More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47770Visninger
AA

56. Chapter 52.

 

Allison’s point of view.

Endnu en time er gået, en time som har været meget hård og lang, jeg har haft ringet til mor, en samtale jeg ikke synes gav mig nogle svar. Det var det samme som Perrie, at det måske er det som vil være bedst for os begge og alt det Perrie nu sagde.
Jeg har blot tænkt så meget, at jeg virkelig føler mig dårlig tilpas og ikke aner hvad jeg skal gøre. Det er en stor beslutning, mor sagde jeg altid kan flytte hjem igen og det ikke skader at give det en chance.

Denne time har virkelig været hård, jeg aner langtfra hvordan og hvorledes.
Jeg elsker Liam, det gør jeg.
Men skridtet er stort.
Jeg har såret Liam, det ved jeg og jeg er bange for at han hader mig.

Jeg rejser mig stille fra sofaen og med Jackport i mine arme, han har ligget på min mave og har bare sovet. Jeg går med forsigtige skridt i mod soveværelset, hvor jeg forsigtigt åbner døren op og ser på Liam. Jeg bider mig svagt i læben og lukker døren efter mig, hvor jeg sætter Jackpot på gulvet. Han skal helst ikke op i sengen, da han ikke må hoppe ned fra møbler endnu, han skal ikke brække benet.
Selv kravler jeg forsigtigt op i sengen og lidt i mod Liam.
”Liam?” en velkendt snorken er det eneste svar jeg får og jeg sukker tungt, han er faldet i søvn og med tøjet på.
Jeg læner mig stille indover ham og giver ham et kys på kinden, en ting han slet ikke reagerer på og en snorken kommer bare igen. Jeg sukker igen, hvor jeg bare rejser mig op og går ud af soveværelset, hvor jeg lukker døren bag mig, så Jackpot bliver derinde. Jeg beslutter mig hurtigt for, at alt skal slukkes af og jeg ligeså godt selv kan gå i seng, selvom klokken ikke er særlig mange. Men hvorfor skal jeg være vågen, når han alligevel blot sover?

Efter alt er slukket af, vælger jeg at gå tilbage til soveværelset og ud på hans badeværelse, hvor jeg vil gøre mig klar til seng.
Jeg smider hurtigt mit tøj og ligger mig ind under dynen til ham, i ført kun g-streng. Mine tanker farer allerede forvildet rundt og jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg mærker hurtigt en bevægelse i sengen og en arm der lander omkring mig, jeg fletter bare hurtigt vores finger, inden jeg faktisk bryder i gråd.

 

***

 

Liam’s point of view.

Jeg vågner ved lyden af en som græder og jeg slår hurtigt øjne op, da lyden kommer ved siden af mig og jeg kan regne ud hvem, Allison.
Jeg mærker en dårlig følelse i maven, da jeg hader at hører hende græde og specielt hvis det er pga. mig.

”Babe, hvad er der?” jeg lader hende holde vores hænder flettet og giver hende et blidt kys på skulderen. Hun slipper min hånd, hvor hun drejer sig om og hendes røde øjne rammer hurtigt mine.
”Skat, hvad er der galt?” jeg ligger forsigtigt min hånd på hendes kind og kærtegner den blidt. Jeg mærker en knude i maven, hvor en frygt hurtigt kommer frem og frygten for et nej, ikke mindst ordet ’slut’ bør komme, jeg frygter det.
”Hey babe, fortæl mig det nu” jeg kigger bedende på hende, hvor hun bare stadig græder videre og man kan se en frygt i hendes øjne.
”Du gik i seng… jeg sårede dig og nu slår du sikkert op…” jeg kigger med chokerede øjne på hende, inden jeg hurtigt ryster på hovedet.
”Du sårede mig ikke, jeg sårede mig selv… jeg skulle ikke have sagt det jeg gjo…”
”Du vil altså ikke have mig?”
”Jo jeg vil Allison! Mere end noget andet! Men du blev tydeligt skræmt og jeg vil ikke miste dig” jeg ser alvorligt på hende og med tårer som selv falder ud af øjnene.

”Selvfølgelig, det en stor ting… og alligevel siger både mor og Perrie det samme…”
”Hvad siger de?”
”At det måske er det vi bør… fordi vi ikke kan undvære hinanden og elsker hinanden… men hvad hvis det ødelægger forholdet i stedet?”

