More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47751Visninger
AA

52. Chapter 48.

 

Liam’s point of view.

Mine øjne åbner sig langsomt op, men blot meget langsomt, da jeg mærker en kæmpe udmattelse og en ligge ret tæt indtil mig. Mine øjne rammer hurtigt det brune hår og et smil rammer blot mine læber ved tanken om hende, tanken om min vidunderlige kæreste og hendes overraskende ankomst, som var overraskende god og perfekt. Vi havde det da hyggeligt.
Jeg betragter hende med et smil, inden jeg forsigtigt og langsomt fjerner min arm fra hende, så jeg kan vende mig om og se på klokken, som viser 19:32. Jeg rejser mig meget forsigtigt op fra sengen, jeg kigger hurtigt om i mod hende og trækker dynen godt om hende, hun skulle nødig blive mere syg. Jeg finder hurtigt nogle boxers inde i skuffen, som jeg hurtigt tager på og jeg ligger hurtigt en T-shirt til hende på sengen, inden jeg finder nogle trusser i hendes taske og ja man burde ikke rode i andres tasker, men det er lidt lige meget når vi er kærester og der skal ligge noget klart til hende. Jeg lister mig stille ud af værelset og lister mig ned af gangen, indtil jeg er sikker på at jeg er langt nok væk og derfor kan gå lidt hurtigere, så jeg kan komme ind i køkkenet og lave aftensmad, da vi jo intet har fået. Hun dukkede op, vi havde sex og vi sov, så det er vel velfortjent med noget mad nu? Jeg er i hvert fald sulten og det er hun sikkert også. Det kunne jeg godt forstille mig.


Et smil breder sig på mine læber, da jeg trækker noget mad ud af køleskabet og mine tanker spiller sig på tidligere, hvordan hun stod der og havde sløjfen om sig, wow… sikke et syn! Fuck hun var så sexet! Så tydeligt at Perrie havde købt den og sikkert stjålet Alli’s pung, for Alli vil aldrig købe sådan noget og nej det er ikke at tænke lavt om min kæreste, men I må da give mig ret? Det vil Alli jo aldrig gøre. Men at hun tog den på og tog hjem til mig, wow… jeg er… wow!
Okay jeg kan ikke få synet ud af øjnene og jeg må sige, det tænder mig squ også lidt. Tænk at min kæreste kan være så sexet! Håber squ hun tager sløjfen på igen, en eller anden dag! Den klædte hende!
Okay Liam, tænk på noget andet, for du bliver opstemt nu og det skal ikke ske! Fokuser på aftensmad til dig og din kæreste!
Jeps fokuser!
Jeg tager hurtigt nogle æg og bacon frem, ja æggekage er måske ikke en speciel aftensmad, men jeg havde ligefrem ikke taget noget op og havde nu forberedt på china box, men ikke i aften og ja jeg kunne da bestille det til os, men jeg vil da hellere lave aftensmad til os og forkæle hende, nu når hun forkælede mig. Man vinder nok ikke en piges hjerte på kinesisk take-away og ja man vinder det nok heller ikke på æggekage, men det er bedre end det andet og alt til æggekage er fremme, altså det kan godt være det er Nialls bacon i køleskabet; og jov det er Nialls bacon, for han har tydeligt skrevet ”Niall’s” på og det gør han sådan set med ALT, som han ikke mener vi bør dele og ja slikskabet står der også ”Niall’s” på de fleste ting. Dog er jeg egentlig ligeglad, han har ofte taget noget mad som har været mit eller Zayns, så det rager egentlig mig og desuden bor vi begge her, så det giver ingen mening.
Men for Niall gør det, åbenbart. Forstår godt pigerne! For hvem vil være sammen med sådan en? Okay Niall er også en sød fyr og han skal helt sikkert nok finde den eneste ene, det er jeg sikker på. Men jeg er også sikker på, at Niall må komme lidt mere ud på markedet og måske være en smule mere fornem, når der er kvinder til stede og det er han jo ikke. Han er faktisk ret så Niall, ja piger skal falde for hans rigtige jeg, men kan vi være enige om, at ingen piger gider og date en fyr, som grovæder sin mad og efterlader madrester rundt om sin mund, fordi han spiser så hurtigt og voldsomt? Allison, Perrie, Eleanor og ja endda Danielle, har været ved at kaste op pga. af det og selv vores egne forældre. Maura forsøger også at lærer knægten noget, men det er som om Niall ikke lytter. Ellie dumpede ham blandt andet pga. det, da hun ikke kunne have ham med nogle stedet og ja hun dumpede ham også af andre grunde, såsom at de begge var musikker og det ville ikke gå.
Overraskende nok så tog han bruddet fint, for de var aldrig blevet rigtige kærester og Niall følte langtfra for et forhold. Vi troede faktisk alle, at han ville blive knust og græde sig færdig, men det gjorde han ikke og han taler ikke om det.
Maura har fortalt at den eneste pige, som Niall sådan rigtigt har været kærester med og forelsket i har været Holly, Holly Scally. Vi har aldrig mødt hende, men hørt en del om hende og han var en del knust over bruddet, ikke let, men meget. Men han mente det var det bedste, da de ville være for langt væk fra hinanden og sådan. Hvilket nok stadig nager ham meget.
Afstand.
En ting vi drengene må leve med, en ting som vi kun kan have, hvis vi skal have en kæreste og i det her tilfælde gælder det Louis. Ja der er Zayn og Perrie, men deres problemer er større, selvom de lever med det. Deres afstand kan være ret så stor og i en forskellig periode, begge kan være på tour på samme tid og derfor ikke rigtig se hinanden.
Louis kan dog få Eleanor med sig, men afstanden vil stadig være lang, når hun er hjemme og vi er af sted.

