More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47797Visninger
AA

24. Chapter 21 - part 3.

 

Allison’s point of view.

”Man kan da heller ikke bede om hjælp, uden de ødelæggere alt! Arg! Jeg bad om sushi og ikke sandwich…”

Åh hvor ser Liam bare så sød ud, han bliver helt frustreret og trist nu.
”Sandwich lyder nu også lækkert!” siger jeg med et smil og tager en, bare for at vise ham det er okay. Jeg synes stadig der er smukt og perfekt, bortset fra hans guitar, den skræmmer mig mere eller mindre.
”Men det er ikke sushi eller det jeg planlagde!”
”Så er det godt jeg ikke kan lide sushi!” okay jeg kan godt lide sushi, men man skal vel gøre ham glad, ikke? Han ser så trist ud og man kan bare se at han ser så trist ud.
”Allison, det er sødt du prøver… men jeg ved godt du elsker sushi. Ellers havde jeg ikke planlagt det skulle med!”
”Liam, stop nu og kig på mig” jeg rykker hans hoved i mod mig og giver ham et lille smil.
”Jeg synes stadig det er en perfekt aften, bortset fra den guitar…” et lille fnis rammer hans læber.
”Den forsvinder ikke”
”Fint, men så forstå det er perfekt og jeg elsker det hele allerede! Og det her er tydeligt det er Zayn’s sandwich, og de er temmelig gode!”
”Virkelig?”
”Næ, ikke rigtigt. Men de er altid bedre end Niall’s og perfekt til i aften” selvom jeg virkelig er nervøs og genert, så må jeg forsøge at opmuntrer Liam. Han skulle nødig tabe humøret.
”Jaer, det kan jeg give dig ret i!” Liam smiler kærligt og ser på mig.
”Næste gang, så er dit ben ikke i gips og din fod er ikke brækket, så får du en rigtig perfekt date og med mad der er bedre end det her”
”Vil jeg se frem til” siger jeg lidt og fjerner filmen, inden jeg tager en bid af sandwichen.
”Meget god!” igen fniser han og tager en sandwich op, men der kommer ikke en sandwich op, men en pakke kondomer og der taber jeg min sandwich.
Har han taget mig med på date, for sex!?

”Virkelig? Er det formålet ved vores date…” jeg ser ret trist på ham og han ser lynhurtigt på mig.
”Nej Allison!... det her er Niall’s såkaldte gave… han sagde der ville ligge en gave til os i og jeg gætter på det er det her…” Liam ruller hurtigt med øjnene og smider den i kurven igen, inden han tager fat i min hånd.
”Alli, jeg har ikke planlagt noget i den dur og jeg vil ikke planlægge sådan noget. Det sker når det sker og ikke før… Niall er bare barnlig og pisse irriterende!” man kan tydeligt hører på Liam, hvor meget den ting irritere ham.
”Så du har ikke tænk det?”
”Nej Allison, vil jeg ikke gøre. Så vil jeg først miste dig og din far vil først slå mig ihjel. Så aldrig i livet”
”Niall bør få sig sin egen kæreste!” mumler jeg irriteret. Dumme dreng.
”Siger jeg også!” jeg mærker stille at han køre sin hånd op af min arm og hans hoved kommer tættere på mig, jeg drejer lidt mit hoved og ser ind i hans øjne.
”Det sker når du er klar, ikke før. I promise” jeg smiler en smule og ser lidt ind i hans øjne, inden jeg blidt kysser ham og trækker hovedet væk.
”Jeg tabte min sandwich”
”Så er det godt der er flere” Liam samler min sandwich op, inden han pakker den ind og smider den i kurven, inden han rækker mig en ny og hurtigt åbner champagnen.
”Sikker på alkohol er godt for mig, sidst endte det ikke godt” siger jeg drillende og Liam kigger hurtigt på mig.
”Haha, hvor er du sjov! Du får bare et glas, der sker intet ved det!” jeg fniser bare lidt og ser ham hælde noget op i et glas til mig, inden han rækker mig det og jeg tager en lille tår.
”Ikke så tosset, den er god”
”Ja det burde den også være! Du drak en hel flaske for dig selv nytårsaften, faktisk to flasker” jeg ser hurtigt på ham med to store øjne.
”Gjorde jeg?”
”Jeps!” jeg synker en klump. Fuck hvor pinligt!
”Jeg skal aldrig drikke mere…” Liam fniser bare lidt, inden han hæver sit glas og ser på mig.
”Skål”
”Skål” vi slår vores plastisk glas på hinanden, inden vi begge tager en tår og derefter en bid af vores sandwich.

