More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47756Visninger
AA

61. Chapter 57.

 

Liam’s point of view.

”Liam, det er sikkert intet alvorligt” jeg ser bare en smule tomt på drengene og kigger hurtigt ned på min mobil, hvor jeg bare håber inderligt på en sms eller noget.
”Perrie er sammen med hende”

”Liam, wake up. Vi skal fokuserer på det næste album” bare lyden af Paul’s stemme hjælper intet. Dog ser jeg bare halvt tomt op på dem alle sammen.
”Altså ikke for noget Liam, men det kan jo være hun bare er gravid”
”Louis…”
”Hvad? Min mor havde det selv sådan” jeg ser stille på Louis, inden jeg blinker med øjnene.

”Det umuligt… Allison er den forsigtigste person jeg kender”
”Selv for de bedste kan ting ændres”
”Harry…”

”Drenge stop så og fokusere på det nye album og den nye tour. Det her er den største tour I skal på” Allison kan umuligt være gravid, hun skubber mig væk hvis hun har sit lort og hun skal altid lige nå at tage sin pille, inden hun ligger sig i sengen og hendes mobil minder hende endda om pillen.
Når hun har sit lort, så må jeg næsten heller ikke kysse hende, for hun vil ikke have det ender galt og ja, så hun er virkelig forsigtig. Så det er mega umuligt.
For hvis man er gravid, så får man jo heller ikke sit lort og hun er ikke engang blevet tyk, hun har sin smukke vidunderlig krop, ikke at hun ville være grim som tyk, hun ville være perfekt lige meget hvad. Men nope, der er intet tegn og syn på det.
Så det er virkelig umuligt.
Desuden beskytter vi os jo…
Oh vent, vores date, dagen efter hendes fødselsdag, i badekaret, vi glemte dag beskyttelse? Når pyt, der er ikke sket noget ved det, for ellers ville hun være 2 måneder inde og det ville være umuligt, når hun også har fået sit lort.
Så nej det er umuligt!

”Liam, fokuser så!”
Hvis Allison så var gravid, så ville det jo langtfra gå, jeg har min karrier og hun har sin skole, ikke at et barn ville ødelægge det. Det er bare lidt tideligt og Allison skal gøre sine 4 år på college færdig, inden hun begiver sig videre med at blive læge. Så børn vil først passe ind om mange år.
Selvfølgelig vil jeg gerne være far, bare ikke nu og her.
Vi er jo kun tyve, selvfølgelig fylder vi enogtyve i år, men alligevel. Det ville være for tideligt og John vil slå mig ihjel, ikke mindst har vi lige købt Jackpot og der er ikke plads til en baby i lejligheden, medmindre vi skal smide Niall ud og det ville først være synd.

Så nej, det er ikke muligt Allison er gravid, det er virkelig meget umuligt at hun skulle være det.
Nope Allison er ikke gravid.
Sådan er det bare.
Det umuligt.

 

***

 

Et bling lyder, inden Niall styrter ud af elevatoren og hen til døren hvor han bare låser op, inden han løber ind og en hund kommer i stedet ud.
”Niall for fanden! Hold lige øje med Jackpot!” sukker jeg irriteret og tager ham op, da han ikke skal nå at komme ind i elevatoren.
”Ups!” jeg ruller med øjnene over ham og går indenfor i stedet, hvor Zayn følger trop, samt de andre drenge. Ja åbenbart ville alle med og vide hvad lægen har sagt.
Fnys.
”Babe!!!” kommer der hurtigt fra Perrie, inden hun løber hen og krammer Zayn, hvor de hurtigt deler mundvand.
”Hvor er Allison?”
”Ude” jeg ser stille og forvirret på Perrie, inden hun smiler lidt til mig.

”Hvad sagde lægen?” hun trækker stille på skulderne, inden hun ser på mig.
”Hun valgte at gå ind alene og hun var nu meeeget tæt på at stikke af” jeg sukker tungt. Det er jo bare typisk Allison, hun frygter tydeligt for læger og hvorfor ved jeg ikke, men så længe hun bare gik der ind, såer det vel det vigtigste ikke?
Men hvorfor tog hun ikke Perrie med ind? Det jo totalt dumt, det var jo mening Perrie skulle med ind, så jeg ville få sandheden og ikke den løgn Allison ville give mig, netop så jeg ikke skal bekymre mig omkring hende.
Hvilket er totalt umuligt, for selvfølgelig vil jeg bekymre mig om hende og det er jo lige meget hvad. Jeg elsker Allison og mere til.