”Hvis vi kan mærke det gør, kan du altid flytte hjem igen”
”Det sagde de også… hvorfor skulle du også sige det Liam? Du gør det ikke letter for mig…”

”Fordi du sagde du ikke ville hjem og det fløj ud af min mund, fordi jeg ønsker dig her… at have dig i mine arme når jeg sover og når jeg vågner, at have dig hos mig.” hun ser stille på mig, i mens jeg fjerner hendes tårer og hun fjerner mine.
”Men Niall… hvad hvis han føler han er tvunget til at flytte?”
”Det vil ikke ske og det vil jeg sørger for… det er hans lejlighed ligeså meget som min. Desuden ville du ikke rende nøgen rundt, for det er ikke dig i forvejen, så det vil ikke være akavet og Niall er alligevel meget sammen med Harry eller Zayn” jeg betragter hende en smule. Hun er vidunderlig og dejlig, jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre.

Hun er pigen i mit liv og den pige jeg elsker.

”Ja” jeg ser hurtigt forvirret på hende, hun lukker bare stille øjnene i og åbner den langsomt op.
”ja jeg vil flytte ind med dig” hun bider sig nervøst i læben og et smil rammer bare mine, inden jeg hurtigt kysser hende og trykker hende indtil mig.
”Mener du det?”
”Ja… måske de har ret og jeg savner dig konstant! Og jeg hader at skal hjem eller at du skal hjem” et lille smil rammer hendes læber.
”Hvis du selvfølgelig ikke har fortrudt?” en nervøsitet kan hurtigt høres i hendes stemme, jeg selv ryster hurtigt på hovedet, da jeg langtfra har fortrudt og tror jeg ikke at jeg vil kunne.

”Nej jeg har ikke fortrudt! Jeg vil have dig her… her i mine arme”
”Så bliver jeg her i dine arme, men først efter nytår!”
”Det er også helt i orden, for det er lige om lidt!” jeg giver hende et hurtigt kys og trykker hende bare tæt ind på mig.

”Så starter vi år 2014 med at flytte sammen og du i mine arme!” hun fniser stille, inden hun blidt kysser mig og jeg blidt kysser igen.
”Elsker dig Liam”
”Og jeg elsker dig Allison”

”Ved du hvad det bedste bliver?” jeg ryster en smule spørgende på hovedet og betragter hende blot, hvor hun hurtigt bider sig læben, inden hun rødmer og ser på mig.
”Ingen forældre” hun kysser mig hurtigt og jeg kysser hurtigt hende.
”Det bliver dejligt! Dog er der en Niall…”
”Jaer, men vi giver ham bare Jackpot om natten, så er han beskæftiget” jeg fniser hurtigt over det og giver hende et kys i panden. Inden jeg holder godt om hende og trækker dynen over os.

”Godnat min skat”
”Godnat!”

 

***

 

Morgenstund har guld i mund, en sætning som Allison siger er i en sang, som er i den danske salmebog. Jeg må sige, den sætning er i top.
For denne morgen havde guld i munden, hvis man ser bort fra Jackpot som have skidt og tisset på gulvet. Heldigvis har jeg et trægulv, så det er nemt at fjerne.
Men jeg vågne op til synet af min kæreste og tanken om hendes ja til at flytte ind, den ramte mig hurtigt. Allison bad mig om at ordne Jackpot og tage ham med ud på kattebakken, i mens hun selv lavede morgenmad til os, en morgenmad som Niall ødelagde, da idioten kom hjem før tid og kun fordi han havde set billeder på nettet af Jackpot, men Niall var ikke alene, for Harry kom, derefter Louis og til sidst Zayn… selvfølgelig alle deres kærester… selv Allison’s forældre og mine forældre.
Kun for at se Jackpot.
Virkelig…
For fanden en familie og venner! Det er en hund og ikke en rigtig baby, de kan vel vente! Så Allison stod og så tomt på maden, dog havde alle hver og i sær taget noget med til morgenmaden, men Allison blev faktisk ked af det og gik ind i soveværelset, hvor jeg glædeligt tog hendes mad med mig og joinede hende, da jeg ikke gad dem der…
De ødelagde vores lykkestund!

Så det var ikke en morgenstund med guld i mund, men det blev det da vi lukkede os inde og bare var os to. Allison sagde jeg ikke burde være gået efter hende, men hun nød det alligevel. Vi kunne dog hører de andre og til sidst en hund som piv, så vi måtte efter vi havde spist, gå ud og tage vores hvalp til os.

Gæt hvem der fik Jackpot til at pive.
Jeps I gættede rigtigt.
Niall…

Den idiot.
Faktisk kan han ikke lade Jackpot være, overhovedet!

