The last time (3'ern af The forgotten memeries og The comeback)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2015
  • Status: Igang
3'ern af The forgotten memeries og The comeback. Carolina har sagt ja til at flytte til England sammen med Niall, hvor hun regner med at starte et nyt liv uden sin bedsteveninde Emely, som døde af kræft året inden. Caro er dog ikke forberedt på alle de modgange hun bliver taget imod af. Fx medierne, fans, hate osv. Kan Carolina holde til det? Begynder hun at cutte igen? Kan Niall nå et rede hende den her gang, enden det er forsent? Besøger hun sine forældre og Lukas igen? Kan hun undvære Emely? Går det så vidt at det også kommer det til at påvirke Niall? Og hvad sker der når hun begynder at huske ting igen? Sarah<3

15Likes
19Kommentarer
1240Visninger

1. Prolog


Carolinas synsvinkel

"Babe?" spurgte Niall og jeg blinkkede ret meget, inden mine øjne holdt sig åbne. "Mmm?" mumlede jeg træt. "Vi er der om 10 minutter." smilte han og kyssede mig på håret. Vi var tæt på at lande i England. Jeg var ret spændt. Både på at se England, bo sammen med Niall og hvordan alle folk tog imod mig.

Jeg må sige at drengene havde ret god stil indenfor fly. Deres var mega moderne og rigtig flot. Væggene var beige møblerne var hvide og gulvtæppet var noget mønsternoget med sort og beige. Det var selvfølgelig også en masse pynteting osv. men det gider jeg ikke at forklare. Jeg er lidt doven, eller nærmere træt.

Jeg kunne mærke et lille 'bumb', under mig hvilket betød vi var landet. Flyet kørte lige hen til sådan en slags gang, hvor man gik igennem for at komme ind i lufthavnen. Hvis i ved hvad jeg mener?

Flyet stoppede foran gangen og vi rejste os begge. "Tak for turen Jasper!" halvråbte Niall da piloten stod i den anden ende. "Altid!" svarede han og nikkede kort og hurtigt. Jeg fik øjenkontakt med han og han sendte mig et stort pilot smil, og nikkede hurtigt og kort. Han virkede da ret sød? Jeg sendte et lidt usikkert og genert smil tilbage.

Niall fik fat i vores kufferter og jeg tog min taske. Den kan jeg ikke leve uden. Ligesom den gang jeg ikke kunne leve uden det. Nej, Carolina! Det skal du ikke tænke på. Du er kommet over det. Så stop dig selv.

Vi gik ud igennem gangen og 3 sikkerhedsvagter tog imod os, iblandt var Paul. "Hej Paul." sagde Niall og smilte. "Hvordan var turen?" spurgte han og smilte tilbage. "Den var som den plejer." sagde Niall lidt træt og tog min hånd. Han flettede dem sammen og jeg bed mig smilende i læben.

Da vi var nået halvvejs igennem lufthavnen kunne man høre skrig fra deres fans. Psyko mennesker! Altså de er ikke psykopater bare ret øhh? Anderledes...

Jeg rykkede mig lidt tættere på Niall og han fniste. "Bare rolig de gør ikke noget." smilte han og gav min hånd et klem. Det var jeg nu ikke så sikker på.

Jeg havde hørt om den hate Sophia havde fået i starten, og jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde den tanke havde strejfet mig. Alt det der med hate.

Vi var 50 meter fra udgangen da man virkelig, kunne se alle de folk der var der. Der var sygt mange. Sikkert flere end jeg kunne tælle til! Okay nu overdriver jeg, men der var mange mennesker.

Vi nærmede os døren mere og mere og til sidst stod vi lige foran den. Paul åbnede den hurtigt og vi begyndte at gå. Der var lavet en lille gang til os, som nok var omkring en meter bred. Deres fans skreg mega højt så jeg blev ret bange og nervøs til sidst. Niall havde dog heldigvis ikke sluppet min hånd. Det var rart.

"Hvem er det? Hvad hedder hun? Er hun din nye kæreste? Dater i? Hvor kommer hun fra? Er hun også fra Irland?" spurgte alle paparazzierne. "Hun hedder Carolina og hun kommer fra Irland og ja, hun er min kæreste!" svarede Niall ret glad og virkede helt stolt. Jeg rødmede og bed mig smilende i læben.

Han gav min hånd et klem og jeg kiggede op på ham. Han smilte skævt og plantede et blidt kys på min kind. Fansene skreg højere og der blev taget flere billeder. Jeg smilte stort og lænede mig op ad ham.

