More than two.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
Hvad nu hvis kræften hos John Peterson blev opdaget og han aldrig døde, hvordan ville Allison’s liv så se ud? Hvis hendes mor stadig fik tilbudt jobbet og de tog afsted som en familie, at de sammen flyttede til England og Helene kunne arbejde med sit drømmejob? Ville alt så stadig ende ligesom det ville, hvis hendes far nu var død? Ville der stadig komme en Willow og William, bare en som lignede Helene og John, eller ville det bare forblive John, Helene og Allison? Hvad med James, ville Allison og James overhovedet have det stærke forhold som de altid har haft eller ville James være fortid? Hvad med Paul? Hvordan ville hans liv så se ud? Hvad med drengene, ville de overhovedet kunne med Allison, når hun jo ikke ville være skadet over sin fars død, eftersom hendes far aldrig døde, men overlevede? Ville Niall stadig være Allison’s type, eller ville en helt anden en blive det, nu når hun rent faktisk ville være fars pige og sød? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien

112Likes
765Kommentarer
47891Visninger
AA

4. Chapter 1.

 

*År 2010*

 

Allison’s point of view.

Mit liv kunne umuligt blive bedre, min far overlevede kræften og alt takket være mit svar ’nej’. Eller ikke at det kun var pga. mig.
Men jeg har først fået at vide, ja nogle år efter at han havde haft smerter før. Hvilket vil sige, at det var ikke første gang han havde haft smerter, da jeg valgte og tage hjem den dag i 2004.

Jeg ringede til James og han kom med det samme, far blev ved med og sige intet var galt, at han var okay og alt det pjat, men James ville heller ikke tro ham og da far ikke vil med ud i bilen, så bryd James reglerne og ringede efter en ambulance, nøj jeg kan huske jeg skældte ham ud. For både far og ham har sagt, at man aldrig måtte ringe 112, medmindre det er en dødelig grund.
Jaja jeg var elve, men jeg var en meeeeeget artig pige og fars pige!
Selvfølgelig brugte jeg tid på mine venner og var stort set sammen med dem hver dag, men onsdag var min og fars dag, vores dag. Underligt vi brugte midten af ugen på det, men sådan var det og James brugte jeg tiden med, når det var fredag. Endnu mere underligt, men sådan var det og søndage, det var hele familien. Mor, far, James, Tanja, Amalie, Jacob og farmor. Altid farmor.

I dag kan jeg ikke andet end at være lykkelig. Jeg har den bedste far, den dejligste mor og den dejligste onkel. Okay også en dejlig fætter, kusine og faktisk en lillebror. William.
William hedder også Hørlyck, ligesom mor og jeg, dog har vi skiftet efternavn eller fars navn er bare kommet på og ja.
William er 6, jeg ved det. Han er meget yngre end mig og sådan er det.  Men han er cute, han blev lavet for 6 år siden og det skete efter far blev nogen lunde rask. Mor og far ville ikke spilde tiden mere, så de lavede mig en lillebror. Fuck jeg blev gal, for jeg ville ikke have en søster og jeg troede virkelig jeg ville få en lillesøster, hvilket jeg langtfra ønskede, da jeg ikke ville miste far og heldigvis blev det en bror, men så blev jeg endnu mere sur. Jeg ved det, jeg var et umuligt barn.
Men helt ærligt!
En dreng kunne give far noget mere og bruge tiden på, altså helt ærligt man! De kan tage til en boksekamp, crosser og whatever fyrer elsker.
Men hvad tænker jeg på? Er jo ikke 11 mere og han er kun 6, jeg fylder 17 i år.
Så hallo!
 

Åh shit, jeg bliver fucking gammel mand og kan snart bestemme mit liv selv, shit! I Danmark bliver man selvstændig og myndig når man fylder 18, så det lyder lidt alt for meget ansvar. Men jeg glæder mig også, ret så meget.
Dog far, ja han glæder sig tværtimod ikke. For han ja, han vil jo helst holde alt for længe på mig og når vi snakker min fremtid, min uddannelse og at jeg vil have min egen lejlighed, så siger han altid;
”Det taler vi ikke om nu”

Han er nu meget sød, han er cute!
Men han er min daddy!
Kan han blive mere sød? Sådan virkelig en dejlig far, så kærlig, så barmhjertig og han vil aldrig kunne tro, at jeg kan lave lort og rod. Okay kunne jeg så heller ikke og jeg ved min vennekreds synes det er kedeligt, eller det var kedeligt.
Nu når det er sagt, så er jeg ikke længere venner med Pernille eller Valde, for den sagens skyld heller ikke de andre og grunden er simpelt, jeg var for sød for dem.
Valde og Pernille blev kærester, hvilket jeg ikke bryd mig om og jeg tror I allerede ved hvorfor.
Ja jeg havde squ nok følelser for Valde, jeg ved jeg kun var 11 og jeg ved jeg ikke burde kunne vide sådan noget, men jeg er næsten sikker på det.

