The Outsider | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Færdig
Har du nogensinde prøvet af blive, drillet, føle dig udenfor, føle dig anderledes? Det har jeg og det føler jeg stadig. Paige Ryan, føler sig udenfor hele tiden, men hvorfor? Hun tager på lejrtur med hendes College, ude i naturen. På turen sker der noget, som hun aldrig havde troet ville ske, og hele hendes verden bliver vendt på hoved. 5 drenge, 1 outsider pige, hvad det betyder? Det må du læse.

209Likes
174Kommentarer
13507Visninger
AA

6. Kapitel 6 | Awkward

The Outsider

 

Kapitel 6 | Awkward:

 

* Paige's POV.

 

Jeg har ikke set dem i et stykke tid.

Du har været god, mere travlt end nogensinde .

 

Den sidste gang du så mig,

brændte vores minder stadig i bagsiden af dit sind.

Du gav mig roser, og jeg forlod dem der for at dø.

 

Så dette er mig som sluger min stolthed,

stående foran dig, siger undskyld.

 

Det viser sig, frihed er ikke noget, men savner dig

Ønsker jeg havde indset, hvad jeg havde, da du var min.

 

Jeg går tilbage til december, vende rundt og gøre det okay.

Jeg går tilbage til december hele tiden.

 

Da din fødselsdag gik, og jeg ikke ringet,

så tænkte jeg på sommer, alle de smukke gange, jeg så dig til at grine fra passagersiden.

Og indså jeg elskede dig i efteråret,

Og så kom kulden, de mørke dage.

Når frygten krøb ind i mit sind,

Du gav mig al din kærlighed, og alt hvad jeg gav dig var et farvel.

 

Jeg savner din hud, dit søde smil.

Og hvordan du holdt mig i dine arme, en September aften.

Den første gang, du nogensinde har set mig græde.

Måske er det ønsketænkning.

Men hvis vi elskede igen, jeg sværger jeg ville elske dig lige.

Jeg vil gå tilbage i tiden og ændre det, men jeg kan ikke

Så hvis kæden er på din dør, jeg forstår.

 

Det viser sig, frihed er ikke noget, men savner dig

Ønsker jeg havde indset, hvad jeg havde, da du var min.

 

* * *

 

Jeg går bagerst i flokken. Veronica, Ella og Liam går forrest, hvor Zayn og Harry går lige i hælene på dem. Jeg sakker bagud, ikke fordi jeg er langsom. Men fordi jeg ved, hvad jeg har i møde. Min ex-kæreste, Niall som jeg sagde farvel til, og han blev ikke glad. Nok ikke på grund af skuffelsen, over at blive efterladt. Men den måde jeg sagde farvel, og min handling inden det.

Jeg kan kun sige en ting, til det, Jeg fortyder det og jeg vil gøre alt for at lave det om, men det kan jeg ikke.

 

Vi kommer frem til en stor åbning, hvor træerne har spredt sig til hver sin sidde. Jeg kan høre vandfaldet, forud. Nu nærmere vi går nu høje bliver vandet og nu mere kan jeg se. Stedet ligner en lille lejrskole. Der er tre hytter, som er spredt ud i en trekant, hvor i midten er der placeret et bål, som allerede står i flammer.

 

”Det var i længe om!”; udbryder en maskulin stemme, med den charmerende irske accent, som jeg stadig bliver helt blød i knæene, at høre. Men samtidig nervøs. Hans stemme er blevet mere dyb, og meget mere sexet. Vent! Hvad er det jeg siger? Jeg ryster på hoved og køre forvirret min hånd igennem mit hår.

 

”Lad mig gætte ham kender du også?”, hvisker Harry og jeg kan høre latteren i hans stemme.

 

”Lidt for godt”, svare jeg og sænker mit hoved. Jeg kan høre Harrys fodtrin som bevæger sig væk fra mig. Jeg kigger hurtigt op, og ser alle, undtagen mig, selvfølgelig, sidder omkring bålet.

 

Paige, nu tager du dig sammen! Han kan umuligt stadig være sur på dig! Jeg tager et skridt hen imod ham. Han er helt sikker stadig sur på mig. Jeg stopper op. Tag dig sammen! Du kan godt! Jeg tager de sidste skridt hen imod ham, og for første gang mødes vores blikke og jeg forsvinder ind i hans store, skinnede, blå øjne og alle minderne dukker op, igen. Fra december til sommer, fra sommer tilbage til december.

 

”Hej Niall”, mumler jeg af nervøsitet. Jeg sætter mig ned ved siden af ham. Ikke fordi jeg vil, det vil jeg, men også fordi det var det eneste sted, der var plads til min store røv.

 

En akavet stemning er blandt os. Ikke de andre, kun Niall og jeg. Jeg føler mig virkelig dårlig tilpas, på grund af stemningen. Så jeg fokusere på Liams og Veronicas samtale, som jeg er lige ved at brække mig over. Hvordan kan han flirte med... hende?.. Jeg får kvalme.

Jeg er ikke jaloux, men hvad er jeg så? Irriteret på ham, over at han vil flirte med sådan en heks.

 

”Jeg vil gå ud og finde noget vi kan spise”, siger Zayn og rejser sig op.

 

”Jeg går med”, svare Ella og går i hælene på Zayn. Liam og Veronica er forsvundet ind i en af hytterne og jeg ønsker ikke at vide hvad de fortager derinde, især fordi Harry også er derinde, så hvad kan gå galt? Mange ting. Vi taler om Harry, pigernes ven og Liam, som vil følge efter 2.G'erne Harry Styles.

 

Og her sidder vi så. Kun Niall og jeg. Helt efterladt, i en akavet stemning, indtil han bryder den. Selv om en del af mig, vil ønske han ikke gjorde. For hans handling, kan gøre det endnu mere akavet.

 

”Hør Paige, jeg er ked af at jeg overregeret dengang, jeg vidste bare ikke hvordan jeg ellers skulle regere”, hvisker han og jeg kan mærke hans ben tæt på mine og jeg kan mærke en varm følelse som spreder sig i min krop.

 

”Jeg er virkelig ked af det, det hele”.

 

”Paige jeg..”.

 

”Hey Paige”, afbryder Harry vores samtale, med et kæmpe råb. Han står henne ved hytten, med et smørret smil.

 

”Kom smukke!”, udbryder han og hans smil bliver kun større og mere lusket. Jeg kigger over på Niall, som har rejst sig og er på vej hen til den anden hytte, som ligger i den anden retning, af hvor Harry står.

 

Hvad for en retning skal jeg vælge? Jeg ved Niall vil sige noget til mig, men det vil Harry også?..   

 

 

Undskyld for ingen opdateringer i går, men havde det overhoved ikke særlig godt! 

Tak for de 50+likes det er for viiiiiildt!!! Tak <3

 

Ps. Har i hørt Fireproof, elsker den allerede! <3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...