Så er der mig, afstanden til Allison er jo egentlig ikke så lang, hendes mor er vores vocal coach og hun kan være ved os hvis hun vil, men alligevel kan vores afstand være lang, hvis Allison vælger at tage hjem og passe sin uddannelse, ligesom hun gjorde sidst.
Frygten.
En anden ting vi drengene lever i. Vil vores forhold vare ved? Vil vores piger vente til vi kommer hjem? og kan vi stole på ingen utroskab? Ligeså pigerne, kan de stole på os?
Der vil være frygt fra begge sider og man kan egentlig ikke gøre så meget, kun håbe og tro.
Håbe på at de kan vente, at de ikke vil droppe os bare pga. et job og at de blot vil overfalde os med kærlighed.
Tro på at pigerne ikke er utro, at pigerne virkelig vil vente på os og at de virkelig er forelsket i os.
For en anden del der kommer med frygten, er om det virkelig er os de vil have, eller vores mange penge og tit er det sikkert pengene, popularitet og jeg ved ikke hvad.

Vi lever med mange ting og det vil tage langtid at remse op. Men det er det som Niall frygter, det er det som vi alle frygter og er bange for, når der dukker en pige op vi kan lide.
Jeg ved med sikkerhed, at Allison ikke er ude efter pengene eller berømmelsen, for hun har haft den siden Helene kom til og hun har haft penge siden Helene kom til.
Hun har allerede det hele og det ikke noget hun behøver at stjæle fra mig. Så jeg er sikker på det er kærlighed.
Jeg ved med sikkerhed, at Perrie og Zayn er kærlighed, ligesom Louis og Eleanor er. Ja Eleanor er måske en bitch, men jeg er sikker på hun elsker Louis og det virker sådan, men hendes opførsel er det som er problemet og et problem jeg inderligt håber Louis indser, selvom han ikke behøver, hvis bare han forsøger at oprette et venskab til Alli.
Perrie og Zayn kunne sagtens være et mediestunt, men det er de ikke og det ved jeg, men nu er jeg også tæt på Zayn og det er verden ikke. Så verden kan jo tvivle.
Men Zerrie er ægte og det par som jeg ved Allison ser op til, fordi de går i gennem en lang række problemer og afstand, men de klarer den.
Selv vil jeg nødigt indrømme det, men nu gør jeg. Jeg ser selv meget op til Zayn og hans forhold til Perrie, men også til mine forældre. Den måde de elsker hinanden på, den måde de har taget sig af mig og mine søskende, støttet mig i min drøm og alt det andet de har gjort. Jeg ønsker en partner som vil gøre det samme, en partner som vil være der for vores børn og sørger for en kærlighed ikke blot slutter, men varer ved i al evighed.

 

***

 

”Liam?” lyden af hendes smukke stemme, rammer hurtigt min øregang og det planter automatisk et smil på mine læber, i mens jeg fokusere på den røde peberfrugt, som er ved at lide sin skæbne.
”Liam? Hvor er du?” hendes stemme lyder frygtende, som om hun er bange for jeg er forsvundet og jeg forstår hende godt, lejligheden er mørklagt og kun lyset i køkkenet er tændt, hvis man ser bort fra det romantiske bord, som jeg har dækket.

