More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47745Visninger
AA

29. Chapter 26.

 

Allison’s point of view.

Tænk dagene bare er fløjet af sted og vi lige nu står ved deres tour bus, hvilket jeg ikke bryder mig om og jeg bryder mig virkelig langt fra om det.
Liam skal af sted og mor skal af sted, ikke mindst Zayn og Perrie rejser med. Min kæreste, min mor, min bedsteveninde og en af mine bedstevenner. Ja så rejser Niall og Harry jo også, men kommer nok mest til at savne Zayn og Liam, selvfølgelig Perrie og mor. Louis kommer jeg nok ikke til og savne, langt fra.
Selvom Liam brugte 2 uger med hans familie, så er de alligevel dukket op for og sige farvel, det samme er de andre drenges familie og endda Niall’s.
Efter de to dejlige alene dage med Liam, begyndte jeg allerede at føle et savn og en frygt, for vi kinda måske gjorde det igen og jeg kinda blev måske lidt for glad, for det har Liam sagt.
Men far og mor har vist intet regnet ud, men Perrie har og Zayn. Louis har vidst også, for han kigger hele tiden koldt over på Liam lige nu.
Alle står bare og siger farvel, hvor jeg holder mig langt fra det, for jeg vil slet ikke sige farvel og sige at vi ses om 6 måneder, det kan jeg ikke holde ud. Det er for lang tid.
Ja jeg er vant til at de rejser og vant til mor forsvinder, problemet er bare at Louis ændrede sig og fik sig en kæreste, hvad hvis Liam ændrer sig og ja?
Selvfølgelig har han slet ikke ændret sig de sidste par gange, men det kan jo lade sig gøre, ikke?

”Skatmus, kommer du ikke og siger farvel til mor?” jeg ser lidt i mod hende og far, hvor William er oppe i hendes arme og ja de er omkring 400 m væk eller noget, selv sidder jeg på fars kølerhjelm.
Liam hører åbenbart min mors kalden og slipper hans kram fra Nicole, inden han vender sig om og går i mod mig, sådan set har alle hørt det og endda Louis.
Eleanor sender bare et irriteret blik, hvilket jeg tydeligt kan se og fornemme.

Dog lader jeg blikket hvile på Liam, som bare kommer tættere og tættere på, hvor han til sidst står foran mig og ligger hænderne på mine knæ.
”Hey kommer du ikke med hen til os andre? Vi skal jo have brunch alle sammen først” jeg ryster lidt på hovedet.
”Alli, hvad er der galt?” han giver mig hans bekymrede øjne og ja, jeg ser måske bare væk fra ham og fjerner den tårer som falder på min kind. Det får blot Liam til og tage fat i min hage, hvor han så bare drejer mit hoved.
”Skat, vi er hjemme igen til november og vi ringer jo, ikke mindst har enkle fridage hvor vi kan nå en masse”
”Jeg vil ikke have du rejser!” et smil rammer hans læber.
”I know baby, men jeg kommer snart tilbage og jeg skal nok ringe til dig”
”Liam, det er ikke det samme… både Zayn, Perrie, mor og dig rejser… hvad hvis I ændre jer totalt, for det gjorde han!” jeg peger i mod Louis og Liam kigger hurtigt derhen, Louis ser bare i mod os og Liam drejer så sit hoved i mod mig igen.

”Jeg ændrer mig ikke og det ved du, har jeg ikke gjort en eneste gang, Perrie er med i en uge også kommer hun hj…”
”… Jaer og tager på sin egen tour…” afbryder jeg ham bare med. Et suk forlader straks hans læber og han ser mig dybt ind i øjnene.

