More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47740Visninger
AA

62. Chapter 58.

 

*En uge senere*

 

Allison’s point of view.

En uge er gået siden vores skænderi og jeg har ikke rigtig snakket med Liam siden, jeg har mere eller mindre valgt at flytte hjem, uden at fortælle mor og far noget. Jeg har dog fortalt vi kom op at toppes, hvilket både mor og far havde forventet, da man lige skal lærer at bo sammen.
Vi skændes allerede dagen efter jeg flyttede ind og jeg har det virkelig skidt, jeg er så indebrændt og sur! Da jeg var i Danmark, var jeg tre måneder inde og hvordan kan en læge ikke mærke det? De burde kunne mærke det!

Far slår Liam ihjel og mor ved jeg ikke med. Jeg aner slet ikke hvad der vil ske. Men det lød ikke til Liam var interesseret i børn, for det ville umuligt ske, da vi begge to er meget forsigtige. Sjovt jeg er bollet tyk og er i 4 måned!
Men Liam ønsker ikke børn, ikke før jeg er uddannet læge og som kan tage maaaange år..
Jeg savner faktisk Liam og det er ikke fair jeg bare gik, men jeg har det elendigt. Jeg forstår det simpelthen ikke…
Hvis nu bare, ja at der havde været nogle tegn og de ikke først kom i december måned, så ville det jo have været perfekt ikke…
Jeg er gravid.
Det underligt.
Det er åbenbart også normalt at besvime. Suk.

From: Zayn.
Alli, kom snart hjem til Liam eller svar ham, han er ude af den.

From: Perrie.
Jeg ved Zayn lige har skrevet, men svar Liam.
Han er helt knust, han gider intet og ligger bare i sengen.

From: Hazza.
Jeg ved i skændes, men du må komme hjem.
Hvad kan være så slemt Alli?

From: Nialler.

Pleeeease kom hjem!
Savner dig! Jackpot savner dig.
Og jeg er sulten!


Jeg sukker bare irriteret over deres sms’er og sjovt de kommer på samme tid, hvilket vil sige de er sammen og derfor gider jeg ikke at svarer.
Et svagt bank høres på døren, inden nogle bare træder ind og en sætter sig på sengen.
”Gå mor…”
”Det er ikke din mor” jeg sætter mig forskrækket op, da lyden af Louis stemme lyder.

”Hvad laver du her?”
”Liam er altså ude af den, Alli. Han er kun i den seng og spiser næsten ikke”
”Je…”
”Nej Alli, Liam fortalte hvad der skete i den elevator og jeg tror godt jeg ved hvorfor du reagerede som du gjorde, du er gravid ikke?” jeg ser chokeret på ham, inden jeg bare ryster voldsomt på hovedet, men tårerne vil ligesom ikke samarbejde i løgnen.

”Hvo…”
”Min mor er gravid og har været det meget, så jeg ved hvordan hun har haft det, desuden den måde du reagerede på hans svar og jeg kender dig, du vil ikke have børn, før din egen uddannelse er færdig… men Alli, du må fortælle ham det”

”Han ønsker det tydeligt ikke” jeg sukker tungt og mærker Louis ligge en hånd på mit lår.
”Han kan ikke ønske noget, som han ikke aner det er på vej og han mener tydeligt vi andre lyver, men alle kunne lige 2+2 sammen den dag, okay ikke Niall og Liam”
”Mor og far ved intet…”

”Hvor langt inde Alli?”
”Det slemt Louis…”
”Hvor slemt”
”4 måneder” jeg ser stille ned i jorden.
”Jeres band er slut… og det er min fejl!”
”Hey, intet er slut for os, vi vil kunne klarer det alligevel og I har været to om det” jeg mærker stille han trækker mig ind i mit kram og jeg ligger svagt mine arme om ham, inden jeg bare græder.

”Ssh søde… du må snakke med Liam, eller i det mindste din mor”
”Nej”
”Allison, det er du nød til. Når min mor har født, så går det to uger også tager vi på ferie alle sammen og det rigeligt med stemmeningen i mellem os ikke er godt, men den skal ikke være dårlig i mellem dig og Liam. Han elsker dig og du elsker ham”
”Sjovt, synes ellers du mente han var dårlig for mig”

”Alli…” sukker han opgivende og jeg sukker tungt.
”Undskyld, jeg…”
”Det er okay. Men tag hjem og snak med ham”
”Hvorfor kommer du og ikke de andre?”
”Fordi at jeg forsøger at få min bedsteveninde igen og fordi din mor ringede” af alle mennesker, så ringer hun til Louis også selvom alt det han har gjort? Fedt.