”Liam???” hendes stemme lyder mere og mere skræmt, hvilket nu får mig til at svare, da jeg egentlig bør svarer hende og ikke skræmme hendes søde sind.
”I køkkenet skat!” jeg siger det en smule højt, da emhætten kører og derfor larmer en smule, dog stadig så jeg kunne hører hendes smukke vidunderlige stemme.
Der går ikke forfærdeligt langtid, før hendes smukke ansigt dukker op, selvom jeg ikke kan se hende, så ved jeg hun er smuk og hvordan hun ser ud. Mit hoved fokusere mere på at skære ud, end at kigge op på hende og skære i mens, det kan blot koste mig en finger og et syn hun ikke bør se.
Jeg mærker hurtigt nogle hænder, som stille kører rundt på min nøgne overkrop, som også hurtigt ligger sig om mig og et par bløde læber som rammer min ryg, for derefter et hoved som hviler sig.
”Jeg troede du var væk” mumler hun stille og med et smil ligger jeg kniven fra mig, da det sidste stykke er skåret og jeg drejer mig hurtigt rundt, hvor jeg i stedet ligger mine hænder på hendes hofter.
”Jeg er lige her skat, jeg ventede jo ikke gæster og derved ikke aftensmad, så jeg måtte jo stå op og lave noget til os” hendes øjne borer sig direkte ind i mine og hendes velkendte glimt af kærlighed dukker op, hendes øjne stråler bare, samtidig med et smil spiller sig på hendes læber.
”Har du lavet aftensmad?”
”Jaer, jeg ville have taget china box, men det vil jeg ikke byde min over fantastiske kæreste og det eneste der lige var, var æggekage” jeg ser en smule på hende og håber ikke hun bliver skuffet, da det jo ikke ligefrem er den fedeste ret.
”China box ville have lydt godt, men jeg har ikke fået æggekage længe og jeg vil hellere have min kærestes mad, end noget en fremmed har lavet, for så ved jeg det er lavet med kærlighed” et smil spiller sig hurtigt på mine læber og jeg trækker hende tæt indtil mig, inden jeg blidt planter mine læber på hendes.
”Godt, for maden er klar om lidt og nøj jeg savner allerede sløjfen!” hvisker jeg drillende, hvilket kun får hende til at rødme og give mig et dask.
”Haha! Hvor er du sjov Liam!” jeg griner en smule, inden jeg blidt kysser hende igen og hun hurtigt stiller sig på tær, hun svinger hurtigt armene om mig og nusser mig i nakken, hvilket kun er dejligt og giver et dejligt forelsket stød i kroppen.
Allison er jordens dejligste pige, lige nu er hun og i min verden bestemmer jeg.
Jeg trækker stille mine læber til mig og det gør blot hun kort nuller vores næser i mod hinanden, en ting jeg også virkelig elsker. Ja jeg elsker sådan set alt hvad hun gør.
”Skal jeg dække bord?” jeg fniser en smule over hende, da hun åbenbart slet ikke har set stearinlysene henne på spisebordet og det giver hende kun et forvirret blik, hvor jeg derefter må pege på bordet og en svag rødme dukker frem på hendes kinder.
”Men du må dog godt tage to kolde colaer frem” hun nikker hurtigt, inden hun giver mig et kind kys og slipper mig, men jeg slipper langt fra hende.
”Skaaaat? Skulle jeg tage colaer ud eller?” hun smiler hendes dejligste skæve smil og jeg må sige at denne gang rødmer jeg, en ting som jeg kun har gjort meget sjældent og en ting som hun kun har set højst 3 gange i vores forhold.
”Wow, rødmer min dejlige mand?” man kan hurtigt se det drillende smil på hendes læber og det gør kun at mine kinder bliver varmere. Hvorfor skal hun have den effekt på mig? Det er ikke okay.
”Du er så cute!” hun kysser mig hurtigt og denne gang slipper jeg hende desværre, da maden nødig skulle brænde på og jeg er meget sulten.


”Vent til drengene hører det! Nøj de vil grine!” se endnu en grund til ikke at rødme, Allison vil blot fortælle de andre og de andre har selv kun set det meeget få gange, i de 3 år vi har kendt hinanden.
”Det vover du på!” jeg skal ikke drilles og jeg ved Harry aldrig vil stoppe igen, ligesom Niall og Louis heller ikke vil, Zayn vil måske ikke drille, men alligevel så tror jeg han gør.
”Hvad får jeg for det?” hendes ansigt kan svagt ses i mørket, specielt da hun står ved stearinlyset.

