The last time (3'ern af The forgotten memeries og The comeback)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2015
  • Status: Igang
3'ern af The forgotten memeries og The comeback. Carolina har sagt ja til at flytte til England sammen med Niall, hvor hun regner med at starte et nyt liv uden sin bedsteveninde Emely, som døde af kræft året inden. Caro er dog ikke forberedt på alle de modgange hun bliver taget imod af. Fx medierne, fans, hate osv. Kan Carolina holde til det? Begynder hun at cutte igen? Kan Niall nå et rede hende den her gang, enden det er forsent? Besøger hun sine forældre og Lukas igen? Kan hun undvære Emely? Går det så vidt at det også kommer det til at påvirke Niall? Og hvad sker der når hun begynder at huske ting igen? Sarah<3

15Likes
19Kommentarer
1241Visninger

2. 1

Carolinas synsvinkel

Jeg åbnede langsomt mine øjne op, og så direkte på Niall. Han sov stadigvæk. Det var sødt sådan som hans hår var uglet, og hans mund var let åben. Jeg fniste kort inden jeg vred mig ud af hans greb. Mine fødder landede på gulvet og jeg bevægede mig hen imod døren.

Jeg sad og stalkede alt der skete på Nialls Ipad. Og det vil sige at jeg kom til at pille lidt ved hans ting. Jeg brugte alle hans penge eller diamanter i hans spil, lavede lidt om på hans profiler rundt omkring. Det vil sige Twitter, Facebook, Instagram, Snapchat. Det var vidst det? Idk.

"Godmorgen." hørte jeg Nialls hæse morgenstemme sige bag mig. "Godmorgen!" sagde og smilte et stort, falsk smil. Jeg prøvede at gemme Ipaden bag mig, men det lagde Niall vidst mærke til. Ups.

"Hvad laver du med min Ipad?" spurgte han og lagde armene over kors. "Ikke noget!" svarede jeg hurtigt. "Din lille tyv!" snappede han og grinte. "Hvad skal vi lave idag?" spurgte jeg hurtigt. Fuck du er klog Carolina! Emneskifter!

"Fra klokken 2-3 skal jeg snakke med drengene og management, om turneen næste år, ellers så ved jeg det ikke rigtig." sagde han og satte sig ned ved siden af mig. Hans arm blev hurtigt lagt om mig, og han plantede et kys på min kind. Jeg lagde smilende mit hoved ned på hans skulder. "Så kan de jo være at jeg skal pakke alt mit tøj ud imens du er væk." sukkede jeg. "Mmm.." mumlede han og gabte.

"Tak for morgenmad!" sagde jeg hurtigt og stillede min tallerken over til vasken. "Du vasker op idag." smilte jeg og begav mig ud af køkkenet. Efter jeg havde gået forbi stuen drejede jeg om hjørnet og ind på toilettet. Døren blev hurtigt låst og jeg stillede mig på vægten. Jeg ventede spændt på at det lille tal ville vise sig. 40,2.

"Wow.." mumlede jeg glad. Måske skulle jeg bare komme op med morgenmaden, og så ville jeg veje 40!? Omfg!

Jeg satte mig på hug foran toilettet og pressede på min mave. Jeg kunne mærke kvalmen og kort efter kom det hele op. Jeg hostede kort og rejste mig fra gulvet. Der blev skyldet ud og jeg børstede hurtigt tænder. Det afgørende øjeblik! Jeg stillede mig igen på vægten og ventede.

40,0. Omfg! Yes! Ej hvor vildt, jeg vejer endelig 40! Ihhhh! Jeg smilte som en idiot da jeg hurtigt gik ind i stuen, hvor Niall nu sad. "Hvorfor så glad?" fniste han. "Ikke noget, hvad ser vi?" spurgte jeg og satte mig ned ved siden af ham. "Det ved jeg faktisk ikke, jeg tændte bare og prøvede at følge med." smilte han og trak på skuldrene.

Jeg pressede smilene mine læber imod hans, hvilket hurtigt fik ham til at smile. Jeg trak mig og lagde armene om ham. "Har du tager stoffer eller hvad? Lykkepiller?" grinte han. "Nej sku' da!" svarede jeg og slog ham blidt på armen. "Man ved jo aldrig.." sagde han og trak på skuldrene. Selvfølgelig havde jeg ikke taget stoffer! Heller ikke lykkepiller. Der er noget galt med den dreng. Men det er ligegyldigt jeg vejer 40,0! Ihhh!

"Nå, men Niall!" sagde jeg alvorligt. Han nikkede langsomt og rynkede brynene. "Du kan godt huske da vi var inde og se 'The fault in our stars' ikke?" spurgte jeg og han nikkede igen. "Og du spiste alle popkornene, så du skyldte mig noget." forsatte jeg. Han nikkede igen, igen, igen. Wow han nikker meget idag!?

"Så jeg har tænkt mig at bruge det 'ønske' eller hvad man kalder det, du skylder mig jo noget." sagde jeg og smilte lusket. "Og hvad har du så tænkt på?" spurgte han. "Vi skal købe 'The fault in our stars' og en masse Ben & Jerrys til iaften og så holder vi pyjamas party, hvor vi invitere drengene og pigerne!" hvinede jeg. "De skal selvfølgelig også sove her, ellers er det ikke et pyjamasparty." forklarede jeg.

"Okay! Men husk at jeg skal til møde klokken 2, så vi kan lige nå at købe ind inden, og så kan jeg spørge dem til mødet." smilte han. "Okay! Jeg tager lige et bad og så køre vi ned og køber IS!" hvinede jeg. "Skynd dig lidt ikke, husk nu jeg skal til møde." sukkede Niall. "Siden hvornår er du blevet så ambitiøs?" spurgte jeg. "Siden 2010." sagde han hurtigt. "Aha!" sagde jeg og rejste mig. "Så går jeg bare i bad nu!" Sukkede jeg og gik.

