More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47811Visninger
AA

8. Chapter 5.

 

*Nutid/2013*

Allison’s point of view.

Et suk forlader mine læber, da en ret tung hovedpine vælter ind over mig og en klam kvalme finder hurtigt sin vej. Jeg råber stille mine øjne op og ser forvirret rundt, inden mit blik rammer på Liam, som ligger med bar overkrop og boxers.
Jeg sætter mig hurtigt op og ser ned af mig selv, som blot har undertøj på.
”Bare rolig, vi har intet lavet Alli” bliver der mumlet ved min side og jeg ser hurtigt forvirret på Liam.

”Hv…”
”Du gik ud som et lys og jeg valgte at putte dig i stedet, men du beklagede dig hele tiden over din kjole strammede og bare rolig, det var Perrie som tog den af dig og der er intet sket med den, hun var heldigvis så fuld…”

”Mit hoved gør ondt”
”Det kaldes tømmermænd, du gik til den i går/i nat” jeg ser forvirret på ham, for jeg drikker aldrig. Jeg har aldrig drukket, okay kun små tår ligesom Liam gør, men aldrig fuld og det må jeg så have gjort i går.
”Gjorde jeg noget dumt?”
”Udover at blive mere nuttet end du allerede er? Nope, du kom dog op i en bitch fight med Eleanor omkring Louis… men Eleanor startede den, ikke dig” jeg nikker stille og mærker hans arm omkring mig, hvilket vil sige han har sat sig op.
”Far slår mig ihjel…”
”Jeg ringede til ham og din mor, eftersom mit løfte om at få dig hjem ca. kl 1. ikke rigtig gik og du i stedet gik i gulvet”
”Han glemte min fødselsdag Liam…”
”I know” jeg ligger stille mit hoved i mod hans skulder og mærker hans arme finde godt rundt om mig.

”Hun er sådan en bitch! Zayn har snakket med Perrie, og Perrie har nok også indset sin fejl, eftersom hun hjalp dig i går”
”Hjalp mig med hvad?”
”Du kinda kyssede Louis…” jeg spærrer straks øjnene op og der begynder Liam at grine, inden jeg klasker ham.
”Det ikke sjovt og av mit hoved!”
”Du gjorde intet dumt, okay? Du hjalp mere eller mindre Perrie, da hun skulle kaste op. Du skvattede selv en del i går, så jeg håber ikke din fod er forstuvet eller noget, du klagede en del over den, men ellers intet” jeg nikker stille og ligger mit hoved på hans skulder igen.

”Lig dig ned og slap af, så finder jeg lige nogle hovedpinespiller og noget andet mod tømmermænd” jeg nikker stille og ligger mig ned, hvor Liam hurtigt ligger dynen over mig.
”Og glem Louis… Eleanor er bare en bitch, en eller anden dag opdager han det… selv mig vil han ikke lytte til, forsøgte” jeg nikker blot og lader Liam forlade hans værelse.
Jeg sukker en smule da jeg langt fra husker noget, men jeg stoler på Liam.

Sikke en nytårsaften.


At drikke mig i hegnet og alt sammen pga. Louis. Jeg kan langtfra stadig glemme Patrick, for det gav jo et stik i hjertet, at min såkaldte bedsteven dumper mig og også for en anden pige, så bliver man endnu mere trist.
Men Perrie sød?
Hvad mon Zayn har snakket med hende om, siden hun hjalp mig i går, udover jeg så hjalp hende, åbenbart. Men alligevel?

”Louis, lad hende forhelvede være… synes du ikke du har gjort nok?”
”Lad mig dog snakke med hende Liam!”
”Nej Louis… skrid dog indtil Eleanor… som du sjovt nok kun brugte aften på… ligesom alle andre gange Louis…”
”Seriøst, hvad fuck fejler du Liam! Eleanor er ikke en skid en fejl! Men hun skal fucking ikke kalde min kæreste en kælling og sæk!”
”Det var omvendt Louis, det var Eleanor… men hvis du nu åbnede dine øjne, så ville du måske se det”