Sjovt nok så er de stadig kærester i dag og at se dem rende op af hinanden, kysse og kramme, det irriterer mig. Ikke fordi jeg stadig har følelser for ham, men mere fordi at de droppede mig og dumpede mig, uden sådan en rigtig grund. Okay jeg blev sur på Pernille, hun vidste jeg kunne lide ham og det, men valgte og sårer mig alligevel, så hun trak alle de andre med.
Bum færdig slut.
Jeg er også klassens kæledække, fordi jeg altid laver lektierne og det.
Men HALLO!
Vil man nå noget i livet, så må man også arbejde hårdt for det og man kan ikke andet gøre, kun arbejde hårdt!


Okay, sikke mange info I lige fik?
Skal vi så også sige, at jeg aldrig har haft en kæreste. Okay jeg narrer ingen!
Jeg har haft en kæreste, og han var skide sød, Pernilles tvilling. Jeps Pernille havde en tvilling eller har, han lever skam endnu og han hedder Patrick. Vi datede i et år, indtil Patrick droppede mig og til fordel for Camilla, jeps. Hende jeg altid hang ud med også.

Dumpet, totalt dumpet.
Og ved I hvad?
De havde endda lavet noget bag min ryg og ikke bare en, men hele 5 gange.

Det skulle starte til en drukaften som Pernille holdte og Patrick ville gerne have mig forbi, ikke fordi han skulle til den fest, men fordi han ikke vil sidde og hører på det på hans værelse, men gerne have sin kæreste der.
Desværre så kunne jeg ikke og grunden var min far ville have mig med ud at skøjte, vores tradition. Patrick forstod det, for han vidste hvor meget min far betyder for mig og at jeg var tæt på at kunne miste ham.
Men Camilla lagde an på Patrick den aften, og Pernille drak ham under bordet.
Jeps Pernille.
Hvilket gjorde de kyssede.
Han fortalte mig det dog og sagde han var virkelig så ked af det. Han lød virkelig oprigtigt, rigtigt meget oprigtig.
Men, næste fest hun holdte, skete det samme igen og det ved jeg kun, fordi jeg måtte tvinge det ud af ham.
Jeg opdagede dem aldrig, men de skulle have været på toilettet sammen i skolen og folk blev ved med at sige, at jeg ikke kunne stole på ham og alt det. (Bare rolig, de lavede intet derude, efter hvad han siger. De kyssede kun).
Patrick ville ikke sårer mig og derfor kunne han ikke slå op, for han vil ikke knuse mig, ligesom hans søster gjorde og jeg sagde til ham;
”Patrick, åben dine øjne, du har såret mig og værre end din søster”
Jeg gav ham en lussing og pjækkede for første gang, hvor jeg tog hjem og græd.


Min far undrede sig så meget, at jeg aldrig kom hjem fra skole, indtil han løste mysteriet, da jeg pludselig låse værelses døren op og gik ned efter is.
Nøj far blev fucking sur!
Og det skete for en time siden.

Jeg føler mig så knust, så indebrændt og vred. Patrick var alt jeg havde, for Pernille forlod mig, samt Valde og de andre. Camilla stjal min kæreste… den eneste der ville mig.

Ingen vil mig, fordi jeg er en lærernes kæledyr.

Men far har sagt, at jeg skal være ligeglad og jeg en fantastisk pige, jeg skal ikke ændre mig for nogen, men kun for mig selv.
Så i dag har far og jeg bare spist en masse is, i mens vi venter på mor kommer hjem og har pizza med hjem.
Far har selvfølelig snakket med mor og mor blev squ også sur, ikke mindst James.
Jeps, James betyder alt for mig og hvis han var rektor på skolen, så havde han smidt Patrick ud. Nøj jeg fik et smil på læben af det.

Dog er han desværre kun rektor for mit kommende gymnasium og det griner folk af, for jeg har ikke ansøgt om at komme ind, for jeg kommer bare ind pga. jeg er hans niece.
Jeg har altså ansøgt!
Han har endda bedt andre om og tage stilling til det, da han netop ikke ønsker at være unfair overfor elever og derfor kom jeg ind.
Så hallo!
Doeh!

***

 

Mit hoved ligger stille op af fars brystkasse, i mens vi ser en rigtig tude film og æder en masse is, eller jeg æder en masse is og far holder godt om mig. Han kysser mig hele tiden i håret og det er skam sødt, for jeg elsker hans nærvær.
William er skam kommet hjem og han gider ikke se hans søster græde, han blev helt ked af det og sur på Patrick, han kunne ellers godt lide ham.

