More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47730Visninger
AA

74. Chapter 70.

 

Allison’s point of view.

Mit blik ligger bare hvilene i mod døren, hvor jeg blot håber Liam dukker op og kommer ind for at kysse mig, en ting jeg har håbet de sidste mange timer.
Far og Geoff fik ham hjem, så han kunne komme i bad og komme igen. Men Liam er ikke kommet igen. En doktor har været inde og forklaret alt, forklaret hvad de måtte gøre med min søn og hvad der var galt med mig. Far er vred og sur over, hvordan to læger sagde det intet var og mor er mere eller mindre ked af det. Jeg selv vil bare se min søn og se Liam.

Bare at se hans øjne den dag, han misforstod alt! ALT! Men jeg kan godt se, at jeg sagde det på en forkert og dum måde, men han kan vel ikke hade mig og slå op med mig?
Han kan vel lade mig forklarer?

Jeg…

”Han skal nok komme prinsesse” jeg ser bare en smule trist på far, for jeg tror det ikke og slet ikke med de mange timer som er gået, og hvordan det nu ser mørkt ud uden for.
”Jeg vil gerne sove… og være alene” jeg ser bare på dem alle, da jeg egentlig ikke gider dem og andre der skal tude, eller sige Liam nok skal komme. For det er tydeligt, Liam kommer ikke og det er slut. Vi er færdige med hinanden.
Jeg har mistet den eneste jeg har elsket… jeg…
”Ska…”
”Jeg vil være alene sagde jeg!” mor sukker stille, inden hun forsigtigt rejser sig op, selv drengene rejser sig op og alle forlader mig alene. Zayn ser en smule om i mod mig og forsøger at smile beroligende. Men intet hjælper. Jeg drejer bare hovedet væk fra ham og hører hvordan han sukker, hvor efter døren lukkes i.

Tårerne falder bare hurtigt ned af mine kinder, bare tanken om at han har forladt mig og jeg nu er alene med et barn. Jeg er alene med et barn.
Jeg…

 

***

 

Liam’s point of view.

Efter både John og far nærmest smed mig ud af hospitalet, og sagde de ikke ville se mig, før jeg var rent og jeg kom tilbage for at lytte til Allison. John skældte mig også ud og kom med, at han ikke sagde ja for sjovt og jeg bør kæmpe for det jeg tror på.
Men hvad forstår de ikke? Jeg gider da ikke og hører på at hun skal sige vi er færdige, jeg gider ikke høre på det!

Ja jeg slog Harry, men han var fandeme også provokerende og træls, han fattede ikke en skid. Ingen forstår noget. Allison er forelsket i Louis og ikke jeg, så hvorfor skal jeg lytte?
Med irriterende bevægelser trækker jeg T-shirten over hovedet, inden jeg sætter mig på sengen og sukker tungt.

Jeg hører svagt min mobil brumme og jeg tager den stille op, hvor en sms er ankommen fra Zayn.

From: Zayn.
Seriøst Liam…
Allison har lige smidt os alle ud, hun gider ikke at se på os.
Hun ligger og kigger på døren konstant, hun håber du kommer!
Hun ønsker du kommer og hun græder konstant.
Vi sidder på den anden side af glasdøren og vi kan se hvordan hun græder.
Tårerne er helt nede af hendes kinder og det gør ondt at se.
Pigen er for helvede forelsket i dig, du er nød til at lytte!

Hun elsker dig! Hun vil ikke slå op med dig, eller hvad du tror.
Hun åbnede øjnene og spurgte efter dig som det første.
Men hvis du ikke kommer, så vil du miste hende!

 

Jeg sukker bare tungt, inden jeg smider mobilen ved siden af mig og i stedet tager fat i æsken, som jeg har lagt på sengen. Jeg åbner den stille og ser på ringen.
Måske jeg skulle lade hende fortælle og forklarer sig, vi har trods alt en søn sammen og bare tanken om hun græder sine øjne ud, det skræmmer mig mere. Jeg vil jo ikke såre hende, men hun sårede mig med sine ord!.