Jeg synker en lille klump, da det er tydeligt de snakker om mig og at hører Louis lyde så vred som han gør, som om han næsten hader mig.
Jeg sætter mig op, inden jeg griber ud efter min kjole og får den på. Jeg rejser mig op og træder hurtigt ned på min fod, hvilket får mig til at skrige og jeg i stedet skvatter, den gjorde altså ikke ondt før! Ellers var jeg bare mest fokuseret på mit hoved.
”Alli!” straks går døren op og ind kommer både Louis og Liam. Louis springer straks ned på gulvet til mig og begynder at hjælpe mig, men jeg prøver ihærdigt at slå hans arme væk.
”Gør det ondt her?” straks trykker han og jeg skriger, inden jeg bare slår ham.
”Alli, stop”
”Gå!” han sagde rigeligt og jeg hørte det hele.

”Alli, stop nu”
”Louis, du hørte hvad hun sagde!” Liam som har sat både glas og piller fra sig, forsøger at få Louis fra mig, hvilket langt fra godt, men straks dukker Zayn op og ikke mindst Perrie.

”Louis, lad hende være…” hvæsser Zayn nærmest.
”Hey Sweety, er du okay?” Perrie kommer straks ned til mig i stedet og river mig ind i et kram.

”Louis, gå”
”Fint… hvis det skal være sådan! I er måske kærester nu Liam, eller hvad?”
”Hvis vi var, så kunne du vel også være ligeglad. I det mindste husker jeg hendes fødselsdag og ligger mærke til hun eksisterer! Ligger mærke til hvad min kæreste gør bag min ryg… som hun kun gør, fordi din kæreste skylden i det!”

”Du skal fanme ikke komme og give Eleanor skylden!” siger han vredt og vender rundt, inden han går ud af døren og bare smækker den efter sig.
”Idiot!” hvæsser Perrie og det får mig til at se underligt på hende, i mens tårerne egentlig bare strømmer ned af mine kinder og jeg langtfra husker noget i går.
”Undskyld jeg gik i mod dig Alli!” siger hun stille og straks mærker jeg min fod gør ondt, hvor jeg straks piver og Zayn ser hurtigt på mig.
”Jeg tror vi skal på skadestuen”
”Helene dræber os seriøst…” siger Zayn, efter han lige har sagt vi skulle på skadestuen.
”Hun dræber nok mere mig… ellers gør John” siger Liam, inden han springer i tøjet og Perrie straks hjælper mig forsigtigt op i sengen.

”Vi får lige noget rent tøj på også kommer vi” siger hun med et smil. Jeg nikker stille og får hurtigt modtaget pillen, ikke mindst glasset og Zayn giver mig et stille smil.
”Jeg henter lige noget tøj du kan låne, så du ikke behøver og have den stinkende kjole på”


”Det gør ondt Liam” jeg ser hurtigt på ham og han vender sig hurtigt om, inden trøjen finder hele vejen over hans hoved og ned over kroppen. Han sætter sig hurtigt på kanten og tager min hånd.
”Hey, det er sikkert ingen ting, okay”
”Jeg vil gerne hjem”
”Det skal du nok komme, okay Alli? Men først skadestuen” jeg nikker stille og ser i mod døren da Perrie dukker op med rent tøj.

”Liam, går du lige ud, så hun kan få rent tøj på?”
”Ofcurse. Vi står lige herude, okay?” jeg nikker stille og frygter det værste, da Perrie langtfra har været god i mod mig.

Jeg ser efter Liam og bider mig svagt i læben, da jeg faktisk bliver nervøs.
”Hey, jeg gør dig intet ondt igen, okay? Jeg skulle have lyttet til dig og din side, ikke til alt det pis Eleanor har sagt. Jeg tror bare hun frygter dig, for det bånd du og Louis har”
”Som vi ikke har mere…”
”Jeg hørte godt om din fødselsdag, Zayn fortalte mig det og jeg gik måske lidt i forsvar overfor Eleanor, indtil alt det Zayn sagde. Så virkelig undskyld Alli” jeg nikker stille og kæmper lidt med bukserne, som hun til sidst hjælper mig med. Foden gør virkelig ondt og den ser faktisk også hævet ud.

