More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47790Visninger
AA

32. Chapter 29 - part 2.

 

Liam’s point of view.

Jeg mærker den nervøse stemning sprede sig og drengene ser bare forvirret på mig, men jeg er fucking ligeglad. Jeg skal have fat i Allison og få hende til at forstå sandheden.
Jeg er hende ikke utro og jeg aner fanme ikke hvad Sophia laver her!
Men jeg har set billederne, måtte jo finde ud af hvad hun snakkede om og jeg forstår hende, for Sophia ser direkte forelsket ud, hvilket hun også er og ja hun forsøgte at kysse mig, men jeg sagde nej og afviste hende.
Ja vi sad og så noget fodbold, men drengene var med.
Ja vi gik nede i byen, men drengene var med!
Ja hun var mit crush, men for flere år siden og jeg elsker Allison totalt meget.
Så hun må godt tage den skide telefon, så jeg kan få fat på hende og fortælle hende sandheden.

Jeg trykker atter hendes nummer ind og ringer op, hvor jeg bare går frem og tilbage.
”Liam, slap nu af!” jeg skal til og sige noget til Harry, da jeg endelig hører telefon bliver taget.
”All…” jeg når ikke og sige mere, ikke før en mandelig stemme lyder.
”Det er John” jeg synker en klump da han lyder ret vred og det er langtfra godt, det er det værste der kan ske.
”John, lad mig lige forkla…”
”Hvordan kan du Liam! Du lovede jeg kunne stole på dig og lige nu er Allison helt ude af den! Hun var endelig kommet ud af sit værelse, efter at have lukket sig inde i en måned og hun havde det langtfra godt, langtfra! Og nu er hun synder knust, nu skal du lige hører!”

”ARG!!!!” hører jeg Allison skrige tudbrølende og jeg mærker den største klump i halsen.
”JEG ER HENDE IKKE UTRO!!!! Jeg elsker hende John! Jeg elsker hende mere end noget andet! Jeg ved ikke hvad Sophia laver her, jeg aner det ikke og jeg har ikke været alene med hende, på noget som helst tidspunkt, eftersom drengene har været der og vi tog sammen ud for at se fodbold, fordi drengene ville forsøge og muntre mig op, fordi jeg har været så ked af det, fordi jeg intet har hørt fra hende eller omkring hende… og da den video kom ud, blev jeg jo først bange og nervøs! Jeg elsker hende John! Du må stole på mig!” jeg mærker tårerne ramme kinderne og jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre. Eleanor og Sophia er heldigvis væk, det samme er Louis.
”Aha. Du ser nu ellers glad ud på billederne…”
”Jaer… fordi jeg tænkte på Allison og hvad jeg ville gøre for hende, nu når vi ikke var sammen i går o…”
”Patrick var hende utro Liam… Louis knuste hendes hjerte og du… ja du har lige gjort det hele værre… jeg valgte med vilje ikke og tage dine opkalds, for ellers ville du og Helene komme hjem med det samme. Allison har det ikke godt”
”Hvad mener du?” hans stemme er blevet en smule laver og det lyder som om han går, da jeg ikke længere kan hører Allison i baggrunden.

”Jeg tror dig Liam, selvom det virkelig er svært. Lige nu kan jeg ikke så meget andet. Allison vil ikke tilbage til skolen… jeg vidste ikke sandheden, ikke før i nat, da hun endelig lukkede sig ud. De mobbede hende og hun løb Liam, hun løb og endte tilbage hvor alt startede… hun har det ikke godt, hun vil blot være hos dig og lige nu, lige nu vil hun nok ikke lytte til nogen ord”
”Hvad mener du? Hun har vel i…”
”Jov hun har… jeg ved ikke hvad Sophia laver der…”
”Gør jeg heller ikke, men jeg ved hun kan lide mig… hun forsøgte og kysse mig, men jeg trak mig hurtigt væk og sagde nej. Hun skred med Eleanor og Louis, meget sur og oprevet, også skrev Alli. Zayn var der ved mig og han vil aldrig kunne lyve til Alli”
”Sagde du Eleanor? Er hun der stadig?” hans stemme lyder nærmest kold og jeg nikker hurtigt, selvom han ikke kan se det.