”Skat det skal nok gå, I promise” jeg ryster bare lidt på hovedet og lader bare alle mine tåre få frit løb.
”Jeg har ingen venner… ingen. Ingen gider og være sammen med hende der får top karakter, eller jov fordi jeg kender Jer… jeg har ingen her når I først er væk… det var hårdt nok alle andre gange hvor Louis tog af sted og se hvad der skete med ham, pga. hende!”
”Skat… du har din far og din bror, de har brug for du er der når din mor ikke er og jeg synes det er fedt du får høje karakter, så du kan få dit drømmejob. Allison, du skal ikke meget, du kan ikke forlade din skole og de her karakter tæller alt for din fremtid. Det er det du selv siger”
”Ved jeg! Men jeg vil ikke have I rejser væk... du må ikke rejse væk…” hans egne øjne bliver selv blanke og han ligger hurtigt armene om mig, hvor mine arme finder vejen om hans hals.

”Du har mine forældre og søskende også… det skal nok gå, det lover jeg!” jeg gemmer lidt mit hoved ned i hans skulder og bare græder. De forsvinder jo alle sammen!
Ja far og William har brug for mig, men jeg har brug for Liam, Zayn og Perrie… William har venner og far har venner som kan tage sig af dem, jeg har ingen… ingen!
”Du må ikke græde, for nu græder jeg også” han trækker sig lidt og ser ind i mine øjne, han har helt våde kinder og det samme har jeg. Føler mig seriøst ynkelig lige nu.
”Du må ikke rejse” siger jeg atter og det gør først Liam mere ked af det.
”Jeg vil med…”

”Ja det ved jeg… din mor har fortalt du har pakket din taske og den er i bilen, men du skal ikke med Alli. Eleanor er det bl.a. og du har din uddannelse”
”Hvad er det værd, når du ikke er der og de ikke er?” Liam sukker over mig, inden han bare kysser mine læber og trækker mig ned fra kølerhjelmen.

”Allison, jeg elsker dig og ja jeg ønsker dig med, men det skal du ikke. Du skal få de karakter du skal have, så du kan komme til og rede liv, udforske kræften som du ønsker. Hvis du først tager med, så vil William også med”
”Lou har sin datter med!” jeg sukker over Liam, da han virkelig ikke forstår noget. Jeg vil ikke efterlades med far og William, jeg vil have mine venner her. Jeg elsker far og William, men dem kan jeg ikke græde ved, langt fra!
Jeg føler virkelig at det her øjeblik, er ligesom det øjeblik hvor vi fik at vide far havde kræft og den del kunne jeg ikke bære. Bare tanken om at jeg kunne have mistet ham, det brister mit hjerte så meget og det er derfor jeg vil være læge, eller bare noget indenfor medicin. Jeg vil redde folks liv.

Jeg skylder nærmest gud det.
Han reddet min far og nu må jeg redde andres liv.

 

***

 

Mit blik rammer det store bord, hvor folk eller deres familie, bare sidder og spiser en masse. Selv Perrie’s familie er her, eftersom hun tager direkte på tour efter ugen sammen med Zayn.
Mine øjne lander en smule i mod Louis, da jeg tydeligt føler hans øjne på mig og det irriterer mig virkelig meget. Jeg mærker hurtigt min fars hånd på min og jeg drejer stille hovedet i mod ham.
Det tog virkelig langtid for Liam og overtale mig til at spise med dem alle, faktisk vil jeg aller helst væk og slet ikke være her.
Min far giver mig bare et kærligt smil og jeg trækker bare hånden til mig, har ikke brug for hans medlidenhed, eller hans øjne som siger vi nok skal klare den, for det gør vi ikke! Langtfra.
”Prinsesse” siger han stille og jeg rejser mig bare op, inden jeg faktisk bare går og Liams hånd forsvinder hurtigt fra mit lår. Jeps jeg sad ved siden af ham og den forsvinder jo fordi jeg rejser mig op.
Jeg mærker hurtigt tårerne ramme mine kinder og jeg hører udmærket dem alle sige mit navn, men jeg er ligeglad. Jeg er så ligeglad at jeg sætter i løb og ud i mod fars bil, jeg burde virkelig være kommet i min egen.