Jeg ser rundt da elevatoren går op og Louis ikke har lukket døren. Mit blik rammer stille ind i hendes brune øjne, som bare kigger forstenet på mig, inden hun trykker på knappen ned og jeg giver hurtigt Jackpot til Louis, inden jeg skynder mig at springe ind i elevatoren, inden døren lukkes og jeg når det lige akkurat.
”Hvorfor trykker du dig ned?”
”Liam… jeg…”
”Nej Allison, hvad sagde lægen?”
”Intet… lægen sagde intet… intet vigtigt” hendes øjne spejder efter et punkt, et punkt hun kan kigge på i stedet for mig og det er tydeligt at se.

”Allison, hvad sagde lægen?”
”Nothing”
”Jeg kan se på dig du lyver!”

”Øh, så det ka… Liam hvad laver du?” jeg trykker hurtigt på stop knappen, så vi netop sidder fast i elevatoren og det skræmmer hende, det kan jeg se. Men jeg er ligeglad, hun ville jo lige flygte fra mig. Hun så mig altså i øjnene.
”Stopper elevatoren, så du kan fortælle mig sandheden”
”Lægen sagde ingen ting”
”Hvorfor kan jeg så se i dine øjne at du lyver… hvad kan være så slemt?”
”Sandheden” jeg sukker over hende, inden jeg drejer hendes hoved i mod mig og hendes øjne ser hurtigt ind i mine, hvor en masse tårer er i den.
”Allison, hvad sagde lægen?” jeg sukker tungt og ligger min pande i mod hendes.
”Babe, jeg elsker dig og jeg bekymrer mig ligesom”
”Det er bedst jeg flytter hjem” mit hoved flytter sig hurtigt, inden mine øjne bare hurtigt kigger ind i hendes.

”Hvad, nej! Allison… hvad sagde lægen?”
”Hvad laver drengene her?”
”Allison, du kan ikke skifte emne. Men de vil også hører hvad der var galt… netop fordi jeg ikke kunne fokusere til mødet, mine tanker var mere på dig”

”Er du klar over hvor træls Perrie er… hun behøver ikke engang at fortælle hvad hun mener, for det udstråler hun tydeligt…” emne skift? Seriøst.
”Alli…”

”Liam, start nu den elevator… jeg gider ikke. Jeg gider ikke snakke, jeg vil bare gerne ind i seng…” jeg slår hurtigt hånden ind i væggen, hvilket gør hun bliver bange og springer lidt til siden.
”Undskyld skat, men det frustrerer mig at du ikke gider og fortælle mig det! Louis kom med den vandvittige ting og spurgte om jeg havde tænkt på, at du kunne være gravid… seriøst, det er umuligt og det ved vi begge, du er den fornuftigste person og forsigtigste, ikke mindst har du haft dit lort og vi begge er for unge, alt for unge!”
”Så du siger du ikke vil have børn?” hun ser stille på mig og jeg ser hurtigt på hende.
”Nej, det siger jeg ikke. Jeg vil skam gerne have børn, bare ikke nu her” hun nikker bare lidt, inden hun skubber til mig og trykker på knappen.
”Alli… skat? Vi jo unge og jeg har min karrier, du har din uddannelse og den ønsker jeg du skal blive færdig med”
”Som vil tage maaange år Liam”
”Alli…”
”Nej Liam, jeg gider dig ikke lige nu…”
Jeg ser stille efter hende, da elevatoren stopper og hun stille går ud af den, inden hun går ud i det kolde vejr og jeg slår hurtigt hånden ind i væggen, inden jeg trykker på knappen til vores etage.
Fedt, vi er allerede blevet uvenner på under et døgn… great.

