More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47826Visninger
AA

22. Chapter 19 - part 1.

 

Alllison’s point of view.

Mine nerver er langtfra hvor de burde være, siden i går aftes har jeg bare været nervøs og hele morgen har jeg forsøgt at spørger Liam omkring hvad vi skal, men det vil han selvfølgelig ikke sige.
Det er jo bare fint…
Når man så ikke aner hvad man skal tage på!

Altså hvis vi skal ud på en restaurant, så skal jeg jo have en pæn kjole på, men hvis vi bare skal i bio, så skal jeg jo have en anden kjole på. Arg!
Liam gør ikke det letter!
Har også spurgt om hvad jeg skulle have på, jeg skulle bare tage noget på, som jeg ville føle mig tilpas i og ved i hvad han sagde til sidst?
Nej så skal jeg sige det:
”Du er smuk lige meget hvad du tager på”

Hvad fanden skal jeg bruge det til? Det kan jeg jo ikke bruge til noget! Jeg kan ikke engang have højhælede på og arg.
Liam er så dum, så dum!
Arg!

Det med at være alene med ham i dag, ja det har squ ikke været fedt, når jeg kun har haft en ting i hovedet og det er tøj!
Lige nu ved jeg at han er ovenpå og sammen med far, hvor han gør sig klar. Men jeg aner jo ikke hvad han tager på!
Tænk hvis han kommer ned i jakkesæt og jeg bare har en hverdags kjole på?
Urg!

”MOOOOOOOOOOAR!” skriger jeg opgivende op og smider alle kjoler på sengen, alle jeg overhovedet kan komme i tanke om.

”MOOOOOAR” skriger jeg atter og straks kommer hun jo styrtende, sikkert fordi hun tror jeg er væltet eller noget.
Mor kigger hurtigt på mig, inden hun smiler skævt og fniser kort.
Min far dukker pludseligt også op og sukker tungt.
”Jeg aner ikke hvad jeg skal have på!!!!” piver jeg og får tårer i øjnene, for jeg er ved at opgive totalt. Virkelig meget.
”John, du kan vel give et lille praj?”
”Lovede jeg ikke måtte, sorry prinsesse. Men nu går jeg op og hjælper Liam!”
”DU dum!”
”Jeg kan da godt sige nej til i må gå ud?”
”NEJ!” siger jeg hurtigt og straks smiler far, inden han går hen og kysser mig i håret, inden han forlader rummet og jeg kigger fortabt på mor.
”Det er svært! For jeg aner ikke hvad vi skal… tænk hvis han kommer i jakkesæt og jeg bare kommer i noget der ikke passer ind. Tænk hvis det er en restaurant eller noget” min mor smiler en smule og går helt hen til mig, skubber nogle af kjolerne til siden og sætter sig ned, inden hun drejer mit hoved og fjerner mine tårer.
”For det første, så ikke græd skat, vi skal nok finde noget og for det andet, så have Liam sikkert fortalt dig hvad du skulle have på”
”Han siger bare jeg vil se smuk ud, lige meget hvad jeg har på og det kan jeg jo ikke bruge til noget” jeg sukker tungt og mor smiler skævt.
”Jamen, så må vi finde noget som er i midten. Ikke for hverdag eller for fornemt. Men noget i midten, som stadig kan udstråle din fantastiske personlighed.
”Denne her cowboy, den kan vi godt fjerne. Den er mere hverdag og denne her, den er alt for fornem” jeg ser på mor da hun bare sortere ud i mine kjoler og hænger dem på plads efterhånden; ja der er jo skab neden under og det meste af mit tøj er hernede.

”Hvad med denne her?” siger min mor og holder en kjole frem. Den blå kjole, som har et blomsterskørt og med et gult bånd rundt om.
”Den er hverken for fin eller for hverdags og den klæder dig rigtig godt” jeg ser lidt på den og smiler en smule.
”Den har Liam givet mig i fødselsdagsgave” siger jeg lidt og ser på kjolen, han gav mig den i fødselsdagsgave da jeg fyldte 18, altså for to år siden.
”Det er nemlig det han har og det vil da gøre ham glad” jeg snøfter en smule.
”Men hvad med sko? Dem han købte til, dem kan jeg ikke gå med…”
”Nej det er rigtigt… hm, hvis vi nu lige får dig i bad først, så kan du tage kjolen på også vil jeg gå op og lede efter sko” jeg nikker en smule og ser på mor.
Hun hjælper mig hurtigt op og ud i badet.

