More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47753Visninger
AA

46. CHapter 42 - part 2.

 

Allison’s point of view.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg har en god dag, for det har jeg ikke og alligevel så har jeg. Men Liam er her ikke og har stadig ikke skrevet. Det skræmmer mig.
En anden ting er sket, vi skal åbenbart ikke ud og spise på en restaurant, nej mor har købt indtil maden og vil lave den derhjemme, fordi drengene bliver og spiser med. Hun havde allerede planlagt det, inden jeg selv spurgte om de ville spise med, fordi Niall skulle spørger indtil hvornår vi skulle spise og han spurgte indtil retten, man kunne virkelig se han ville spise med, så jeg inviterede dem og det havde mor allerede planlagt inden.
Jamen det jo herligt, ikke?
Okay jeg bør ikke brokke mig, jeg inviterede dem jo selv, men troede stadig vi skulle ud at spise. Men det er nu også lige meget. Zayn, Harry og Niall bliver til aftensmad, Perrie kommer også og spiser med, eftersom hun er hjemme og Zayn ikke ønsker hun skal spise alene, hvilket jeg godkendte var i orden, hun er jo min bedsteveninde. Dog ville jeg ønske Liam kom, eller bare svarede.
Når men tilbage til hovedsagen, efter vi havde spist mine pomfritter, som jeg heldigvis fik, så tog vi på skadestuen.
Nej nej! Bare rolig, ikke med mig. Men med Niall.
Jaer kloven væltede, dog skadet han ikke sit knæ. Men da han faldt, slog han hul i albuen og nej det er ikke alvorligt, men Niall gjorde det jo alvorligt. Han begyndte direkte at store tude. Han har fået plaster på og ikke et normalt plaster, men et Disney plaster! Og det valgte han selv at få på!
Så hvor gammel er han lige? 20, jaer right. Han opfører som en på 5, det er lige 15 år yngre end han skal forstille og være.
Selv mor måtte pylre om ham og jeg ved ikke hvad. Virkelig, hvor gammel er Niall? Seriøst, man skulle tro han var et skudårsbarn eller noget.
Når en tilbage til det hele.
Efter en tur på skadestuen, tog vi jo så hjem til os og vi kørte selvfølgelig i to biler. Drengene sammen og jeg med mine forældre, William ville være sammen med Zayn og det er jo fint nok, så fik jeg mine forældre for mig selv.

Men nu sidder vi altså her i stuen fordelt i de to sofaer. Zayn og jeg i to personers sofaen, Harry og Niall i tre personers sofaen. Far skræller kartofler og mor forbereder kødet. William, ja han render rundt og henter sodavand til os, selvom jeg sagde jeg nok skulle gøre det, men Will kom hurtigt med;
”Det gør fødselsdagsbarnet ikke”

Noget siger mig at han fedter efter et eller andet og hvad ved jeg ikke, men det skal jeg nok finde ud af, før eller siden.
”SÅ er der øl og cola!” William sætter hurtigt colaen ud foran mig, for derefter at give drengenes deres øl, inden han planter sig ved Niall og Harry.
”Tak Will! Men jeg skal nok finde ud af hvad du fedter for!”
”Må en lillebror nu ikke være sød ved sin søster?” han giver mig hurtigt et tandpastasmil og ser bare helt uskyldigt på mig.

”Din lille mide” griner jeg med et smil, inden jeg fisker mobilen op og tjekker den for 32.355 gange i dag. Men ingen sms eller opringning. Jeg går hurtigt ind på Facebook og Twitter, måske han har skrevet noget der? Og nej, det har han ikke.
Jeg sukker stille og ligger mobilen fra mig.
”Hvad sukker du for?”
”Nothing” siger jeg hurtigt.

”Alli?”
”Jeg smutter ovenpå og tager et bad” mumler jeg og rejser mig op, jeg tager hurtigt mobilen med mig og colaen med, inden jeg bare går ud i gangen og op af trapperne.

Hvorfor skal mine fødselsdage gå så dårligt?
Først Louis og nu Liam, jeg er åbenbart ikke en man husker?

Måske jeg overreager?
Men hvorfor svarer han mig slet ikke?
Kan han virkelig være så sur og er vi virkelig over?
Jeg aner slet ikke hvad jeg skal stille op mere.

Suk.

 

***

 

Efter mit ellers så lange bad, træder jeg ud og tager håndklædet omkring min krop, hvor jeg derefter taget et andet og binder om mit hår. Derefter går jeg ud fra badeværelset og ind på mit eget værelse, som heldigvis ligger lige op af. Eftersom jeg jo har mit eget badeværelse.
Jeg sætter mig hurtigt hen på sengen, hvor jeg hurtigt tager fat i mobilen og tjekker igen, men ingen sms eller opringninger. Det gør blot at jeg sukker tungt og smider mobilen på sengen.