Vi nærmede os den sorte bil, og inden vi havde nået at tænke over det sad vi i den. "Det var vildt." mumlede jeg og tog sele på. "Njaaaaaa?" fniste han og tog igen min hånd. Jeg fniste selv og lænede mig op ad ham.

"Jeg er så glad." mumlede jeg stille. "Det er jeg også." svarede Niall blidt og kyssede mig på håret. "Vi skal altså shoppe mega meget på Oxford street!" sagde jeg og nikkede hurtigt. "Alt for min Prinsesse." sukkede han og grinte lavt. "Mmm." mumlede jeg og sukkede på sådan en, glad måde. Fuck jeg elsker ham.

"Wow!" mumlede jeg da vi trådte ind i Nialls hus. "Hvad?" spurgte han. "Dit hus er jo mega! Wow!" sagde jeg og kiggede rundt. "Tak!" grinte han og smed sine sko. "Men øhm, *host* vores *host* hus!" rettede han mig. Jeg tog også mine sko af og hængte min jakke på en af de mange knager.

Jeg gik ind i det første rum jeg lige kunne se. Det var stuen. På den ene væg var der guitarer, mange guitarer. Og et trommesæt. På den anden væg var der et skrivebord og en mac. I midten af en anden væg var der et fladskærms tv og på sidderene af tv'et var der billeder, awards, planter og mange pynteting. Foran tv'et var der en giga sofa, et stort gulvtæppe og et sofabord.

Det var sygt. Jeg vidste ikke en dreng kunne have så god smag? "Det er der altså mange der har!" fniste Niall. Åuh. Jeg havde tænkt højt igen. "Det vidste jeg da godt.." mumlede jeg og rødmede. "Du er så sød." fniste Niall og tog min hånd. Han flettede dem sammen og plantede et kys på min kind.

"Vil du se resten af huset?" spurgte han sødt og jeg nikkede som svar. "Så lad os se køkkenet!" sang han glad. Jeg grinte og kunne ikke stoppe. "Nå." sagde Niall på randen til også at grine. "Okay, nu stopper jeg!" sagde jeg og tog en dyb indånding. Jeg stoppede heldigvis og vi gik ind i køkkenet.

Huset var mega fedt. Det flotteste, sejeste, pæneste og mest moderne hus jeg nogensinde havde set. Det så måske kun ud som et normalt hus udefra, men indefra lignede det et hus fra et katalog. Et godt et af slagsen!

"Dit hus er sygt!" mumlede jeg. "Vores hus er sygt!" grinte han. Jeg kiggede på ham med store øjne og bed mig blidt i læben. "Hvis vi skal bo sammen så er det her jo sådan set også dit hjem." fniste han. Jeg fniste lidt og nikkede. Det havde han sådanset ret i. Nu følte jeg mig dum.

"Vi bliver altså nød til at købe ind for jeg har INTET mad!" sagde Niall og nikkede hurtigt. "Mmm." mumlede jeg og rykkede lidt på mig. Mig og Nialller havde sat os i sofaen efter min lille 'rundvisning'. Vi så selvfølgelig også Tv. Adventure time. Hvem gør ikke det når man sidder i en sofa?

"Skal vi gøre det nu eller vil du hellere senere?" spurgte han og kyssede mig på håret. "Vi kan bare gøre det nu." sagde jeg efter at have tænkt mig om. Niall nikkede hurtigt som svar og rejste sig langsomt. "Skulle vi købe ind eller?" spurgte han. "Jeg er forelsket i din sofa." sagde jeg og smilte. "Så du er forelsket i vores sofa?" fniste han. Når ja shit! Alt her er jo også mit nu... Fuck jeg er jo dum som en idiot! Det fandt jeg lige selv på...

Jeg nikkede og smilte stort. "Men nu når jeg er din kæreste, kan du ikke være kærester med sofaen." fniste han. "Øv.." mumlede jeg og rejste mig. "Så er det godt jeg har dig!" mumlede jeg og gav ham et kys på kinden.

Jeg satte mig ind i bilen og tændte for det samme for varmen. Der var pisse koldt udenfor.

"Hvad har du tænkt dig at vi skal købe?" spurgte jeg og lyttede lidt til musikken. Radioen spillede 'Chandeliar' med Sia. Hvis jeg selv skulle sige det. Så er det en ret go' sang.

"Det ved jeg ikke rigtig? Sådan, normale ting og hvis der er noget du vil have, så køber vi også det." svarede Niall og kiggede smilende på mig i 2 sekunder, inden hans blik igen, blev rettet imod vejen.

