, Tanja og Karen. Okay behøver alle seks at ordne mig? Åbenbart! Eleanor står med hårtørreren og en børste, Perrie med make-upen og Sophia med tilbehør til negle, jeg gætter på de andre er der til kjolen.

”Virkelig? Skal I alle hjælpe… jeg behøver ikke at være p…” jeg når ikke at sige noget, inden Perrie hurtigt siger, at jeg behøver at være pæn, da det er mit bryllup og det lader mig kun sukke over det.
Eleanor tvinger mig ned på sengen, inden hun allerede begynder på at tørre håret og reder det en gang i mellem.
”Det bliver så fantastisk!!!”
”Jaer og snart er det forhåbentligt dig Perrie!”
”Uh det håber jeg så meget Karen, kan næsten ikke vente og jeg elsker ham virkelig meget!”

”I er også et fantastisk par Perrie”
”Det er dig og Louis også Eleanor, det er godt du har smidt bitchen!”

”Det var ikke ment sådan El! Sorry!”
”Det okay, jeg var en ret så stor bitch…”

”Du har også ændret dig meget Eleanor, ingen af os hader dig”
”Ved jeg, men jeg hader det jeg har gjort Helene”
”Det er okay Eleanor”

Okay, de har en samtale kørerne i mens de gør mig klar, godt så. Sikke en hyggelig samtale!
”Kan I snakke om alt muligt andet, gider ikke og hører på fortid…” jeg hører svagt en gråd, fra et værelse ved siden af, det som mor og far sover i.
”Nu skal jeg nok tage mit barnebarn. Helene skal du med og dig med Tanja?”
”Jo lad os det og lade tøserne være alene, kom så Helene” jeg kan godt mærke på mig selv og mine bryster, at jeg ikke kan klarer gråden. Hvorfor skal man være så skide påvirket af en baby?
”Allison, du bliver siddende! Jamie klarer sig og vi skal gøre dig pæn!” åbenbart ved de at jeg vil hente min søn, men selvfølgelig må jeg jo ikke det.
Suk.
Jeg kan ikke klare hans gråd!
”Kan I få dem nedenunder?”
”Nu skal jeg!” denne gang er det Perrie som forlader rummet. Gråden bliver svagere og svagere, jeg hører hurtigt skridt på værelset igen og Perrie kommer til syne.
”De går nedenunder nu”
”Tøser, hvordan skal håret sidde?”
”Uh, det skal være pænt og flot!”
”Hvad med at vi krøller det? Og tager en tot fra hver side, som vi trækker ind og mødes på midten, hvor vi sætter Karen’s hårspænde i?”
”Jov lad os det!” godt de kan finde ud af hvad de vil og ikke vil. Det er jo bare godt for mig! Yep. Gør som de vil.

Tænk jeg er Liam’s kone snart og mine veninder er ved at gøre mig klar! UH!

 

***********************************************************************************************************************************

Hvad mon Liam skulle ordne?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...