Jeg rejser mig op igen og binder håndklædet om, inden jeg begynder at tørrer min krop og går ind i mit walk in closet. Jeg finder nogle trusser frem, ikke mindst en bh og et par jeans, for derefter at finde en top og en løs trøje.
Der går skam heller ikke langtid før jeg har tøjet på og igen træder ud af skabet, inden jeg igen går hen til sengen og tjekker min mobil, men stadig ingen ting.
Suk.
Et bank høres hurtigt og det gør blot at jeg sukker igen.

”Allison? Må jeg komme ind?” Zayn.
”Jaja” siger jeg stille og sætter mig på sengen. Døren går op hvor Zayn så træder ind og joiner mig på sengen.
”Du har kigget meget på din mobil i dag? Hva så?”
”Liam… han har ikke skrevet eller ringet, han har slet ikke svaret mine opringninger eller sms’er… er det et tegn på vi er færdige?” jeg ser stille på Zayn og forventer allerede han ved om det i sidste uge, det burde han jo næsten allerede, ham og Liam er jo venner.
”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller svarer dig Alli, for jeg ved virkelig hvorfor. Men du gik overstregen i sidste uge og satte ham en virkelig svær situation. Han føler han snart bør vælge i mellem dig og Louis” jeg nikker stile og sukker kort.
”Måske… måske jeg bare skulle slå op med ham… så er han fri for at føle sig i tvivl og kan derfor fokusere på hans venskab med Louis…”
”Vil du virkelig slå op med ham og miste ham?” jeg ryster stille på hovedet, hvor Zayn stille ligger sin arm om mig.

”Jeg ved Louis er et svin og fortjener tingene, men Allison, du er ikke en slem pige og du skal ikke synke ned på Eleanor ellers Louis niveau. Du er bedre end det og jeg ved du fortryder det, jeg ved også at Liam har læst og hørt dine telefonbeskeder, at han ikke svarer er dumt af ham og jeg tror bare han er i tvivl, bange. Men tro mig, jeg er sikker på at Liam ikke glemmer din fødselsdag, han har hadet Louis for det de sidste to år, så jeg tvivler på han gør det samme. Han elsker dig og han elsker dig virkelig meget”
”Jeg ved godt jeg dummede mig, men… han pissede mig bare af og nu hader Liam mig… jeg har virkelig dummet mig og er skyld i at min kæreste ikke engang vil mig! Sidste gang sagde jeg, at jeg ønskede at han var med ude at spise, sammen med mor og min bror… men det sker vidst ikke”
”Din mor er ikke færdig med maden endnu. Men kom nu ned til os andre! Du har jo ikke engang fået en gave fra os!”
”En gave?”
”Jaer, en gave. Tror du at vi bare kommer og joiner din fødselsdag uden en gave? Hvad tror du om os? Vi giver dig altid gaver! Så let røven og kom med mig ned! Perrie er desuden også kommet”
”Perrie?”
”Jeps! Så kom ned!” jeg smiler hurtigt og rejser mig straks op, inden jeg går i mod døren.
”Men først Alli, lig mobilen heroppe” jeg drejer hovedet og ser på ham da han kommer i mod mig, jeg ser tøvende ned på mobilen og beslutter mig for at gøre som han siger, så jeg ligger mobilen på kommoden og går ud af værelset.
Zayn følger mig i trop og sammen går vi nedenunder.


Jeg går med tunge skridt ned af trappen, hvor jeg hurtigt hører drengens grin og Perrie som tydeligt ynker Niall, som langtfra fortjener det.
Han var selv uden om det og lyttede ikke en dyt til det jeg lærte ham, han forsøgte og lave et tricks uden overhovedet at vide hvordan, knægten er altså dum og har fortjent sin skade, specielt da han skøjter med et dårligt knæ.
Dumme knægt.
”Seriøst Niall, du er så dum altså! Du er lige blevet operaret også kaster du dig ud i det? Seriøst, hvor er du altså dum!” man kan tydeligt hører hvor meget Perrie skælder ham ud, selvom hun også ynker ham.
”Hvorfor skal du også se så sød ud! Man kan jo ikke råbe af dig længe! Dit stakkels lille pus!”

”Åh Perrie, han var selv uden om det!”
”Burde du og Zayn ikke passe bedre på ham! Fy!” jeg fniser en smule og ser på Zayn som selv ser på mig, han smiler uskyldigt og giver et hurtigt fnis.

Vi begge kommer hurtigt ind i stuen og jeg ser med et smil i mod Perrie.
”Hej Perrie!”
”ALLISON! TILLYKKE!” råber hun til mig med et smil i øjnene, jeg fniser lidt og går hen til hende, hvor jeg giver hende et kæmpe knus og det gengælder hun hurtigt.

”Når hvad er det jeg hører? Du kom ud på skøjterne! Så fedt søde!”
”Op på hesten, ikke?” siger jeg medet smil og hun smiler hurtigt, inden hun giver mig et kram til og derefter ser på Zayn.
”Zayn, skat, honey, elskede”
”UH det lyder ikke godt Zayn!” griner Harry hurtigt og det gør blot at Perrie ser om på ham, hvor hun giver ham et dræberblik og han derefter intet siger.

