More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47763Visninger
AA

79. Chapter 75.

 

Liam’s point of view.

En frihed kan åbenbart ødelægges ret så hurtigt, hvis man spørger Perrie Edwards og resten af One Direction, det er i hvert fald det der skete i dag.
Vi har dog ikke smidt nogle af dem ud, eftersom det er vores familie og venner, ikke mindst vil de gøre noget godt for os. Jeg kan dog tydeligt se på Allison, at hun ikke er helt vild med idéen og har ikke været det hele dagen, jeg tror mere eller mindre, at hun gerne vil slappe af og bare nyde at hun er hjemme, ellers er sandheden først ved at dukke op for hende, at hun rent faktisk kunne have været død, eller at vores søn kunne og det ønsker jeg ikke hun skal tænke.

”Her min pige” alle har efterhånden givet os gaver og nu rækker Helene gaven til Allison, hendes øjne vender sig kort i mod mig og sikket for at se om jeg vil åbne den.
”Du åbner den bare”
”Det er både fra Karen og jeg” Allison giver bare et lille nik, inden hun ligger hånden på båndet og stille tager fat i det.

Gaverne har faktisk været ret gode, selvom meget af det ikke kan bruges endnu, da det er legetøj og det må han ikke lege med endnu.
Men ellers ser gavefordelingen sådan herud:
Ruth & Nicole: Baby tøj, til når han vokser og i flere størrelser. Tre blå gæstebog, hvor vi kan holde mange af hans minder i, så som nu, barnedåb, fødselsdag osv. og de gav lige to mere, da han jo vil få et langt liv.

Perrie & Zayn: Sjovt nok også en masse tøj, bamser, tøj til Allison og jeg, en fin højstol (som Allison og jeg åbenbart havde glemt).
Niall: Et videokamera og en masse bånd til, da han synes vi skal kunne filme hans liv og have alt klart. Han er en dygtig dreng! Han har endda købt en sparkedragt og fået ”I love uncle Niall” på og ’love’ er skrevet med et hjerte.
Harry: En masse kondomer, da vi ikke kan have tingene gentager sig og en masse ubrugelig legetøj til Jamie (Men de kan bruges når han bliver ældre).
Sophia: Hun er her godt nok ikke, men har sendt os et gavekort til et weekend ophold, så vi kan være os selv, efter alt der er sket og tilbudt gratis babysitning. Virkelig sødt af hende.
John: Har givet halskæden, som han skal have på til dåben.
James, Tanja, Amalie og Jacob: Har givet os en nummerplade vi kan have på barnevognen, endnu mere tøj, et gratis babysitning når vi kommer til Danmark, ikke mindst en dejlig middag og en bøtte til Jamie’s tænder, når han altså taber dem.

Geoff, altså min far: Har valgt at give os gaver til os selv, da han vidste alle andre, ville komme med ting til Jamie og derfor har han også givet os en rejse, hvor han siger at mor og ham nok skal passe Jamie, ikke mindst Jackpot.

Louis og Eleanor har ingen ting givet os, ikke at jeg er skuffet over det, for det er okay.

”Åben den nu min pige” jeg ligger stille hånden omkring Allison og hjælper hende så med båndet, hvor hun smiler taknemligt til mig, inden hun ser ned på papiret og stille pakker gaven op. Mit blik rammer den flotteste scrapbook, som allerede har et billede på forsiden, det første billede af os som familie og et smil rammer mig hurtigt. Selv hans navn står på forsiden af bogen og det er godt lavet.
Allison åbner stille bogen, hvor billedet jo er plantet (okay svært at forklare, men der et hul på forsiden, hvor man ser billedet i gennem), rundt omkring på billedet, står der fødselsdagen, navnet, forældrene, mål og vægt da han blev født, ikke mindst de sidste detaljer.

Hun blader igen videre og der dukker der billedet op, fra den dag han blev født og noget jeg fuldkommen havde glemt, at jeg bad om at en sygeplejeske kunne tage et billede og det skete. Jeg ser hurtigt hvordan Allison’s hånd ryster og jeg fjerner hurtigt armen omkring hende, inden jeg tager fat i hendes hånd og desværre trækker hun den til sig, inden skubber bogen over på mig og rejser sig op, inden hun løber ud af stuen.
Jeg skal lige til at rejse sig op, da Helene ligger en hånd på mit lår.
”Nu skal jeg Liam” jeg nikker bare stille og ser efter Helene, inden jeg selv åbner bogen og kigger på billedet.
”Det var dumt af os og sætte det ind…”
”Nej mor, det er okay… det er jo barnets bog og det skal jo være der, ligesom alt andet” jeg ser en smule på hende og smiler lidt taknemligt, men sukker hurtigt da Jamie giver lyd fra sig og igen bliver en håndlagt på mit lår, denne gang er det bare min mor.

