More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47832Visninger
AA

57. Chapter 53.

 

*D. 24. december 2013*
 

Allison’s point of view.

Et host forlader mine læber, i mens mine øjne bare blinker og blinker, i mens søvnen indtager ret meget over mig. Jeg havde lige fået det fint og her til morgen kastede jeg op, jeg var ved at vælte og Tanja tog min temperatur, som ikke ligger der hvor den bør ligge, men den ligger heller ikke i den alvorlige klasse. Men det er en træls dag at være syg, det er juleaften og vi er i Danmark.
Vi er sammen med familien og farmor må helst ikke blive syg, da hendes hjerte ikke er så perfekt for tiden. Så jeg skal blive liggende her i sofaen, når vi uddeler gaver og når de skal danse rundt om juletræet, og farmor skal sidde i stolen derover. Suk.

Jeg har ikke rigtig spist noget, da det bare er røget op igen og det er forfærdeligt, juleaften!
Jeg vil ikke være syg juleaften!
Jackpot er sammen med Liam i mens jeg er her.
Jeg savner ham, jeg savner min kæreste og jeg kan ikke vente med at flytte ind til ham.
Ja far og Geoff kom tilbage til os andre, de kom ligesom vi skulle spise og far tog mine hænder, hvor han sagde det var okay jeg flyttede ud, det ville bare blive hårdt for ham. Jeg er jo hans lille pige og som jeg sagde til ham, så er der stadig William og det gav han mig ret i.
Så det er officielt, jeg flytter sammen med Liam. Dog har far allerede hidset sig op og tvivlet, da jeg nu ligger syg og han nu kommer med ”Jamen hvem skal tage sig af hende, når hun bliver syg?!” både mor, James og Tanja siger det samme til ham, at det skal Liam nok og det skal Niall nok også ikke.
”Faaaar… jeg er sulten!”
”Se! Skal jeg komme rendende når hun er syg? Hun har brug for sin far!”

”Faaaaar!” råber jeg igen, kan tydeligt hører hans stemme ude i køkkenet. Et host forlader mine læber og jeg kalder blot igen.
”FAAAR!”
”Jeg kommer prinsesse. Skat, lav lige noget toast til hende” jeg drejer mig til siden og kaster op spanden, jeg mærker hurtigt nogle tage fat i mit hår og en stemme der stille siger:
”Jeg har dig prinsesse” jeg mærker tårerne på mine kinder og jeg hader seriøst det her, jeg græder altid når jeg kaster op og jeg kan virkelig ikke lide det.

”Skat altså, af alle dage du kan være syg, så skal det være juleaften?” han sætter sig stille på sofaen ved mig, inden han blidt stryger mig over kinden.
”Hvordan skal jeg lade dig flytte hjemmefra?” jeg trækker stille på skulderne og hoster en smule, inden mor sætter en tallerken foran mig og ligger en hånd på min pande.
”Du så varm min pige”
”Jeg bliver bedre…” mumler jeg stille og rækker ud efter toasten, men min krop er alt for svag og jeg kan knap nok nå tallerken. Far tager hurtigt fat i den og tager fat i toasten, som han rækker mig. Mor mener at ristet toast er det bedste, hvilket jeg ikke synes det er og det smager grimt.
”Det er jul og vi kan ikke lave vores tradition, fordi du er syg. Allison for fanden! Nu har onkel lige glædet sig!” James stryger blidt sin hånd over min kind og bukker sig ned, hvor han bare kysser mig blidt i håret. Vi plejer hvert år at tjekke en gade ud, som har en tradition for at have julelys tændt. Vi plejer at gå ned af gaden sammen, James, far, jeg, Amalie, Jacob og William, i mens er mor og Tanja derhjemme hvor de laver julemad.
En af de ting jeg elsker mest ved jul og i år er jeg altså syg.
”Kom så John, vi skal af sted”
”Nej jeg bliver her ved min datter” ja siden han sagde ok til at jeg flyttede, så har han været ekstra meget over mig og har ikke villet lade mig af syne, da han ikke vil misse de sidste øjeblikke han har med mig og det føles som om jeg skal dø eller noget, sådan som han ikke vil forlade mig overhovedet.
”John, ta’ med. Jeg passer på vores datter og I skal også samle Jeres mor op på vejen” ja en anden ting de gør, de samler farmor op og tager hende med ud at kigge, derpå bliver det ekstra specielt og sådan.


”M…”
”John, nej. Ta’ af sted! Og smut så med jer begge to!”