Det er altså hårdt!
Vi har altså været kærester i et år og venner i 2 år.
Okay jeg ved I nok er forvirret nu. Men vi han ikke ud med Patrick, han var seriøst en nørd og i dag er han klassens sejeste dreng, udover Valde.

Jeg mærker far nusse mig ned langs siden og at han tager fat i tæppet, som han trækker op over mine skulder og igen kysser mig i håret.
Jeg lukker øjnene lidt i, dog åbner jeg dem hurtigt op, da hoveddøren går og et hurtigt ’Uhu’ lyder.
Straks lyder der elefanter på trappen, hvilket kun er Will, som løber direkte ned i mors arme og man kan sagtens hører det, da han råber ’MOOOOR!’.
Hverken far eller jeg flytter os og det plejer vi nu at gøre. Når en kommer hjem, rejser vi os op og hilser, men jeg magter det ikke og jeg magter ikke at flytte mig.
Dog kan vi hører stiletterne komme ind i stuen og straks sætter jeg mig op, inden jeg ser på mor og hun smiler et meget hemmelighedsfuldt smil, hvilket jeg kender rigtig godt.
Mor er min bedsteveninde, så burde kende det.
”Hvor er Pizzaerne?” selvfølgelig det første far kommer med og jeg gør hurtigt enig.
”Hvor er de, jeg er suuuulten!” siger jeg med en trist stemme og mor smiler bare kærligt, inden hun ser på os.
”Jeg tænkte vi tager ud og spiser på en fin restaurant” jeg ser undrende på hende, hvilket far også gør, for det har vi squ ikke pengene til. Ikke at vi er fattige, vi har bare ikke penge til og spise ude, ikke for tit.

”Jeg fik jobbet skat!!! Jeg fik det!” siger mor storsmilende og jeg ser totalt lost på hende. Dog springer far op og går hen til hende, eller løber nærmest hen til hende og løfter hende op, inden han svinger hende rundt og kysser hendes læber.
”Tillykke skat!!!”
”Hallo!!! Will og jeg vil gerne vide det!” jeg rejser mig op og ser på mor, for jeg mener da ikke, at hun ligesom har snakket om jobsamtale.

”Kan I huske det britiske x-factor?” jeg ser på hende og nikker kort, det samme gør Will.
”Kan I huske de 5 drenge der var med?”
”One Direction!!!” siger William med stort, okay han er fan og jeg er ikke.

”Hvad er der med dem?”
”Deres manager ringede til mig og spurgte om jeg var interesseret, jeg sagde jeg ville tænke over det og det skete for en måned siden, men jeg ville ikke sige ja, pga. dig og Patrick. Men så ringede jeg og hørte, det var stadig på marked og de ville være mere end lykkelig!”
”Okay mor, du undgår lige lidt hvad det er for et job!” siger jeg lidt irriteret, for det er da træls.

”De vil have mig som Vocal Coach, så jeg skal hjælpe drengene med deres opvarmning og det. Så vi skal flytte til England. Hvis det er okay med Jer?” straks ser mor på både William og jeg, jeg ser bare på mor, da det er ret hurtigt beslutning og hun nærmest kun lige har taget den pga. Patrick.
”JAAAAA!” skriger William hurtigt og springer rundt. Han er nu cute og kan sikkert nemt få venner.
”Prinsesse?” jeg ser en smule på far og ser hurtigt på mor igen.
”England?”
”Ja? Troede du ville blive glad?” mor bider sig nervøst i læben og jeg smiler blot skævt.
”Selvfølgelig, jeg vil elske og flytte, men farmor og James?” jeg ser hurtigt på far, som går hen og ligger armene om mig.
”De vil klarere sig og bare fordi vi flytter, betyder det jo ikke, at vi ikke kommer hjem og besøger dem eller vi ikke kan, for det kan vi sagtens. Men du er den der afgøre den skat, mor ville ikke sige ja før”
”Nu har mor sagt ja og jeg kan da ikke sige nej. Helt ærligt, England! Hallo! Jeg har altid drømt om at se England, så selvfølgelig er jeg frisk!!!!” siger jeg med et smil og straks krammer mor mig, inden jeg bare trykker mig indtil hende.


England, here we go.
Et nyt liv og en ny begyndelse. Det kan da kun blive godt, ikke?

 

************************************************************************************************************************

Så er vi i gang!!!

Og her er starten på en god Allison, og starter med en utro kæreste! Stakkels pige dog!
Men hendes far lever og hun fik lillebroren William! Spændende om der kommer en Willow?

Men de rejser til England!

Men bare rolig, år 2010 slutter langtfra endnu, vi skal da lige have det første møde med drenge og måske noget fra 2011 og 2012, inden vi når til 2013. Men nu må vi se!:P
Vi skal jo lige overstå 2010!

Men hvad siger I?:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...