Vi steg begge ud af bilen og Niall trak hurtigt sin hætte over hovedet. Det virkede lidt ligesom i film, hvor nogen onde mennesker gemmer sig så de tager hætte på. Eller er det bare mig?

Jeg fniste lidt over min tanke, men tog så bare imod Nialls hånd. Han flettede hurtigt vore hænder sammen som ren vane. Jeg smilte genert og bed mig i læben. Hvorfor ved jeg ikke. Måske bare fordi det var Niall? Fordi han fik sommerfuglene til at flyve rundt i min mave når han tog min hånd, også selvom han havde gjort det så mange gange før?

Vi havde fået købt ret meget ind eftersom 1): Niall spiser jo mega meget mad 2): vi har jo sådan set intet og 3): fordi det lyder bedst når der er 3. Idk. Vi havde også købt noget Nandos på vej hjem. Vi var jo får dovne til at lave mad.

Vi havde mødt 2 fans i Nandos og de spurgte meget ind til 1): billed 2): autografer og 3): mig. Så i lige hvad jeg gjorde der? Nå. Nej.

Men de havde spurgt meget ind til mig og et dræberblik blev vidst sendt til mig, men for at være ærlig. Så var jeg ved at dø af grin da hun sendte mig det. Der var ikke ligefrem vellykket. Hun så så sjov ud! I sku' have set det!

Jeg spiste den 7 pomfrit og følte mætheden overtage mig. "Jeg skal ikke have mere, så du må godt spise resten." sagde jeg og smilte let. "Hvad har du spist?" spurgte Niall lidt usikkert om. "Pomfritter." svarede jeg hurtigt og kiggede ned i jorden. "Caro?" hviskede han og rykkede sig lidt tættere på mig. "Du skal altså spise mere, det der er ikke sundt for dig." sagde han lidt stille og lagde sin hånd på mit lår.

Han syntes sikkert at jeg har tygge lår. Man kunne jo let se overraskelsen i hans øjne. Han virkede nærmest helt bange, og ked af det.

"Carolina." startede han. "Du er altså alt for tynd." mumlede han. "Niall, jeg, jeg er ikke for tynd. Jeg er for tyk.." hviskede jeg. "Du er slet ikke for tyk. Du er for tynd, Caro. Jeg bliver helt bange." sagde han nervøst. Jeg kunne mærke tårende presse sig på og jeg kiggede op på ham. "Det der du har gang i ender altså kun galt, o-og jeg vil ikke have at der sker dig noget, det kunne jeg aldrig tilgive mig selv for. For du betyder så meget for mig og jeg elsker dig så højt. Jeg vil jo heller ikke have at du ender på hospitallet ligesom sidst. Jeg ville ikke kunne klare mig uden dig, jeg kan ikke leve uden dig." sagde han og bed sig i læben.

Jeg rystede kort på hovedet og tårende løb ned ad mine kinder. Niall fjernede dem hurtigt og lagde sine arme om mig. Jeg brød ud i gråd. Niall kyssede mig på håret og tyssede let på mig. Jeg var svag. Og det er kun dårligt at være svag.

"Jeg forstår bare ikke." mumlede Niall stille. Jeg kiggede op på ham og fik øjenkontakt. "Hvorfor vil du ændre på dig selv? Hvorfor være så tynd?" spurgte han. "Alle de andre." sukkede jeg. "Hvad med de andre?" spurgte han hurtigt, men stadigvæk roligt. "Perrie, Eleanor, Sophia. De er alle sammen perfekte, og jeg er bare ikke." mumlede jeg og ønskede han forstod.

"Du er perfekt! Hvorfor kan du ikke se det?" spurgte han. "Hvordan kan jeg få dig til at se at du er fuldstændig perfekt? Ikke engang perfekt kan beskrive dig, du er så meget mere." smilte han. "Det kan godt være at der er mega tynde modeller, men du er altså tynder end dem. Du er syg." sukkede han. Syg? Jeg var ikke syg! Jeg var tyk!

"Jeg er ikke syg, kun tyk." sagde jeg med en rystende stemme. Han rystede let på hovedet og lagde begge sine hænder på mine kinder. "Du er ikke tyk, kun perfekt." sagde han og kyssede mig på munden. Hans læber var så bløde og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Du smiler." fniste han i kysset.