Jeg steg ud af bilen og det samme gjorde Niall. Jeg stod kort og ventede på ham inden han kom og tog min hånd. "Så vi skal bare købe is eller?" spurgte han. "Altså vi skal da også købe sodavand, slik, chips og mere is." fniste jeg. "Det er sku' da dyrt at have dig som kæres.." "OMFG! DET ER NIALL FUCKING HORAN!" skreg en skinger stemme ved siden af os. Jeg kiggede forskrækket til siden og så tre piger løbe skrigende hen imod os. "Shit.." mumlede jeg lavt.

"Hej piger." smilte Niall og blev overfaldt af kram. "Omg, må vi få et billed og en autograf!?" hvinede den ene. "Ja selvfølgelig." grinte Niall. "Omg han griner!" skreg den anden. Jeg sendte ham et 'Hvad-fuck-er-der-galt-med-de-piger?!' blik, og han trak hurtigt på skuldrene og smilte.

"Hey, babe kan du ikke tage et billed for os?" spurgte Niall og rakte mig pigens iphone. Det var en 6'er i guld, ret fed. "Jo selvfølgelig!" smilte jeg og tog imod den. De stillede sig på hver deres side af Niall, og han havde sine arme om deres skuldre. "Smiiiil!" sagde jeg og tog et par billeder.

Pigerne havde takket og gik igen. "De var da søde." mumlede jeg og tog Nialls hånd. "Mmm." svarede han hurtigt og vi gik sammen ind i supermarket. Jeg tog hurtigt en kurv ved indgangen da vi gik forbi. "Lad os starte med chipsene, vi skal have Sour cream & onion, BBQ, Havsalt, Original og skruer!" sagde jeg og blev helt sulten. "Kun?" spurgte Niall og lavede store øjne. "Niall husk nu vi også skal have andre ting." sukkede jeg smilende. Den dreng kan jo spise en hel bondegård!

Mig og Niall havde endelig fået købt ind efter ret lang tid, fordi en hvis person, og jeg nævner ingen navne (Niall..), ikke kunne vælge imellem lakrids med salt og uden. Så det endte med at vi købte begge. Men hvem elsker ikke lakrids. Okay jeg kender nogle som ikke kan lide lakrids, men det er ligegyldigt.

Nialls synsvinkel

Jeg vendte mig om og kiggede efter Carolina. Hun stod stadigvæk i døren og smilte. "Gå nu indenfor, du bliver syg!" grinte jeg. Hun rystede på hovedet og jeg gik videre. Jeg satte mig ind i bilen og kiggede igen op på Caro. "Hvis du ikke snart går indenfor får du Ebola!" truede jeg hende og smilte skævt. Hun sendte mig et slags 'Omfg-det-mener-du-bare-ikke!' blik. Bagefter sendte hun et luftkys og gik så indenfor.

Jeg startede bilen og begyndte ar køre. Radioen blev hurtigt tændt, og jeg begyndte at synge med på 'Uptown funk'. Den sang var altså mega god! Jeg elsker den.

Liam og Harry var allerede kommet, så nu ventede vi bare på Zayn og Louis. De kommer sku' da også altid forsent. Nederen. Hvis jeg selv skulle sige det.

"Liam?" Spurgte jeg og fik at hurtigt nik tilbage fra Liam. "Hvad?" Spurgte han. "Jeg er altså bekymret for Carolina." Startede jeg. Måske var det ikke det rigtige valg at sige det til Liam? "Hvorfor er der sket noget?" Mumlede han. "Jeg tror altså at hun har øhh, a-anor-reksi." Stammede jeg.

"Niall det her er noget alvorligt noget vi snakker om, og du lyver ikke bare?" Spurgte han. "Nej! Slet ikke. Jeg er bare bekymret for hende, hun bliver tyndere og tyndere hele tiden. Hun spiser intet og her den anden dag så jeg hende kaste op, og bagefter havde hun det fint? Ikke noget med at hun havde hovedpine eller var syg på nogen måde." Sukkede jeg.

Og Liam havde jo ret. Det her er alvorligt. Men hvad skulle jeg gøre? Jeg skulle jo også snakke med hende idag, men drengene ville jo komme idag sammen med pigerne? Så ville jeg jo ikke have tid?

"Liam hvad skal jeg gøre?" spurgte jeg om med en rystende stemme. "Snak med hende og tag hende med til lægen." sagde han alvorligt. "Der var faktisk noget jeg skulle spørge jer om." mumlede jeg. "Mmm?" spurgte han. "Det var bare om i ville med til en slags pyjamasparty hjemme hos os, sammen med El, Soph og Perrie?" spurgte jeg. "I aften." tilføjede jeg lige.

"Det kan jeg godt." sagde Harry og trak på skuldrene. "Også os." smilte Liam. "Så kan jeg måske få Soph til at snakke med hende, det ved jeg ikke." skyndte Liam sig at sige. Jeg nikkede uroligt og sank den klump der havde samlet sig i min hals. Så håber jeg Sophia kan få Carolina til at spise normalt igen, ellers ved jeg ikke om det her ender godt.

Godt nytår!

Så kom der endelig et kapitel! Og i må virkelig undskylde at der er gået så lang tid, det var bare sådan at der kom en eller anden fucked op person som er i min familie fra Portogal, så han skulle være der julen over og samtidig skulle vi (Mig og min familie) noget hele ferien hvor vi så endte det af med at holde nytårs galla. Så det må i undskylde, men jeg lover at publicere flere kapitler og oftere nu.

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...