”Unger! Gør jer klar til at gå!” råber James hurtigt og et suk forlader mine læber, da det gør ondt i mine øre. Jeg taber toasten ned i spanden og far kysser hurtigt min kind.
”Forsøg at sov lidt skat” han nusser mig stille, inden James også gør og også giver mig et kys, inden en anden kommer og giver mig en krammer.

”Jeg skal nok filme det!”
”Tak Will” mumler jeg stille og meget afkræftet. Jeg lukker stille øjnene i.

 

***

 

Jeg mærker en hånd kører over min kind, jeg åbner svagt øjnene op, mine øjne mødes straks med fars øjnene og et smil rammer stille hans læber.
”Der er aftensmad skat, tror du at du kan komme op og får lidt? Du skal have noget mad ned” jeg mærker stille nogle andre arme, som forsøger at hjælpe mig op og de arme tilhører James, som stille løfter mig op i brude stilling, hvor mor straks afbryder.
”James, hun har tog ben” James nikker blot og ignorer ellers min mor, inden han planter mig på stolen og farmor smiler kærligt til mig.
”Det var noget træls noget lille skat” hun sidder for bordenden og jeg sidder i den anden ende, hvor far sætter sig ved siden af og mor sidder overfor. William har placeret sig ved mor og Jacob lige ved siden af, hvor Tanja er på den anden side. Ved siden af far sidder Amalie og ved siden af hende sidder James.

De alle begynder at tage og da jeg selv er for svag, tager far min tallerken og ligger mad på, han sidder også og skære flæskestegen ud for mig, så jeg ikke skal sidde og have problemer.
”Du skal i hvert fald ikke have vin”
”Åh din cola uden brus! Amalie skat, henter du den ikke?”
”Jo mor” de har bare tænkt på mig. Amalie rejser sig op og forsvinder hurtigt ligesom min mobil ringer, jeg ser stille i mod sofabordet, melodien siger Liam og jeg ser stille på mor.

”Det Liam” siger jeg svagt og ser på Amalie der tager colaen med hen til sofabordet, inden hun tager telefonen med tilbage til mig og rækker mig den, inden hun sætter colaen på bordet.
”Skat, du kan ringe senere. Du skal have noget mad ned”
”Din mor har ret min pige! Drik masser af cola uden brus og få noget mad ned, så skal du nok få det bedre. Den unge mand kan sikkert vente! Ellers må han tage faldet med din gamle farmor” jeg smiler lidt til farmor og sukker en smule, jeg savner Liam. En sms tikker hurtigt ind og det gør mor tager mobilen, jeg sukker stille og ser ned på flæskestegen.

”Næ hør nu farmors lille pige, du skal vel ikke mades af din far også!” kommer der hurtigt fra hende, da far tager fat i min gaffel og giver mig et stykke kød.
”John, pigen er 20 år gammel! Hvor er du forfærdelig nogen gange! Og James, den latter kan du godt fjerne! Du er selv sådan overfor Amalie! Fædre og deres kærlighed til deres døtre”
”Du selv sådan overfor far!” griner Jacob hurtigt og det gør farmor selv griner.
”Så du, skal farmor tage gaverne tilbage?” Jacob ryster hurtigt på hovedet og alle fniser lidt, selv jeg og far fortsætter bare med madingen.

”John, Allison kan godt selv. Jeg ved det godt, at du kun har resten af året, hvor hun bor hjemme, men før eller siden skal hun flytte hjemmefra og du vil vel også have børnebørn en dag, og det kan I godt vente med Allison! Ellers kommer far nok først i chok” jeg smiler stille til mor og ser stille på far.
”Jeg skal nok besøge” far sukker stille og vender sig i stedet i mod Amalie, hvor han begynder på hende.

”John…”
”Jamen kan vi så ikke få en til!?” jeg ser overrasket på far og det tror jeg også mor gør, ligefrem en til?

”J…”
”Ja så tror jeg samtalen ender, John min dreng, spis!” siger farmor en smule strengt og straks gør far hvad hun siger.


Da jeg langtfra kan spise mere, skubber jeg tallerken fra mig, hvor mor stille ser på mig og sukker en smule, men jeg kan jo ikke gøre noget ved det, jeg har det så dårligt!
”Skat du har næsten ikke spist” jeg rejser mig stille op, da kulden trækker over mig og jeg kan fornemme brækken nærme sig.
”Moor” siger jeg stille og hun rejser sig hurtigt op, inden hun følger mig ud på toilettet og straks falder jeg sammen over toiletten, hvor gråden igen rammer mine kinder.
”Åh min lille skat!”
”Du virker varmer” siger hun med hånden for min pande og jeg sukker svagt, inden mor hjælper mig op og derefter børster mine tænder for mig.
”Mor, jeg vil ind på sofaen”
”Selvfølgelig lille skat” mor følger mig stille ind i sofaen, hvor jeg hurtigt ligger mig og hun hurtigt putter mig.