"Jeg elsker dig så højt!" sagde han efter han havde trukket sig fra kysset. Hvis det stod til mig ville jeg have kysset ham i flere timer! "Det er helt ubeskriveligt så meget og højt jeg elsker dig!" sukkede han med et stort smil på læberne. Jeg pressede mine læber imod hans og nogle tåre fandt vej ned ad min kind. Ikke fordi jeg var ked af det. Fordi jeg var glad.

Jeg tog en til tår af min te og stilede den igen på bordet. Jeg lagde mit hoved på Nialls skulder og smilte. Det var så rart at være sammen med Niall. Altså sådan sammen, sammen. Hvis i forstår?

"Hvornår har du tænkt dig at pakke alt det der tøj ud du har taget med?" spurgte Niall stille. "Ved jeg ik'.." mumlede jeg og gabte. "Er du træt babe?" spurgte han og kiggede ned på mig. Jeg kiggede nikkende op på ham og fik øjenkontakt. Han smilte skævt og rejste sig. Han rakte en hånd ned til mig som jeg træt tog imod.

Jeg trådte ind ad døren og gik hurtigt hen til sengen. Jeg kastede mig ned i den og omfavnede den. Jeg kunne høre Niall fnise bag mig. "Hmpf." vrissede jeg og rejste mig fra sengen. Han smilte ret stort og var på randen til at grine. "Jeg er træt okay.." mumlede jeg. Han rystede let fnisende på hovedet og begav sig ud på badeværelset.

"Jeg ved ikke hvor mit tøj er så jeg låner lige en af dine t-shirts!" halvråbte jeg. "Okay!" råbte han tilbage. Han børstede vidst tænder for det lød ret handicappet da han svarede.

Jeg gik over til hans skab og tog bare den t-shirt der lå øverst. Det var hans 'MON - DAY' t-shirt. Jeg lukkede skabet igen og kastede t-shirten hen på sengen.

Jeg tog hurtigt mit elastik ud af håret, og fik mit hår til at se normalt ud igen. Jeg trak sweateren over mit hoved og tog mine bukser af.

Nialls synsvinkel

Jeg gik ud af døren og mit blik landede hurtigt på Carolina. Hun stod kun i undertøj, så man kunne tydeligt se hvor tynd hun var. Det var næsten helt skræmmende. Hendes knogler kunne tydeligt ses. Men samtidig så hun så skrøbelig ud. Som om hun nemt bare kunne knække. Som om hendes ben ville give op under hende.

Men som noget af det vigtigste. Jeg havde ret. Hun var syg. Anoreksi, bulimi, spiseforstyrelser. Det var nemt at se. Det var også nemt at se, at hun ikke ville overleve hvis hun blev ved, så jeg måtte jo gøre noget. Måske bare ikke nu, men imorgen kunne jeg jo snakke med hende om det.

"Klær den mig ikke eller?" spurgte Caro og fniste. "Øhh.. Jo! Den klær dig godt!" stammede jeg og kløede mig i nakken. Hun rystede på hovedet og smilte. Hvor jeg dog elskede det smil.

Hun lagde sig i sengen og jeg skyndte mig, at tage mine bukser og t-shirt af. Jeg hoppede ned i sengen og lagde mig under dynen. "Nu skal jeg til at dele min mega dejlige seng med dig.." mumlede jeg. "Vend dig til det!" fniste hun sødt og lagde sig ind til mig. Jeg lagde min arm om hende og plantede et kys på hendes mund. "Det tror jeg allerede jeg har." svarede jeg og kyssede hende igen på munden.

"Godnat Min Prinsesse." sagde jeg stille. "Godnat Min Prins!" fniste hun og gav mig et kys på kinden. Hun smilte genert til mig inden hun lukkede øjnene. Jeg lå og iagttog hende imens hun langsomt faldt i søvn. Da jeg kunne høre hendes dybe og beroligende åndedræt, lukkede jeg selv mine øjne i og faldt langsomt i søvn.

Hey my Loves!

Er så fucking glad for at være tilbage! Kunne græde. Helt seriøst. Blev endda nød til at sætte pause på min anden movella, for at jeg igen kunne skrive på den her! Nårh, ja, shit! Ihhhhhh! Det her er 3'ren! Er oppe at køre! Men det her er også den sidste:'( I serien! Bliver ved med at skrive...

Nå! Men jeg syntes jer der gider at læse videre på den her serie og simpelthen nogle skatte! Så dejligt! Elsker jer ekstremt! Og hvis i lige gider så smid lige et like, og sæt den på favoritteren! Tak skatte basser!

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...