 

***

 

Mit blik rammer mig selv i spejlet og jeg køre stille mine hænder ned af mine sider; mor støtter mig, derfor ingen krykker.
”Hvor er du fin min pige!”
”Det er ikke for meget, er det?”
”Overhovedet ikke. Du ser rigtig smuk ud”
”Gør jeg?”
”Ja du gør, nu skal du ikke tvivle på det. Du er rigtig flot, nu skal vi bare ligge din make-up og sætte dit hår” jeg smiler en smule og lader mor føre mig hen på sengen.
”Jeg ser grim ud pga. min gips og med denne skinne…”
”Sådan kan det gå, men derfor er du stadig flot og det vil han sikkert også synes!”
”Men nu sidder du stille, så jeg kan sætte dit hår” jeg smiler bare lidt og lader mor sætte mit hår, som kommer op i forskellig frisure først.
”Nu ved jeg hvad det skal være!”
”Nu ikke for meget vel? Jeg vil ikke skræmme ham væk og nå…” mor afbryder mig pludseligt bare og siger:
”Skat, det bliver ikke for meget, det er en date og det bliver så det passer til hvad endt Liam har planlagt”
”Sådan min pige!” siger mor smilende og jeg kigger hurtigt til siden, hvor det store spejl er og et smil rammer mine læber. Sådan en flot fletning!
”Men der mangler lige noget” jeg ser på mor, da hun rejser sig og smutter ud af værelset. Jeg bider mig lidt i læben og drejer mig helt, hvor jeg forsigtigt lader benet komme udover sengen og jeg så kan betragte mig i spejlet.
Jeg ser faktisk ikke så dum ud, men er det her ikke for meget?

Mon han vil synes jeg er flot?
Eller det for meget med kjolen, nu når han har givet mig den?
Hvorfor skal jeg tænke alle de tanker!
”Så, lad os se min pige. Ja den passer perfekt!” jeg ser på mor, da hun putter en hårkam ned i, sådan en flot pynte en, som hun har fået af hendes mor.
”Den er så perfekt til dig! Nu er det også din tur til at få den” ja den har gået i arv.
”Virkelig mor?”
”Ja min pige” siger mor smilende, inden hun kysser min kind og går hen til mit smykkeskrin, hvor hun begynder at finde smykker frem.
”Den har Liam også givet mig” siger jeg stille, da mor ligger en halskæde om min hals og lukker den i. Jeg ligger hurtigt hånden op omkring den og smiler ved tanken. Den gav han mig sidste år.
”Ja der er meget som Liam har givet dig” siger mor med et smil, hvor hun sætter øreringe i mine øre og finder en ring frem med en blå sten i.
”Den vil jeg ikke gå med mor… Patrick” hun nikker hurtigt og forstående, inden hun finder en anden ring og sætter på min finger.
”Så får du denne på, som du fik af James og det her armbånd som far gav dig” jeg smiler skævt til mor.
”Er jeg færdig nu?”
”Nej ikke endnu, vi skal også lige have lidt make-up på dig”
”Men Mascara er altså fint nok…”
”Ikke i aften skat!” jeg sukker en smule over mor, da hun åbenbart synes jeg skal have en fuld make-over. Hvilket jeg ikke altid er så vild med.

 

***

Jeg synker en klump da jeg ser mig selv i spejlet. Ikke fordi jeg er grim eller noget, ser faktisk okay fin ud. Men jeg er nervøs og bange for hvad Liam vil sige.
Jeg tager stille fat i krykkerne og humper med mor ud i mod stuen, hvor mor hurtigt bare går fra mig og ind i stuen.
”Så drenge, nu er hun færdig!” jeg synker en klump og humper ind i stuen, hvor mit blik falder direkte på Liam og far, som bare står og stirre totalt meget på mig.
Oh shit, jeg er grim.
Jeg er totalt grim!
Der er noget der er galt, siden de kigger på mig.
”Det for meget…” mumler jeg stille og desværre hører Liam det.
”Overhovedet ikke! Du ser virkelig…. Smuk ud” han stemme knækker en smule, inden han taler færdig og det tyder kun på at han er nervøs, så er jeg ikke alene.
”Hvor er du smuk min pige!” siger min far helt og man kan bare hører stoltheden i hans stemme, men også nervøsiteten.
”Wauw, kan min søster se pæn ud?” siger han drillende.
”William!” sukker mor med et smil og klapper ham på skulderen.
”Skal I ikke af sted Liam?” straks kigger Liam på mor, inden han nikker og smiler.
”Jov det skal vi”
”Husk, senest 23:30!”
”Yes sir!” Liam går med et smil hen i mod mig og giver mig et kind skyld, inden han ligger en hånd på min ryg og fører mig ud i gangen, hvor jeg selvfølgelig humper ud til.