Jeg når hurtigt bilen, hvor jeg bare falder ned på røven og trækker benene op under mig.
Ja nu tænker I sikker over, hvordan jeg kunne løbe med skinne på og jeg kan sige, det er virkelig også svært og lige nu gør min fod bare ondt.
”Alli… Alli, hvor er du?” ja jeg har sat mig bag fars bil, da jeg ikke vil have jeg bliver fundet og lyden af Louis stemme irriterer mig bare.
”Alli, det er du!” siger han med hans irriterende smil, inden han glider ned ved siden af mig og nej han smiler ikke irriteret, men kærligt og det er det som irriterer mig, specielt efter hans opførsel.
”Bare gå og lad mig være! Fattede du ikke det sidst eller hvad!?” jeg ser hurtigt irriteret på ham og med mange tårer på kinderne.
”Allison, virkelig? Helt ærligt. Prøv og se dig nu… derfor sagde jeg du ikke skulle date ham, du er totalt færdig knust og græder dine øjne ud” siger han blidt og griber fat i min hage, hvor han bare holder mine øjne på hans og han stille løfter sin hånd, hvor han blidt fjerner de mange tårer.

”Du sagde han var sammen med en anden”
”Noget måtte jeg jo sige, så du kunne skubbe ham væk og åbenbart lykkes det ikke helt så godt…” jeg fnyser over ham og trækker hovedet til mig.
”Alli, jeg sagde det for at beskytte dig… jeg vil ikke se dig sådan! Når jeg ved jeg rejser, Zayn rejser og Perrie med, at så få en kæreste oveni, ville bare gør alt værre…”
”Louis, bare gå… du jo ligeglad med mig. Du lytter aldrig til mig, aldrig!” jeg ser hurtigt på ham og straks ændre han sine øjne.

”Hvorfor er du så skide jaloux over jeg har en kæreste? Du er måske vild med mig eller hvad, siden du skal være efter Eleanor konstant og ikke forstå mig?”
”Vel er jeg ej! Siden du har fundet sammen med hende, så er du kun sammen med hende og du glemte min fødselsdag, min fødselsdag og brugte tid med hende, igen”
”Se du er jaloux!!!”
”NEJ jeg er ej! Du tager hende højre en alle andre og jeg forstår da fint du vil bruge tid på hende, når du endelig har fri, men du bruger kun alt din tid på hende og langt fra på din bedsteveninde… du gider ikke engang og lytte til hvor meget hun sviner mig til, eller til drengenes ord”
”Seriøst… begynder du nu på det igen! Det var fanme utroligt med dig, hvad fuck er der galt oppe i dit hoved… hvordan kan du finde på og prøve at vende hende i mod mig…!” se nu gør han det igen. Han lytter langt fra!


”Louis… lad hende være og gå!” hvæsser Liam spydigt da han dukker op og han hjælper mig straks op, inden han trækker mig ind i et kram, hvor han bare holder mig tæt og jeg snøfter bare ind i hans trøje.
”Seriøst… I er blevet så mere kærlig, at man skulle tro I har haft sex!?” jeg ser hurtigt på Louis og det samme gør Liam, hvor min far faktisk også står bagved og er kommet her hen, selv han spærrer øjnene op og de bliver hurtigt kolde.
”OMG… det har I… seriøst Allison! Hvordan kan du gå i seng med ham og hvad blev der af, at vente til den dag du blev gift… var!” øhm den forsvandt, eftersom Patrick var mig utro og jeg faktisk gerne ville selv… ikke noget jeg skal sige nu når far er her.
”Louis, nu stopper du seriøst!”
”Gu’ gør jeg ej! Fuck hvor er du dum Allison! Og det var så en af grundende til du ikke skulle date Liam! For du vil bare blive mere såret når han rejser”
”Seriøst du er fucking blank…”
”LOUIS! Så er det godt! Du lader min datter være og det er lige nu! Du skal langtfra tale sådan til hende! Den eneste der sårer hende, det er dig! Kun dig! Men du hører ikke en skid efter hvad hun siger, eller hvad dine venner siger. Normalt vil man lytte hvis ens venner siger ting om ens kæreste, men nej det gør du ikke! Allison sad oppe til langt ud på aften og håbede du ville dukke op, som du plejede og gøre så i kunne have jeres hygge moments. Hun ventede på dit opkald og din sms, ligesom hun gjorde året før. Det er dig der sårer hende og ikke Liam!!!”

