More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47797Visninger
AA

18. Chapter 15.

 

Allison’s point of view.

”Nu opfør I jer ordenligt og Liam, du sørger for at hun slapper af!!” jeg ser lidt på mor og far, inden jeg ser ned på William, som hurtigt løber hen og krammer mor.
”I will!” som I kan regne ud, så er vi nået til fredag og vi tager hjem til Liam i dag, eller det er jo hans mor og far.
De sidste par dage har været fantastiske, har ligget og puttet med Liam når mine forældre har været på arbejde, jeg har bare slappet af og nydt Liam hos mig.
Han er virkelig fantastisk og han er begyndt at give mig massage! Så cute!
Okay, jeg er vist faldet for ham?
Det er det Perrie sagde i går. Liam var sammen med drengene i går til noget møde og derfor var Perrie hos mig, hun blev ved med at sige:
”Du er så skudt i ham!!” bare fordi jeg rødmede når jeg snakkede om ham og besvarede hendes mange spørgsmål.


Men Liam er også fantastisk, virkelig.
”Vi ses min lille skat, nu hører du på hvad Liam og Allison siger, ikke?”
”Ja ja mor!” siger han med et smil, inden han siger farvel til far og bare løber i mod Liam’s bil.
”Han glæder sig virkelig”
”Kan jeg se” griner Liam lidt, inden han giver mor og far et farvel krammer.

”Hyg jer nu! Opfør jer nu ordenligt og ikke lave ballade, huset skal være i fin stand når jeg kommer hjem!” jeg prøver at lyde virkelig forældre rigtigt og det får bare dem alle til at grine.
”Jaja min pige! Og du holder dig i ro!”
”Jaja far!” siger jeg med et smil, inden jeg giver ham en krammer og mor samler hurtigt krykkerne op, inden Liam tager i mod dem og far overgiver mig til mor, så jeg kan sige farvel til hende og derefter får jeg mine krykker igen.
”Vi ses!” siger jeg med et smil og humper hen til bilen. Jeg ser i mod mine forældre og betragter lidt Liam komme herhen, inden han åbner døren for mig og jeg sætter mig ned, inden jeg drejer mig og hjælper benet ind, hvor Liam ligger krykkerne ved mig.
Han sætter sig hurtigt selv på førersædet.
”Så kører vi!”

Mit blik rammer ud af ruden, hvor både mor og far vinker farvel til os, hvor jeg hurtigt vinker tilbage og det gør William slet ikke, han sidder allerede og spiller på sin Ipad.
”Når vi kommer hjem til Liams forældre, så tager jeg den der fra dig, så du kan være lidt social”
”NEJ!”

”Jov William, du vil have godt af det”
”Så skal du også stoppe med at kysse Liam!” say what! Jeg ser hurtigt på Liam og derefter om på William.
”Hvad snakker du om?”
”I kyssede i går aftes, ude i køkkenet, da far bad mig og hente en ny kop kaffe” jeg synker en klump.

”Er I kærester eller hvad?”
”William, mor og far skal intet vide, okay. Ikke endnu og nej vi er ikke kærester”
”Min mund er lukket, hvis jeg må beholde min Ipad!” jeg sukker irriteret, da den unge er snu.

”Fint! Men i aften bruger du den ikke, okay?”
”Fint!”

Jeg kigger opgivende på Liam og han sidder bare med det største smil på læben.
”Hvad smiler du sådan for?”
”Fordi I begge er så stædige” jeg sukker kort over Liam og ser en smule på ham, faktisk måske en smule trist.

For jeg vil faktisk gerne ligge og putte med ham. Føler mig ikke rigtig tryg uden, specielt fordi jeg nemt kan rulle rundt og ingen er lige ved siden af mig, derfor vil jeg så gerne have Liam hos mig.
Han holder så godt om mig og gør jeg føler mig tryg, ikke mindst, han er varm og ligger med bar mave, som er pretty much lækker, dog gør han mig altid skide nervøs.

 

***

 

På vejen hjem til hans forældre, har jeg både sovet og betragtet Liam kører. Han er så dejlig.
Jeg må indrømme jeg er nervøs, skal jo møde hans forældre og hvad vi er, det ved jeg ikke, vi kysser jo bare indtil videre.

Jeg ser en smule på huset, da han køre op i indkørslen og holder, hans søskende holder åbenbart på vejen, sikkert fordi han har fortalt om mig og mit ben.
Mit blik rammer hurtigt hans mor, som løber udenfor og Liam springer straks ud, inden han giver hans mor det største kram han kan. William er skam også hurtigt ude og siger hej, hvor jeg åbner døren og rykker krykkerne ud, men det er lidt som om at Liam og William har glemt mig!
”Hallo?”
”Hov ja undskyld!” smiler Liam lidt, efter at have hilst på alle og han går hurtigt hen til mig, inden han støtter mig ud og hurtigt rækker mig krykkerne.
”Hej Allison! Hvor er det dejligt at se dig igen og det gør mig så ondt med den fod. Liam er da også et fjols”
”Se, min mor kan sige det er min fejl!”
”Jeg indtog selv alkoholen” siger jeg med et lille smil.