Har jeg egentlig dummet mig?
Jeg sagde ikke at han så godt ud, eller det skal man måske ikke?

Liam går langsomt i mod hans bil, da han sørger for jeg kan følge med og han åbner hurtigt døren for mig, inden han blidt tager ved min hånd og hjælper mig ind i bilen.
I mens jeg venter på ham, tager jeg selen på og ser i mod døren, hvor mine forældre står og mor har faktisk lidt tårer i øjnene.
Jeg ser hurtigt på Liam, da han sætter sig ind i bilen. Selv kigger han hurtigt på mig og smiler en smule, man kan godt se han er nervøs, så kan jeg bryde isen og skælde ham ud.
”Du kunne altså godt give et hint…”
”Ja, du skreg og da din far kom op, fortalte han om din tøj krise” fniser han en smule og jeg sukker en smule.
”Ja, det er ligesom svært og finde tøj…” selv har Liam jeans på, en hvid T-shirt og en lederjakke. Oh shit. Jeg har glemt en jakke og nu er vi kørt. Når pyt med det.

”Jeg synes da det blev et godt resultat. Du ser smuk ud og det gør du i alt” jeg mærker hurtigt en rødmen stige mig til kinderne.
”Liam… stop… det ikke sjovt!”
”Men du er smuk og kjolen klæder dig, ellers havde jeg jo ikke købt den og halskæden”
”Du kan huske det?” han ser kort på mig, inden han ser på vejen.
”Selvfølgelig husker jeg hvad jeg har givet dig i gave, det er ikke noget man lige glemmer og hvis du ikke husker det, så gav du mig denne lederjakke” jeg smiler en lille smule, da jeg tydeligt husker det. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle give ham og jeg ved han altid har ønsket sig en, men Danielle synes ikke det passede ham.
”Jeg har altså ikke dine sko på…” siger jeg en smule undskyldende, for jeg har det da skidt med det.
”Det er okay, du ville bare falde og brække den anden fod, hvilket du ikke skal!”
”Jeg troede ellers du elskede og passe mig?”
”Gør jeg også, men hvis du brækker den anden fod også, så kan vi ikke rigtig komme på date eller jov, med dig i kørestol og det er ikke særlig romantisk anlagt”
”Så, du vil ikke ses med mig, hvis jeg sad i kørestol?”
”Det var ikke det jeg sagde…”
”Nej slet ikke!” jeg ved godt hvad han mente, men jeg skal lige drille ham lidt og man kan tydeligt se på ham, at han bliver ked af det og såret.
”Åh jeg driller dig bare!” siger jeg med et smil og kysser ham på kinden. Jeg mærker lidt han ligger hans venstre hånd på mit lår og begynder at nusse det. Jeg ligger stille min hånd oven på hans og vores finger flettes.

”Sig nu hvad vi skal”
”Nope” jeg sukker tungt og ligger mit hoved på hans skulder
”Bare et lille hint?”
”Jeg kan sige så meget, at du kommer hjem kl. 23:30 og jeg sover ved dig i nat, ligesom alle andre nætter og det er det eneste”
”Du er ikke fair!”
”Men det skal være en overraskelse!” jeg sukker lidt og lader mine finger lege med hans.

Nu kan jeg jo så bare vente… suk.

 

************************************************************************************************************************

Uh spændende hvad Liam har planlagt!!

Lige en forklaring på billedet med de mange kjoler, det er bare lige alle dem som flyder på Allison's seng, så man kan se tøjkrisen :P.

Jeg håber I kan forstille jer Allison/Victoria Justice, i det billede jeg har lagt ind og med det tøj på. Jeg kunne ikke rigtig finde noget med hende, som sagde "Fars lille pige" eller "Sød pige".

Liam kan I jo selv regne ud, det er hans tøj :) Også nogle grå Jeans, som han faktisk har på billedet, men det billede jeg har, er bare ret så sløret og derfor tog jeg kun overdelen. :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...