Wow, far er ret så sur nu. Virkelig sur, selv Louis ser chokeret ud og Liam med, ikke mindst mor som nu står her.
”Faktisk, så er Allison så skide bange for at Liam og de andre ændre sig til de kommer hjem igen, for det gjorde du! Patrick sårede hende og den person hun troede hun kunne stole på, ja han gjorde også. Tror du at hun har det let ved, at hendes bedsteveninde, hendes gode ven og kæreste skal afsted? Når hun ingen venner har, hvilket du udmærket ved! Hun er så bange for at de dropper hende, ligesom du gjorde! Så du skal ikke komme og sige Liam ødelægger Allison, for det er DIG og kun DIG som gør det!
Ser jeg dig i nærheden af mit hjem og min datter igen, så politianmelder jeg dig og tro mig, jeg mener mine ord!”
”John…”
”Fatter du det Louis!”
”John…”
”Var, fatter du det! Fatter din lille hjerne det eller hvad!”
”JOHN!” min mor ligger hurtigt sin hånd på fars skulder og først nu ser han på min mor, hvor han slapper lidt mere af og derefter kigger på Louis. Jeg ser stille på Louis og mærker bare Liam holde mere omkring mig, altså mere stramt om mig.

”Fint… det skulle ikke være så svært. Hun er selv skyld i at hun mister mig… med hendes opførsel” det der var dråben! Jeg ser hurtigt ned på mit ene håndled , hvor der er et armbånd Louis har givet mig og på det andet er Liam’s. Louis er mere sådan et af de der flotte armbånd, hvor der er få pejler i.
Jeg river hurtigt fat i det og river det af. Inden jeg kaster det på jorden foran ham.
Straks der ser han på mig og han ser først nu virkelig ked af det ud, som om det går op for ham at han har været en idiot og har gjort noget forkert.
”Al…”
”Jeg vil aldrig se dig mere!” jeg slipper Liam og går over til far, som hurtigt ligger armene om mig og knurrer sig tæt indtil mig.

”Jeg mente det jo i…”
”Louis, bare gå” siger Liam stille og jeg hører et kort snøft, hvilket kun vil sige at Louis nu græder. Ikke min fejl at han indser sine fejl for sent.


Jeg mærker stille far stramme grebet mere og mere om mig.
”John, behøvede du virkelig?”
”Han har fortjent og vide hvor meget han har knust vores datter”
”Jeg lover jeg ikke vil knuse hende!” kommer der hurtigt fra Liam og et lille smil rammer mine læber, dog mærker jeg far anspænde hans krop.
”Og dig Liam! Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde!!!”
”John… hun vil ikke altid være en lille pige, hun er altså 19 og fylder 20 skat” siger mor med et smil på læben, eller det kan jeg fornemme hun har.
”Jamen! Hun er stadig min lille pige!”
”Men hun er stadig voksen skat” jeg kan godt lide de taler som om jeg ikke er der og det gør bare jeg fniser en smule, hvilket gør far så skubber mig lidt væk og ser ind i mine øjne.

”Prinsesse, det skal nok gå. Mor ringer og Liam ringer, jeg er sikker på de andre to også gør og ikke mindst, så kommer James på ferie i et lille stykke tid og samt de andre, netop for og gør hans lille niece bare nogen lunde glad” straks kommer der et smil på mine læber og det får straks far til at smile.
”Men du skal altså ikke løbe, det må du ikke endnu!” jeg fniser bare lidt og ser smilende på ham.
”Undskyld…” han kysser mig hurtigt i panden, inden han krammer mig færdig og i stedet giver mig videre til mor.

