More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47797Visninger
AA

44. Chapter 40.

 

Allison’s point of view.

“Vi bør gå ned til de andre” jeg ser stille på Liam og han ser stille ned på mig, vi har ikke lavet noget, vi har bare ligget og ligget.
Det er så skønt at have ham hjemme igen og har virkelig savnet ham.
Jeg var ikke bange for hvad jeg følte, men mere hvordan det hele ville ende, hvis vi var sammen hver dag og derfor måtte jeg komme hjem, jeg måtte også i gang med gymnasiet igen; som dog er over internettet, men det er fint og det går hurtigere.
Siden Liam kom op på værelset, så har vi bare ligget i sengen og snakket om tiden uden hinanden, selvfølgelig har jeg skam fået tøj på, skulle jo ikke pine ham yderligere. Jeg må dog indrømme, at jeg selv fik ret meget lyst, men jeg kan ikke og ikke når de er hjemme, det ville fuldkommen være underligt, tænk hvis de hørte os!
Det er dog mest underligt at Louis er her og ikke mindst hans familie, det er ikke sket længe og ikke siden vi blev uvenner, hvilket så er ret langtid siden.  Johanna ved jo alt og siden hun har taget Louis med, så må det vel være vigtigt? Heldigvis er Eleanor her ikke, tror skam heller ikke at far ville lukke hende ind. Måske er jeg en bitch, men hun er jo ond ved mig og Louis tror mig langtfra.
Men hvad skal jeg gøre? Det er ikke mit problem, dog irriterer mig det en smule at han er her, men Johanna og de andre er her i det mindste, så det kan umuligt ende i problemer.
”Skat, kom” siger jeg lidt, da Liam ikke rigtig reagerede på første gang jeg snakkede.
”Jaaamen hvorfor?”
”Vi kan ikke efterlade Louis alene dernede og desuden vil jeg vide hvorfor de er her, alle sammen, ikke mindst også hvorfor han er der” Liam nikker hurtigt og rejser sig udmattet fra sengen, det samme gør jeg, dog ikke udmattet, men mere frisk og frejdig.

Mine skridt fører mig i mod døren og jeg håber den hurtigt, inden jeg går ned af trapperne og kigger om i mod Liam, som ret hurtigt indhenter mig og tager min hånd.
Sammen går vi helt ned af trappen og ind i stuen, straks ser alle på os og man kan næsten fornemme hvor akavet det her virker.


”Hej søde!” kommer der hurtigt fra Jo og hun rejser sig hurtigt op, inden hun giver mig et kæmpe knust og jeg hurtigt må gengælde det.
”Hej Jo!” siger jeg med et smil og trækker mig væk, for derefter at give Dan et kram og dernæst Lottie, Fizzy, Daisy og Phoebe. Louis rejser sig hurtigt op og han håber vel på et kram, men jeg vælger blot at trække mig fra Phoebe og gå over til Liam, hvor jeg hurtigt sætter mig på hans skød og Louis, ja han ser en smule trist på mig og sætter sig ned, men jeg er fucking ligeglad. Han sagde selv venskabet var over.
”Det var noget af en overraskelse at se jer her” siger jeg en smule og nok også ret så undrende, hvilket gør mor puffer til mig. Ja det var måske dumt og sige det, men de har ikke været her siden Louis og jeg blev uvenner. Så hvorfor dukke op nu og med ham?
”Ja, det er det jo. Men Anne og jeg kom i tanke om første gang vi alle sammen mødte hinanden, om den dejlige tur ved den smukke sø og det flotte træhus, og vi tænkte vi burde gøre det igen” jeg ser hurtigt på dem og derefter lidt på mor.
Sidste gang vi var derhenne var der Louis og jeg blev tætte, vi blev venner og det var før Eleanor eksisterede, Hannah var dog med.

”Ej, det lyder jo så hyggeligt! Det burde vi gøre igen, ungerne der tænder bål udenfor og vi gamle mennesker som hygger os inde”
”Ikke sig gammel Helene!” griner Jo og peger på hendes mave, ja hun venter tvillinger sammen med Dan, en dreng og en pige.

”Så en tur ligesom sidst? Med os drenge og vores forældre, vores kærester og sådan?”
”Ja, selvfølgelig også søskende! Det må vi ikke glemme! Patricia er allerede med inde i det også din mor Liam, ikke mindst er jeres fædre også med i det. Så vi ville bare hører hvad I synes?” hun kigger spændt på mor og far, jeg håber egentlig bare de siger nej, jeg gider ikke og mindes gamle minder, slet ikke hvis han skal med og Eleanor skal med.