”Ja elskede skat?”
”Du skulle passe på Niall og ikke få ham skadet endnu mere!”
”Ikke for noget søde, men lige for at forsvarer Harry og Zayn, så valgte Niall at lave et trick, selvom jeg sagde at jeg ikke ville lærer dem det, da de først skulle lærer hvad en topic  var og Niall modsagde det, så han er selv skyld i det” da den lidt lange sætning forlader min mund, ser Perrie hurtigt på Niall som nu smiler uskyldigt og giver hundeøjne.

”Niall, du er så dum nogen gange!”
”Kun nogen gange? Han er da dum tit!” griner Harry, hvilket kun gør at vi alle sukker over ham og en smule griner.

”Hallo, min fødselsdag. Så I skal være søde og behandle mine gæster godt!!” siger jeg med et smil, som hurtigt bliver undrende da det ringer på døren og jeg ser en smule forvirret på de andre, for jeg forventer ikke flere. Vent LIAM!
Han huskede min fødselsdag!
Han er her! Min kæreste er her!

Jeg vælger hurtigt at løbe ud i gangen og åbner døren. Ja min kæreste er her! UHU!

”Li…” dog når jeg ikke længere, da mit syn desværre bliver skuffet og det ikke er Liam der står der, men Louis… hvad fuck vil han her!
”Tillykke med fødselsdagen” han rækker en pakke frem og jeg ser bare en smule afvigende på den, inden jeg blot ser lidt på ham.
”Hvad laver du her?”
”Jeg går ud fra at du håbede jeg var Liam? Sorry jeg må skuffe dig”

”Du må undskylde jeg bliver overrasket, for jeg havde ikke ligefrem forventet, at du ville huske min fødselsdag”
”Er det Liam som kommer skat?” jeg når ikke at svarer mor tilbage, ikke før hun selv står herude og hun ser selv chokeret ud.
”Hej Louis?”
”Hej Helene”
”Louis…” denne gang er det min far og han kommer hurtigt helt herhen.

”Hvad laver du her Louis?”
”Jeg ville gerne undskylde for min opførsel sidst, jeg skammer mig meget over den og jeg er ked af det” jaer som om han er.
”Også ville jeg sige tillykke til Allison og ikke mindst undskyld” han ser hurtigt på mig og jeg ser bare ligegyldigt på ham.

”Undskyld Allison, jeg er virkelig ked af min opførsel sidst”
”Allison…” kommer der hurtigt fra mor og jeg ryster bare på hovedet.
”Jeg undskylder ikke og sådan er det bare, han fik hvad han fortjente” siger jeg blot og ser på mine forældre.
”Allison…”
”Fint… Undskyld jeg kastede kaffe ud over dig, men jeg tager ikke i mod din undskyldning eller din såkaldte gave, der er intet du kan sige eller gøre, så jeg gider at være venner med dig igen”
Denne fødselsdag bliver da bare værre og værre.
Louis nikker stille og ser faktisk ret trist ud, hvilket mor ser og jeg hurtigt frygter hendes ord, som også hurtigt virkelig sker.
”Kom ind og spis med Louis, vi har mad nok og drenge er her” hallo min fødselsdag!
”Tak Helene, men det kan jeg ikke tage i mod, ikke uden Allison’s tilladelse” mor ser hurtigt på mig og jeg ser bare skeptisk på hende, selv far giver hende samme blik.
”Jeg arbejder for ham”

”Fint, du er velkommen til at spise med… for tilsyneladende er det denne her gang, min egen kæreste som glemmer min fødselsdag! Nu må I have mig undskyldt!” siger jeg og masser mig forbi mor, inden jeg løber op af trappen og ind på mit eget værelse, hvor jeg falder ned på sengen og begynder at græde.
Louis dukkede op og vil undskylde, endda ser ud til at mene det og endda husker min fødselsdag. Ellers kommer han kun fordi jeg kom til hans familie og han mor har taget fat i ham.
Men Louis huskede… men Liam…
Han er ikke engang kommet!
Liam er ikke engang kommet!
Det kan være der stadig er timer til aftensmaden, men alligevel. Liam er her ikke og han har ikke ringet! Han har ikke svaret mig i en uge!
Jeg…
Jeg har ingen ord, kun tårer. Intet andet.

 

************************************************************************************************************************

Det lille fjols til Niall kom alligevel til skade!
Det lille fjols!

Men Liam er ikke kommet endnu og desværre er Louis dukket op.
Mon han mener hans undskyld, eller har Johanna sagt noget til ham og sagt han skulle dukke op?

Mon Liam overhovedet dukker op?

Det skal siges, det er kun et kapitel mere på hendes fødselsdag og derfor kun en chance for han dukker op.
Tror I at han dukker op?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...