More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47797Visninger
AA

66. Chapter 62.

 

 

Allison’s point of view.

Mit blin lander bare på alt det skide ventetøj, aldrig i mit liv om jeg vil gå i det! Kald mig dum og jeg ved ikke hvad, men hvorfor brug penge på noget, som man aldrig skal bruge igen og hvis jeg bliver gravid igen, så vil det der være kikset!
”Skat, du er nød til at prøve” siger mor en smule bestemt, hun mener åbenbart vi kunne handle sammen nu, aldrig i livet. Hvorfor skulle Liam gå til hende. Liam har det fandeme med at stikke mig i ryggen og jeg kan love for, at jeg ikke snakker til ham!

Ja siden mor kom ind i går, sådan halv 18, så har jeg ignoreret Liam, jeg har både skubbet hans arm væk og alt muligt, han skal slet ikke rører mig og Eleanor more sig sikkert! Hun har allerede kommenteret min graviditet, da hun kom ind i går aftes og ville have ’veninde’ snak, en snak som udelukkende bestod af, at jeg har været en bitch og hvordan jeg kan gøre sådanne ting i mod Liam.
”Mor jeg behøver det ikke! Jeg kan gå i kjoler!”
”Skat, du kan ikke gå i kjoler uden for, det er det for koldt til”
”Og, det er det jeg gør, fat det… tag dog selv sådan noget grimt på!”
”Allison, hvad sker der for dig? Du har virkelig forandret dig og nej du skal ikke give humørsvingningerne skylden, for det er ikke deres skyld. Det her er dig selv”

”Der sker intet… jeg går ikke i det der og nu vil jeg gerne tilbage til hytten…”
”Du diskuterede med Eleanor i går, så Liam, så Louis og derefter din far. Hvad er der galt skat?”
”Du kan vel være fucking ligeglad… kan vi godt skride!”

”Allison!” ja mor er nok overrasket over mit ordforråd, med er pisse ligeglad, jeg vil bare godt tilbage, så jeg kan ligge i sengen og lave ikke en skid. Jeps jeg diskuterede med Louis i går, for han blandede igen og gav mig skylden for alt, selvom hun startede. Han begyndte at sige han var skuffet, for han troede virkelig vi var ved at starte forfra og alt det der...
Ja jeg kom op at skændes med far, af en totalt latterlig grund, fordi jeg ikke gad og lytte til mors dumme råd, ikke mindst fordi ALLE spurgte indtil babyen og jeg blev irriteret. Så jeg har nok ødelagt stemningen allerede.
Men Liam er skylden i ALT!
Hvis det ikke var for denne baby, så ville jeg kunne passe mit tøj og opmærksomheden ville ikke ligge på mig.
Suk.

”Du skal have det her og så må vi tage chancen, håbe det passer” siger mor bare irriteret, inden hun tager tøjet og det hun selv skal have, hvor hun går op til kassen for at betale og jeg går bare irriteret ud i mod bilen. Jeg gider det seriøst ikke!
Der går skam heller ikke langt tid før mor kommer, nok fordi ingen køber ventetøj lige pt.
”Tak for hjælpen med at bære”
”Så lidt…” mumler jeg bare og sætter mig ind. Mor smider bare alle poserne ind og sætter sig ind foran, inden hun begynder at køre og med et suk åbner hun munden.

”Allison, fortæl mig hvad der sker”
”Kan I ikke bare lade mig være lidt!? I er over mig konstant! Enten Liam, dig, far eller drengene og jeg er død træt af det! Jeg er virkelig træt af det! jeg er træt af at Liam blander sig og gør ting bag min ryg! Jeg er træt af at alt I kunne snakke om i går, var denne her fucking baby! Det var alt! Eleanor som kommer og siger jeg har narret Liam, hvor vi skændes og Louis derefter bare råber af mig… jeg er træt af det! Jeg er træt af at blive behandlet som en eller anden lille pige, bare fordi jeg er blevet fucking gravid! Jeg er træt af det! Hører du mig? JEG ER TRÆT AF DET!” det hele kører bare ud i en smører og man kan bare se hvor overrasket mor bliver, hun åbner lidt munden og lukker den igen, det er tydeligt hun ikke aner hvad hun skal sige.