”Ja”
”Liam… hvordan tror du Sophia er kommet?” straks går det op for mig, at Eleanor kan være skyld i alt. For hun hader virkelig Allison og jeg ved slet ikke hvorfor.
”Hvis hun har det… arg!”

”John, jeg må se Alli… jeg vil have hende hos mig”
”Skal gøre mit bedste. Men Liam, lige nu kommer du ikke i kontakt med hende. Hun er fuldkommen fra den og tror alt det hun har lukket sig inde med, lige er på vej ud. Du må endelig intet sige til Helene, okay? Hun vil blot rejse hjem og det går ikke”
”Skal prøve”
”Godt, men jeg smutter. Bare sørg for at Sophia forstår budskabet og hun går, ellers ved jeg ikke om jeg kan få min datter afsted”
”Skal forsøge og tak John”
”Så lidt Liam. Farvel”
”Farvel” jeg ligger på og glider ned i sofaen ved Zayn.


”Så??” alle tre drenge ser på mig og jeg ser en smule på dem, inden jeg ligger mobilen på bordet.
”Hun skreg og græd…”
”Ja det kunne vi sagtens hører” siger Harry lidt og ser på mig.
”Liam, hvad sagde John??”
”Allison har brækket foden igen… hun har haft lukket sig inde, fordi hun ikke ville fortælle John sandheden… de mobbede hende pga. den video der kom ud, så hun løb…” jeg ser stille på dem og straks taber de alle tre deres kæber.

”What! Hvad fanden er det for nogle mennesker!”
”Jeg er så meget enig! Allison er noget af det blideste som findes!”
”Hun skal nok blive okay… hun skal nok tro dine ord!”
”Tak drenge… men John spurgte om Eleanor stadig var her og han lød som om han mistænkte hende”
”Det kunne lige være typisk...”
”Okay, drenge, jeg ved jeg holdte med Louis og det i starten, men jeg tror John har ret. Jeg tror Eleanor har fået hende herind. Selvfølgelig ville jeg jo ikke tro jer, når jeg kender Eleanor og har set hendes bedste sider. Men efter den video kom ud og jeg så hvordan Louis var… så kan jeg ikke andet sige undskyld” jeg ser hurtigt på Harry, som virkelig ser trist og undskyldende ud.
”Det er okay mate. Kærligheden gør ham bare blind og hun er jo også sød nok… bare ikke overfor Allison”

”Nu ikke for og ødelægge humøret mere. Men måske Eleanor er jaloux på Allison, for det forhold hende og Louis har eller havde, så hun vil bare skubbe Alli væk, så hun kunne få ham for sig selv og ikke dele med Allison? Altså det jo bare sådan et gæt” Niall trækker stille på skulderne og jeg sukker bare lidt, inden jeg tager fat i min mobil og betragter baggrunden.
Hvordan kan nogle være så onde og ødelægge noget så smukt som Allison?

Ikke mindst var det en af vores egne fans og den snak har drengene taget på Twitter, altså Niall, Harry og Zayn har. Louis og jeg skulle langtfra sige noget, eller kommenterer noget.
Men lige nu vil jeg bare svine alle til og jeg føler langtfra for en koncert.
Jeg fatter seriøst ikke skolen, jeg fatter seriøst ikke hvordan de kan gøre det. De skulle forstille unge fornuftige mennesker, som er i gang med og få karakter så de kan få deres uddannelse.
En uddannelse som Allison virkelig brænder for.
Men nu vil hun ikke tilbage på skolen og tvivler på hun vil finde andre gymnasier.

Hvordan kan man ødelægge en andens liv?

 

***

 

Allison’s point of view.