”Jeg kan ikke snakke med ham”
”Jo du kan. Alli, ta’ hjem. Jeg skal nok kører dig og sørger for de andre skrider med. I har års dag om 20 dage”
”Niall smutter ikke”
”Åh jo han gør. Kom så Allison”

”Jeg trænger til et bad”
”Kan du tag derhjemme, så kan han også se, at du ikke har haft det godt. Du kan ikke klarer det her alene og før eller siden kan det ses” jeg sukker tungt og lader Louis trække mig op fra sengen, hvor han bare trækker mig ind i et kram og jeg svagt svinger armene rundt om ham.

 

***

 

Arg hvorfor lyttede jeg til Louis? Nu står jeg her i en skide elevator! Nu er alt for sent, for jeg er snart oppe ved etagen og jeg kan ikke gøre noget nu.
Et bling lyder, inden Louis fører mig i mod døren og åbner den, hvor en hurtig gøen kommer og jeg sætter mig stille ned.

”ALLI!” kommer der glædeligt fra alle de andre.
”Allison?” jeg hører svagt hans stemme og ser en smule på ham, han ser så forfærdelig ud og ligner en som har grædt.
”Guys, kom… vi forlader dem alene. Niall det gælder også dig.
”Me…”
”Nej Niall, kom så… Louis har ret, de skal være alene” jeg hører ikke så meget hvem der snakker, jeg hører kun Niall’s barnelige stemme, inden jeg tager Jackpot op og går ind, hvor Louis lukker døren for mig og jeg sætter straks min hvalp ned.

Jeg ser tøvende i mod soveværelset, hvor Liam står og ser på mig.
”Alli” jeg synker en lille klump og går en smule i mod ham, hvor han går en smule i mod ham. Liam trækker mig hurtigt tæt indtil ham, hvor han planter et kys på mine læber, eller han skal til, men jeg trækker hovedet væk.

”Skat… undsky…”
”Liam…”
”Nej Allison… undskyld jeg gjorde det til et skænderi, jeg skulle ikke presse dog o…”
”Liam… jeg… jeg…”
”Det passer hvad de alle tror, ikke?” jeg ser stille ind i hans øjne og mærker hvordan tårerne allerede er på mine kinder. Jeg giver et svagt nik fra mig.

”Undskyld… undskyld” jeg ser bare stille på ham, men han siger intet og det gør først mere ondt. Jeg giver et lille gisp fra mig, da en kold hånd pludselig kommer under min trøje og ligger sig på min mave.
”Vi skal være forældre” siger han stille og ser mig ind i øjnene, inden han smiler en smule. Jeg forstår intet lige nu.
”Me…”
”Ikke noget men… jeg har bare ligget og tænkt hele ugen, hvor meget tingene gav mening og lige meget hvor meget jeg ikke ønsker det skal være så, så kan jeg ikke ændre det. Men jeg har undersøgt tingene og du kan stadig tage din uddannelse hjemmefra, så du stadig kan være der for vores baby, uden det ødelægger noget. Det er først når du skal på medicinskolen, at det bliver svært og på det tidspunkt skulle han eller hun gerne være 4” jeg ser uforstående på ham og forstår narda lige nu, jeg mærker bare hvordan han nusser min mave.