 

***

 

Efter godt og vel to sandwich og en halv; de er jo sådan set halve, men den halve af den halve. Okay jeg tror bare jeg lader hver med og forklarer.
Men da jeg når 2½ stk. vælger jeg og pakke den sidste ind.
”Puha… nu jeg mæt!” i princippet kunne jeg nok godt spise mere, men jeg har ikke lyst, for tænk nu hvad Liam ikke tænker. Han må ikke tro jeg er fed eller noget i den dur og hvorfor jeg egentlig tænker over de ting, ja det ved jeg jo ikke. Jeg spiser jo med Liam hver dag, men der er min familie der jo også.
”Me to!” siger han med et smil, inden han tager min sandwich fra mig og ligger det ned i kurven. Aner ikke om han har mere dernede eller hvad han har.
”Vi tager noget mere når vi kommer hjem, de der sandwich. De mætter squ ikke” griner Liam med et smil og ser på mig.
Åh et fantastisk grin!
”Mmm” siger jeg med et smil og ser op i mod himlen, som allerede har trukket det mørke indenfor, eller den er på vej til den.
Liam ligger sig ned, ikke mindst trækker han mig med ned og jeg ligger mit hoved på hans brystkasse.
Jeg mærker stille hans arm kører rundt omkring mig og hans hånd stille glider ind i min, hvor hans finger glider i mellem mine.
Et smil rammer bare mine læber.

”Det er smukt” siger jeg lidt, da den rødlige farve går over solen og den smukkeste solnedgang går i gang.
”Mmm, virkelig meget smukt” man kan næsten mærke hans smil på læberne og det giver bare et større smil på mine.
”Jeg har sådan lyst til og ligge på maven” jeg ligger hurtigt min frie hånd på munden, for hvor romantisk sagt var det lige!
Fjols Allison.
Flot!
Et mandeligt grin høres hurtigt og Liam rykker sig bare lidt, så mit hoved lander ned på hans arm og han ligger sig hurtigt på siden.
”Og hvorfor vil du så det?” han smiler bare drillende.
”Det fløj bare ud…”
”Det er da bedre du ligger på siden” jeg ser undrende på ham, inden han læner sit hoved mod mit.
”For så ville du jo kigge direkte ind på mig” hvisker hans med et smil og der rødmer jeg nok endnu mere, hvilket kun gør han smiler og derefter giver mig et blidt kys.
Jeg trækker mig lidt ud af kysset og ser på ind i hans øjne.
”Jeg hader jeg kun kan ligge på ryggen, eller hvis nogle ligger mig bestemt. Føler mig seriøst handicappet…” jeg sukker stille og jeg ser hurtigt hvor trist Liam bliver, for han mener jo stadig det er hans fejl. Det er det jo ikke, jeg indtog jo alkoholen!
”Liam, hold op med og se trist ud, det stadig min egen skyld. Ikke din” jeg ligger stille min hånd på hans kind og hans hånd klemmer bare den anden hånd. Ja Liam træk aldrig sin hånd ud af min, så de ligger stadig sammenflettet.
”Føler jeg ellers… det var i mit hjem, jeg skulle passe på dig og det lovede jeg din far…”
”Du passer også på mig”
”Gjorde jeg ikke den aften…”
”Liam…” sukker jeg stille. Se, det var så her jeg ville ligge mig på maven og det kan jeg ikke. Så jeg lader i stedet min hånd nusse hans kind og give ham et lille kys på læberne.
”Det ikke din fejl” hvisker jeg stille, da jeg trækker mine læber fra hans og stille ligger han sin anden hånd på min kind, eller retter så ligger han den sådan, at han tager fat i min hage og han trækker så mit hoved tætter på hans, inden han kysser mine læber og jeg hurtigt kysser med.
Jeg mærker at han slipper min hånd og læner sig lidt mere ind over mig, uden han overhovedet slipper kysset.
Dog stopper jeg det, da jeg faktisk er bange for hvad der nu ville ske og jeg smiler stille til ham.
”Vi venter stadig til du er klar, du skulle bare ligge bedre” han kysser mig hurtigt, inden han sætter sig op og selv bliver jeg bare liggende.

