More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47802Visninger
AA

14. Chapter 11.

 

Liam’s point of view.

Mit blik rammer den dejlige mad på tallerkenen, hvor jeg straks spiser da alle har sat sig og Helene har sat sig. Hun har valgt at dekorer maden på tallerknerne og sætte resten af maden ind.
Men nu er Helene også god til mad og det smager altid så godt, virkelig godt.
Det var lidt akavet da John kom hjem og afbryd noget som måske var mere end venskab. Hvilket jeg langtfra kan få ud af mit hoved og jeg tænker på det hele tiden, har jeg gjort lige siden.
John har hjulpet William med lektierne og jeg har hjulpet Allison.
Ja hun er sygemeldt, men hun får mailet sine lektier og hun mailer dem tilbage. Det har bare virkelig været akavet og vi snakker dårligt sammen.
Så at Helene og John har inviteret mig til at spise med, ikke mindst sove. Ja det hjælper jo ikke meget mere.

”Det smager virkelig godt Helene”
”Det er godt Liam, men du skal ikke forvente I får serveret mad på tour!” jeg fniser kort og ser på hende

”Niall vil nok værdsætte det meget!”
”Ja det ville han, men så skulle jeg lave til 12 mennesker og det gider jeg ikke” siger hun med et smil og jeg griner kort.

”Du virker så stille her til aften min pige?” jeg ser lidt i mod Allison, som sidder med benet oppe på en stol og sidder med sine øjne mod tallerkenen. Hun trækker lidt på skulderne og spiser bare lidt.
”Er der noget galt skat?” kommer der nu bekymret fra Helene og selv kigger jeg på hende, hvor et sug går i gennem min mave.
”Nej, jeg har det fint. Bare lidt træt og udmattet, intet andet”
”Det var godt, den fod skal nok snart blive bedre!” siger John opmuntrende, inden han lader blikket hvilke på mig og derefter på Helene, som så starter en ny samtale.
”Faktisk Liam, så tænkte vi, at du kunne flytte ind i den månedstid hvor det bare er afslapning, så vi er sikre på nogle er her og vi er jo selv oven på. Eller John sover jo på sofaen, men det giver ham bare en dårlig ryg. Men selvfølgelig kun hvis du vil?” jeg ser lidt på dem begge, man kan godt se deres bekymrede blik. For vi eller jeg måtte fortælle tidligere at Allison ringede og sagde hun var faldet. Hun skal lige have styr på de krykker og nogle må jo være der til at hjælpe.
”Jaaaa, Liam vil du ikke nok?” jeg ser hurtigt på William, som for første gang siger nu og kigger på mig med bedene øjne.
”Jov, det kunne da være fint nok. For du skal jo ikke ødelægge din ryg John, så jov. Det kan jeg da godt” straks smiler de begge lettet og man kan se en byrde blev fjernet fra deres skulder.
”Det lyder dejligt! Vi finder en drømmeseng frem og slår den op inde ved Allison, du kan også bare få en madras, du vælger selv” jeg nikker lidt og smiler skævt.
”En madras er fint nok John, men jeg skal lige hjem og hente nogle ting”
”Det er helt i orden” jeg ser en smule på Allison, som slet ingen ord har indført, eller er blevet spurgt om det her.

Dog overrasker hun mig lidt, da hun åbner sin mund og ser på os alle.
”Så jeg har intet at skulle have sagt?”
”Nej, det har du ikke!”
”Okay” siger hun lidt opgivende, nok fordi hun ved hendes far og mor ikke giver op.

 

***

 

Allison’s point of view.

Jeg sukker tungt og ser ned på madrassen som far har lagt, og som mor nu er i gang med at rede til Liam. Lige efter aftensmaden så tog han hjem for og hente nogle ting, da han jo ligesom skal have tøj og sådan.
Siden det der skete tidligere, så kan jeg slet ikke få ham ud af hovedet eller tænke klart og tænke på hvad der ville have været sket.
Det med han skal bo her, i denne månedstid, det skræmmer mig lidt og specielt fordi han skal sove herinde. Det gør mig faktisk nervøs.

”Er du okay med han bliver her skat?”
”Hvis det gør dig og far trygge, så ja. Liam og jeg er jo gode venner” siger jeg stille og ser på hende. Jeg kan godt se at mor og far er bange for at efterlade mig alene hjemme, så jeg er okay med Liam også er her. For hvis de er trygge, så er jeg glad.

”Sikker skat?”
”Ja mor, selvfølgelig er jeg det. Bare at dig og far kan gå en dag, uden at bekymre jer. Det er bedst” siger jeg med et lille smil og hun smiler skævt til mig, inden hun ligger hovedpuden på madrassen og rejser sig op.

”Når skat, sker der noget mellem dig og Liam? For synes I hænger ret meget ud sammen pt.” jeg sukker tungt, nu skal mor jo ikke også begynde.
Heldigvis behøver jeg ikke at svarer, ikke en person træder ind på værelset og aldrig i mit liv har jeg været så glad for at se ham, se Liam.
”Så er jeg her!”
”Det lyder godt og sengen er redt!” Liam smiler skævt og smider sin taske, inden min mor ser på os begge.
”Skal I have noget at drikke eller nogle snacks?”
”Hvis vi skal mor, så kan vi godt selv. Bare gå ind og hyg dig med far, ikke mindst William” siger jeg med et smil og hun nikker, inden hun går ud og lukker døren.