Der er gået flere timer og jeg har bare grædt, jeg har ikke rigtig gjort så meget andet. Far har bare siddet og holdt om mig, trykket mig tæt indtil sig og bare holdt godt om mig.
Han har fortalt alt hvad Liam har sagt og hvis far tror hans ord, så må de også være sande. Men det hjælper stadig ikke på smerten. Den smerte som skolen har påført mig.
Far holder mig stadig tæt indtil sig og han har slet ikke givet slip, medmindre jeg har måttet besøge toilettet, ellers ikke.
James har lavet en masse god mad og endda kommet med en bøtte is.
Tanja har pakket min kuffert. For far sender William og jeg af sted allerede i aften.
Han har fortalt at vi tager over og mødes med de andre, dog skal far selv lige fortælle arbejdet det og må møde med os senere. Men han har snakket med Paul og det er i orden. Han sender endda Preston ud i lufthavnen, så William og jeg bliver bragt til hotellet i sikkerhed. Far vil så komme om 1-2 dage.
Så William og jeg vil få mor for os selv, men mest af alt får jeg Liam at se og det er det som betyder mest, for jeg har virkelig brug for ham og hans beskyttelse af mig. Faktisk har jeg også brug for mor og hendes omsorg, dog har William aller mest brug for den.
James har godkendt at vi ikke har været sammen og han er ikke sur over det. Han kom sådan set for at holde mig oppe og William med. Dog har jeg bare haft lukket mig inde, men han er okay med det. Så længe jeg lover, at vi ses i Danmark og det har jeg lovet at det sker.
Må give ham lidt igen, jeg kan ikke andet.

Jeg glæder mig til at komme over til Liam, men jeg frygter mødet med Louis og Eleanor, jeg ønsker bestemt ikke synet af dem, men blot af Liam og Zayn. Selvfølgelig også Niall og Harry.
Men mest de to andre.

Jeg mærker far løsne grebet omkring mig, inden han puffer mig lidt væk og rejser sig op, inden han griber fat i mig og hjælper mig op på benene. Dog støtter han mig og William giver mig hurtigt krykkerne.
”Hvis du skal i bad, inden vi skal af sted. Så er det nu prinsesse” jeg nikker stille og ser over i mod Tanja.
”Vil du hjælpe mig?” hun nikker hurtigt og går i mod mig med rolige trin, hvor jeg humper ind i gæsteværelset og ud på badeværelset.

Mine ting er atter blevet rykket herned og med hjælp fra dem alle.
Det med og gå i bad er ikke det nemmeste, ikke med en brækket ankel og med gips på benet.

 

***

 

Flyets klamme fordøjelse af mange mennesker, er ikke just den bedste duft, ikke hvis nogle prutter, eller et kæreste par der kysser og slet ikke med børn der sparker i sædet eller skriger.
Den larmende og belastende tur har kun gjort mig mere sur, ikke mindst trist. Det har været belastende, specielt fordi ingen viser hensyn.
Der har været nogle unge mennesker med, som blot har svinet mig til og ikke mindst min bror. Heldigvis har personalet været gode og taget sig af mig, ikke mindst William.
Jeg har desværre ikke rigtig kunnet ville foden og derved haft en del smerter, som de har taget sig fint af. Hele vejen brugte William på og sove op af mig, hvilket kun gav flere smerter, eftersom han vejer en smule.
Men jeg lever gerne med alt, når det gælder min bror eller min familie.
Selv lufthavnes klamme lugter rammer min næse og folks skrig rammer mine ører. Folks lykkelige og savnede hilsner, som fra lang afstand kan høres.
Deres baner som fylder det hele, hvor der står en velkommen hjem tekst og folk som står med blomster.
Det er det værste sted og være. Specielt med folk som bare skubber og masser til hinanden, bare så de kan få deres tasker, så de kan komme videre.
De er skide ligeglade med en handicappet og hendes lillebror.
De er ligeglade.
De tænker kun på dem selv.
De tænker ikke meget længere og langtfra ned til sokkeholderne. De er hjernedøde. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, at William er blevet skubbet fra mig og har skreget mit navn, eller tal på hvor mange gange jeg er væltet, pga. deres travlhed.
Folk er ligeglade med andre mennesker, de tænker kun på sig selv og deres lykkelige hjemkomst, eller at de skal på en fed ferie.