 

***

 

Jeg ser bare på dørene som lukker foran mit ansigt, inden jeg slår mit hoved i mod døren og blot venter på vi er på min etage.
Et bling kommer og jeg fjerner hurtigt mit hoved, inden jeg med tunge skridt går i mod døren og ind af den, hvor jeg hurtigt lukker den.
”Hey Li… hey hvad sker der?” jeg ser bare tomt på Louis, inden jeg går i mod soveværelset.
”Liam, hvad er der sket?”
”Du skulle gå med hende ind Perrie! Jeg bad dig tydeligt om det! Jeg sagde det tydeligt, at du skulle gå med hende ind! Men nej det kan du ikke finde ud af og det gør blot Allison lyver foran mig, så vi kom op at skændes og ikke mindst dine tanker, alle kan læse dine tanker! Sjovt Louis troede det samme og Allison blev mere sur… og begyndte at tro jeg slet ikke gider børn, fordi jeg synes vi er for unge og jeg ønsker hende en u…”
”Liam, hør på sig selv!” jeg ser bare flabet på Harry.

”Hør på dig selv Harry…”
”Liam for fanden, hvorfor tror du Allison bliver sur!?” denne gang er det Louis.
”Det ved jeg da ikke!”
”Da hun skældte mig ud for mine tanker, kom hun selv med det var for tideligt pga. din karrier og hendes uddannelse… så hvorfor skulle hun blive sur, når du er enig med hende… medmindre at det Louis og jeg siger, er rigtigt?” jeg ser hurtigt forfærdet på hende.

”Det umuligt!”
”Det siger I begge… men ved du hvad Liam, det er ikke umuligt. Altså med alle de programmer Perrie ser, om gravid uden anelse og alt det pjat…” jeg ser bare irriteret på Zayn.

”Jeg er forvirret, siger I at Allison er gravid?”
”Niall hold kæft… det er mega umuligt!”
”Nej, det er det egentlig ikke… p-piller er ikke 100 procent sikker, ligesom kondomer heller ikke er og eftersom I glemte kondom dagen efter hendes fødselsdag, så er der en stor chance… for hvorfor skulle hun ellers blive sur, når hun tydeligt selv er enige i dine ord?”

”Hold nu kæft! Allison er ikke gravid, det er umuligt!”

Det umuligt, hun kan ikke være gravid. Det er det mest umulige der kan ske! Det er alt for tideligt for os begge og jeg har min karrier, nej det er umuligt!
Det et skide umuligt!
Dog giver det så meget mening, nu når de står og råber det ind i fjæsset på mig, men det er bare så umuligt.
Det er så sjældent sådan noget kan ske, det sker vel kun sjældent?
Allison kan ikke være gravid, ikke nu.

 

***

 

Allison’s point of view.

”Allison Hoerlyck”

Et gys går i gennem min krop, ved lyden af mit navn og en nervøsitet løber ned over mig. Perrie rejser sig automatisk, men jeg har egentlig ikke lyst til hun kommer med, hun vil blot fortælle Liam sandheden og han skal ikke skræmmes, desuden så fejler jeg intet.
Det er sikkert bare fordi min mens kommer om nogle dage.
”Perrie, jeg kan godt selv” mumler jeg da hun rejser sig op.
”Jeg lovede Liam”
”Jeg kan godt selv, jeg gider ikke have dig med derind” siger jeg bare og hun sukker tungt, hun kan vel mærke at det vil ende i en fight, hvilket det nok også ville.

Jeg går stille i mod lægen, af alle læger der her, så er det en mandelig læge. Great, jeg hader mandlige læger!
”Hvis du bare går ind og sætter dig ved dør nr. 4 derhenne, så kommer jeg om lidt” jeg nikker blot og går stille derhen af.
Det går dog lidt langsomt, da jeg langtfra har lysten til det og jeg gider det umuligt. Det sjove er at det ikke er et lægehus, men et sygehus, med en læge. Så de kan jo tjekke alt lige med det samme.
Men det er sikkert ingen ting, altså ellers ville de opdage det i Danmark.