I mod min egen vilje, rejser jeg mig op og går ud i gangen, hvor jeg springer i mine sko og trækker jakken på. Jeg skynder mig ind på værelset og tager ringen i min jakkelomme, inden jeg ligger mobilen i den anden jakkelomme.
Jeg kan ikke komme uden om det, jeg er forelsket i Allison og jeg vil ikke leve uden hende. Jeg bør lytte til hende, siden alle siger jeg skal og alle siger jeg misforstår noget. Men jeg kan ikke se hvordan jeg kan misforstå noget? Men jeg må vel lade hende forklare?

Med hurtige skridt går jeg ud til bilen, hvor jeg fisker nøglen op og laver tommefingeren trykke på knappen, så den velkendte lyd af en op låsning på en bil lyder.
Jeg sætter mig ind på førersædet, inden jeg starter bilen og køre i mod hospitalet. I det mindste kan alle vil forsvinde og lade mig være alene med hende? Det håber jeg altså de kan.
Det vil jeg i hvert fald respektere!

 

***

 

Efter en irriterende langsom køretur, er jeg endelig ved hospitalet, hvor jeg også har fundet mig en parkeringsplads og har forladt min bil. Jeg er skam også inde på hospitalet og på vej i mod Allison. Dog vælger jeg at dreje om og går i mod kiosken på hospitalet. Hun skal da have nogen blomster, ikke? Ikke mindst en ”Tillykke med sønnen”-gave. Hun har jo fået vores baby og hun skal jo have en gave for det, ikke mindst blomster. Selvom hendes værelse er fyldt med blomster fra alle andre. Men derfor skal hun have fra mig.
Selvom jeg så gerne vil glemme mine følelse for hende, så kan jeg ikke. Jeg elsker hende jo og mere til!

Da jeg kommer ind i kiosken, finder jeg hurtigt en fin bamse, som har blåt tøj på og jeg ved ingen har købt noget til ham endnu, ikke noget de har givet hende. Han har alt det drenge har købt på forhånd og det de allerede har forkælet os med, men ingen har givet noget efter han er kommet til verden. Så jeg vil være den første. Dog ligger min oprindelig gave der hjemme, men lige nu tager jeg denne bamse og den har også en tekst på ”My first Teddybear”, ikke mindst så er den jo med blåt tøj. Så det er jo til en dreng!
Jeg finder også de flotteste blomster jeg kan, inden jeg går op og betaler det, for derefter at forlade kiosken og nu finde vejen til hendes værelse.
Pressen har fået nys om hun er på sygehuset, men vi har ikke yderligere sagt noget og ingen ved om det jeg ville gøre.
Under hele vejen der hen, tager jeg hele tiden dybe indåndinger og mærker hun nervøsiteten blive større.
Mit blik rammer hurtigt mine forældre, mine søskende, hendes forældre, åbenbart Perrie og William, ikke mindst de andre drenge og Louis… et fnys forlader mine læber, bare ved synet af ham og jeg kan kun mærke vreden.
Desværre var mit fnys så højt, at de alle åbenbart har hørt mig og nu kigger på mig.
”Hvad laver du her…” hvæsser jeg spydigt og kigger på Louis.
”Hu…”
”Fuck af Louis!”
”Liam… lad ham nu være her”
”He… oh hej Liam”
”Når, så du tager din luder med også!” jeg kan godt se hvordan alle bare kigger på mig og ja jeg lyder nok ikke særlig venlig, men de skulle prøve hvordan det er, når ens kæreste fortæller at hun er forelsket i ens ven.
”Liam, de har ret til at være her…”
”Her Louis”
”Tak skat” jeg fnyser irriteret og ser bare ind i mod Allison.

”Kom drengene, lad os gå i kantinen. Niall er helt sikker sulten!”
”JA! MAD!” jeg sukker kort over Niall, inden min far denne gang siger.

