More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47896Visninger
AA

16. Chapter 13 - part 1.

 

*2 uge senere*

Allison’s point of view.

Et suk forlader mine læber, da jeg ser ud af ruden og mærker lidt en tårer på kinden. Alt gik så fint med foden og jeg havde lige fået styr på krykkerne og alt det, lige indtil jeg gled på gulvet og faldt. William havde kommet til og spilde noget på gulvet, både mor og far råbte stop, men jeg nåede ikke at reager, ikke før jeg lå på gulvet og det sagde knæk.
Jeg skreg så meget af smerte!
Liam kom styrtende ind i køkkenet og mor kastede sig nærmest ned over mig.
Og de ringede så efter ambulancen, for jeg kunne knap komme op.
Det skal lige siges, jeg var lige stået op og ikke havde fået skinnen på. Så jeg var vel selv et fjols også?

Men gipsen knækkede og åbenbart foden også, så nu er min storetå brækket og ja…
William er totalt ked af det, det var han da jeg tog af sted og alt skete i går, sygehuset ville have jeg skulle blive natten over.
Suk.

Nu kan der gå længere tid, inden jeg kan noget som helst. Heldigvis slog jeg da ikke hovedet voldsomt i jorden, eller mine arme, okay jeg slog måske den ene arm voldsomt, men ikke slemt. Har bare blødt lidt og fået plaster på, ikke andet.

Angående Liam og jeg, så kysser vi vel bare en smule, når far og mor ikke er i nærheden eller er hjemme. Når de er hjemme, leget Liam med William og det er nu dejligt, for William elsker drengene meget. Selv Zayn og Perrie har været forbi, vi snakkede ellers om shoppe tur, som så ikke bliver noget de næste par dage. Da jeg nu igen skal hvile mig.
Suk.

Livet er uretfærdigt!
Angående Louis og jeg, så er vi vidst ikke venner mere. Jeg ved det ikke. Alle drengene var forbi i går, men ikke Louis og jeg hørte selv Liam snakke med Louis i mobil.
Men Louis havde ikke tid, han skulle noget med Eleanor. Igen.
Suk.

”Skat, op med humøret, det skal nok gå” siger han. Jeg har da fået min gips med hjem, da der var skrevet på den og denne gang jeg har valgt ét normalt gips i stedet, altså det normale hvide gips, som er totalt kedeligt.
”William og Liam bliver så glad når du kommer hjem! James har sagt han kommer over snart og kan forkæle dig” jeg lader bare hendes ord gå ind af det ene øre og ud af det andet. At sidde derhjemme og lave lektier, det er ikke det fedeste, specielt ikke når du ikke er der i skolen og hører om tingene, men du i stedet kan læse dig til det.

 

***

 

Far parkerer hurtigt bilen, inden både mor og ham stiger ud, hvor jeg selv stiger ud og kun med krykkernes hjælp. Min far skal til at sige noget, men jeg ignorer ham blot og humper ind i gangen, hvor jeg smider min ene sko; har jo kun en på, da der er en skinne på den anden jo.
Da jeg kommer ind i stuen skimter jeg hurtigt alle drengene og Perrie. Dog vælger jeg at ignorer deres hej’er og alt det de siger, for jeg humper bare ind på gæsteværelset og sætter mig på sengen, inden jeg hjælper foden op; eller benet, whatever. Gipset er jo et godt stykke op, så anklen kan holdes på plads.


Et svagt bank høres på døren og jeg løfter stille hovedet, hvor mit blik rammer far og jeg vælger så at tage fat i min mobil, hvor jeg hurtigt sætter høretelefoner i og derefter starter musik, så jeg er fri for hans latterlige tale.
Jeg ser en smule mod ham, da han opgiver og lukker døren, hvor han går ud i stuen.
Dog går der ikke længe, ikke før døren åbner sig igen og denne gang kommer Liam ind. Han sætter sig på sengekanten og ligger sin hånd på mit lår.
Jeg kan godt se på ham at han snakker, eftersom hans mund bevæger sig, men jeg skruer bare op for musikken og han sukker blot, det ligner det at han gør. Han tager mobilen fra mig og musikken forsvinder hurtigt, så jeg tager hørertelefonerne af.
”Alli, hvad er der galt?”
”Ik noget…”
”William er helt knust. Men den fod skal nok blive rask. Kommer du ikke med ud?”
”Kan du ikke bare gå? Jeg gider ikke” han sukker lidt og nusser mit lår, inden jeg bare skubber hans hånd væk og han ser lidt forvirret på mig.

”Bare gå… jeg har ikke brug for dig, ligesom jeg ikke har brug for dem!” lige meget hvor højt jeg skriger af ham, så går han slet ikke. Han ligger bare en hånd på min kind og nusser den blidt.
”Sssh” siger han lidt og jeg trykker lidt mit hoved i mod hans hånd, hvor jeg pludselig mærker tårer som falder på mine kinder og straks kravler Liam sig op i sengen ved siden af mig, inden han ligger begge arme om mig og jeg kan græde ind i hans bryst.
”Er det pga. Louis eller foden?”
”Begge dele” han kysser mig lidt i håret og holder bare godt om mig. Man kan godt mærke han spænder i kroppen, sikkert pga. Louis og han hader ham mere eller mindre.