Men jeg er faktisk træt af det, træt af den skide overbeskyttelse og familien blander sig, selv Liam’s ringer konstant og jeg er træt af det… virkelig træt.
Men jeg er træt af Liam og den måde han bare gør tingene bag min ryg, selvom han gør det af kærlighed. Men jeg er træt af det.
Mor besvarer mig slet ikke, hun kører bare videre og sikkert stadig i totalt chok.

Da byen ikke er så langt fra hytten, når vi hurtigt frem og mor parkerer straks bilen, hvor jeg bare løber ud med det samme, inden jeg går i mod hytten og ind, hvor jeg selvfølgelig straks får alles opmærksomhed.

”Hej prinsesse!”
”Hey Babe” og inden længe rejser Liam sig op, så han kan kysse mig, men ligesom jeg gjorde resten af dagen i går og her til morgen, så skubber jeg ham væk.

”Lad mig for fanden være!” hvæsser jeg og går med hastige skridt i mod værelset.

 

***

 

Liam’s point of view.

”Lad mig for fanden være!” hvæsser hun og går med hastige skridt i mod værelset. Jeg sukker en smule tungt, inden jeg ser Helene komme ind med en masse poser og straks hjælper John hende, jeg er virkelig forvirret over Allison. Jeg var da godt klar over hun blev mobset, men at fortsætte hele dagen.
”Endelig…”
”Hey skat, hvad er der galt?”
”Hun er træt af os, hun er træt af det hele… hun har været så modbydelig hele dagen og hun har virkelig ikke snakket pænt… i bilen bryd hun ud da jeg spurgte og hun sagde hun var træt af det hele… at vi er for meget over hende, alle sammen… dig Liam, os John og ja alle… hun er træt af alt handler om hende og babyen som det gjorde i går, træt af Eleanor og Louis… jeg kan slet ikke kende hende, hun bander aldrig John” bare at se Helenes våde øjne giver et ryk i mig og et suk forlader mine læber.

”Undskyld Helene”
”Det ikke din skyld Liam”
”Hey, hvad sker der?”

”Ikke noget mor” mumler jeg bare og går i mod værelset, Helene er jo helt ude af den og nu må jeg snakke med Allison, koste hvad det vil.

Jeg går stille ind på værelset og ser straks Allison ligge i sengen, med et suk lukker jeg døren bag mig og går i mod sengen.
”And here we go…”
”Alli, hvad sker der skat? Din mor her helt knust og græder”
”Når, det var da synd for hende… så må du jo gå ud og finde en der kan trøste, for du er så god til at blande dig”

”Allison, jeg gør de ting du ikke selv vil kunne gøre”
”Ih ja… jeg har ikke brug for skide graviditets tøj… faktisk vil jeg gerne have denne her baby væk, for den ødelægger i hvert fald alt!” jeg ser helt forfærdet på hende, vil hun virkelig bare have vores baby væk?

”Den ødelæger ikke en skid og sådan noget må du slet ikke sige!”
”Ih nej, den ødelægger ikke noget. Du er ikke andet gået bag om min ryg de sidste to uger, drengene er der konstant, ellers er du og Niall der konstant, ellers ringer vores familie konstant og ved du hvad, jeg er træt af det! TRÆT af det Liam! Jeg elsker dig, men jeg er træt af det! Jeg ved godt du ikke bedre folk om det, men jeg er virkelig træt af at alle kommer og kun pga. denne, ikke mindst den skide samtale alle kørte i går, jeg er træt af det… jeg sagde jeg ikke gad denne tur pga. hende og ved du hvad, jeg kan ikke tilgive Louis, han ville ligge bag og starte forfra, var det at starte forfra i går? Jeg gider det ikke og jeg gider ikke du blander dig i alt!”