”Alt hvad du bedre om” jeg fornemmer hende komme i mod mig, da jeg tager låget af panden og ligger bacon på og ikke mindst peberen. Hendes hænder ligger sig hurtigt om mig, hvor hun igen står bag mig.
”Så hvis jeg nu sagde, at jeg vildt gerne vil have en hund?”
”Så slår din far mig ihjel og din mor med, for det sker ikke”
”Medmindre den bliver ved min dejlige kæreste” jeg mærker igen hendes læber på mig ryg og det sender blot et stød i gennem kroppen, et meget behageligt stød.
”Så længe det ikke er en chihuahua eller mops!”
”Deal, må jeg så få en hund?” jeg vender mig langsomt rundt og lader mine øjne ramme ind i hendes. Jeg sætter stille mine hænder på hendes hofter, hvor jeg blot lader mine øjne hvile ind i hendes, i hendes meget håbfulde øjne og jeg ved hun altid har ønsket sig en hund.
”Perrie og Zayn adopterede en hund sammen” jeg nikker stille til det, for det er rigtigt nok. Men nu er der også forskel, de har været sammen meget længere. Men jeg kan alligevel ikke sige nej til det ansigt.
”Hvad hvis vi går fra hinanden?”
”Det gør vi ikke… og hvis vi gjorde, så ville den stadig se os begge” hendes hænder køre langsomt op og ned af mine overarme, hvilket kun gør at jeg spænder i kroppen.
”Hvad hvis du faldt for en anden?” hendes øjne kigger meget forfærdet på mig og hun ser stille op i mine øjne.
”Så langt vil jeg ikke tænke” jeg nikker blot, selvom jeg egentlig gerne vil have svar og hvorfor jeg egentlig tænker på det, det ved kun jeg og det bør hun ikke vide, ikke nu. Tiden er ikke inde til det.
”Jeg vil nok glemme den følelse igen, for der kan komme mange små forelsker. Det er det far altid har sagt, men der vil kun være en, som virkelig er din bedsteven og altid har været der for dig”
”Og hvad hvis du stod hvor Danielle og jeg stod”
”Så er det ikke ægte kærlighed, selvom jeg holdte af Danielle og stadig gør. I stoppede begge, fordi I vidste det ikke var ægte og du havde følelser for mig, right? Det var det du sagde” jeg nikker en smule.
”Liam, hvorfor spørger du om alt det? Tvivler du på mig?” jeg ryster hurtigt på hovedet, for det er det sidste jeg gør, det er langtfra det sidste jeg gør.

”Jeg tvivler ikke på dig og din kærlighed til mig. Jeg frygter nok mere, at stå i den situation jeg gjorde med Danielle. Ikke med at der var en anden forelskelse, men at flammerne pludselig forsvinder… og specielt hvis vi adopterer en hund”
”Det var nu for sjovt, det med hunden altså”
”Ved jeg, men du har altid ønsket en hund og at dele det med dig, ville være perfekt”
”Liam… hvis flammerne pludselig forsvinder, så er der noget som hedder parterapi” hendes stemme lyder skrøbelig, men samtidig meget alvorlig og jeg nikker en smule.

”Dog tideligt for det”
”Stop med at tænke på det… det er bare en dag af gangen… du er ikke den eneste med frygten. Jeg frygter det også, fordi jeg har fundet den her perfekte fyr og en fyr som bare har været der for mig altid, i gennem alt. Endda en der har gidet og hørt mig brokke sig over en af hans bedstevenner… og om min eks kæreste” da ordet ’eks kæreste’ forlader hende, lyder hendes stemme mere usikker end før, jeg kan fornemme at det er den største frygt hun bære. Hun er bange, bange for at endnu en vil svigte hende og den endnu ene er mig.


Jeg ligger stille min ene hånd på hendes kind, hvor jeg lader min tommelfinger kærtegne den blidt.
”Alli, jeg vil aldrig kunne bære med mig selv, hvis jeg skadet dig ligesom han gjorde. Jeg har set dig græde, jeg har set dig frygte, set hvor meget du ikke turde åbne dig op og jeg har ikke lyst til at være den, som skal få dig derned igen. Jeg vil ikke kunne bære det. Forstår du det?” jeg ser stille ind i hendes øjne, som allerede nu har dannet sig rander af tårer.