”Måske vi skulle gå med og lade dem være”
”Ja lad os” siger John hurtigt og inden længe er der totalt stille. Dog mærker jeg hurtigt en bringe til mig og jeg ser hurtigt ned på William.
”Ikke sår hende… og her, Jackpot har savnet dig” jeg tager stille i mod Jackpots sele, inden jeg ser på William og sender ham et lille smil.

”Skal prøve” siger jeg forsigtigt, inden jeg går i mod døren og stille trækker ned i den, hvor jeg langsomt går ind.

Hun ser meget fredfyldt ud og ligner en som endelig sove. Jeg lukker døren efter mig, hvor jeg tager snoren af Jackpot, så han kan gå lidt rundt herinde og slappe af. Selv finder jeg hurtigt en tom vase, hvor jeg sætter blomsterne i og smider nogle af de gamle ud. Jeg sætter mig forsigtigt på stolen ved hende og lader mine øjne ramme hendes flotte hud.

Hvor har jeg savnet hende og synet af hende.
Jeg tager stille forsigtigt fat i hendes hånd, hvor jeg blidt giver den en klem og derefter stryger noget hår bag hendes ører. Det giver et lille sæt i hende og man kan stille se hvordan hun vågner op, hvordan hende øjne åbner sig og hvordan de forvirrede blinkere. Hun drejer stille sit hoved i mod mig og hendes øjne blinker igen nogle gange, inden det går mere eller mindre op for hende, at jeg rent faktisk sidder her og det giver hende et lille smil på læben.
”Liam?”
”Hej” siger jeg stille og betragter hende en smule.

”Du kom” jeg nikker stille, inden jeg ser ned og hurtigt tager bamsen, som jeg har lagt på skødet. Jeg rækker hende den stille.
”Til vores søn, som et tillykke med ham” hun smiler en smule, inden hun tager fat i bamsen og stille trækker sin hånd til sig, hvor hun hurtigt studere bamsen.
”Tak” hun ligger den stille ved hendes side, inden hun ser ned på hendes mave og stille ligger hendes hånd på den.
”Det underlig… jeg kan ikke føle ham, men derimod et ar” jeg nikker stille og ligger stille min hånd ovenpå hendes.

”Han er okay, han har allerede hår på hovedet. Det var sort da han kom ud, men det er blevet brunt med tiden”
”Mor har sagt du var der”
”Ja, jeg ville da ikke gå klip af det. Men jeg har ikke rørt ham endnu, han kom direkte i kuvøsen, men jeg har kigget på ham hver dag og jeg har ikke kunnet forlade ham” jeg ser forsigtigt på hende og hun ser stille på mig, inden hun forsigtigt fletter vores finger og selvom jeg elsker følelsen, så trækker jeg stille hånden til mig.

”Liam… du misforstod mig”
”Jeg tror ikke man kan misforstå det du sagde… du sagde du var forelsket i Louis! Og dit forsøg på forklaring eller undskyldning, tydede kun mere på det…”
”Det kan jeg godt se nu, kunne jeg jo se på dine øjne… men det var ikke det jeg mente Liam! Jeg elsker dig”
”Men du er forelsket i Louis”
”Ja i hans navn! Det var det jeg mente… jeg var forelsket i navnet Louis, til vores søn… men det var ikke meningen! Men at snakke med Louis, prøve at løse at på ferien, der kunne jeg kun tænke på navnet til vores søn…” jeg ser hurtigt forvirret på hende og hendes øjne bliver allerede hurtigt våde, inden tårerne vælter ned af hendes kinder.