”Liam, må jeg ikke få skinne af, den begynder og irriterer mig”
”Jov, men du skal også sætte dig op, så vi kan få vores dessert” jeg smiler til ham og han hjælper mig hurtigt op at side, inden han forsigtigt løfter min fod og fjerner skinnen, hvor han igen ligger foden ned på puden.
”Tak” siger jeg med et smil og ser rundt. Det er lidt akavet at Paul og nogle andre bodyguards er der i det skjulte.
Så kan de bare se os kysse og tænk hvis det udviklede sig. Ad!
Okay den tanke skal ud af hovedet og det er nu!
”Hey Alli?”
”Ja hvad?” jeg ser hurtigt på ham og smiler uskyldigt.
”Hvad kører der rundt inde i dit hoved?”
”Intet” siger jeg stille og griber bare fat i mit glas, så han kan fylde det op.
”Nope, du får ikke mere. Ikke før du siger hvad der kørte ind i dit hoved”
”Jeg kom bare til og tænke på hvor akavet det egentlig er, at Paul og dem står gemt rundt omkring. For tænk nu hvis det udviklede sig… det ville væ…” men selvfølgelig afbryder Liam mig.
”Frækkert!” siger han drillende og jeg rødmer bare lidt mere, sådan skulle han jo ikke forstå det!
”Desuden så ville det ikke ske, ikke mens de er der. For det ville være virkelig akavet! Så bare rolig!”
”Du kan ikke være bekendt at drille mig hele tiden” siger jeg lidt og han griner bare med et smil.
”Jeg gør hvad jeg føler for og du er altid så sød når du rødmer, hvilket kun bringer et større smil frem på mine læber”
”Og stop med og sig alle de søde ting!”
”Åh du elsker det Alli” siger han med et smil og giver mig et kindkys, inden han endelig hælder champagne op, som også hurtigt forsvinder. Han gør mig seriøst så nervøs!

 

***

 

Budding, det var hvad desserten var og den var faktisk ret lækker! Liam sagde også, at det er en Perrie har lavet og det er hun ret så god til, hvis du altså spørger mig og den var virkelig lækker!.
Lige nu sidder vi og putter, hvor vi ser på stjernerne som har ramt himlen og de er så smukke!
Heldigvis har Liam ikke rørt den guitar endnu!
Og der er kun en time tilbage, før jeg faktisk skal være hjemme. Jeg kiggede måske lidt Liam over skulderen, da han selv kiggede på uret og indtil videre, så virker det til at han vil holde den aftale med far og det er virkelig fantastisk. Han vil virkelig gøre alt for at far acceptere ham.
Perfekt!