”Jeg er bare bange for det…”
”Det vil ikke ske, det lover jeg dig. Jeg vil ikke kunne leve med det!” tårerne rander bare ned af hendes kinder og jeg mærker selv hurtigt smerten, den smerte jeg ikke ønsker at føle. Hun græd i flere dage og da hun så dem komme i forhold blev det endnu værre. Helene og John anede langtfra hvad de skulle gøre, for hun havde mistet alt i Danmark, venner og kæreste.

Turen til søen var der hun virkelig åbnede sig op, men kun for Louis. Der hvor hun for første gang åbnede sig op, var den dag jeg fandt hende græde færdig ude i deres have. Det var ikke pga. Louis den gang, men pga. Patrick var det heller ikke, men mere frygten af at åbne sig og fortrydelsen af at hun havde skubbet alle væk. Hun havde overhørt John og Helene snakke omkring hvad de skulle gøre, for deres datter var ikke til at tale med og langtfra til at se på, da hun ikke så på dem, men bare gik rundt som et spøgelse. De snakkede om de få venner hun havde fået, som slet ikke var venner og det vil sige Louis, for Allison lukkede ham slet ikke helt ind, hun frygtede det og det fortalte hun mig. Men hvorfor ved jeg ikke og jeg dukkede ikke op pga. hende, men fordi jeg havde besøgt min mor og mor havde bagt en tærte til dem, fordi hun var trist over alt med Allison.
Det var jo ikke kun Patrick der knuste hendes hjerte, men alle de andre i skolen og pga. mobning, at kalde den stakkels pige nørd, bare fordi hun koncentrerede sig i skolen og vennerne svigtede blot.
Hun fortalte mig alt, alt hvad de havde sagt og hvor meget hun følte sig som et dårligt barn. Hvilket jeg sagde hun ikke skulle gøre, for de elskede hende og var blot bekymrede for hende. For de ønskede ikke kun Louis som hendes ven, men at hun kunne åbne sig op for alle.
Hvad skulle jeg sige i den situation?
Pigen græd og jeg måtte sige noget.
Hun sagde hun var bange, bange for at kalde Louis for ven og bange for at lukke ham ind, bare for at han skulle forsvinde igen. Jeg lovede hende og sagde at det ikke ville ske, for Louis er en fantastisk person og han vil kun en det bedste. Et løfte som jeg efterfølgende har brudt, netop fordi Louis faktisk svigtede hende.

Men hun hader mig ikke for det, det kan jeg se, ellers har hun glemt det.
Men den dag var der vi snakkede rigtigt sammen, der hvor vi startede vores bånd og der hvor hun faktisk fik mit nummer, som hun siden hen har misbrugt ret så meget.
Dog skete der ikke rigtig noget i starten, kun når hun blev meget usikker eller følte sig alene, som oftest skete da han var sammen med Hannah, ikke fordi han ikke havde tid til hende, men fordi hun savnede selvskab. Ja John og Helene var hjemme, men det var ikke det selvskab hun ønskede. Så jeg skrev altid, at hun bare kunne komme over til drengene og jeg. Det var den gang vi alle boede sammen og ikke var flyttet i hver vores lejlighed. Det var også der, at hun startede sit bånd med Zayn og begyndte at hade Niall, ikke mindst Harry. Ikke hade hade, men mere blive trætte af dem, fordi de virkelig var irriterende.
Vores venskab tog først rigtig til, da Louis fik Eleanor og glemte en aftale han havde med Alli, en aftale Alli så meget vigtigt, men hun tog sig ikke af den, da det kunne ske for alle og han skulle jo også have tid til Eleanor.

Det blev først virkelig slemt, da Eleanor direkte efter de havde mødt hinanden, sagde til Allison at hun skulle holde sig væk og i det sekund var Louis gået ud i køkkenet til Harry. Vi andre var ikke til stede, jeg var på mit værelse med Danielle og Zayn var i byen med Niall. Men jeg hørte Allison sige til Louis, at hun måtte gå og Louis spurgte hvorfor, hvor en meget latterlig undskyldning kom fra hende, hvilket Louis så som et tegn, et tegn på Allison ikke ville give Eleanor en chance og der blev Louis sur.
Jeg hørte dem råbe, eller retter Louis råbe og jeg tog derfor min trøje på igen, ja vi var i gang med noget, som blev afbrudt den dag og jeg fortryder det ikke.