De har også selv inviteret sig til aftensmad. For helvede altså! Niall har også allerede opdaget at han’s bacon er væk og har allerede givet Jackpot et stykke chips. Virkelig! Fuck Allison blev sur og tro mig, jeg blev også sur. For det må han slet ikke få og Jackpot kastede op bagefter!
Faktisk har Jackpot tisset så mange gange nu, fordi han er blevet bange og lige nu gemmer han sig, Allison er i gang med at prøve at få ham frem, hvilket langtfra lykkes.
”Seriøst… hvad laver I alle her? Og Niall, du rør ikke Jackpot, hvad fatter du ikke? Han er en hvalp, han er 5 uger gammel og han er en baby! I skræmmer alle livet af ham!”
”Uh, der er en som er morgensur, min lille skat!” jeg rynker lidt med panden over mor og straks kommer Zayn med en kommentar.
”Jeg gætter ikke på, at problemerne mellem jer er blevet løst?” straks bliver mor og far fuldkommen nervøse.
”Hvilke problemer? Har I problemer skat?” tusind tak Zayn… nu begynder alle andre sikkert også og jeps, det gør de…
”Hvad sker der mate?”
”Okay hold så kæft alle sammen og plan jer fuldkommen udenom!” jeg ved godt jeg måske hvæsser meget nu, men nu bliver jeg pisse irriteret. De kommer pressende ind og byder sig selv til morgenmad, de overfalder Jackpot og skræmmer hvalpen…

Suk.

Jeg vader bare over i køkkenet, så jeg kan gøre morgenmad klar til Jackpot, jeg håber virkelig at Allison kan få ham ud. Det er en stakkels hvalp.
Han har ikke engang været her i et døgn og han bliver allerede skræmt!
”Jeg fik ham ende ud skat, men han ryster helt vildt” jeg nikker stille og ser på Allison.
”Hej bassemand...” det kan være de andre står lige inde i stuen og kan kigge på os, men jeg vælger at tro på, at de har fattet en hentydning.

”Du må ikke blive så sur… dine forældre bekymrer sig bare”
”Tro mig, det ved jeg… er bare mere frustreret over, at de skræmmer ham her og bare dukker op pga. ham her. Ikke mindst inviterer sig selv på middag”

”Eleanor er her…” mumler Allison stille og jeg nikker hurtigt.
”Når bassemand, skal du have noget morgenmad?”
”Skal jeg ordne det Liam?” jeg ryster bare på hovedet og hun rækker mig stille Jackpot, hvor hun blidt kysser mig på kinden.

”Undskyld Liam… det fløj bare ud af mig” jeg ser en smule på Zayn, inden jeg ser ned på Jackpot.
”Perrie og jeg kom kun for at se til jer, vi regnede ikke med alle andre kom”
”De kom sikkert pga. ham her og Alli’s forældre pga. den samme grund som jer” han nikker stille og går helt rundt, så han kan komme indtil mig.

Køkkenet i lejligheden er meget åben og går direkte ind i stuen, den skilles dog af et barbord, som det ser ud inde fra stuen af og i køkkenet er det flydt med skabe på den anden side.
”Han er ellers ret så kær”
”Hans mor var meget slemt tilredt, de håbede de kunne rede alle unger, men alle gav op og ham her, ja han ville ikke”
”Må jeg?” han smiler skævt til mig og jeg nikker en smule.
”Bare ikke mishandle ham som Niall…”
”Niall er og opfører sig som en lille dreng, det burde du vide Liam” griner Zayn og jeg griner selv en smule, inden jeg kysser Jackpot i panden.
”Allison sagde ja”

”Se mate, jeg sagde du bare skulle give hende tid!” jeg smiler bare hurtigt og ser ud i stuen, hvor Allison lige nu sidder med hendes familie og min. Niall har allerede tændt for fjernsynet, hvor ham og drengene nu spiller Fifa, i mens Eleanor og Perrie snakker.
”Jeg kunne se du har givet hende jakken?”
”Jaer, altså jeg har jo selv købt en og man kan åbenbart få dem til hunde også” siger jeg med et uskyldigt smil og Zayn smiler bare skævt til mig.
”Nu er I virkelig en familie! Hvornår vil du give hende den anden?”
”Først når vi kommer hjem fra Hawaii” han nikker hurtigt med et smil.

”Hun vil elske den”
”Det håber jeg”
”Så du, rolig nu!” griner Zayn da et lille bøvs lyder og fire poter som sprætter lidt. Jeg smiler bare og tager Jackpot fra Zayn.
”Hvor du dygtig bassemand! Skal vi gå indtil mor?”