Perrie hjælper mig op af stå og jeg ligger armene om hende, i mens hun kæmper med bukserne op over min røv.
”Sådan! Så det kun kjolen der skal af og denne top + trøje på” jeg nikker stille og sætter mig ned igen, inden jeg får toppen på og trøjen.
Perrie går i mod døren og åbner den, hvor Liam og Zayn hurtigt kommer ind. Zayn løfter mig op i en brudestilling, hvor Liam i stedet fører os ud i gangen.

Mit blik rammer på Louis som står i døråbningen, til et eller andet gæsteværelse og bare kigger på mig. Jeg ser en smule på ham og han ser lidt trist ud, men også vred. Straks dukker Eleanor op og ligger armene om ham, straks kigger han ned på hende og væk fra mig.
Jeg ligger bare mit hoved i mod Zayn’s bryst og lukker øjnene i.
Zayn bor lige pt. sammen med Liam. Harry og Louis bor sammen, hvilket efterlader Niall forever alone. Okay han bor så også med Liam og Zayn. Zayn er vist i gang med og flytte, da han gerne vil bo sammen med Perrie.

 

***

 

”Hej Allison, nu skal du se” jeg ser lidt på doktoren og ser på de scanningsbilleder han hænger op og det er tydelit at se, at der er en rift på den ene knogle ved foden.
”Som du kan se her, så er der et lille brud her ved anklen og et lille snert af rift ved storetåen. Så det er godt du kommer ind nu og ikke lader det ligge, for den storetå er ret tæt på at knække over. Derfor vil jeg ligge gips et godt stykke op af dit ben og på foden, så vi kan få både ankel og storetå til at hele. Du vil få en skinne rundt om, så det gør det lidt nemmer at gå og ikke mindst krykker. Men du skal holde foden i ro den første månedstid og du skal nok undgå trapper de første to uger. Du må selvfølgelig gerne gå lidt og det, men primært holde den i ro”
Jeg synker en lille klump, da mit værelse ligger ovenpå!
”Så du siger min datter har brækket anklen og tæt på storetåen?”
Ja min far er her og mor med.

Liam ringede til dem og sagde vi tog på skadestuen, vi sad og ventede i en time og lidt mere, da far ikke vil lade mig tage ind alene og han har allerede skældt Liam ud, dog også inviteret både Liam og Zayn til aftensmad, samt Perrie.
Både Liam, Zayn og Perrie er her stadig, de sidder ude i venterummet sammen med William og mor er herinde, samt far.
”Det er squ kønt det her Alli, nu kan du jo ikke danse!” jeg ser lidt ned, da det var meningen at jeg skulle danse, da en af baggrundsdanserne også er kommet til skade og jeg jo kan danse.

Når ja, en ting jeg ikke har fortalt.
Jeg har jo sagt jeg var god til skøjter og nej jeg går ikke til det, men jeg går i stedet til dans og ja, det kan jeg så ikke. Men det fint nok.

Har ikke så meget og bruge det til. Ikke når man vil være læge!
Min mor sukker kort og det samme gør far, inden han kysser mig i håret. Nogle gange er der en fordel ved og bo hjemme, for jeg ved at far vil forkæle mig som bare fanden og Liam med, da han nok har det rimligt dårligt med det.

Jeg ser på doktoren da han finder tingene frem til gips og en skinne, som er min skostørrelse, da mor åbenbart lige har fortalt det og uden jeg har hørt det.
”Hvis du ligger foden op her” jeg nikker stille og får fars hjælp, da det gør ret ondt og han ligger den skal forsigtigt fra sig, dog gør det bare mere ondt.
”Sssh” siger far og kærtegner min kind. Okay der er også ulemper ved og bo hjemme. Man har overbeskyttende forældre, selvom man er nitten og fylder 20 engang i november.
Doktoren smører både fod og ben ind i noget snask, inden han ser på mig og giver mig et smil.
”Vil du have lyserødt, blåt eller normalt gips på?” jeg ser på ham og han viser mig hurtigt farvene. Hmm, skulle man vælge og have farve på? Eller det vil vel nok være barnligt. Men den anden er så kedelig.

