More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47740Visninger
AA

30. Chapter 27.

 

*1 måned senere*

 

Liam’s point of view.

En måned er gået og lige nu ville vi have vores 4 måneders dag, desværre har vi koncert i dag og jeg kan intet give hende, det er første gang vi er adskilt på sådan en dag og det er faktisk hårdt.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så savner jeg hende så meget, ikke bare lidt, men meget!
Louis bliver ved med og undskylde til mig, hvilket jeg ikke gider og hører på, eller det gør han når Eleanor ikke er der og når hun er der, så er han helt anderledes og klam.
Han er klam fordi han ligner en forelsket tåbe, som er totalt blind i kærlighed og ikke ser noget omkring sig.
Louis er kun ked over hans opførelse overfor hende og han tror stadig ikke på alt med Eleanor. Ja kærligheden gør ham squ blind.
Zayn savner Perrie, det er klart og de har endda ring på fingeren og det hele. Romantiske shit. Nu mangler vi kun brylluppet.
Bare til alles orientering, Perrie er på hendes tour og Eleanor er her fucking stadigvæk! Den so skal bare væk!
Jeg gider ikke og se dem kysse, ja jeg er jaloux, for min kæreste er her ikke og Helene fortæller mig ikke en skid! Hun fortæller mig ikke hvordan min kæreste har det eller noget.

Ja lige så I alle ved det, jeg har intet hørt fra Allison og hun tager ikke mine opringninger, eller besvarer mine smser og skype, ja den har hun ikke rørt siden jeg var hos mor og far.
Så jeg har sådan set intet hørt om min kæreste, i en fucking måned og jeg savner hende, jeg er så nervøs for noget er galt.
Selv Zayn kan ikke få fat på hende og selv Perrie har ikke kunnet.
Der er bare ikke en skid vi kan gøre, da vi lige nu er i Europa og vi skal sådan set snart til hendes hjemland, okay først den 16 og 17 juni, men alligevel.
Jeg har intet hørt fra hende!
Selv John besvarer ikke mine opkalds og ham forstår jeg i det mindste, jeg har kneppet hans datter og undskyld mit sprog, men jeg er virkelig ude af den!
Faktisk så ude af den, at jeg glemmer teksterne til sangene og ja.

”Liam… come on. Du kan ikke sidde på din fridag og kigge på billeder af Allison…” sukker Harry lidt irriteret over det. Harry er faktisk blevet okay igen og en okay ven igen.
Han skulle bare selv lige falde lidt til ro og sådan.
”Harry har altså ret, Liam. Du er altså nød til og lave noget! Vi er i Europa, vi bør gå ud og æde!” griner den irske stemme og derefter kommer et ynkende ’av’ fra ham.
"Liam, hun er okay. Det er jeg sikker på” kommer der stille og prøvende fra Zayn.
”Det vores månedsdag… og hun svarer mig langt fra. Hun har slet ikke svaret mig”
”Allison er sikkert okay” kommer der igen prøvende fra Harry og lidt beder prøvende, inden han slår sig ned og klapper mig på skulderen.
”Helene vil ikke fortælle mig noget og John vil ikke snakke med mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er så bekymret”
”Det ved vi, men kom i tøjet og vi går ud og æder!”
”Niall, mad hjælper ikke” kommer der fra Zayn og Niall sukker tungt, inden han slår sig ned på den anden side og Zayn klapper min computer sammen, hvor han sætter sig på bordet og ser mig dybt i øjnene.
”Det er Allison, hun elsker dig og det ved vi alle hun gør. Det er jo også hårdt fo…” mere når han ikke at sige, ikke før jeg vælger og afbryde ham.
”Ja netop… hvad hvis hun har gjort noget dumt, siden de intet vil sige!”
”Hey boys! Så er vi tilbage!!!” lige da jeg hører hans stemme, kommer vreden til mig og jeg rejser mig straks op, inden jeg går i mod ham og de andre er hurtige til at gribe fat i mig.
”DET ER FUCKING DIN SKYLD!!!!! DIN SKYLD!!!!!”

”Liam, så slapper du squ af… Hun er okay, det er jeg sikker på!” jeg peger sådan set på Eleanor og ikke Louis, for det er fucking hende der ødelægger alt og jeg mener virkelig ALT!
”Måske hun bare har slået op og ikke tør at sige det” kommer der fra hende og hun trækker stille på skulderene, men jeg ved hun fryder sig over det.
”Fuck af luder!”
”LIAM!”