”Jov, det lyder jo så hyggeligt. Men jeg er mere bekymret for de to” far peger hurtigt på Louis og jeg.
”Jeg skal ikke med, ikke hvis han skal med og jeg har allerede andre planer” siger jeg bare hurtigt og far sukker en smule over mig, men jeg er da ligeglad.
”Skat, du ved ikke en gang hvornår det er” kommer der fra Liam og jeg vender hurtigt hovedet i mod ham.
”Jamen, jeg skal ikke med og sådan er det bare, jeg har en masse andet som er vigtigere. Undskyld Jo, men det har jeg ikke lysten eller tiden til” jeg rejser mig fra Liam eller retter jeg forsøger, men idioten holder et godt tag om mig og jeg sukker bare.
”Liam, lad mig nu gå…”
”Nope… jeg synes det er hyggeligt, men hvis du ikke tager med, så gør jeg heller ikke også gør min famille heller ikke og helt ærligt, en uge. En simpel uge og i et stort flot træhus, hvor I meget nemt kan ignorer hinanden”

”Fint…”
”Hvis hun tager med, så tager jeg ikke med”

”Nu stopper det altså. Louis og Allison, denne her fight har været i gang alt for længe, førhen var I så uadskillelige og kunne langtfra undværer hinanden, I blev så tætte!”
”Det var for 3 år siden, den gang din søn faktisk var en god fyr, men det ændrede hurtigt indtil en brunhåret tøs dukkede op… hvilket du selv mener, right?”
”Allison…” sukker mor og jeg kan bare se på Louis at hans øjne er vrede.

”Du skal slet ikke tale sådan om Eleanor! Jeg brugte faktisk med tid på dig og dine latterlige kæreste sårer, men forstår squ godt Patrick efterhånden, du jo en totalt bitch! Fatter ikke hvad Liam ser i dig”
”Louis!”

”Nej mor… jeg gider det seriøst ikke, hun er sådan en kælling! Sorry John, men det er hun! Og hun er sikkert heller ikke jomfru mere, sorry John, det burde du vel snart vide og hun har sikkert også knaldet andre, siden hun ville hjem og ikke være sammen med Liam” uh det var dråben!
”Louis…”
”Din… din… din fucking fede idiot!” jeg mærker Liam stramme grebet om mig og derfor griber jeg bare fat i mors kaffekrus, som jeg kyler direkte på Louis.
”Hva fa….”
”SÅ stopper I to! Louis smut herfra”
”HA… ja skrid med dig Louis!”
”Ja du skrider også Allison, op på dit værelse og det er NU! Og Liam, du bør selv smutte” what! Sendte far mig lige på værelset?

"Louis, gør som John siger!” kommer der hurtigt og bestemt fra Dan. Jo og mor rejser sig hurtigt op, hvor de ser skiftevis på os.
”Jeg forstår jer slet ikke! Den ferie var der I lærte hinanden at kende og brugte tid på hinanden, hvad er der sket med jer? Og nej, Eleanor er ikke fejlen alene… virkelig. I begge tager med på den tur og det er lige meget hvad I siger, I tager med, begge to!” kommer der bestemt fra min mor og jeg ligger surt armene over kors.

”Hørte du Louis? Du skulle gå og du har bare at ændrer din opførsel, specielt til den tur, for som Helene siger; I begge tager med! Så tag hjem med dig nu…”
”Og Allison, gør som far siger; værelset”

”Auch, Alli bliver sendt på værelset!” små griner William hurtigt, hvilket han ikke skulle have gjort og slet ikke med de ord far siger noget.
”William, du tager samme vej!”
”JAAAMEN”
”Af sted, begge to! Og det er nu!” jeg ser hurtigt på Liam og vil til at give ham et farvel kys, men far trækker mig væk og peger direkte i mod gangen. Jeg sukker tungt og skal til at gå, da han igen åbner sin mund.

”Allison, din mobil…” far rækker hånden ud og jeg ser forundret på den, han har aldrig været så hård i mod mig. Jeg vælger at gøre som han siger og rækker ham min mobil, jeg ser bare totalt skuffet på ham og man kan bare se hans triste øjne, man kan se at han hader at være streng og led overfor mig, specielt fordi han jo ved Louis er den slemme og det samme ved Jo, for hun sender mig de samme øjne.
Louis går bare direkte forbi mig og giver mig de koldeste øjne ever. Jeg ser bare lidt efter ham og går i stedet helt ud i gangen, hvor jeg går op på mit værelse.

 

***

 

Liam’s point of view.

Med tunge skridt går jeg ud af elevatoren og i mod døren, hvor jeg hurtigt trækker håndtaget ned og hører en masse drenge latter; Zayn, Harry og Niall.
Jeg sukker dybt og smider bare jakken på gulvet, mine sko smider jeg også bare og lader mig gå med tunge skridt ind i stuen og i mod køkkenet.
”GUD LIAM! Det var tideligt!” griner Niall og jeg vender mig blot om.
”Ja, for Louis er god til at ødelægge ALT!” straks ser alle tre forvirret på mig og de rejser sig hurtigt op.
”Hvad skete der?”
”Åbenbart vil vores mødre have os på ferie…”
”Jaer, det nævnte mor godt nok noget om. Hvad er der nu sket?” Harry giver mig et forvirret blik og Zayn klapper hurtigt på sofaen ved siden af ham, jeg sætter mig stille derhen og ser efter Niall som går i køkkenet, han kommer så også hurtigt tilbage og med en øl til mig.