”Det er mit barn, jeg kan ikke undgå at være over dig konstant, jeg vil jo ikke misse noget”
”Du misser nok heller ikke noget i flere timer… jeg gider det snart ikke mere… du ved ikke engang hvad hun sagde i går!”
”Nej for du ville ikke snakke til mig Alli, du ignorerede mig”

”Fordi du blander dig og bør snart stoppe med det, ellers er vi to snart slut, for jeg kan det ikke!” jeg sukker tungt da et bank lyder på døren og ingen af os siger noget, hvilket gør personen bare åbner og går ind. John.
”John, det er ikke godt lige nu”

”Det er godt når jeg siger det er godt Liam… Allison, hvad tænker du på? Det er ikke sundt for hverken dig eller mor, at være sure og kede af det, det er ikke sundt for babyen”
”SÅ HOLD DOG KÆFT med hvad der er sundt og ikke! I er fucking selv skylden i det... gid det her barn bare vil dø og forsvinde!” jeg mærker straks tårerne på kinderne over hendes ord og man kan selv se på Allison hvor m eget hun begynder at græde, det gør blot at John sætter sig på sengen og forsøger at rører hans datter, men hun skubber han bare væk.

”Allison, hvad sker der? Det ligner dig langtfra at opfør dig sådan. Fortæl mig nu hvad det er, for du kan umuligt være træt af barnet, du har altid drømt om en familie”
”Ikke med en hvis liv jeg ødelægger… det mener alle jo… det var det i sagde i går, alle sammen!”
”Skat, det var jo ikke det vi mente”
”Det er sådan det lyder og det er det mange fans siger… det er det Eleanor siger”
”Nu stopper du med at lytte til hende og Louis, lyt til dig selv og dit hjerte, til Liam og din familie. Mor er virkelig ked af det. Jeg ved hvor svært det er for dig og Liam, men det hjælper ikke du skubber ham væk og vi er kun over dig, fordi vi elsker dig og Liam er over dig, fordi han elsker dig og er forelsket i dig, en far vil ikke gå glip af et eneste minut, for man ved aldrig hvad der kan ske. Mor blev også altid træt af mig, fordi jeg var over hende hele tiden, men tænk nu hvis maven voksede i mens jeg var bort. Tænk hvis du sparkede i mens jeg ikke var der. Selvom det er umulige ting, så er det noget vi ikke kan lade hver med at tænke på. Jeg kunne ikke engang lide dig og mor tog ud for at handle, for tænk hvis din lillesøster eller bror voksede og tænk hvis pludselig mit barnebarn ville til verden. Det kan ikke undgås at fyre er sådan og det bliver kun værre når barnet er født, for tænk hvis barnet taler eller går i mens man er borte. For inden man ved af det, så bliver de store og flytter hjemmefra, hvor de selv pludselig skal have børn. Ligesom du nu skal”

Jeg betragter dem bare stille og uden en lyd, jeg mærker bare hvordan det hele gør ondt, hun direkte sagde hun ville ønske det døde eller kom væk, det gjorde virkelig ondt. Jeg kan godt se hun er frustreret og irriteret, men alligevel.
”Kom så, op og sæt” John trækker hende bare stille op, inden han kigger over i mod mig og jeg står bare med tårer i øjnene.

”Se på Liam, hvis han ikke elskede dig og ikke glædede sig, så ville han aldrig stå og græde sådan der. Knægten er forelsket i dig og det gør ondt på mig, for der ved jeg at min lille pige er voksen og jeg nu ikke længere kan følge hendes skridt hver dag, se hvor vidunderlig smuk hun vokser op. For det er Liam’s tur til, se alle dine forvandlinger, se jeres baby’s forvandling. Vi snakker kun om det, fordi vi alle er overrasket over det, for ingen havde jo forstillet sig det og drengene glæder sig til at være onkler, alle virkede virkelig glade i går, men den glæde lukkede du ude, fordi du troede andet og jeg ved godt at alt ikke har været let skat. Men du må se tingene på en anden måde, du har venner som elsker dig, du har to familier som elsker dig og en vidunderlig fyr, som jeg glædeligt banker hvis han sårer dig” et lille fnis lyder fra hende, i mens hun bare snøfter og John igen fortsætter.
”Selv dine venners familier elsker dig, hvis ingen elskede dig, så ville du ikke engang være kommet med. Jeg ved godt du ikke ønsker og købe nyt hvis man ikke bruger det, men noget skal du gå i og dine kjoler kan du da passe lidt endnu, men det er ikke årstid for kjoler. Og alle gravide kommer op i sådan noget tøj, så du skal ikke skamme dig over det og nu synes jeg, at du skal sige undskyld til Liam, komme i noget af det tøj mor har køb til dig og ikke Liams joggingbukser. Men mest af alt, du skal sige undskyld til mor, for hun blev virkelig såret”