”Men det er også godt at se dig igen Karen”
”Kom med, kom med. Du skal ind og have den fod op med det samme!” jeg smiler en smule, da hans mor støtter mig indenfor og jeg selv humper, hun har en arm omkring mig og hjælper mig. Sødt.

Men hun er generelt sød.

Da vi kommer ind i stuen, ser jeg hurtigt sofaen og ser hvor fin den ser ud. Hun har ligefrem lagt en masse puder og et tæppe, faktisk gjort alt for jeg vil sidde behageligt.
”Det behøvede du ikke” siger jeg med et smil og hun nikker blot til hun behøvede. Jeg sætter mig på sofaen og løfter stille benet op.
”Karen, gider du og tage skinnen af?”
”Selvfølgelig min pige”

”Tak” siger jeg med et lille smil. Hun får skinnen af og tager krykkerene som hun så ligger ved siden af sofaen, både skinnen og krykkerne.
Hun smiler skævt til mig, inden hun går ud i mod køkkenet og mit blik rammer William, da han sætter sig i sofaen og stadig har sin Ipad.
”William” han sukker tungt og slukker sin Ipad, inden han rækker mig den og jeg jo ikke kan når den, eftersom jeg sidder op i sofaen. Så han rejser sig op og mod mig, så han kan ligge den på mig.

”Tak og opfør dig ordenligt i weekenden, okay?” han nikker stille og ser en smule på mig. Jeg ligger hans Ipad på bordet og løfter ham op på mit skød.
”Jeg er ikke lille!”
”Åh jo du er! Du er min lillebror!” siger jeg med en drillende stemme og krammer ham roligt.

 

Jeg ser i mod Liam som kommer gående ind i stuen og sammen med de resterende i familien, hans blik rammer en smule mig og han giver mig et af hans kærlige smil. Dog kigger jeg væk fra ham, da Karen kommer ind i stuen og har et kagefad med.
”Mors hjemmebagt kage! Det er jo forkælelse!” siger Liam med et stort smil.
”Næ nej, det er forkælelse til William og ikke dig”
”HEY!” siger Liam sukkende og William griner bare, inden han rækker tunge og laver ’Loser’ tegnet, hvor alle så bare griner.

”Will…” sukker jeg lidt og han kigger bare smilende på mig. Jeg ryster drillende på hovedet og puffer ham ned fra mig, så han kan sidde ordenligt og spise kage.
”Flyt dig lidt tykke, så der kan være flere i denne sofa!” kommer der drillende fra Liam og han puffer hurtigt til min ryg.

”Liam, lad hende nu havde sofaen for sig selv. Hun skal hvile sig!”
”Ja Liam, jeg skal hvile mig” siger jeg drillende, dog rykker jeg mig alligevel så han kan sætte sig og det gør han skam også, hvor jeg straks læner mig op af ham. Hans arm ligger sig på ryglænet, i stedet for omkring mig og sikkert fordi familien ikke skal tro det værste.

”Når min dejlige lillebror, har jeg fået en svigerinde?” spørger Ruth om og blinker med øjet, hvor Karen selv kigger opmærksomt på sin søn, i mens hun deler kage ud til os alle.
”Kun et lille stykke” siger jeg til hende og hun nikker hurtigt, hvor hun skærer mig et lille stykke.
”Og du lillemand, du skal vel have et stort stykke?”
”JAAA”
”Will…”
”Ja tak” retter han sig til og smiler stort.

”Så, har vi fået en svigerinde???” blinker Nicole denne gang.
”Skal jeg snart være bedstemor?”
”OKAY eeeeeasy mor. Man skal vel være sammen lidt længere, inden man får børn, right?”
”Så der er en pige!” smiler Ruth og Liam skal til at sige noget, da jeg hører Will mumle noget.
”Ja i den grad” dumme unge. Tydeligt hører de alle det og selv Liam, den unge får ikke sin Ipad tilbage!

”William, ved du hvem min dejlige lillebror dater?” Will trækker bare på skulderne og det gør de andre kigger på Liam.
”Kom nu Liam, sig det nu! Vi er din familie og vi fortæller altid dig alt!”
”Hvis der er en pige, så er der ikke nogen titel og hvem siger der kommer en titel, man kan sagtens bare hygge sig og ikke være i et forhold” what… er det det vi er? Hygge og noget der ikke bliver andet? Idiot!

”Karen, hvor skal jeg sove, for jeg kunne godt tænke mig og sove en smule, det er begyndt blive udmattende”
”I gæsteværelset og jeg regnede med at William sover ved Liam”
”Det helt fint” siger jeg lidt og Nicole rejser sig hurtigt op, inden hun giver mig skinnen på og giver mig krykkerne. Jeg kan godt se på Liam at han er forvirret og jeg er totalt ligeglad.