”Jeg er ikke forelsket i Louis, men i dig! Jeg kan bare lide navnet og jeg var bange for hvad du ville sige… specielt efter alt han havde gjort… men det var det jeg mente! Jeg er forelsket i dig og kun dig! Jeg vil kun være sammen med dig og ingen andre!”
”Jeg elsker kun dig!” mine øjne kigger bare på hende og jeg må sige, jeg er fuldkommen chokeret.
”Jeg vil kun have dig!” bare at hører gråden i hendes stemme og se hendes øjne tale sandt, gør det hele være. Jeg har hadet Louis for ingen ting og slået Harry for ingen ting.
”Hvorfor sagde du det så forkert? Du fik mig til at tro alt muligt! Jeg har hadet Louis og slået Harry… je…” hun sætter stille hendes finger for min mund og kigger bare stille på mig.
”Jeg elsker dig og kun dig! Jeg mente virkelig jeg var forelsket i navnet, til vores søn… selvom jeg altid har ønsket James til en dreng, så kunne jeg ikke forstille mig andet end en Louis James… eller James Louis…” jeg rejser mig stille op og sætter mig i stedet op i sengen til hende.
”Allison, du skræmte livet af mig! Jeg troede du var forelsket i Louis o…”
”Undskyld” siger hun stille. Jeg ryster bare hurtigt på hovedet, inden jeg læner mig ned over hende og planter mine læber på hendes.
”James Louis Hørlyck Payne…” mumler jeg i mellem kysset og et smil rammer hendes læber.

”Virkelig?”
”Ja, så længe det er navnet du er vild med og ikke personen!”


Et fnis rammer hendes læber, hvor hun forsigtigt fletter vores finger sammen og jeg lader hende gøre det, inden jeg læner mit hoved helt ned til hende og jeg planter mine læber på hendes.
”Liam?”
”Mmm?”
”Hvornår har du tænkt dig at fri? Det var det du ville på broen ikke? Hvor jeg ødelagde alt?” jeg smiler stille over hende.

”Jaer, det var det jeg ville. Men det er ikke ligefrem det mest romantiske sted, inde i et glasbur på sygehuset”
”Jeg er ligeglad!” jeg smiler stille over hende og tager stille æsken op, inden jeg ser på hende.
”Alliso…”
”JAJAJAJA” jeg griner over hende, inden jeg kysser hende i panden.
”Lad mig dog lige spørger færdig først!”

”Allison Hørlyck, vil du gøre mig den ærer og gifte dig med mig?”
”JA!!!!” siger hun med et smil og ligger armene om min hals, hvor hun stille forsøger at sætte sig op, men jeg ligger hende hurtigt ned og planter mine læber på hendes, inden jeg giver hende ringen på.

”Du bliver liggende, du skal ikke forhaste! Du er blevet syet to steder og ingen af stederne skal springes!” hun giver mig et lille smil, inden hun stille kigger på hendes hånd og et smil rammer hendes læber.

”Jeg vil se ham”
”Ved jeg, men det bliver ikke i dag. Du er lige vågnet. Vi kan håbe du må i morgen!” jeg ser ned i hendes brune øjne, inden jeg blidt kysser hende.
”Jeg har nu to grimme ar…”
”Åh hold op skat, du er stadig lige så smuk og jeg vil stadig elske din krop! Desuden vil det her ar, bare minde dig om vores første fødte”
”Bliv ved mig i nat” jeg nikker stille, inden jeg forsigtigt ligger mig ned ved hendes side og jeg skimter kort ovre i mod væggen, at Jackpot har lagt sig til at sove.


Jeg ligger forsigtigt armen over hende, hvor min hånd stille lander på hendes mave og man kan tydeligt mærke det ar hun har fået, det er heldigvis ikke så tydeligt, som det var da det blev lavet.
Jeg lukker stille mine øjne i og lader mig bare hvile ved hende.
Hendes vejrtrækning bliver hurtigt tungt, hvilket gør at jeg kan fornemme hun er ved at sove og det er godt, hun trænger til hvile.
Tænk at alle nu kan sige:
”Hvad sagde jeg?”
Men hvordan skulle man tro ordende, når alt kun tydet på noget andet?
Det er jo ikke ligefrem det lettelse.

Men nu er hun min og kun min!
Allison er min!

 

***********************************************************************************************************************************

SÅ får I hellere ikke mere i dag! :)

Men hvad mener I så? Havde I regnet med, at det var navnet Louis hun var forelsket i?
Men nu skete det! Allison og Liam er forlovet!
WEEE!:P

Men mon Allison kan tilgive Louis og starte forfra med Eleanor?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...