The last time (3'ern af The forgotten memeries og The comeback)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2015
  • Status: Igang
3'ern af The forgotten memeries og The comeback. Carolina har sagt ja til at flytte til England sammen med Niall, hvor hun regner med at starte et nyt liv uden sin bedsteveninde Emely, som døde af kræft året inden. Caro er dog ikke forberedt på alle de modgange hun bliver taget imod af. Fx medierne, fans, hate osv. Kan Carolina holde til det? Begynder hun at cutte igen? Kan Niall nå et rede hende den her gang, enden det er forsent? Besøger hun sine forældre og Lukas igen? Kan hun undvære Emely? Går det så vidt at det også kommer det til at påvirke Niall? Og hvad sker der når hun begynder at huske ting igen? Sarah<3

15Likes
19Kommentarer
1245Visninger

3. 2


Carolinas synsvinkel

Mit hår blev sat op i en knold, og jeg var klar. Jeg gik hurtigt ud af værelset og ind i stuen. Jeg satte mig ned i sofaen og tændte for Tv'et. Kan i gætte hvad jeg så? Det tror jeg næppe. Okay, jeg vidste ikke engang selv hvad jeg så, men det virkede sjovt nok. Et eller andet hvor de rev huse ned og byggede nye til familier der havde gjort noget godt. Det var vidst en lille pige på nok 8, som havde haft kræft, men overvundet det og brugte alle sine lommepenge på bamser til de andre børn på kræftadelingen, selvom hendes familie ikke havde så mange penge. Så hun fortjente det.

En nøgle blev sat i døren og drejet. Det måtte være Niall. "Hej!" halvråbte jeg igennem huset. "Hey babe!" råbte han tilbage og kom lidt efter ind i stuen. "Så var det et sjovt møde?" spurgte jeg og han kastede sig hurtigt ned i sofaen ved siden af mig. "Jeg ved ikke om man kan kalde det sjovt, men det var da fint." svarede han og trak på skuldrene. Han fik hurtigt lagt sin arm om mig, så jeg følte mig helt tryg. "Nårh ja, jeg spurgte drengene om de kunne komme i aften og det kunne de alle." smilte han og plantede et kys på min kind. "Og filmen?" spurgte jeg. "Den ville Liam købe på vej hjem, han bor tæt på en butik."sagde han hurtigt og rejste sig. "Jeg går lige ind og tar' et bad og skifter." sagde han og gav mig et blidt kys på munden.

"Omg, han dræber hende nu!" mumlede jeg og lavede store øjne. Mine ben blev trukket længere op, og jeg gemte mit ansigt deri. "Shit." mumlede jeg og kiggede i et sekund. "Bøh!" råbte Niall bag mig og tog fat om mine skuldre. "ARHH!" skreg jeg og vendte mig om. "Niall!?" sagde jeg og trak vejret hurtigt. "D-du! Du skulle have set d-dig s-selv!" skraldgrinede han. "Det var ikke sjovt Niall!" vrissede jeg. "Det må du altså undskylde." sagde han og tog en dyb indånding.

"Okay, lad os så tale om aftensmaden." sagde jeg og ventede spændt på at han ville svare. "Nandos." sagde han kort og trak på skuldrene. Selvfølgelig Nandos. Det er jo sådan set Niall Horan vi snakker om her. "Surprice!" sagde jeg og smilte stort. "Den kunne du ikke regne ud hva'?" spurgte han og grinte kort. "Næ.." svarede jeg og rystede på hovedet. "Det kunne jeg ikke." "Det tænkte jeg nok, jeg har jo en hjerne." smilte han og prikkede sig selv på siden af hovedet.

"Ved du egentlig hvad de andre skal have?" spurgte jeg hurtigt om inden Niall ringede. "Yup, jeg har skrevet det ned på noter." blinkede til mig. "Det har du jo helt styr på! Så jeg går bare ind i stuen og venter." sagde jeg og skyndte mig ud af køkkenet. 'DING-DONG!' kunne jeg høre dørklokken sige. Jeg kiggede hurtigt ned på min mobil. 17:28. Lige til tiden. Eller næsten, de burde først komme om 2 minutter!

"Hej!" sagde Eleanor da jeg åbnede døren. "Heiii!" sagde jeg og gav hende et kram. "Hvad så med mig?" spurgte Louis og lavede sadface. "Selvfølgelig skal du også have et kram." fniste jeg og gav ham et kram. "Jeg har bare glædet mig ekstremt meget til iaften, det bliver så hyggeligt!" smilte El og tog sit overtøj af. "Hun flippede også ud da jeg fortalte hende det." sukkede Louis på en dramatisk måde. "Jeg flippede ikke, jeg blev bare meget glad!" sagde hun og begyndte at gå ind i stuen. "Niall!" råbte hun. "Hej!" svarede han ved også at råbe hvilket fik mig og Louis til at grine.

'DING-DONG!' sagde dørklokken kun lidt efter El og Louis kom. "Jeg åbner!" sagde Niall hurtigt og rejste sig. Jeg kunne høre da han gik ned af gangen, og derefter åbne døren. "Hey Harry!" grinte han. Så det var Harry der kom. Fantastisk. Ikke fordi jeg ikke kunne lide Harry efter han var mig utro, men den der dårlige følelse af kæreste sorger var der dog stadigvæk.

"Hej søde." sagde Sophia og trak mig ind i et kram. Og jeg gengældte selvfølgelig krammet. Vi trak os og jeg gav Liam et kram. "Jeg har forresten en gave til dig." sagde Liam og gav mig en lille pose. "Det er bare filmen." smilte han og blinkede til mig. Han havde sikkert set mit undrende ansigtsudtryk. "Nårhh! Og tak, fordi du gad at købe den." sagde jeg og grinte kort. "Så lidt." sagde han og sendte mig et smil.

"I må undskylde vi kom forsent, men Zayn var altså mega langsom." grinte Perrie. "Det har vi andre jo vendet os til." sagde Louis med store øjne og pustede ud. Lidt ligesom en hest. Ej okay, det var mærkeligt. Men det var sådan det lød. Som en hest. Og så begyndte Niall at grine. Også lidt ligesom en hest.

UNDSKYLD SÅ MEGET, for det korte kapitel og fordi der er gået så lang tid siden jeg sidst udgav et kapitel... Og nu tænker i sikkert at jeg kommer med en eller anden dårlig undskyldning, men jeg har faktisk en god en! Det er nok ikke alle der kommer til at forstå det, nok fordi de ikke selv har oplevet det. Nå, men grunden er at jeg har haft en virkelig irriterende skrive blokering (er det ikke det det hedder?) , men det har været forfærdeligt, især når jeg havde SÅ meget lyst til at skrive.

Og forresten, resten af kapitlet kommer senere. Altså det her er kun halvdelen eftersom jeg ikke ville have jer til at vente i så lang tid, men tak!

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...