Jeg mærker stille kulden på mine skulder og jeg begynder faktisk også at ryste lidt. Så jeg køre mig låse hånd op og ned af min skulder, så godt jeg kan og det får hurtigt Liams opmærksomhed, ikke at jeg ledte efter dem.
”Fryser du?” jeg nikker en smule.
”Jeg glemte vist en jakke”
”Her tag min” siger han hurtigt og slipper min hånd, så han kan få sin lederjakke af og han ligger den hurtigt omkring mine skulder. Han læner sig derefter ind over mig og tager et tæppe frem, som han ligger over mine ben.
Han har virkelig tænkt på alt!
”Tak”
”Så lidt” siger han med et smil og læner sig til den anden side, hvor han til mit uheld griber fat om guitaren.
”Liam… nej” siger jeg stille, ikke fordi jeg ikke elsker han synger. Men det er bare virkelig akavet og pinligt, ikke mindst så skræmmer det mig bare!
”Hvorfor?”
”Det skræmmer mig bare lidt…” siger jeg stille og ser ned. Han har planlagt alt og jeg vil ødelægge noget af det. Jeg er også bare så dum!
”Du kan slippe for det, hvis du til gengæld gør noget for mig” jeg ser hurtigt på ham og han sender mig bare et af hans virkelig søde smil.
”Hvis du synger for mig” jeg ryster hurtigt på hovedet, for det skræmmer mig bare endnu mere.
”Og hvorfor så ikke?”
”Jeg synger dårligt”
”Alli, du synger ikke dårligt. Du synger hele tiden når du er i bad og du synger, når du tror ingen lytter. Du synger virkelig godt”
”Liam… stop. Jeg synger ikke…” den del skræmmer mig. Ja jeg kan synge for far og mor, men så heller ingen.
”Så må jeg jo gøre det, sang passer til denne aften” jeg ryster hurtigt på hovedet og åbenbart, så lytter Liam ikke en skid til mig og han åbner i stedet guitar æsken.

Jeg lukker bare mine øjne i, ikke af nydelse, men af frygt for hvad han vil til og synge. Kærlighedssange skræmmer mig en smule.
Men da ingen musik kommer, men i stedet at han tager fat i min hånd, gør mig blot mere utryg og derfor åbner jeg øjnene en smule, hvor Liam bare smiler kærligt.
”Jeg tænkte nok du ville brokke dig over guitaren, så det er godt den ligger derhjemme og der i stedet lå denne her i” jeg ser på ham og ned på æsken i hans hånd, som viser en virkelig flot ring. Han vil vel ikke fri nu?
Åbenbart ser han den frygt i mine øjne og siger hurtigt.
”Allison, det ikke en forlovelsesring, bare rolig! Det er alt for tideligt! Det er mere, en kærestering” jeg ser hurtigt på Liam og han rykker sig bare tætter på mig, hvor han sætter sig på begge knæ og ser ind i mine øjne.
”Jeg sagde jeg ville finde en mere romantisk måde og spørger dig på, nu når du ikke kunne lide de andre gange og sagde det ikke var romantisk nok. Så her kommer den” han tager en dybindånding og ser mig ind i øjnene.
”Allison Hørlyck, vil du gøre mig den ære og blive min kæreste?”
Jeg synker en klump og ser på ham, nu har jeg jo egentlig sagt nej flere gange og sidst sagde jeg det ikke var romantisk nok.
Mor har jo egentlig ret og Liam med. Jeg kan ikke lade Patrick styrer mig, eller lade Louis gør min frygt større.
Jeg kan ikke lade folk ødelægge mig på den måde og ikke lade andre komme til at bevise de vil mig.
Jeg smiler hurtigt til Liam og nikker hurtigt.
”Ja” et smil rammer hans læber og han giver mig hurtigt et kys, inden han sætter ringen på min finger og jeg ligger mine arme om hans hals.
Jeg ser ind i hans øjne og læner mine læber i mod hans, hvilket han hurtigt ligger mærke til og han kysser mig hurtigt.