”Hvad kaldte du min kæreste!” straks spænder Louis sig op og Harry slipper mig, hvor han hurtigt griber fat i Louis i stedet.
”Drenge stop så!”
”Niall, hent Paul og Preston!” jeg ignorer det blot og skubber Zayn væk, hvor Louis skubber Harry væk og straks går vi amok på hinanden, virkelig amok.

 

***

 

Allison’s point of view.

”Prinsesse, vil du ikke godt komme ud til far og ikke lukke dig inde? Liam savner dig, han ringer hele tiden og mor vil så gerne snakke med dig. Jeg vil også gerne se dig, jeg ser dig jo ikke.”
Jeg vælger bare og ignorer hans ord, hvor jeg bare ser ned på mine ben, faktisk ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Det hele er så hårdt og jeg kan virkelig ikke klarer noget i skolen, mit hoved er helt væk og mine tanker er blot på Liam.
Faktisk er alt virkelig ikke godt.

Hele skolen ved det der skete, da drengene rejste og det gør alt værre, de griner bare og jeg kan virkelig ikke fortælle far det, eller drengene det.
En fan har fået det filmet og lagt det ud, hvor jeg bliver totalt svinet til som en bitch og jeg ved ikke hvad. Det hele gør bare så ondt.
Problemet stopper ikke kun der, jeg blev så ked af det da det kom ud og jeg løb min vej, jeg løb ud på parkeringspladsen.
Jeg havde skinne på og jeg løb bare, jeg ville bare væk fra det hele og hjem, men jeg nåede ingen veje, ikke før jeg faktisk faldt og et sagde knæk. Jeg var jo advaret om jeg ikke måtte løbe og der gjorde jeg det, hvor jeg igen endte tilbage til hullet.
Endte tilbage til starten.
Tilbage i sengen, tilbage til ingen ting og derfor har jeg ikke tager mobil eller noget, for Liam vil bare først komme hjem og være hos mig, det skal han ikke.
Det hele er sådan noget rod.
Jeg savner Liam, jeg savner ham mere end noget andet og det er vores månedsdag, men han er her ikke og der er ingen gave. Jeg savner ham.
”Skat, kom nu ud til far, vil du ikke godt? Jeg er snart nød til og fortælle mor det, hun tror jo ikke på det jeg siger eller du sidder og laver lektier. Hvilket jeg heller ikke tror du gør. Skat, kom nu ud til far. Please”
”Kom nu min pige, kom nu her ud til far og jeg. Onkel har brug for og se sin niece, hendes dejlige smil og alt det. William har brug for sin søster"

”Jeg vil bare gerne have Liam…” svarer jeg dem endelig tilbage. Ja James er her og det hjalp i starten, indtil den video kom og ødelagde alt.
”Skat. Hvad siger du til og rejse med onkel hjem, være lidt hos mig og slappe af? Så kan du se drengene i Danmark”
”Jeg vil ikke… jeg vil bare have Liam” jeg rejser mig besværret op og humper hen i mod døren. Jeg kan ikke straffe far hele tiden, slet ikke når jeg kan hører han græder på den anden side og virkelig lyder opgivende.

Jeg er endda oven på, på mit eget værelse. Jeg ville ikke være på gæsteværelset, det bragte for mange minder og jeg skreg bare, indtil far bar mig op i min seng og han sukkede tungt. Han anede slet ikke hvad han skulle gøre og han tør ikke at fortælle mor noget, for så vil hun bare komme hjem og straks vil Liam tage med hende.

Jeg står tøvende ved døren og overvejer at låse den på, men jeg kan bare heller ikke. Jeg vil så gerne stikke af og tage over til Liam, men jeg kan ikke. Han vil ikke have mig der, det sagde han tydeligt. Da jeg skal tænke på min uddannelse, som jeg alligevel ikke får. Fordi jeg blev mobbet ud.
Far skal ikke vide det, far kan ikke vide det og jeg ved han vil se jeg lyver, hvis jeg låser op.
Derfor vælger og humpe tilbage til sengen, hvor jeg ligger mig ned og straks lader tårerne falde.

Måske jeg ikke skulle lade det gå mig på, men det gør jeg altså og det ville I sikkert også i min situation. Jeg har mistet min bedsteven, jeg bliver mobbet i skolen og grint af, min kæreste, mor, min ven og bedsteveninde er væk på tour.
Hvad skal jeg gøre?

Jeg kan ikke gøre så meget.