”Vi skal til og af sted skat, det her skænderi har ligesom ødelagt lidt af tiden. Men det skal nok gå min pige. Pas nu godt på far og William ikke? Ikke mindst pas på dig selv og sørger endelig for at far ikke får is før han skal i seng”
”Hey!” kommer der hurtigt far, hvilket kun får mor og jeg til at grine.

”Jeg skal forsøge”
”Godt. Husk nu mor elsker dig og jeg skal nok ringe” hun kysser mig hurtigt i håret, inden hun slipper mig og går i mod bussen, hvor de andre allerede ser ud til at sige farvel. Liam ligger en arm om mig og følger med mig hen i mod bussen.
”Lov mig du passer på dig selv i mens jeg væk, jeg vil gerne komme hjem til en glad kæreste og ikke en der er trist” jeg nikker en smule og ser op i hans øjne, inden jeg mærker hans læber i min pande.
”Og husk jeg elsker dig Allison” siger han som det sidste, inden han siger hurtigt farvel til sin mor og det, inden han træder op i bussen og efterfulgt af de andre drenge.

Zayn går dog hurtigt hen til mig og løfter mig op i et kæmpe kram. Selvfølgelig sagde de andre også farvel, alle undtaget Louis, han gav mig bare et trist og undskyldende blik. Jeg hader at se ham trist, men jeg står ved min beslutning.
Det er slut. Ham og jeg er færdige med hinanden.
”Kommer til og savne dig søde! Skal nok ringe!” siger Zayn med et smil og giver mig et kindkys, inden han springer op i bussen og Perrie i stedet kommer til, hvor hun giver mig det største knus hun kan.
”Jeg skal nok også ringe! Det lover jeg dig søde! Og jeg skal nok få en af mine fridage til og gå til dig” jeg smiler over hende.

Mit blik rammer lidt på mor, da hun lige giver mig det sidste kram, inden hun stiger op på en af de andre busser og jeg sukker stille, da alle 4 pludseligt er væk.

Jeg mærker fars arme omkring mig og jeg trækker hurtigt William indtil mig, så vi står og holder om hinanden. Selv Liams mor kommer hen og ligger en arm om mig, i mens hun ligesom os alle andre, ser på busserne forsvinde og sikkerhedsbilerne.
Johannah giver mig et trist smil og jeg smiler blot trist tilbage. Jeg har snakket med hende og hun siger selv Eleanor er jo sød nok, men hun synes også Louis gør tingene forkert. Ja hvorfra ved hun tingene?
Det er så enkelt.

Far og mor…
Selvfølgelig far og mor, de kan aldrig blande sig uden om.


Jeg sukker stille da busserne bare bliver mindre og mindre.
Tårerne er allerede ned af mine kinder og det er ikke kun mig som græder, men alle sammen.
Selvfølgelig har de en fridag eller to, men de kan ikke nå og se alle på engang, for de vil oftest være smadret og derfor er det forståeligt.
Så i princippet skal vi regne med, at vi først ser dem en gang til november og ikke før.
Jeg savner allerede alle 4, faktisk også den barnlige Niall og den belastende Harry.

Det her bliver så hårdt.
Men jeg må vel være stærk?
Jeg er jo vant til de rejser. Men denne gang er det bare så anderledes og hårdere.

 

************************************************************************************************************************

Åh nej!
Nu rejste drengene på tour og desværre med drama i baghånden.

Forstår I Louis grundlag for det med Liam, med hun ikke måtte date ham, fordi hun bare ville blive mere knust. Forstår I det grundlag?
For det gav da mening, men Louis kunne bare ikke stoppe sig selv og ødelagde vist alt.

John blev da noget vred!

Tror I at Louis fortryder alle sine ord og har indset hvilket idiot han er? Hvad med Liam og Louis, vil de være uvenner resten af touren?
Men mest af alt, hvordan vil Allison klarer det hele, nu når både kæresten, moren, hendes ven og bedsteveninde er væk. Hvordan skal hun mon klarer det?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...