The Outsider | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Færdig
Har du nogensinde prøvet af blive, drillet, føle dig udenfor, føle dig anderledes? Det har jeg og det føler jeg stadig. Paige Ryan, føler sig udenfor hele tiden, men hvorfor? Hun tager på lejrtur med hendes College, ude i naturen. På turen sker der noget, som hun aldrig havde troet ville ske, og hele hendes verden bliver vendt på hoved. 5 drenge, 1 outsider pige, hvad det betyder? Det må du læse.

209Likes
174Kommentarer
13507Visninger
AA

9. Kapitel 9 | Right Here Right Now

The Outsider

 

Kapitel 9 | Right Here Right Now:

 

* Paige's POV.

 

Can you imagine what would happen if we could have any dream

I wish this moment was ours to own it

And that it would think never leave.

 

Right here, right now

I'm lookin' at you

And my heart LOVES the view

Cause you mean everything.

 

* * *

 

Det er blevet aften, på dag 2. Vi alle sidder rundt om bålet, på nær mig. Jeg kunne ikke håndtere synet af Niall og Ella, som sidder og fletter fingre og slet ikke Liam og Veronica, som gør fuldkommen det samme. Så jeg skred.

 

Jeg er gået hen til den p-plads, hvor vi blev efterladt. Jeg har lagt mig ned på grusset, hvor mine øjne er lukket. Mine tanker er kun på Niall. Noglegange ville jeg ønske jeg kunne spole tilbage i tiden, og gøre det om.

 

”Paige?”, lyder en irske accent og mine øjne bliver slået op, med et sæt. Nialls ansigt, dukke frem i mørket og mit hjerte slår et ekstra slag. Jeg sænket mit hoved, for at undgå øjenkontakt. Jeg ved, at hvis mine øjne mødes med hans store, skinnede blå, så vil jeg forsvinde væk, fra virkeligheden, som faktisk ville være rart.

 

Vi begge sidder op og stirre ud i mørket. Der er ingen stjerner på himlen, kun grå skyer, som gør det endnu mørkere.

 

”Tænkt hvis drømme blev til virkelighed”, siger jeg og kaster en småsten hen ad grusset. Han rykker en tand tættere på mig, og jeg kan mærke sommerfugle i maven? Hvad foregår der!

 

”Hvad er din drøm?”, svare han og vores blikke mødes for første gang i aften. Jeg bryder ikke blikket, men forsvinder. Og lige pludselig tør jeg ham fortælle, om alt det jeg har på hjertet.

 

”At tiden stoppet. At der ikke var noget i morgen, eller var noget i går, men kun nu og her. At alle fejltagelser blev slettet, og man kunne starte på en frisk, fordi der ingen i går var. Eller man ikke skulle være bange for at lave fejl, fordi der ingen i morgen er”, svare jeg og holder blikket. Jeg kan se han forstår mig, nok som den eneste.

 

”Det er menneskeligt at fejle og det er en del af i går og i morgen, at komme videre for de eller den fejltagelse”, svare han og sender mig hans store blå øjne. Og de ord, den sætning, rammer plet. Han har ret. Det er umuligt at spole tilbage i tiden, eller at stoppe tiden. Det er menneskeligt umuligt, at lade være med at fejle. Han har ret, men det har han altid.

 

”Vil du vide hvad jeg drømmer om?”, svare han og rykker helt tæt på mig. Jeg kan mærke hans lår mod mit, hans arm mod min og hans sideben mod mit, og med det samme mærker jeg en varme følelse.

 

”Jeg drømmer om at min drømmepige, vil indse at jeg er hendes drømmefyr. Jeg drømmer om at kunne fortælle hende, hvorfor jeg valgte, det valg som jeg har gjort”, svare han og jeg kan mærke hans læber mod mine. Jeg trækker mig ikke, men giver i stedet efter. Hans bløde læber, mødes flere gange med mine smalle læber og ingen af os trækker os.

 

I et kort sekund føles det som om, at vi er tilbage i tiden. Så måske er det muligt, bare på en anden måde... 

 

”Paige.. jeg valgte dette college fordi jeg vidste du skulle starte her...”. Mit hjerte stopper og jeg ved ingenting mere, eller hvad jeg skal svare! Jeg er lost. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...