Da jeg når værelset sætter jeg mig bare på stolen og venter på den skide læge kommer, kan jo ikke så meget andet.
Åh hvor jeg hader læger!
”Når Allison” jeg ser lidt i mod døren da han træder ind og lukker døren efter sig, inden han sætter sig ned ved hans computer og sikkert skal lege smart.
”Kan du fortælle mig lidt hvad der er galt?”
”Omgangssyge” mumler jeg bare lidt, selvom jeg er godt klar over, at Liam har ret og det langtfra kan være omgangssyge, men det sagde de i Danmark. Dog hører lægen mig tydeligt ikke, da han ser meget på mig og ventende.
”Bare lidt hovedpine, slørhed og kvalme, nogle gange opkast, men det sker ikke så tit”
”Har det stået på længe?”
”Øhm, to måneders tid, men det sker kun en gang i mellem. Jeg lå dog juleaften hjemme ved min onkel og var syg med feber, opkast og svimmelhed”
”Mmm” siger han blot og skriver noget ned på hans computer, inden han ser på mig.
”Ellers andet?”
”Jeg besvimede to dage før nytårsaften og der tog vi til læge, de mente det bare var omgangssyge”

”Omgangssyge? Min ærlige mening er, at det er noget vås, for hvis det var omgangssyge, så ville det ske hver dag og ikke en gang i mellem” jeg nikker bare lidt og ser ned i mine hænder.
”Det er vigtigt for mig Allison, at du er 100 procent ærlig. Har du en kæreste?”
”Ja”
”Har I et seksuelt forhold?” seriøst?

”Ja”
”Er du på p-piller”
”Ja”
”Har du haft humørsvinget på det seneste?”
”Tror jeg ikke”

”Har du oplevet at din vægt er steget?”
”Jeg vejer mig ikke tit, men jeg kan stadig passe mit tøj” helt ærligt, hvad er det for latterlige spørgsmål!
”Hvornår brugte dig og din kæreste sidst beskyttelse”

”Dagen efter min fødselsdag”
”Altså den enogtyvende november?” jeg nikker blot og ser lidt på ham, da jeg nu godt ved hvad han er ude efter og det er umuligt.
”Du kan godt sparer dig den tanke…”
”Hvorfor Allison?”
”Fordi jeg har haft menstruation siden og jeg tager dagligt mine p-piller, min mobil minder mig altid om det”
”Allison, jeg ved ikke hvor meget du ved om det, men p-piller er ikke 100 procent beskyttende og nogen piger oplever at få deres menstruation, selvom de er gravide, det er meget normalt”

”Det er umuligt, det er hvad det er… er vi færdige? For hvis jeg var, så havde de fundet ud af det i Danmark, de både mærkede og trykkede af samme tankegang”
”Allison, jeg vil gerne tjekke for en sikkerhedsskyld. Du behøver ikke at tisse på en pind eller i en kop, du skal bare ligge dig op på briksen, så scanner vi dig i stedet. Feber kan ske i en graviditet og det er normalt, at man kaster op en gang i mellem eller at være sløv”
”Men at besvime, er det normalt?”

”Der kan være mange grunde til en besvimelse, for lidt næring, for lidt at drikke og i tilfælde af en graviditet, er det ikke helt unormalt. Hvis dit blodtryk er i udkanten af en hvad det skal være, kan det sagtens medførere til en graviditet” jeg sukker opgivende og ligger mig op på briksen, han finder alligevel ingen ting.

”Træk trøjen lidt op, så maven blottes” jeg sukker tungt og gør bare som hans siger, inden han triller en scannings dims herhen.
”Hvor længe har I været kærester?”
”D. 19. februar vil det være et år” han nikker lidt i mens han smører noget koldt på maven, som gør at min krop spændes, da det jo egentlig kilder og er koldt.

”Er I så flyttet sammen?”
”Ja, jeg flyttede ind i går”

”Hvor gammel er han?”
”20”
”Og du er selv 20?”
”Ja” kan han ikke bare scanne? Skal han have alle mulige grundlæggende ting, som er ligegyldigt for ham?
”Hvad arbejder han med?”
”Han er sanger i One Direction” han nikker blot lidt, inden han ser på mig.
”Det er altså sandt nok”
”Det ved jeg godt, min datter elsker dem” han ligner en på fars alder eller yngre, bare så I ved det og ikke troede han var en hot ung en.

”Har I snakket om denne situation?”
”Nej, for der er ingen og vi begge er forsigtige… desuden har han hans karrier og jeg har min uddannelse jeg skal have færdig, før vi kan tænke på børn, vi er alt for unge!”

”Hvad vil du gerne uddannes som?”
”Læge” han ser overraket på mig, men smiler så lidt.