”Tak”
”Hvad er der skete mate?”
”Jeg kom derover, Louis bil var der og heldigvis også Johanna’s… og det de ville var at fortælle om turen, hvor Allison hurtigt siger hun ikke skal med og hun skal noget andet på det tidspunkt, dog var der ikke slået en dato fast jo og ja det gik ud af kontrol, for jeg fik hende overtalt til at tage med også begyndte Louis og det endte virkelig slemt, Allison kastede en kaffekop på Louis og han gik derefter amok med at svine hende til… Louis blev smidt ud og Allison blev smidt på værelset, selv blev jeg bedt om at gå og hun fik taget sin telefon”
”Wow! Helene har været hård!”
”Nej John har”

”WHAT? JOHN?!” Niall og de andre ser hurtigt overraskende på mig, jeg nikker hurtigt.
”Han brød så også sammen bagefter og vi alle sammen kørte så. Det her ender virkelig galt og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre… føler mig så splittet i mellem dem, Louis er en af mine bedstevenner og jeg forstår ham jo godt et sted, selvfølgelig er jeg stadig vred på ham, men jeg kan alligevel se hans vinkel og at Allison konstant skal blive så knust, det gør mig endnu mere trist, for jeg skal vel forsvarer min kæreste, ikke?” jeg ser spørgende på dem og mærker hurtigt Zayn ligge sin hånd på mit lår.

”Du skal ikke forsvarer hende i en situation som ikke er okay, jeg ved vi snakker om Allison og hun bare vil blive knust, men lige nu gik hun amok. Men jeg giver dig ret, det her er virkelig gået over stregen og du står i midten af det hele, hvilket heller ikke er fair”
”Du siger vel ikke, at du vil slå op med Allison?”
”Jeg ved ikke… hvis jeg gør, så er hun jo fri for at se Louis o…”
”Hun er aldrig fri for at se ham, ikke så længe Helene arbejder for os og nej vi fyrer hende ikke drenge, hun er virkelig god. Det er vel bare på tide at nogle ryger i gennem til Louis”
”Hvordan Harry? Vi alle har jo prøvet…” Niall ser stille på os alle sammen og siger ikke så meget.

”Hvad hvis vi får dem begge lokket med? De fik deres venskab der og hvad nu hvis vi får dem med hver i sær, vi siger bare til Allison at Louis bliver hjemme og til Louis siger vi bare at Allison bliver hjemme. Allison vil køre med hendes forældre og Louis vil køre med en af os, hvilket vil sige at ingen af dem har en bil og kan stikke af… så de vil være tvunget sammen under samme tag og det vil tage timer før de overhovedet kommer tilbage her til”
”Wow, det er nok det klogeste du har sagt i år!”
”HEY!” griner Niall og puffer til Harry, inden han virkelig ser alvorligt på os alle sammen.

”Det er faktisk ikke så tosset” kommer der fra Zayn og jeg ser bare lidt på dem alle tre.
”Ingen af dem er dumme drenge…”
”Vi snakker bare med vores forældre og deres, ikke mindst vores søskende, så skal det nok gå!”

”Det jo et forsøg hver Liam, vi kan ikke gøre så meget andet” jeg nikker lidt og ser lidt på dem.
”I har vel ret…”
”Det skal nok gå Liam, du har Allison helt alene den 20”
”Nej, det har jeg ikke, hun skal skøjte med hendes far, hun har fået lov af doktoren”
”UH, så er hun jo glad!”
”Jaer”
”Men det er du ikke?”
”Jov for hendes veje, men havde lige glædet mig. Men det er dejligt, hun fortjener en god fødselsdag” siger jeg med et smil og de andre smiler hurtigt igen.
”De holder deres tradition og dog ikke med aftensmaden, der har de inviteret både Helene, William og jeg med, eller det planlægger hun” siger jeg med et smil og sukker lidt over alt det med Louis.


Det er virkelig så besværligt og efter i dag, så føler jeg mig virkelig splittet.
Tænk det er gået så langt ud og det er virkelig skræmmende, ikke bare let, men meget.
Man må vel håbe at drengenes plan vil lykkes?
Ikke?

 

************************************************************************************************************************

Spændende hvordan den tur mon bliver!
Tror I at drengens plan lykkes? Og hvis Alli/Louis nu skulle have et shipnavn, hvad skulle det så være?:P

Men mon Lallison overlever, eller er Liam ved at få nok?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...