Jeg tager bare krykkerne og rejser mig op, inden jeg humper efter Nicole, som vil vise mig hvor jeg skal sove.

Heldigvis er deres gæsteværelse nedenunder og det er bare dejligt.
”Vi tænkte du skulle sove med Liam, men Liam sagde du ikke rigtig måtte gå på trapper. Så det er vel okay?”
”Det fint” siger jeg stille og humper ind.
”Er du okay?”
”Jeg har det fint, jeg vil bare gerne sove lidt” hun nikker en smule. Hun går ud og lukker døren efter sig selv. Jeg skubber dynen lidt væk og sætter mig op, hvor jeg ligger benet som det skal. Selv her har Karen gjort alt perfekt for mig. Jeg får hurtigt skinnen af.

 

***

 

Liam’s point of view.

Jeg ser i mod Nicole, da hun kommer tilbage og det gør bare jeg rejser mig op.
”Jeg må hellere hente Allison’s ting” min mor nikker en smule og jeg går bare hurtigt ud i bilen, hvor jeg henter dem.
Det undrer mig at hun bare gik og ville i seng, medmindre hun har smerter og ikke vil sige det. Jeg forstår det ike.
Det er træls min familie bliver ved med og spørger omkring en kæreste, for hvad skal jeg sige? At jeg kysser på Allison? Min mor vil jo bare kører emnet op og snakke med Helene med det samme, det skal hun ikke.

Jeg får tasken ud af bilen og lukker den hurtigt igen, hvor jeg så går i mod huset døren igen. Hendes medicin og ja alt hun har med, det ligger nede i denne taske, så den er hun nød til at have.
Jeg kommer indenfor og smider igen mine sko, inden jeg går i mod hendes værelset og lader mig banke på, inden jeg blot går ind.
”Er du okay?” hun har allerede lagt sig og jeg kan se hun er vågen, men hun vil ikke svarer og jeg kan se nogle tårer på hendes kinder. Jeg sætter tasken fra mig og går hen til sengen, hvor jeg sætter mig på sengekanten og ligger en hånd på hendes lår.
”Hey, hvad er der galt?”
”Man kan sagtens bare hygge sig og ikke være i et forhold” siger hun irriteret og citater de jeg sagde til mor.
Oh shit. Hun har vel ikke troet at jeg mente, åh nej!
”Alli, det var ikke sådan jeg mente det”
”Er det hvad vi er? Noget du bare kan hygge dig med, når du er hjemme og skride igen uden at binde dig?”
”Alli.. nej, sådan ville jeg aldrig være! Min familie skulle bare lukke munden”
”Ved du hvad, jeg gider ikke… du er ligesom ham! Du er en idiot som ham! Du hygger dig måske også med andre?”
”Alli nej! Hvordan skulle jeg hovedet kunne det, når jeg er sammen med dig hele tiden?”
”Nej du har ret… ved du hvad, du behøver ikke og bruge tiden på mig mere, for jeg vil ikke bruge tid på dig mere”

”Alli stop nu. Du betyder virkelig meget for mig og jeg er helt skudt i dig!”
”Gå…”

”Alli…”
”JEG SAGDE GÅ!” jeg ser på hende da hendes grædende øjne kigger på mig og jeg kan se hun mener sine ord, i hvert fald lige nu. Jeg sukker tungt og rejser mig op, jeg kan tydeligt mærke en smerte i mit bryst. For jeg holder af denne pige og jeg vil være mere end venner.

Hvorfor tror hun mig ikke?
Det værste er at hun lige sammenlignede mig med Patrick og det skal hun ikke, for jeg vil aldrig kunne knuse en pige sådan!


Jeg går hurtigt i mod døren, inden jeg går ud af den og lukker den efter mig, inden jeg bare går ind i stuen.
”Jeg går en tur…”
”Liam, hvad sker der min dreng?” kommer der hurtigt fra far. Jeg ignorer ham blot og går ud i gangen, hvor jeg får mine sko på og bare forsvinder ud af døren.

Jeg har totalt fucket det hele op…
Min familie skulle bare stoppe og fatte en pointe. Nu tror Alli noget totalt forkert og ARG!

Hvorfor kan én simpel pige, få mig til at føle som den største nar?
Hvordan kan én simpel pige, får mig til at føle elsket?

Hvordan kan hun være så perfekt og nu hade mig?
Suk.
Jeg holder så meget af hende!
Jeg vil ikke allerede miste hende!

 

************************************************************************************************************************

Uh! William dummede sig vist lidt!
Ikke mindst, så dummede Liam vist sig bare en smule og nu er Allison ret ked af det?

Mon Liam kan rede sig ud af problemet og hvorfor reager Allison som hun gør?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...