”William, sikker på du kan have dem?” mit blik rammer min stakkels lillebror, som virkelig har svært ved og kører med min kuffert, for han har hans oveni og begge to er tunge, da vi skal tænke på ferie til 6 måneder. Han er kun 8 og er blevet sat på livets store udfordring; passe sin storesøster og sørger for hun ikke dummer sig.
Desværre kan ingen af os beskytte hinanden, for alle de travle mennesker, som er så ligeglade med os og bare har skubbet til os.
Selv nu ved taskerne maste de til os, hvor William flere gange tabe den ene taske og jeg måtte i et forsøg hjælpe ham, hvilket langtfra gik godt, for jeg endte selv på gulvet.
Mennesker er så respektløse og virkelig blinde, når de ikke kan se sig for og se andre mennesker måske har brug for hjælp. Bare en smule.
”Jaja!” siger han med et smil og jeg ved han lyver, for han er ikke stærk nok. Han har jo sit legetøj, gameboy og sådanne ting i tasken, selv sin Ipad og jeg har mine elektroniske ting.
Far har meget mere han skal have med, da han tager det vi manglede i taskerne og det er resterne af vores tøj. Han ønskede bare vi fik vores elektronik med og vi havde noget tryghed.
Jeg ryster hurtigt tanken fra mig og gør noget jeg nok ikke skal. Jeg tager mine ene krykke over i den anden hånd og griber fat i min egen kuffert. Den kan da støtte mig, på en måde vel?
”Alli! Det må du ikke, det sagde far!”
”Men du ødelæ…” jeg mærker et skub i min skulder, fra endnu en af de travle mennesker og jeg skvatter skam også på gulvet, med et piv.

”HEY se dig for!!!” råber William ud på engelsk og personen vender sig hurtigt om, hvor synet af en soldat dukker op og han hurtigt ser undskyldende på os.
”Det må I virkelig undskylde, jeg blev selv skubbet” han bukker sig hurtigt ned og hjælper mig op, hvor William hurtigt giver mig mine krykker.
”Undskyld”
”Det okay” siger jeg stille og ser ned på William, inden mit blik igen rammer fyren og jeg ligger hurtigt mærke til hans manglende arm, hvilket gør at jeg måske stirrer lidt og det opdager han hurtigt.

”Undskyld” siger jeg flovt og ser væk.
”Kom William, vi må videre ud herfra” William tager fat i begge kufferter og forsøger at trække dem med sig, men han har stadig svært ved det og det er derfor det går så langsomt, han er jo ikke så stærk.
”Her, lad mig tage den ene og hjælpe jer ud, du skal nødig ødelægge din ryg”
”Tak” siger jeg med et taknemligt smil og William ryster stædigt på hovedet.
”Nej! Jeg lovede far!”
”William, jeg lovede far og passe på dig, du skal ikke komme til skade” fyren foran mig smiler skævt til mig, inden han tager fat i kufferten som så er min.

Selv har han bare en soldater taske over skulderen og klarer nemt at tage fat i min, hvor vi endelig kommer hurtigere frem.