”Nu skal jeg min dreng”
”Først min k…”
”Forlovede” igen retter Perrie mig, ligesom hun har gjort alle andre gange.

”Først min forlovede og nu min søn…”
”Det er okay Liam, vi ved godt, at I begge ikke er særlig begejstret for i dag og nok ønskede at være Jer selv, vi mente bare det skulle overstås og vi derefter lader Jer være Jer”
”Det er ikke det far. Jeg tror bare at Allison er ved, at tænke på hvad der kunne være sket, hvis intet var opdaget og hvordan hun kunne have mistet ham, hvordan de begge var i farer… der er nogle gange at Jamie ikke vil sige, men bare i stedet græder og det er oftest når man kan se på Allison, at hun tænker…”

Jeg ser en smule undskyldende på de andre og de smiler bare en smule skævt til mig.
”Værelset er ikke engang lavet, vi havde åbenbart ikke husket det hele o…”
”Liam…” jeg ser lidt i mod Louis, da han går i stå, dog bliver min opmærksomhed lagt på min søn og lyden af hans gråd kommer kun tætter.
”Jeg tror han er sulten skat” jeg nikker stille og rejser mig op, inden jeg tager i mod Jamie.
”Jeg fars dreng, er du nu sulten igen?” jeg smiler en smule, inden jeg trykker ham tæt indtil mig og hopper en smule med ham.
”Hvad ville du sige Louis?” jeg ser hurtigt på ham, dog rammer begge vores øjne til siden, da Helene og Allison dukker op, det er tydeligt begge har grædt og det gør mig da ikke mindre bekymret.


”Skal jeg tage ham?” jeg når ikke at svare hende, ikke før hun tager ham fra mig.
”Måske vi skal til at smutte?” jeg ser en smule på James, inden jeg ser på Allison og hun ser straks på sin onkel, inden hun ryster på hovedet.
”Det er okay, det er dejligt I er her. Jeg er bare frustreret, værelset er ikke engang færdigt!”
”Angående det Allison, øhm…” Eleanor lyder lidt nervøs, inden hun ser på Louis og han hurtigt ser på os.
”Vi synes I bør gå ned og kigge” denne gang er det Zayn.
”Kigge på alt vores tøj?”
”Kom” denne gang siger Harry noget, inden han rejser sig op, hvor Zayn og Niall selv gør, inden de begynder at gå og vi begge følger med dem ud i gangen, inden vi går ned i mod vores såkaldte garderobeskab, som er et helt værelse.

Da vi kommer derned og lyden af Jamie kun bliver ved, kan jeg godt mærke Allison er ved at være træt, da han jo skal spise.
”Åben døren” denne gang siger Niall noget og smiler stort til os, inden jeg åbner døren og mine øjne forvandles til forvirring, inden de kigger rundt på det flotte grønne værelse, som ikke er for grønt eller for lyst, men perfekt til et babyværelse og med en liste tapet rundt om(kun en kant), hvor der er en masse zoo dyr på(dog er det ikke hele vejen rundt i værelset, men det er okay) og alle møbler er samlet.
Sengen, puslebordet, kommoden og reolen, selv spiralen over hans hoved er sat op (den der indeholder en masse beroligende ting, som kan dreje rundt).
Der står endda en stol herinde.
Vi begge ser forvirret på drengene og de smiler bare til os.
”Louis og Eleanor gjorde det hele, som deres gave og deres undskyldning. Stolen skulle være en slags stol, hvor I kan sidde med ham og berolige ham, eller Allison kan amme ham i” denne gang er det lyden af Zayn’s stemme.

”Han spurgte Johannah om lidt hjælp, til hvordan og hvorledes. Men de har selv ordnet alt, malet værelset, fået tapet listen op, samlet tingene, lagt gulvtæppet og sat lamperne op” denne gang besvarer Harry vores forvirring, inden Niall siger noget andet.
”Kommoden er også allerede fyldt med tøj, det som Ernst blandt andet ikke kan passe mere og noget nyt som de har købt, der ligger også bleer og andet klart i puslebordet. Selv sutter, hagesmække og alt andet. Som I kan se, er hylderne på reolen allerede fyldt, men nogle af de bamser og andre ting, vi allerede har givet Jer undervejs” jeg ser hurtigt på Allison, som bare rækker mig Jamie, inden hun vender sig rundt og sikkert skal løbe ud, men desværre gør hun intet og jeg drejer mig blot, da mit blik rammer Louis og Eleanor, ikke mindst alle de andre.
”Jeg ved I godt se…” Louis når intet at sige, ikke før Allison har kastet sine arme omkring ham og han ligger hurtigt sine arme omkring hende.
”Tak!” hun trækker sig stille fra ham, inden hun kaster armene omkring Eleanor og hun ser totalt lost ud, inden hun forsigtigt ligger sine arme omkring hende.