Jeg betragter dem en smule, i takt med jeg går over i mod sengen og stille sætter mig ned, da John rejser sig op og kort kysser Alli i håret.
”Jeg kommer med poserne” hun nikker bare stille inden hendes far forsvinder og i stedet ser hun på mig.
”Du må aldrig sige du ønsker ham død igen… for jeg glæder mig Allison, jeg er ligeglad med fans og alt andet, folk må respekterer at vi vokser op og starter vores egen familie. Jeg vil jo ikke misse et øjeblik af vores søn” døren åbner sig igen, hvor John kommer ind og sætter de mange poser der. Jeg mærker stille hendes arme ligger sig om mig, hvor hun bare stille putter sig op af mig og jeg ligger straks armene omkring hende.
”Undskyld”
”Det okay baby, bare ikke skub mig væk og tænk negativt, for det skræmmer mig og det gør ondt, jeg føler bare jeg gør alt forkert”
”Du gør intet forkert… du elsker mig bare så meget og det skræmmer mig lidt”

”I know, men jeg forlader dig ikke. Jeg vil aldrig forlade dig eller ham!” jeg trækker hende tæt indtil mig, hvor jeg bare kysser hende blidt i håret.
”Jeg har ødelagt alles humør”
”Naarh, alle ved du er gravid og at du sikkert er frustreret. I går da jeg overtog din mors madlavning, begyndte min mor og de andres mødre, at snakke om hvem de troede der vil få børn først. Jeg misforstod dem, da ingen af dem havde troet jeg ville, de mente bare jeg var den fornuftige og den som var en far for alle… så jeg blev sur og ked af det, for jeg troede de var skuffet over mig og mor så det straks, hvor hun begyndte at sige, at jeg var fornuftig og jeg kunne jo ikke gøre for kondomet sprang. Hun fortalte dem det direkte og jeg blev sur, for sådan noget deler man bare ikke ud og det viser sig bare, at de snakker om alt, det er bare mega pinligt, men jeg er alligevel lettet. For ingen bedømmer os, da de ved kondomet bare sprang og det kan ske for alle en hver. De bedømmer os ikke”

”Har din mor virkeli…”
”Yep”

”Seriøst, nogle ting er private!”
”Sagde jeg også, men jeg er faktisk okay med det. For så bedømmer de os ikke og det er jeg glad for” jeg nusser hende stille i siden, inden jeg blidt kysser hende i håret.

”Jeg kan ikke lide hende…”
”Bare tænk det sådan: Hun er jaloux og ignorer hende, både Louis og hende.” ja mad planen i dag, siger at drengene og jeg skal lave mad, altså Niall, Harry, Zayn og Louis, hvilket blev gennemgået i går aftes, da vi også skulle sørger for morgenmad på bordet.
”Skal du virkelig lave mad?”

”Jeg kan godt spørger, om jeg må slippe, nu når jeg overtog din mors plads og hun i stedet tager i dag, så jeg kan være ved dig”
”Vil du ikke det?”

”Jov, jeg spørger senere. Må jeg godt få mine mange glemte kys?” et lille smil rammer hendes læber, inden hun straks planter hendes læber på mine og jeg hurtigt gengælder det. Hvor er det dejligt at mærke hendes læber på mine og mærke den dejlige kærlighed som går i gennem kroppen. Hun er fantastisk.

”I wonl’t leave you” hvisker jeg ned i hendes hår, inden jeg blidt giver hende et kys igen.
”I will stay by your side, forever”
“Også selvom jeg er fed?”
“Også selvom du er fed. I will be here, forever” mine læber lander sig stille på hendes. Jeg mener mine ord, jeg vil aldrig forlade hende, aldrig!

 

***********************************************************************************************************************************

Hvad siger I så?
Allison ændrede sig fuldkommen, men forstår I hende? Eller overreagerede hun voldsomt?
Hvad med Eleanor, er hun ikke ved at være ret træls?
Men er Liam ikke cute? Og hendes far har da en pointe, fyren vil jo ikke gå glip af noget, for pludseligt er det for sent.

Men jeg kan godt se, at I ikke har lyst til at forhandle :) Men det må I jo selv om :)

Har I nydt jeres ferie?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...