”Du kommer til og blive her i længere tid” et lille grin undslipper hans læber og han kigger stille ned på mig, hvor jeg kigger op i hans øjne. Han fjerner stille tårerne og kigger mig dybt ind i øjnene.
”Det vil jeg ikke have noget i mod” han læner sig ned i mod mig og skal til at kysse mig, da døren går op og vi begge trækker os væk.
”ÅH det så jeg godt!” griner hun, inden hun bare smiler stort og kigger på os begge. Ja vi taler om Perrie.
”Hvad så du?” spørger jeg lidt uskyldigt, for faktisk gjorde vi intet, kun næsten.
”Det ved I begge udmærket godt. Men kom nu ud! Vi skal spille matador, det der danske spil som din far snakker om” jeg sukker lidt og ser lidt på hende, for jeg har egentlig ikke lyst, men far har snakket om det spil længe og han gerne vil spille det i mod drengene og det. Jeg kæmper mig ud af sengen, hvor Perrie rækker mig krykkerne og hjælper mig op. Liam forsvinder stille ud af værelset, hvor Perrie bare smiler til mig.
”Såååeh, hvor længe?”

”Kom nu! Du kan godt sige det til mig!” jeg ruller igen lidt med øjnene af hende.
”Siden han kom tilbage igen” siger jeg stille og der smiler hun stort.
”Sådan!”
”Men sssh. Okay. For jeg aner ikke hvad jeg føler 100, plus mor og far skal intet vide”
”Min mund er lukket!”

Jeg humper ud i stuen, hvor alle allerede har gjort plads, endda plads til jeg kan hvile min fod og sidde tæt op af far. Selvfølgelig far.
Jeg smider krykkerne, efter jeg har sat mig og Zayn ligger hurtigt min fod op i sofaen, inden han tager skinnen af den og ligger foden blødt.
”Tak” siger jeg stille og ser på far, som trækker bordet så tæt på han kan.
”Jeg skal være rød!” siger jeg da Niall har taget min bil.
”Nej jeg er rød!”
”MIN bil!”
”Nej min!”
”MIN!”
”Jeg tog den først!”
”Men den er miiiin!”

”Okay I to… Niall giv nu Allison bilen og tag en anden farve” siger mor sukkende.
”Så vil jeg være blå!” siger Niall stædigt og stjæler bilen som Harry har.

”Det der var altså min!”
”Harry, bare tag en anden” sukker min far en smule.
Liam har taget en grøn.

Far har taget en sort.
Mor har taget den hvide.
Zayn har taget den grå.
Niall har stjålet den blå.
Harry tager så den gule.
Og jeg har den røde.

Men for Perrie og William kan være med, så har vi taget to biler fra Monoply som vi også har. Hvor William har valgt Bronze bilen og Perrie har valgt guldbilen.

Far fortæller hurtigt drengene reglerne, inden spillets gang og de yngste starter, hvilket Harry bliver lidt mobset over, da det plejer og være ham, men nu er William der og William, ja han starter allerede godt ud med et spørgsmål, som siger:
”Tag ind på Rådhuspladsen” som han så køber med det samme. Dumme knægt!

 

***

 

Efter nogle timer, så er spillet forkortet, eftersom nogle er gået konkurs og har mistet sine penge.
Så vi er kun tre tilbage-
Far, Liam og jeg.
Det altid far og jeg der plejer at sidde tilbage, da vi er kinda bedst!.

”Surt show Liam, men jeg skal have 40.000!” siger jeg med et grin, da han lander på Rådhuspladsen, som jeg ejer, som jeg stjal da Wille røg ud.
Jeg smiler tilfreds, da han må pantsætte nogle af hans huse og hoteller, men til mit uheld, så har han stadig penge tilbage og forbliver i spillet.
Et grin forlader mine læber, da far lander det samme sted og han denne gang må give mig penge.
”Du skal ikke grine!” griner far og ryster på hovedet af mig, inden han pantsætter en del.
”Jeg er dygtig!”
”Ja, bare fordi du ryger i fængsel hele tiden!  Eller lander på Helle!” sukker Niall, ja drengene hepper på Liam og mig er der ingen der hepper på. Jov Perrie.
Men mor og William hepper på far. Dumme er de altså!

Liam når heldigvis at slippe for og lande på mine, da han lander på et spørgsmål og far skal læse op.
”Du skal i fængsel” far læser aldrig kortene korrekt, ikke når det kommer til fængsel og Liam sætter hurtigt sin prik på fængsel, hvor det er fars tur. Han er så tæt på at slippe for mine, men det gør han ikke.
Så her skal han også give mig penge og desværre går han konkurs og ryger ud.
”YES! Jeg har slået farmand!”
”Ja, men du har stadig Liam tilbage!”
”Det er barnemad at slå ham!” fniser jeg lidt og Liam hæver blot et bryn. Altså vinder han, så ryger han da bare på madrassen. Så enkel og lidt.

”Kom så Liam! Slå hende ud!” jeg åbner munden og ser på far, som bare hepper på Liam og ikke hans egen datter! Selv mor og William hepper pludseligt på Liam.
”Det der er unfair!”

 

*************************************************************************************************************************

Uh, stakkels Allison!!

Og nu ved Perrie, vist noget som ingen burde vide overhovedet! Spændende hvem den næste bliver, som er ved og tag dem i noget?:P.

Jeg ved godt tallene i Matador, måske er lidt anderledes (Og jeg tænker på det der er meeeget gammel, ligeså gammelt som det Matador, som er med i serien Matador.) så det kan godt være de ikke passer helt, for jeg kan ikke lige huske alle grundendes værdig i hovedet :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...