”Lyserødt!” siger jeg med et lille smil, hey lidt barnlig må man da gerne være og når man alligevel skal slappe af og lave ikke en skid.
Jeg ser hurtigt på mor, som bare smiler lidt forlegent.
”Skat du er 19!”
”Det er okay, jeg har mange patienter som hellere vil have farve”
”Jeg skal alligevel slappe af og kender jeg far godt, så lukker han mig ikke ud af huset”
”Det har du helt ret i, det gør jeg ikke!” jeg fniser lidt og piver så da ham doktoren begynder at pille ved mit ben/fod, da han jo putter gipsen på.

Da han bliver færdig putter han skinne på og rejser sig op, inden han går hen til sit skrivebord og skriver noget på en gul lap, som han rækker mor.
”Det her er en recept på nogle beroligende piller og på nogle smertestillende, som du kun må tage hvis det virkelig er slemt og det mener jeg Allison, for det er ret stærke”

Jeg nikker hurtigt og ser på ham.
”Mr. Peterson, hvis du lige støtter Allison, så jeg kan se hvad størrelse krykker hun skal have” far nikker hurtigt og hjælper mig op, inden doktoren finder et målebånd og måler fra jorden og op til mine arme.
”Jeg prøver lige og hente nogle forskellige størrelser. I kan bare gå ud i ventesalen” vi nikker lidt og mor hjælper hurtigt far med derud.

”OH shit!” kommer der hurtigt fra Zayn da han skimter mig og straks kan man se skyldfølelsen i Liams øjne.  Liam rejser sig hurtigt op og kommer herhen, inden mor overgiver mig til ham og selvfølgelig stadig far.
”Virkelig undskyld Sir”
”Det er okay, men jeg regner med du kan passe hende i nogle dage! For jeg har et arbejde også”
”Selvfølgelig, vi har alligevel ingen turné lige pt. men kun små koncerter” jeg kommer hen på den sofa tingest eller hvad man kalder det og jeg bliver hurtigt sat ned, inden far hjælper mig op med benet og jeg læner mig op af Zayn, som Perrie tydeligt intet har i mod.

”Jeg kommer gerne over også og babysitter!” siger hun med et smil og det får hurtigt et smil på min fars læber. Han har et arbejde og det skal han passe, det har mor også og ja hun har også pause nu, men hun har et lille fritidsjob.
”Uh, Allison du er pink!” griner William lidt og der kigger både Zayn, Liam og Perrie på mig.
”Seriøst, Allison, du er 19!” kommer der sukkende fra Zayn, dog med et fnis.
”Det var også det jeg sagde”
”Jeg synes til gengæld det er sejt!” kommer der fra Perrie og jeg fniser lidt.
”Hvis jeg alligevel skal slappe af i en måned, så kan jeg ligeså godt se på noget pænt!”

”Allison” jeg ser hurtigt i mod doktoren, da han kommer i mod mig og med to slags krykker. Han kommer helt herhen og rækker mig det ene sæt, inden jeg må skubber mig selv op og støtte mig til dem.
”Hmm, prøv lige dem her også” jeg sætter mig igen og prøver så de andre.
”De første føltes bedst”
”Godt, så bliver det dem og husk nu, ingen trapper i to uger og hvis du skal på trapper, så skal der være nogen hjemme og husk slappe af i en måned med benet oppe” jeg nikker stille og holder mig støttende på krykkerne.

”Godt, så må du have det godt til vi ses og her har I en tid på det, som er omkring 2 måneder, så vi lige kan tjekke op” jeg nikker hurtigt og ser på far, som hurtigt tager i mod tiden og rejser sig op, inden de andre også rejser sig og jeg nu kan humpe mig ud til bilen.

Uhu, brækket ankel og tæt på en storetå.
Sikke en god start på et nyt år!

 

************************************************************************************************************************

Sikke en start på det nye år!
Men Perrie har indset hendes fejl og det er jo altid noget, ikke?
Men det ser ud til, at Louis snart mister sin bedsteveninde eller hvad?


Hvorfor mon Eleanor er sådan en bitch?

Skal vi forhandle og sige at I får et mere hvis der kommer 40 likes? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...