Kysset vare i lidt tid før Liam trækker sig og ser på mig.
”Vi må hellere komme hjemad” siger han lidt og lufter min fod op, hvor han ligger skinnen under og spænder den fast på benet. Liam rejser sig hurtigt og kigger ned på mig.
Ja jeg sidder jo flat på jorden. Han ser ret tænkende ud og jeg tror ikke rigtig han ved hvordan jeg skal komme op igen.
”Er vi kommet i et problem?”
”Nej, kun meget lidt… tænkte ikke så langt at du skulle op igen” siger han med røde kinder, da han tydeligt er pinlig berørt over det.
Dog bukker Liam sig ned og forsøger med samme vej som jeg kom ned, hvilket lykkes ham og jeg kommer op på benene.
Da Liam bukker sig ned efter krykkerne, ligger jeg en hånd på ryggen af ham, skal jo støtte mig selv og det lykkes godt. Jeg tager hurtigt i mod krykkerne og han bukker sig ned efter sin jakke, som han ligger omkring mine skulder igen.
”Hvad med alt det her?”
”Det tager Paul sig af, i mens de andre sørger for, at vi kommer sikkert hjem til dig” jeg nikker stille og sammen humper/går vi ud til hans bil. Som vi skam også hurtigt finder.
Men vi er vist ikke alene, for nogle blitz rammer mine øjne og de rammer også Liams.
Bodyguardene giver sig endelig til syne og hjælper mig i mod bilen, hvor en anden tager fat i Liam.
”Liam! Er der noget i mellem dig og Allison?” ikke mindst kommer der mange andre spørgsmål oveni. Utroligt de altid er på farten!

Døren til bagved åbnes og der bliver jeg hjulpet ind, hvor Liam bliver hjulpet ind på den anden side.
”Preston, køre du dem derhjem, så henter vi dig der eller mødes med dig der?”
”Selvfølgelig, vi skal bare afsted nu”

Jeg ser hurtigt på Liam og han ligger sin hånd på mit lår.
”De kan bare ikke lade os være… håber du er okay?”
”Liam, jeg er vant til det. Har jo hængt meget ud med jer før. Ikke?” han nikker lidt og giver min kind et kys.
”Liam?”
”Ja?” jeg synker en klump og ser på ham.
”Tak for en fantastisk date”
”I lige måde kæreste” siger han med et smil og jeg smiler over ordet ’kæreste’. Det lyder så underligt og alligevel fantastisk!
”Liam?”
”Ja?”
”Jeg elsker dig” tænk jeg lige sagde de tre ord! Okay, har måske sagt dem som venner. Men det var før jeg var faldet for ham og alt det.

Et stort smil rammer bare hans læber og han læner sig over i mod mig.
”Jeg elsker også dig” siger han med et smil og planter sine læber på mine. Lian glider hurtigt ind i midten i stedet og tager selen på, hvor han ligger en arm om mig og jeg ligger et hoved på hans skulder.
”Liam… sikkerhedsreglerne” sukker Preston en smule og ja han har fået Liams nøgle, han er begyndt at køre også.
”I know. Men så slemt er det heller ikke i aften”
”Nej det er rigtigt, men Paul dræber mig hvis han finder ud af det”
”Hvordan kommer Paul hjem, hvis han pakker tingene sammen?” jeg ser hurtigt på Liam og ham smiler skævt.
”De er kommet i to biler og Paul tager jo så den sidste” jeg nikker lidt og lader mit hoved hvile i mod hans skulder.
Liam ligger bare sine armene omkring mig og jeg smiler bare over det.

Tænk jeg har fået min en kæreste og han hedder Liam Payne.
Han er en virkelig sød fyr og jeg holder virkelig allerede af ham.
Bare at sidde op af ham, det gør mig så tryg og jeg føler mig virkelig i trygge hænder lige nu. Ikke fordi Preston kører bilen, men fordi Liam er her og han holder omkring mig.
Vores finger fletter sig sammen og jeg lader mig selv lukke mine øjne i, så jeg kan nyde den sidste del af daten.
Hvilket har været perfekt.
Ikke mindst så har det været med ham her og det er først fantastisk!.
Jeg elsker ham!.

 

************************************************************************************************************************

NUURH!
Så blev de kærester!!!

Ikke mindst, så fandt paparazzierne dem også!
Spændende hvad verden vil sige! Ikke mindst Louis, han har jo ikke sagt særligt meget.!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...