More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47756Visninger
AA

13. Chapter 10.

 

Allison’s point of view.

4 dage er gået og jeg føler mig totalt lost, faktisk keder jeg mig hver dag og første dag fandt far mig liggende på gulvet. Jeps jeg skvattede igen.
Så han er ikke meget for jeg skal være alene, men jeg har sagt jeg godt kan og jeg er gammel nok, jeg behøver ikke nogle babysitter eller noget.

Men jeg savner Liam og Zayn, faktisk også lidt Perrie. Men jeg har undgået dem med vilje og bedt far om at lade mig være alene hjemme. Hvilket han er i mod, eftersom han fandt mig på gulvet og jeg røg også på gulvet i går aftes.
Men far har ikke råd til fridage og det skal han ikke tage. Han skal sparer op til en fed ferie og ikke holde fri for at babysitte mig. Jeg er gammel nok til og passe mig selv!

Jeg rejser mig forsigtigt op og griber fat i krykkerne, inden jeg humper over i mod vinduet da jeg vil åbne det og det er ret svært, det kan jeg godt sige jer!
Jeg sukker irriteret da jeg bare ikke kan få den op og jeg har virkelig brug for den luft!
Jeg sukker opgivende og griber fat i min mobil, inden jeg humper ud i køkkenet, så jeg kan få mad. Ja far har dog sat mad ind i mit værelse, men jeg gider ikke den mad!
Det er ikke det jeg har lyst til, ikke lige nu og jeg kan godt se…lv

Auv.

Okay jeg kan ikke selv. Jeg sætter mig stille op og tager mig til benet da det gør ondt, tårerne begynder stille at ramme ned af mine kinder og jeg må sige, jeg kunne godt bruge Louis lige nu. Jeg kunne godt bruge min bedsteven og hjælpen til alt.
Jeg rækker ud efter min mobil og den er heldigvis ikke skadet, okay der er kommet en ridse på skærmen. Suk.
Mor bliver sur over det.
Suk.
Jeg tasker stille Louis nummer ind og lader mine tårer ramme ned på mit tøj.
”Det er Louis!”
”Hej Louis, det er Allison”
”Hey sweety, hva så?”
”Kan du ikke komme forbi? Je…”
”Eleanor, skru lidt ned, jeg forsøger og snakke babe!”

”Hey hvad sagde du?” suk Eleanor.
”Intet, intet. Bare glem det” jeg sukker tungt og ligger på, inden jeg ligger mobilen fra mig og bare falder sammen i gråd.

Selvfølgelig er han sammen med Eleanor! Han har så mange fridage nu her og han bruger dem på hende! Ikke mig, men hende!

Jeg føler mig som jordens dummeste tøs, står der direkte i min pande ’knus mig’ eller hvad?
Suk.
Hvorfor skal alting være så hårdt? Hvorfor er drengen så dumme?

Suk.

 

***

 

Efter at have siddet på gulvet i en time og 20 minutter, det er ikke jordens dejligste ting, for gulvet er ikke et godt sted og min fod gør ondt.
Jeg har forsøgt at komme op mange gange og til sidst så opgav jeg bare.

Min vejrtrækning er nogenlunde blevet god igen, men smerten i hjertet er langt fra væk og det kommer den heller ikke bare lige.

Uden yderligere at tænke over noget, så griber jeg fat i min mobil og trykker denne gang Liam’s nummer ind.
Man kan vel bare håbe han tager den, ikke?
Jeg lytter bare til den lange ringetone, inden telefonen endelig bliver taget.
”Det er Liams telefon, hvem taler jeg med?” man kan tydeligt hører det er Niall og hans latterlige grin, han more sig over det.
”Niall, hvad laver du med min mobil?!”
”Den ringede og du var i bad!”

”Kom med den!”
”Liam, de…”
”Hold nu kæft Niall…”

”Ja det er Liam Payne…” okay Liam lyder ikke til og være i det bedste humør overhovedet, han lyder mere trist og knust.

Flot Allison.
”HALLO?!” jeg sukker stille og åbenbart ikke lavt nok, da der pludselig kommer en anden stemme i røret.
”Allison?” den lyder mere blid og nervøst. Straks begynder jeg igen at græde og jeg føler mig seriøst dum, jeg føler mig fucking dum.
”Hey Alli, rolig nu! Hvad er der galt?” man kan rører det rasler lidt, som om han går og går ind på sit værelse i stedet.
”Jeg er faldet… jeg forsøgte Louis… men… han er sammen med Eleanor… og.. je…”
”Jeg kommer med det samme!”
”Ekstra nøglen er under potteplanten” siger jeg stille.

”Hold ud søde, jeg er på vej!” jeg ligger stille på og græder bare videre, inden jeg ligger mig ned på ryggen og bare ikke aner hvad jeg skal gøre af mig selv.

 

***

 

At vente er den blide del, men at skulle se ham i øjne, det er straks værre.
Dog savner jeg ham så meget, virkelig meget.
Liam er en dejlig fyr og han kommer altid når man har brug for ham, men åbenbart fordi han er vild med mig. Suk.
Men jeg savner Louis, jeg savner den gamle Louis William Tomlinson og ikke ham der eksisterer nu. Jeg ved at kærlighed gør blind og at man altid bruger meget tid på sin kæreste, men det her er virkelig meeeget tid. Alt for meget efter min mening og det er virkelig træls.