Hans krop er endelig stoppet med at ryste, men i takt med Zayn og jeg går ind til de andre, begynder kroppen igen at ryste og han forsøger svagt at kravle længere op af mig.
”Rolig basse… sssh” siger jeg hviskende og træder længere indtil de andre. Allison rejser sig fra hendes plads, hvilket kun er tegn på jeg skal sætte mig det og det gør jeg også, hun sætter sig forsigtigt ovenpå mig og tager Jackpot til sig.
”Du jo helt bange lille ven”
”Ikke min skyld!” kommer der hurtigt fra Niall og jeg ruller kort med øjnene.
”Ih nej… du jagtede ham slet ikke eller gav ham chips!”
”Han ville lege!”
”Niall, det er en hvalp og han er 5 uger, han er lige flyttet ind og han kender dig ikke, så skal du nok ikke forsøge at kvæle hunden vel…” tak Harry!

”Jamen han ville lege!”
”Nej Niall, du ville lege!” kommer der denne gang fra Louis.
”Tænk I køber end hun, når I ved han bor her”
”HEY HELENE!” vi alle griner bare en smule over Liam, inden Allison mister Jackpot til min mor og et piv lyder straks fra ham, dog stopper han efter lidt tid, da mor siger en masse beroligende ord, inden hun sætter ham ned og Jackpot igen løber væk.

”Giv ham lidt tid, han skal nok dukke frem, når han ser vi ikke er farlige. Sådan havde Prada det også. Desuden, hvad hedder det lille pus?”
”Jackpot”
”Jackpot?” Allison ser lidt irriteret på Eleanor, inden hun ser på mig og jeg besvarer.

”Fordi han er vores lille Jackpot og som den eneste af hans familie, så fik han jackpotten til livet”
”Det er et vidunderligt navn, men Alli, jeg synes tydeligt jeg sagde ingen hund?”
”Søde far, så er det godt man har en kæreste ikke, som vil give mig hvad som helst, hvis man lover og ikke sige til drengene at han både græd og rødme i fredags” det gjorde hun bare ikke! Straks får jeg alles øjne på mig og drengene bryder straks ud i grin.

”Du lovede!”
”Hvis du nu kiggede lidt bedre efter, når nej kunne du ikke, da du havde mørklagt hele lejligheden. Men hvis du nu ikke havde det, så ville du også have set, at jeg krydsede finger omme bag ryggen og langtfra mente mine ord” et grin forlader hendes læber og jeg ser bare ret måbende på hende. Hvor er hun tarvelig! Jeg kunne bruge sløjfen mod hende, men det vil være ret pinligt, når begge vores forældre er her og hendes far ligesom er her.
”Du sover så meget på sofaen!”
”Næææ, jeg tager bare hjem og sover i min egen seng”
”Nuuurh… hvor er I så søde!”
”Nu vil mor godt vide hvorfor du græd?” spørger min mor letter nervøst og jeg sukker tungt.
”Han mente han havde brugt et løfte til mig og han fik det helt dårligt over det, et løfte som han ikke er skyld i blev brudt, som han umuligt kan være skyld I, når en anden bryd det for ham” hun ser en smule på Louis og man kan se på Louis at han virker totalt kold, sikkert fordi Eleanor sidder lige ved siden af.
”Jeg er nu mere interesseret i, hvorfor Liam rødmende?”
”Uh, ja hvorfor var det nu du rødmende?”

”Han bad mig om et sætte to cola’er på bordet, men han slap mig aldrig og jeg spørger så om jeg ikke skulle sætte cola’er på bordet, også rødmede han”
”Du er så tavelig lige nu!”

”Du burde vide bedre! Skulle du ikke være den mest fornuftige af jer? Så burde du vel også vide, at Allison kan nemt narrer!” griner Perrie og giver Allison high five. Jeg sukker over dem og ligger bare armene om Alli, inden jeg ligger hovedet på hendes skulder.
”Når ja, øhm far?”
”Ja prinsesse?”
”Efter nytår, så flytter jeg ud og indtil Liam” jeg ser forsigtigt på John, heldigvis er Helene i mellem mig og ham, John når ikke og sige noget, ikke før min far bryder ind.
”Virkelig! Nej hvor dejligt!”
”Ih hvor skønt!” smiler mor med et kæmpe smil og Niall ser helt nervøst på mig.

”Bare rolig Niall, jeg smider dig ikke ud!” straks ånder han lettet op og vi alle ser på John, selv Helene. Han måtte vel have overhørt samtalen i går.
John gør noget helt uventet, han rejser sig op og forlader lokalet, ikke mindst lejligheden.