Jeg kom ud i stuen, hvor jeg så Louis være helt sur og med tårerene på kinderne, hvor Allison derimod forsøgte at holde sine inde. Hvor hun så valgte at vende sig om og gå ud af døren, faktisk løb hun ud af døren og jeg efter hende.
Jeg greb fat i hendes arm og hun brød ud i gråd. Hendes hulk var virkelig slemme og hun slog mig. Okay, hun har bebrejdet mig for mit løfte, nu når jeg tænker over det. Hun blev ved med at slå og kom hele tiden med ”Du lovede mig… du lovede mig… du lovede mig!”, en ting der blot sårede mig endnu mere. For det var to fyrer på en gang og to venner på en gang, som sårede hende. Men jeg sagde hun ikke skulle tage sig af ham, at han blot var blind i kærlighed og hun måtte fortælle mig hvad der skete. Hun fortalte alt og jeg mærkede en stor vrede, hvor jeg også direkte gik ind og beskyldte Eleanor, hvilket Louis kun slog mig for. Men jeg fortryder det ikke.

”Liam? Hvorfor græder du?” jeg ser hurtigt forvirret ned på Allison og mærker hendes ene hånd fjerne tårer på mine kinder, tårer som må være kommet af fortiden.
”Jeg kom i tanke om et løfte jeg bryd…” min stemme lyder skuffet, for det er det jeg er. Jeg er skuffet, ikke på hende og Louis, men på mig selv. Jeg lovede hende noget jeg ikke kunne holde.
”Hvilket løfte?” hendes stemme lyder frygtende og jeg ved hvad hun straks tror, utroskab.
”Ikke det løfte… det løfte jeg gav dig den gang, ude i din have”
”Liam… du prøvede kun at gøre mig glad, at få mig til at lukke mig op”
”Men jeg bryd løftet Allison…”

”Du bryd intet løfte, du troede blot på Louis og den side du har kendt i gennem x-factor. Du sagde også selv, at kærlighed gør blind. Så du bryd intet, ikke i min verden” hun kærtegner stille min kind og stiller sig på tær, hvor hun forsigtigt planter sine læber på mine.
”Og hvis du gjorde, så tilgiver jeg dig, for det er ikke en ting som du er skyld i, men en ting han er skyld i. Så han bryd løftet, ikke du… og nu er jeg temmelig sulten” hun giver mig hendes helt eget smil, det smil som selv giver mig et smil på læben.
”Stop med at græde, selvom det bare viser du er en ægte mand. Men jeg kan ikke lide at se dig græde!” hun planter igen hendes læber på mine, inden hun hurtigt trækker sig fra mig og går over i mod spisebordet.

”Desuden Liam, den dag i haven, var også den dag at jeg åbnede mig, for du var den første jeg åbnede mig for… den første der fik alle mine smerter at vide, det gjorde Louis ikke. Ikke før du bad mig om at give det en chance, at jeg skulle åbne mig” et smil rammer hurtigt mine læber af hendes ord, jeg var den første, den første til sådan set alt. Okay ikke kys eller rollen som kæreste, men ellers alt andet.
Efter hendes ord, beslutter jeg mig for at tage panden og sætte den over på bordet, da maden nødig skulle blive kold og nødig blive kedelig. Jeg går hurtigt hen til ovnen igen, hvor jeg slukker for pladen og derefter går over til spisebordet, hvor jeg sætter mig ned.


Jeg kigger automatisk på hende og hendes vidunderlige smil.
Den pige er noget særligt. Hun har formodet at få mig til at rødme og græde, blot på en aften, ikke mindst forkælet mig på hendes egen måde.
Vi begge bør ikke frygte, men tag livet som det kommer og jeg er helt sikker nu, vi køber en hund i morgen, eller vi adopterer en sammen.
En hund som vil bo her, en hund som vil være vores baby og tegn på kærlighed.
Kærlighed som jeg deler med Allison.

 

***********************************************************************************************************************************

Sikke en masse kærlighed!

Hvad mener I om at de adopterer en hund sammen?
Hvad synes I om historien, omkring hvordan Allison og ham blev venner?
Hvad med afstanden og frygten, mon de to punkter vil ødelægge forholdet, eller vel det holde ved?
Hvad med frygten Liam åbenbart bærer? At hun skulle falde for en anden og forholdet ender, mon det vil ske?


Men hvad tror I at Liam allerede har bestilt, som en gave til Allison, når de engang kommer hjem fra Hawaii og derefter skal på direkte ferie med hendes forældre?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...