Jeg har bare brug for Liam og hans trygge arme omkring mig. Jeg lovede gud at blive noget indenfor medicin, hvis han reddet min far og jeg svigter gud totalt.
Så jeg forstår godt hvis gud straffer mig og ikke tilgiver mig, og det her er starten på en straf.
Det kan det jo kun være, ikke?

Livet er ikke altid nemt og det er langtfra okay.

Hvorfor er jeg så bange og hvorfor knækkes jeg så nemt?
Jeg bør ikke lade en folk idioter slå mig ud, jeg burde ignorer dem og bare grine af det.

Åh hvad snakker jeg om. Jeg vil ikke kunne ignorere det, slet ikke når det med mig og Louis er over alt, hvordan min far satte ham på plads og alt andet som skete den dag.
Men jeg ved jeg bør stå op og gå ud til far, det bliver ikke i dag og måske heller ikke i morgen, men det bliver snart.
Jeg skal ikke såre far, James eller William. Men jeg vil heller ikke til Danmark, ikke uden far og mor, jeg vil ikke hjem og kunne se på Patrick. Det kan være der er gået tre år, men jeg vil stadig ikke se på dem.
Pernille har endda delt videoen på facebook og skrevet ’Opmærksomhedskrævende tøs’ som alle andre syntes godt om, godt hun ikke er venner med sine forældre. Det ville seriøst nok ikke engang gøre eller sige noget som helst, for Pernille får jo alt hun ønsker sig.

Jeg sukker tungt og ser ned på mobilen, da jeg ser en sms fra Liam og som jeg bare sletter ligesom alle de andre, eller jeg åbner den og lukker den igen, jeg sletter den ikke, men jeg læser den heller ikke.
Jeg ser stille på billedet af os i baggrunden og et smil rammer mine læber.
Jeg elsker ham så meget og lige nu er jeg en sæk.
Men han vil sikkert forstå, ikke?

Jeg bør seriøst tage mig sammen og ikke falde til jorden som jeg gør. Jeg burde sige fra og gøre noget.

Faktisk overvejer jeg x-factor, selvom jeg langt fra kan synge og ja folk siger jeg kan, men det kan jeg altså ikke!
Men x-factor ser alle og måske vil folk forstå mig, forstå mine følelser, hvis jeg synger hjertet ud? Jeg ved det ikke og jeg vil tænke over det, det er jeg nød til.
Men jeg skal også tilmelde mig hvis jeg skal med.

Men jeg skal måske lige bekæmpe min frygt og faktisk åbne døren, sige til far at jeg gerne vil ned og bo på gæsteværelser, så jeg rent faktisk kan lave min egen mad og passe min familie, som jeg lovede mor og lige nu er det far der passer mig, og William med.

Jeg bør tage mig sammen.
Men lige nu vil jeg bare sove og vågne i morgen, hvor jeg altså må bare starte op på frisk og gøre noget.
Noget godt.
Kalde på far og sige jeg vil ned.
Sige jeg vil gerne derhen hvor Liam er, så jeg kan undskylde for min kæreste og jeg sagtens kan tage William med, eller vi alle kan rejse og overraske mor. Snakke med Paul om det.
Et eller andet.
James rejser alligevel snart.
Oh shit! Jeg har ikke engang brugt tid med James!
Okay ny plan!

Jeg tager ind og ser fodbold med ham, ligesom i gamle dage og nej det kan vi ikke, for så finder han ud af sandheden og det går ikke… øhm vi laver noget andet så!

Men jeg må bruge en dag på James og Tanja, ikke mindst min fætter og kusine, det er jeg nød til.
Derefter når de er rejst, så kan vi andre rejse og ja.

Måske jeg først bør tænke på at forlade sengen og åbne døren.
Men det sker i morgen, jeg magter ikke og rejse mig.
Ikke lige nu.
Jeg vil hellere holde om denne bamse, en bamse Liam faktisk har givet mig.
Han er virkelig så dejlig!

Jeg må undskylde, jeg må gøre noget og jeg må finde ham den bedste gave nogen sinde.
Jeg må virkelig finde noget godt, noget andet end tøj og deo!
Jeg må tage mig sammen og det starter fra i morgen!

 

************************************************************************************************************************

Nuurh, stakkels Liam!

Ikke mindst stakkels Allison!
Endte galt igen. Stakkels tøs!
Men mon hun stiller op i x-factor?

Mon hun tager sig sammen og forlader sengen i morgen, ikke mindst mon Liam tilgiver hende og vil forstå hende?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...