”DAWSON!!!!” hører jeg en pige skrige, da vi når der hvor familien venter og straks slipper han min kuffert, ikke mindst hans egen taske og breder armene ud for denne her blondine, som pludselig løber ud og springer ind i armene på ham.
Et lille smil rammer mine læber og jeg ser søgende rundt efter Preston, som hurtigt får øje på hos og han kommer hurtigt herhen, men sådan set ikke alene.
Men med Zayn ved sin side og det største smil breder sig på mine læber, hvilket det også gør på Will’s.
”ZAAAYN!” hviner han hurtigt og springer i armene på Zayn.
”Hej champ! Og hey søde!” siger han hurtigt, hvor han giver mig et kæmpe kram, eller et forsigtigt et, da jeg holder krykkerne.
”Heej!” siger jeg med et smil og nok tårer på kinderne.
”Vi må hellere af sted, inden pressen finder ud af at du er her Zayn og det samme med jer to” jeg nikker hurtigt og Zayn sætter hurtigt William ned.
”Tak for hjælpen” siger jeg hurtigt og vender mig i mod fyren, som hurtigt nikker som hilsen.
”Selv tak og pas godt på jer selv!”

”I lige måde” siger jeg med et lille smil og William smiler bare selv, inden han stolt tager sin kuffert og jeg pludselig mærker jorden forsvinde under mig, hvor Zayn løfter mig op i brudestilling.
”Dit humperi er ikke godt!”
”Zayn, seriøst. Sæt mig ned”
”Nope, for vi skal væk herfra. Liam og jeres mor ved ikke I kommer. Preston havde bare brug for ens hjælp, så drengene tror jeg er ude og købe noget specielt til Perrie”
”Jeg har savnet dig Zayn”
”Jeg har også savnet dig Allison, det er godt du er her. For Liam er totalt ulykkelig og knust. Han har haft virkelig svært ved at synge og han har bare savnet dig” jeg smiler stille og læner hovedet i mod hans bryst. Hvor jeg lader mine øjne lukke sig i og nyder duften af ham igen, nyder den tryghed som han giver mig. Jeg har virkelig savnet Zayn, virkelig meget.

”Hvor er de alle henne?”
”De er over i arenaen hvor vi skal spille i morgen. Vi skal lige øve det sidste og lige nu kommer jeg for sent, dog af gode grunde!” siger han med en glad tone og jeg åbner stille mine øjne igen, hvor jeg bare lader mig betragte ham.
”Du har fået skæg…”
”Mmm og Perrie elsker det!” jeg ruller lidt med øjnene af ham, for det er en ting jeg er ligeglad med. Han ser altså dum ud med skæg, sådan er livet nogle gange.


At mærke den savnede tryghed, gør mig blot glad og jeg kan ikke vente med at se Liam, eller mor. Mor vil blive så sur og skuffet over at jeg intet har sagt, men hun vil også blive så vred og skælde skolen ud, som jeg er sikker på far han vil gøre.
Liam derimod, vil nok være sur og skuffet på mig, ellers vil han være ligeglad med det og bare trække mig ind i et kram, hvor han så giver mig en masse kys. Men jeg ved det ikke. Jeg ved bare drengene deler værelser, det plejer det og være.
Så at sove sammen med Liam, det sker nok ikke.
Men at være her, være her hos dem og allerede mærke den enes tryghed, se hvor glad William er og hvor spændt han er. Det gør mig kun glad.
At være hvor Liam er og mor er, det er alt jeg har brug for lige nu. Bare slappe af og se min kæreste, mine venner og min more i action.
Det er det som vil hjælpe og at far kommer om et par dage, det gør det hele bedre.
Så bliver vi samlet som en lille familie og en lykkelig lille en.

Men jeg er her nu. Jeg er her hvor jeg vil være, hos mine venner. Okay, jeg er lige nu kun i Zayn’s arme, men snart i de andres arme og Louis, ja ham ignorer jeg blot fremover. Snakker han til mig og jeg ignorer det. For vi bliver ikke venner igen.
Aldrig.

 

************************************************************************************************************************

JA Liam er ikke utro!!!
Men hvorfor er Sophia der så og har Eleanor en finger med i spillet?
Hvad med den måde Niall snakkede om  Eleanor, mon det er sådan hun føler eller?

Men nu er Allison og William der hvor drengene er, eller de er jo ved Zayn og Preston.
Hvordan tror I at Liam tager i mod Allison? Vil de måske ende i et skænderi?

Og hvad skal parrets shipnavn være?:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...