Det er træls vi må være neden under. Godt gæsteværelset er langt væk fra stuen af.
”Hey”
”Hej” siger jeg lidt og ser på Liam, som går i mod mig og sætter sig på den anden side af sengen. Jeg bider mig lidt i læben og ser nervøst væk, inden jeg finder min mobil og finder Candy Crush.  Jeg hører godt Liam sukker lidt.
”Alli?”
”Liam?” siger jeg lidt og drejer hovedet, hvor jeg bare kigger lidt på ham og aner ikke hvad jeg skal sige. Selv Liam går i stå og kigger bare på mig, hvor jeg bare kigger på ham og jeg mærker lidt min mobil forsvinde fra min hånd, ikke fordi han tager den, men fordi jeg taber den og det sker kun fordi hans hånd ligger sig på min.

Det hele begynder at snurrer, ikke af svimmelhed, men som noget der ikke burde ske og det som jeg husker som sommerfugle.
Jeg ser hurtigt væk fra Liam og skubber hans hånd væk, da denne situation lidt skræmmer mig.
”Jeg kunne godt tænke mig og se en god film, med popcorn til” okay nok ikke det man skal fyrer af.
”Jaer, det kunne jeg faktisk også! Nu skal jeg” siger han og rejser sig op.
”Nej, jeg skal nok… skal bare have dig med ud” han nikker hurtigt og giver mig krykkerne, inden jeg kommer op med dem og humper i mod køkkenet, hvor Liam går lige bagved og er klar til at gribe mig, hvis jeg falder.


Da vi kommer ud i køkkenet, humper jeg hen til slik skabet og ser lidt på Liam, da jeg jo ikke skal strække mig og tage popcornene ned. Så det gør Liam hurtigt, inden han løfter mig op og sidde på bordet. Jeg fniser lidt, hvorfor ved jeg ikke.
Jeg ser lidt på Liam, da han rækker mig poserne og jeg tager hurtigt plastikken af, inden jeg smider den i mikrobølgeovnen.
Mit blik lander lidt på Liam igen og jeg betragter ham en smule, da han går i mod køleskabet og finder nogle kolde sodavander ud. Ikke mindst noget chokolade.
Han finder hurtigt ting frem til dip og begynder at lave det, han finder også to skåle frem og hælder chips i den ene og den anden er til popcornene.
”Liam, vi skulle kun have popcorn?”
”Jaer, men nu tænkte jeg lidt vi tager lidt af hvert med ind” han ser hurtigt på mig og jeg smiler en smule. Han går lidt og leder efter skeer, så han kan blande dippen og straks går han i mod mig, da han har sat mig på bordet over dem.

Han stiller sig i mellem mine ben og lige nu ser det virkelig komisk ud. Det kan dog misforstås hvis mor eller far kommer ind.
Hans øjne rammer ind i mine og mine rammer ind i hans. Jeg bider mig nervøst i læben og ser ind i hans flotte øjne, inden jeg ligger mine hænder på hans skulder, da jeg er ved og glide ned. Liam ligger hurtigt sine hænder på mine lår og vores pander stødes sammen.
Jeg synker en klump da det her bliver virkelig tæt og forvirrende for mig. Vores hoveder er så tæt på hinanden som de kan være, eller de kan komme tætter på hinanden endnu og det er skal tæt på.
Jeg bider mig igen i læben og lader mine øjne ligge ind i hans.
”Jeg har savnet dig” ryger der hurtigt ud af mig og straks dukker et smil op på hans læber.
”Jeg har også savnet dig, virkelig meget” han kigger lidt fra mine øjne og ned til mine læber, jeg bider mig igen i læben og ser selv lidt fra hans læber til hans øjne.
”Du burde gå væk, mor og far er i stuen”
”Mmm, burde jeg. Men jeg kan ikke få mig selv til det” jeg rødmer en smule og mærker et lille smil ramme mine læber.

”Godt, for ellers falder jeg bare ned”
”Hvis du falder, så griber jeg dig” åh! De der sommerfugle bare flyver virkelig rundt og det her overrasker mig en del.
Han er virkelig så sød.
Måske jeg bare skulle kaste mig ud i det? Håbe at venskabet vil holde lige meget hvad?

Ligesom jeg vil til og lade mig kaste ud i det, hører jeg far komme med:
”Jeg skal nok hente en cola, skat”


Straks flytter Liam sig og da far kommer ind, tager han bare skeen fra skuffen og far kigger en smule på os.
”Slik i en hverdag?”
”Jeg er syg og han har ferie!” siger jeg med et lille smil og far griner kort, inden han går hen og kysser min kind, hvor mikrobølgeovnen siger pling og Liam nu kan tage popcornene ud, og putte en ny pose ind, som han skam gør.
Jeg ser en smule efter far, da han forsvinder ind i stuen og jeg ser hurtigt i mod Liam. Han sender mig et stille smil og jeg smiler bare stille tilbage.
Han går stille i mod mig, inden han løfter mig ned og rækker mig krykkerne.
”Vi må hellere få dig ind, så henter jeg tingene bagefter” jeg nikker lidt og ser en smule på ham, da han tager sodavandende og chips skålen nu.

Igen blev der afbrydelse for noget, som muligvis kunne ske og måske det blot er et tegn?
Ellers ved jeg ikke hvad, men hvorfor skal Liam nu plante de skide følelser i min krop?

Det han kan ikke være det bekendt.

Men han er nu så sød!!!!

Se ham lige, han fjerner krykkerne og fjerner min dyne, så jeg kan komme til rette i sengen. Det er da virkelig sødt! Han ligger endda mit ben korrekt og giver mig et smil, inden han tager skinnen af. Den må jeg godt få af, hvis jeg skal slappe af længe. Skal jo ikke sove med den!

Men han er da sød! Endda ligger dynen over mig og putter den omkring mig.
Kan han blive sødere?

 

************************************************************************************************************************

Igen afbryder John.
Dumme farmand eller hvad ?:P.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...