”Jeg tror ikke jeg kan lede efter mandlen” jeg lukker stille øjnene i og mærker hendes læber i mit hår.
”Sov skat”
”Hvad så skat?”
”Hendes pande er blevet varmer og lige nu ryster hun helt vildt”
jeg hører svagt mor og far snakke om mig.

”Liam…”
”Skat, du kan ikke snakke med ham, ikke nu. Prøv og sov lidt, jeg skal nok ringe og sige du ringer senere når du har åbnet hans gaver” hun kysser mig stille igen, inden varmen fra hende forsvinder og jeg atter falder i søvn.
Sikke en skod jul!

 

***

 

Jeg mærker en stryge min kind og igen er det følelsen af far.
”Lille skat, sæt sig lidt op min pige, vi er nået til gaverne”
”Se Allison! Jeg fandt mandlen og jeg synes du skal have gaven!” jeg kigger en smule på William og smiler lidt, inden far hjælper svage jeg op og putter dynen godt om mig.

”Will, du vandt den, så du skal beholde den” han ryster hurtigt på hovedet og rækker mig den bare.
”Jamen tak så” siger jeg stille og prøver at åbne den, men mine hænder ryster virkelig meget. Jeg havde det totalt godt i går og i dag har jeg det så skidt.
”Vil du hjælpe mig?” han nikker hurtigt og begynder at pille båndet af, ikke mindst hjælper med at pakke op og en æske chokoladedukker frem med en skraber. Den typiske traditionelle mandelgave.
Jeg ligger skraberen på æsken og begynder stille at skrabe. Det er en bogstavjagt.
Jeg kigger lidt overrasket på den, da jeg får nok ord til at vinde 200 kr.
”Her Will, den synes jeg du skal beholde” siger jeg med et lille smil og han ser stille på skraberen.
”Se far! 200 kr.!”
”Så skal vi næsten ud og købe noget!” smiler far og kysser mig hurtigt i håret. Jeg blinker lidt med mine øjnene og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, jeg mærker lidt søvnen over mig.
”Lad os danse rundt om juletræet”
”Jeg synes kun vi skal ta’ to sange i år, så Allison ikke falder for meget i søvn far” hvor er Amalie sød.
”Jamen så gør vi det?”
”Ja! Allison skal se min gave far!”
”Godt, så er det en aftale” kommer der fra James, inden de alle tager hinandens hænder og straks begynder de at gå rundt om, i mens de også synger.

Jeg nyder det hele en smule og jeg aner ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig, for jeg er ved at falde i søvn igen.

Jeg mærker et puf, inden jeg åbner mine øjne og jeg kigger forvirret op.
”Du faldt i søvn lille skat” far sætter sig stille ned ved siden af mig og jeg ligger straks hovedet på hans skulder, hvor han bare nusser min krop, eller jeg mener nu dynen. Mor sætter sig ved siden af far og tager William på skødet, hvor de resterende i familien for deler sig.

”William tager du ikke gaven der ligger der?” mor peger hurtigt på en gave, en gave som jeg kan genkende som Liam’s. William rejser sig hurtigt og går hen i mod den, inden han tager fat i den og går hen til mig.
”Til Allison fra Liam” læser han op, inden han rækker mig den og jeg smiler stille, inden jeg forsøger at åbne den op. Den virker ret så blød.
Far hjælper mig hurtigt med at åbne den og straks kommer en lækker morgenkåbe til syne.
”Ej hvor er den dreng da bare sød!” kommer der fra farmor af. Jeg smiler bare over det og lader far ligge gaven på bunken. Inden William igen render og denne gang tager en gave fra en af grenene, inden han går hen og giver mig den.

”Fra mig til dig!” siger han med et smil og jeg åbner stille gaven, inden mit blik rammer den flotte halskæde og jeg ser helt forfærdet på William.
”Tak! Men du skal slet ikke give mig sådan noget dyrt!”
”Jo!” det er tydeligt, at han stadig har det dårligt med den gang og det ved jeg godt, men hvad skal jeg sige og gøre før han forstår, at det er okay og han er ikke skylden i det.
”Tak William, jeg elsker den” jeg rækker far gaven og han ligger den igen ned.
Ja gave legen fortsætter bare og alle får deres gaver, og jeg ender med at få alle mine først og se alle få mine, inden jeg igen falder i søvn.

Så der bliver ingen glædelig jul Liam.
Jeg er så syg. Jeg har det så skidt.

 

***********************************************************************************************************************************

Åh stakkels Allison!
Hvad mon er kommet til hende?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...