Jeg hører hoveddøren gå op og en jakke som bare bliver smidt.
”Alli!”
”Køkkenet!” råber jeg lidt tilbage og der går ikke langtid, ikke får Liam står her og straks løfter mig op i en brudestilling, inden jeg klasker armene om hans hals og gemmer mit hoved indtil hans bryst. Tårerne finder hurtigt vej og jeg mærker blot hans greb om mig, at den bliver strammer.

Jeg ved far længe har ønsket at de kom, men jeg har hele tiden sagt nej og truet ham, for hvad skal man gøre når ens far vil en det bedste og man ikke vil det bedste, men vil selv? Som jeg så tydeligt ikke er klar på endnu.
Nok en grund til han sagde jeg skulle hvile mig, altså ham doktoren.
”Ssh Alli” siger Liam stille og går i mod gæsteværelset, inden han ligger mig ned i sengen og selv sætter sig på sengekanten. Han ser en smule på mig og jeg ser en smule på ham.

Hvis far vidste sandheden, så tror jeg han først havde slagtet Liam.
”Liam, undskyld”
”Du skal ikke undskylde for noget, okay?”

”Jov jeg skal, jeg har undgået dig og Zayn… men du skræmte mig og jeg ville ikke ødelægge venskabet, men gjorde jeg alligevel”
”Hey Alli, du har intet ødelagt okay. Hvis noget er ødelagt, så er det mig og mine følelser, ikke dig”
”Jov det er mig!”
”Nej det er ej. Du er perfekt som du er, du har ingen ting gjort galt” jeg ser på ham da han fjerner tårerne på mine kinder. Jeg ser en smule ned på hans hånd og hurtigt op i hans øjne, jeg blinker en smule med mine egne og betragter ham en smule.
”Nu stopper du med og gør dumme ting, eller sige du vil være alene, for det går tydeligtvist ikke godt, af hvad jeg hører”
”Far…” sukker jeg.

”Nej, din mor” jeg sukker tungt og ser ned, inden han løfter mit hoved op igen.
”Stop med og flygt fra mig, okay? Jeg vil ikke gøre noget dum, som du ikke giver lov til, okay?” jeg nikker en smule og ser stille på ham.
”Jeg er sulten”
”Du har da mad der?” han peger på bakken og jeg sukker.

”Jeg gider ikke sådan noget dansk mad. Jeg har lyst til brunch!”
”Nu?!”
”Jaaer…” okay, kan godt se han bliver chokeret, da klokken er 13:02.

”Jamen, så bliv her, så laver jeg det til dig og jeg mener, du bliver her!”
”Stop med og hver så sød! Det er så irriterende!” han griner bare lidt og ser smilende på mig.
”Kan kun sige det samme Alli” han rejser sig op og går ud af værelset.


Jeg ser stille ned på min mobil og betragter baggrunden, Louis og jeg. Jeg sukker en smule og bider mig i læben.
Jeg låser skærmen op og starter på en sms besked til ham, men jeg dropper den hurtigt. Han kan vel kontakte mig, ikke?
Suk.
”Så er der mad!” jeg ser i mod døren da Liam kommer og jeg ligger hurtigt mobilen fra mig, inden han stiller bakken ved siden af mig; Ja han tog den anden med ud – men mindre detalje.
”Tak Liam” siger jeg med et smil og ser ned på den lækre mad, inden jeg klapper på pladsen ved siden af mig. Det er tydeligt at han har lavet lidt ekstra, da der er rimligt meget her og jeg spiser slet ikke så meget. Jeg tager hurtigt fat i en bacon og tygger lidt i den, den er dejlig sprød.

”Det kan du jo godt finde ud” siger jeg lidt og drejer hovedet, så jeg kan kigge på ham.
”Tak, men nu er det jo ikke det sværeste alt lave” griner han en smule og jeg smiler lidt, inden jeg ser på maden og bare spiser videre.

”Det smager virkelig godt Liam!” bakken står i mellem ham og jeg, hvilket er fint nok.
”Tak Alli” jeg ser undrende på Liam, da han pludselig ligger hans tommelfinger på min hage og pludselig køre den hen.
”Du havde noget sidende der”
”Oh tak” siger jeg stille og mærker mine kinder som bluser op. Han fjerner langt fra hans hånd og mine øjne rammer ind i hans, hvor jeg bare lader mine øjne hvile ind i hans og han hviler sine øjne ind i mine.
Jeg synker en lille klump og mærker stille hans hoved komme tætter på mit, samtidig med at mit kommer tættere på hans.


Heldigvis kommer lyder fars stemme og den reder hurtigt det hele, så vi begge trækker hovederne væk

 

************************************************************************************************************************

Jeg ved det her afsnit er ret kedeligt og det, men jeg gør mit bedste!!!:)
Men bare rolig, den skal nok blive bedre!

Men var Liam og Allison lige tæt på muligvis et kys? Eller ville det være stoppet inden alligevel?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...