”Håber I kan lide det og virkelig undskyld”
”Det er okay Eleanor” siger jeg med et smil, inden jeg ser taknemmeligt på dem begge og ser ned på min grædende søn, som nok er virkelig sulten og har brug for sin mor.

”Værelset var sådan set færdigt, indtil du fortalte hans navn og derfor valgte vi og tage tapet af siden ved sengen, o…” igen når Louis intet at sige, ikke før vi begge selv kigger over på sengen og jeg må sige, jeg havde ikke lige set væggen.
Den er grøn, men har små skyer, hvor der i den ene står hans navn; James Louis Hørlyck Payne og ellers er resten af skyerne tomme, men det er pænt og jeg må sige, jeg elsker det.
”Det er fantastisk!”
”Jeg tror Jamie trænger til sin mor nu og at alle nok forlader værelset” siger jeg med et smil og alle fatter det hurtigt, inden de smutter og Alli giver hurtigt Louis et sidste kram, ikke mindst Eleanor.

 

***

 

”Seriøst, se lige hvad de har lavet Liam… prøv og se hans værelse!”
”Jeg kan godt se det skat, og jeg elsker det, dog er kravlegården ikke lavet”

”Så får jeg lov at se min handy Liam i action?” jeg fniser lidt over hende og betragter hende med et smil, vi har været inde på værelset et lille stykke tid, hvor Jamie har fået mad og jeg har siddet på gulvet siden af, hvor jeg har betragter min lille søn.
”Er du okay skat?”
”Ja, jeg blev bare… det hele blev bare så virkeligt”
”I know, min du er okay og han er okay, vi er begge okay og vi er en familie nu, du og jeg”

”Liam, jeg vil giftes nu” jeg ser hurtigt forvirret på hende, da jeg kender hendes drøm om det perfekte bryllup og det har hun fortalt både mig, ikke mindst Perrie, Zayn og Louis.
”Alli, vi har ikke travlt, vi har masser af tid og du skal have dit drømme bryllup”
”Jeg behøver intet perfekt bryllup, alt jeg behøver er dig og vores familie… jeg er ligeglad med hvor pæn kjolen er og hvor vi holder det, alt jeg vil er at hedde det samme som dig og vores søn”
”Du hedder allerede det samme som ham”

”Du ved hvad jeg mener Liam… jeg vil ikke vente i flere måneder, jeg vil ikke vente til touren slutter eller til den starter, jeg vil være din nu…”
”Du er min Alli” jeg ved godt hvad hun mener, men jeg ønsker jo det perfekte bryllup for hende.

”Jeg vil ikke vente Liam… jeg er ligeglad med det perfekte bryllup, jeg vil bare være din kone, nu… hedde det samme som dig og ham! Vi har været sammen i mere end et år nu og jeg kan ikke vente længere, jeg ved du ønsker mig et drømme bryllup, men det er en drøm, så længe du er der og vores familie + venner er der, så er jeg ligeglad med alt andet. Kjolen er mig lige meget, maden er mig lige meget, kirken er mig lige meget og festen er mig lige meget, jeg vil bare være din”
”Jeg vil bare være din” hendes øjne vender sig ned i mod mig og jeg lader mine øjne ramme hendes, inden jeg med et lille smil rejser mig op og kysser hende på munden.

”Men jeg nægter et rådhus” mumler hun i kysset.
”Me to, lad os finde en kirke og få dig til at hedde Payne” jeg griner lidt, inden jeg igen kysser hende og mærker hvordan lykken bare er.
”Liam, pas på Jamie” jeg nikker og fjerner mig, inden jeg tager ham op og går over i mod sengen, inden jeg ligger ham ned og tænder babyalarmen. Jeg går tilbage til Allison og trækker hende op, inden jeg ligger armene om hende og kysser hende lidenskabeligt.
Allison trækker sig en smule fra mig, inden hun ser mig dybt ind i øjnene.
”Vi behøver ikke en kirke eller præst… jeg læste i går aftes, at man kan få en af de nærmeste meldt som præst og blive viet af dem. Det skete i One Tree Hill mellem Peyton og Lucas, så jeg tjekkede om man kunne og det kan man… man skal bare melde det lovligt og sige det sker, også vupsi… så vi kan blive viet nu hvis vi vil” mine øjne hviler sig bare på hende, i mens hun bare taler hendes talestrøm og igen nævner ting fra hendes y-serie, typisk hende. Men tænk hun har tjekket tingene op.
”Al…” hun afbryder mig bare og ser på mig med smilende øjnene.

”Jeg har allerede meldt far til og fået svar på det okay”

 

***********************************************************************************************************************************

UH!

En masse ting og masse gaver!
Louis og Eleanor har lavet hele børneværelset.
Men vigtigst af alt, Allison vil giftes nu og med nu er det lige nu! Hun har allerede undersøgt det hele og tilmeldt hendes far, hvad mon Liam siger til det?


I går var der endelig 100 likes og i morgs var der 99. Men det er stadig mange!:)
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...