”Vi begge fylder enogtyve og jeg har godt nok min karriere. Men hvad betyder den, hvis man ikke kan få et barn undervej? Jeg vil det her Allison, jeg vil det her, os og denne her baby”
”Mener du det?”
”Ja, jeg ved det ikke lød sådan den dag, men du betyder så meget og jeg ved hvad du vil med din uddannelse, jeg ønsker ikke den skal stoppes. Men skæbnen vil noget andet og hele ugen har jeg bare tænkt på det, tænkt på tingene og jeg er fint med det, jeg faktisk virkelig lykkelig Allison”

”Mener du det virkelig?”
”Ja jeg gør skat” han ligger stille sine læber på mine, inden jeg blidt selv kysser med og ligger armene om ham. Der går ikke særligt langtid før kysset stopper og han ser ind i mine øjne.
”Hvor langt inder er vi?”
”Siden den dag vi havde sex og jeg sagde jeg ville rejse hjem… han sagde 3-4 måneder og d. 15. september var det eneste sted jeg husker, udover dagen efter min fødselsdag”
”Der hvor kondomet sprang” jeg nikker stille.
”Man kan ikke engang se det på dig”
”Netop… men det er normalt og det er normalt at besvime, pga. boldtrykket ikke er som det og sådan.” han nikker stille, inden han igen kysser mig.
”Kunne man se kønnet?”
”Det var lidt tidligt endnu… men han ville se mig efter to uger og det i næste uge, faktisk på onsdag”

”Du tager ikke alene af sted, jeg tager med!”
”Men Liam, hvad med din karriere?”
”Vi får det til at køre. Du tager med mig”
”Vi er sat til den. 15. juni… dagen før I skal optræde i Danmark” ja jeg ved lidt om deres nye tour og sådan.
”Jamen så passer det fint, så er James der og sådan”
”Hvad hvis den vil komme den 16 eller 17?”
”Ja det får den ikke lov til! Men ellers må folk vente, for jeg skal ikke gå glip af mit første barns fødsel”.

 

***

 

Jeg mærker stille Liam’s hånd, som igen ligger sig på min mave og som igen nusser den, som han har gjort de sidste 43 minutter. Vi begge har endda været i bad sammen og ligger nu bare på sengen.
”Jeg skal smide tøj ud…”
”Hvorfor?”
”Hvor skal babyen være? For Niall ryger ikke ud” jeg ser stille lidt op i mod hans øjne, da jeg har hovedet liggende på hans bryst og lige nu trækker det ud på hans skulder.

”Herinde ved os de første par måneder vel” han ser stille ned i mod mig, inden han kysser mig i håret. Han tog det utroligt pænt egentlig og virker virkelig til at have tænkt hele ugen. Han har allerede vist mig alle muligheder for college over computer og han har virkelig tænkt på alt.
”Hvad vil vores forældre ikke lige sige?”
”Ved dine det ikke?”
”Nej… turde jeg da ikke fortælle… sagde bare vi havde skændes og det sagde de at det var normalt, for man skulle lige finde ud at bo sammen og sådan”

”Hmm”
”Liam, sikker på du vil det her?” han ser hurtigt ned i mod mine øjne og giver mig et smil.
”Jeg er sikker. Jeg elsker dig Allison og vi har snart været sammen i et år, og der ikke noget jeg hellere vil, end at starte en familie med dig. Jeg elsker dig”
”Jeg elsker også dig” jeg fjerner hurtigt Liams arme og han kigger hurtigt forvirret på mig.

”Må prøve jeans” han fniser hurtigt og rejser sig selv op, inden vi begge går ind i værelset med vores tøj og jeg straks finder jeans frem.
Jeg begynder hurtigt at prøve, en efter en og utroligt nok, så kan jeg lukke alle sammen og endda dem der er mest stramme.
”Jeg har ikke taget et dyt på…” sukker jeg stille.
”Så skal du ikke træne fedtet væk”
”Nej men… jeg er jo gravid og de skal da bare kunne anes lidt, ikke?”
”Du har ret. Sjovt jeg tænkte på det i går, inden jeg regnede det ud og sådan. Men selvom du ville blive tyk, så ville du stadig være lækker” han går stille i mod mig og ligger armene om mig, inden han blidt kysser mine læber og jeg gengælder det meget hurtigt.

”Vi er gravide Liam” mumler jeg stille i kysset og jeg mærker hurtigt et smil fra ham, inden han løfter mig op og jeg smækker benene om ham.

Liam og jeg er gravide!
Liam vil have babyen.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tænke, men jeg er lykkelig!

Åh jeg elsker Liam!

 

***********************************************************************************************************************************

Nuurh!
Liam har ligget og tænkt hele ugen, endda undersøgt mulighederne så hun kan få uddannelsen!
Hvad siger I så!?

Hvordan mon deres forældre vil tage det?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...