 

***

 

Mit blik rammer rundt om spisebordet, mor og Helene har stået for maden, i mens Allison har brugt tid på værelset og sammen med Perrie, ikke mindst Zayn. Selv har jeg brugt tid på at passe Jackpot og det, da Allison nok er meget ked af det.
John er ikke kommet tilbage endnu og det er flere timer siden han gik.

”Liam, stop med at bekymrer dig, John kommer igen. Han forsvandt også i går aftes, han forstår ikke at hun er blevet voksen”
”Det er det som bekymrer mig, for det gør det svære for Alli”
”Det ved jeg min dreng” kommer der denne gang fra mor. Far er selv forsvundet og forsvandt ligesom John, sikkert for og snakke med John, så far er her heller ikke. Drengene er her stadig og de spiller stadig.
”Hvad siger du basse, skal du indtil mor?” jeg ser stille på Jackpot, inden jeg stille går i mod udgangen af stuen og kort drejer hovedet.
”Kan I ikke dækkebord, eller et eller andet?”
”Selvfølgelig Liam” jeg smiler kort til dem, inden jeg går ned i mod mit soveværelse og banker en smule på, inden jeg går ind til dem. Både Zayn og Perrie rejser sig op, inden de går i mod mig og giver mig hvert sit skulderklap.
”Skal vi tage ham?” jeg ryster bare stille på hovedet og ser efter dem, inden jeg går hen til Allison og sætter mig på sengen.
Jeg slipper stille Jackpot, som straks kravler trykt indtil Allison og ligger sig. Hendes våde øjne ser hurtigt ind i mine, hvor hun blidt lader en hånd nusse Jackpot og derefter ser på mig igen.
”Han kan ikke lide det”
”Din mor siger, at han gjorde det samme i går og han bare har svært ved at forstå, at du ikke er hans lille pige mere”
”Ved jeg godt… men jeg vil ikke sårer fars følelser”
”Ved jeg godt”

”Men hvis jeg siger nej, så sårer jeg dine og… jeg vil helst være her og komme væk hjemmefra, men…”
”Det er okay skat, han skal nok snart dukke op”
”Liam der er gået timer… han dukker umuligt op”

”Min far er ikke selv kommet endnu. Det skal nok gå skat, det lover jeg” jeg ligger mig stille ved hende, hvor jeg forsigtigt ligger en arm om hende og betragter vores hvalp.
”Undskyld jeg sladrede, men Liam det så sjovt og drille dig” siger hun med et lille kækt smil, jeg ryster bare lidt på hovedet af hende og giver hende et blidt kys.
”Det er okay babe, jeg kan bare fortælle din far om sløjfen!” siger jeg drillende og straks spærrer hun øjnene op.
”Glem det du! Desuden vil han bare hade dig”
”I know, derfor siger jeg ingen ting og i stedet kysser jeg dig” jeg giver hende et kys til og et smil rammer hendes læber.

”Tror han vil acceptere det?”
”Ja, det tror jeg han vil. For selvom du er voksen, så kan du stadig godt være hans lille pige, han skal bare forstå, at hans lille pige er gammel nok og kan flytte hjemmefra, eller at hun har en vild lækker kæreste!”

”Bare hæv dig selv lidt op!”
”Det er også det jeg gør!” et fnis rammer hendes læber, inden hun blidt kysser mig og mine øjne lukkes langsomt i, dog åbnes de hurtigt da et lille gø lyder, som er meget lille og lavt. Vi begge ser hurtigt ned på Jackpot, som logerer med hans lille hale og som stadig ligger tæt indtil Allison.

”Vi elsker også dig basse” jeg nusser ham blidt, inden jeg igen kysser min kæreste og ligger hovedet fladt ned på puden, hvor jeg bare betragter Allison.
Hun sender mig hendes forelskede smil, som jeg bare hurtigt gengælder, i mens jeg med forelsket ansigt betragter hende og vores hvalp.
Damn jeg elsker tøsen!

 

*************************************************************************************************************************************************

Totalt dårligt kapitel og totalt kedelig!
I Know og det beklager jeg for!

Håber I kan leve med det?

Men hvad mener I så? Allison sagde ja.
Men deres morgenstund var vist ikke fyldt med kærlighed? Familien og vennerne ødelagde lige alt.
Men tror I at John bliver god igen og kan lade hans datter flyve fra reden? Hun er trods alt tyve år.
Men hvad mon den gave Liam har, som han ikke vil give før de kommer hjem fra Hawaii? Hvad mon det er?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...