”Hvorfor?”
”Jeg vil bare gerne kunne rede liv… min far fik konstateret kræft da jeg var 11, det nåede heldigvis at blive opdaget i tide og han blev reddet, jeg bad til gud og sagde jeg ville redde andre mennesker, hvis han reddet min far og ja”

”Fornuftigt, vi burde have flere af din slag. Men lad os kigge på det. Der er som sagt muligheder hvis du er gravid, det er at beholde det, en abort eller adoption”
”Ved jeg godt, men er i mod abort. Man slår jo et andet menneske ihjel, selvom det ikke er blevet til et menneske og adoption ville jeg aldrig kunne klarer, hvis der pludselig stod et barn om 15 år, som vil vide hvorfor man gav det væk. Vil jeg ikke kunne klare” han nikker bare lidt, inden han tager scanneren og kører den rundt på min mave.

Skærmen er dog slukket, men lyden er tændt og lige nu er der intet.
Det var jo det jeg sagde.
Jeg er ikke gravid!

Inden jeg når at smile over svaret, så kommer der en underlig lyd, en lyd som lyder som et hjerte.
”Det er mit hjerte ikke?”
”Hvis det var dit hjerte, så skulle de være to” jeg ser forfærdet på ham. Jeg ryster hurtigt på hovedet, det umuligt!
”Jeg tænder lige skærmen” siger han stille, inden han drejer sig rundt og rør ved en knap, inden en sort skærm dukker frem, da han har taget selve dimsen af min mave. Han sætter den dog hurtigt på min mave og kører den rundt.

Der går få sekunder før lyden af et hjerte kommer og straks en lille klump på skærmen dukker frem.
”Det umuligt” jeg mærker hurtigt tårerne på kinderne, inden han hurtigt kigger på mig og tager noget snotpapir til mig.
”Det er ikke umuligt, jeg ved ikke hvad fejl lægen i Danmark har lavet, men en fejl har de lavet. Af hvad jeg kan se, så er barnet ikke to måneder, men måske 3-4 måneder” jeg spærrer hurtigt øjnene op og ser på ham. Det er endnu mere umuligt!
Liam var på tour o… vent lidt, vi var alene en aften, det var den aften jeg fortalte, at jeg ville tage hjem og vi havde lige haft sex, men vi brugte dag beskyttelse? Gjorde vi ikke?
Oh shit, Liam fandt det godt nok sprunget, det var det som skete… det sprang, men…
”Men… det umuligt” jeg mærker godt tårerne der rammer mine kinder.
”Allison, kan du huske hvornår det kan være undsluppet?”
”Den aften jeg sagde jeg ville tage hjem fra tour… det var en gang i september… det 4 måneder siden…” han nikker stille og ser på skærmen igen.
”Det bliver i hvert fald et sommer barn, men jeg kan ikke lige nu se kønnet. Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre og ikke skal gøre, men du skal fortælle din kæreste. Du er godt nok over de 12 uger, men der er stadig muligt for en abort, jeg ved du ikke ønsker det. Men det er min pligt at sige det. Jeg vil gerne se dig igen om 2 uger og hvis du til den tid, kan finde en nødagtig dato, så kan jeg give dig en nødagtig terminsdato”
”Det var Nialls fødselsdag, at jeg følte for at blive der længere. Men jeg fortalte det først den 15. som var to dage senere… og efter vi gjorde det… Liam sagde godt nok dagen efter at det var sprunget, men…”
”I troede der ikke ville ske noget… sådan kan det godt gå og jeg forstår din forvirring”
”Burde kvalme ikke være opstået det?”
”Det er meget forskelligt hvornår det sker for kvinder. Men den 15. juni vil formentligt være din termin. Så jeg synes du skal tage hjem og snak med ham om det, jeg ved det er et svært emne, men det er vigtigt i får snakket sammen”

Jeg nikker stille og mærker hans hånd på min mave, hvor en våd klud tørre snaksen af ham.
”Det skal nok gå Allison” jeg svarer ham langtfra. Jeg rejser mig bare op og trækker trøjen ned over maven, inden jeg fjerner mine mange tårer og går ud til Perrie.

Jeg er gravid.

 

***********************************************************************************************************************************

Jeg siger med det samme, at jeg ikke havde besluttet mig for hun skulle være gravid og ikke før nu, da I alle jo ligefrem ønskede det :P.
Men det passer alligevel ind i mine mange djælve planer!:P

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...