The Outsider | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Færdig
Har du nogensinde prøvet af blive, drillet, føle dig udenfor, føle dig anderledes? Det har jeg og det føler jeg stadig. Paige Ryan, føler sig udenfor hele tiden, men hvorfor? Hun tager på lejrtur med hendes College, ude i naturen. På turen sker der noget, som hun aldrig havde troet ville ske, og hele hendes verden bliver vendt på hoved. 5 drenge, 1 outsider pige, hvad det betyder? Det må du læse.

209Likes
174Kommentarer
13530Visninger
AA

5. Kapitel 5 | Hello, Again

The Outsider

 

Kapitel 5 | Hello, Again:

 

* Paige's POV.

 

Vi tager den lange vej hjem.

Den lange vej hjem.

 

Tag mig tilbage til midten af ingenting.

Tilbage til det sted, kun du og jeg deler.

Kan du huske alle minderne?

 

Så vi tager den lange vej hjem, fordi jeg vil ikke spilde min tid alene.

Jeg ønsker at gå tabt og køre for evigt med dig.

Tale om ingenting, kun dig og mig.

 

 

Nu er vi sidder fast i midten af ingenting.

Du ved, at vi tog vores tid at komme dertil.

 

Vi tager den lange vej hjem.

Den lange vej hjem.

 

* * *

 

Mit blik er fokuseret på markerne, som vi placere. Vi har nu siddet i busserne, i 3 timer. Min røv sover og jeg kan ikke side stille, da jeg skal tisse. Med andre ord, min blære er lige ved at springe!

Ella sidder med Veronica på de føreste sæder, imens jeg sider helt alene bagerst. Forever alone, kan jeg høre nogle hviske og jeg ved det er om mig.

 

”I får 10 minutters tisse pause, inden vi forsætter”, siger Mr. James da bussen holder inde på en p-plads, som kun består af grys, flere træer og natur, og et lille toilet, som jeg ville sige slet ikke var et toilet, men en spand i et hul. Men jeg skal virkelig tisse.

 

Jeg kigger mig over venstre skulder og ser en masse træer som er placeret tæt på hinanden. Min chance. Jeg går bag i træerne, trækker mine bukser ned. Jeg kan høre en motor som bliver sat i gang, men lægger lyden væk i min baghoved.

 

Da jeg træder tilbage til pladsen, er der ingen. Nu kan man sige jeg er forever alone! Jeg drejer forvirret og panik slagen, rundt om mig selv. Der er ingen busser, hellere ikke 2 eller 3'g busser.

Jeg er virkelig på skideren! Lost. Jeg ved ikke hvor jeg er, eller hvad jeg skal stille op. Jeg har ingen mobil med, fordi dem indsamlede lærerne. Der er ingen butikker eller tanke, tæt på. Så hvad fanden skal jeg gøre?!

 

”Paige!”, udbryder en stemme med en britisk accent, som jeg har haft lidt for mange skænderier med. Louis.

 

”Hvad laver..”. Vi begge stiller det samme spørgsmål.

 

”Vi skulle pis ude bag træerne, og da vi kiggede tilbage var alle busserne kørt”, siger han og kigger sig over skulderen.

 

”Vent, vi?”, svare jeg og hæver mit højre øjenbryn, i fortvivlelse.

 

”Ja? Vi. 6 af mine venner”, svare han og vender mig ryggen og går målrettet hen til toilettet. Jeg følger efter. Det er stadig ikke gået op for mig, at vi ren faktisk er blevet efterladt ude i ingenting.

 

Vi stopper op bag i toilettet. Jeg sluger en klump, ved synet af Veronica. Hvorfor hende? Jeg kigger mig til venstre, hvor Ella står, med våde øjne hvor tårerne løber ned ad hendes kinder. Det var to ud 6, hvor er de andre?...

 

”Hey Louis vi har fundet en sti, der går gennem skoven”, udbryder en ukendt stemme, men som jeg alligevel synes jeg har hørt før.

 

”Vi kommer”, råber Louis tilbage og skynder sig ned til dem. Han løber fra os piger, det er nok en af grundene til han er på fodbold holdet, og jeg ikke er. Jeg hader at løbe!

 

Vi ankommer hen til en skygge. Jeg kigger op og taber mælet. Jeg kan ikke tro mine egne øjne! Det er umuligt!

 

”Paige?”, lyder hans stemme og et smil breder sig ud på mine læber, ved synet af ham.

 

”Zayn?”, udbryder jeg og springer op i hans arme. Et stort smil breder sig ud over hans læber. Jeg giver ham elevator blikket. Han ser hel anderledes ud, ind sidst da jeg så ham, nemlig i sjette klasse. Hans hår er kortere, han har fået lidt skæg og hans arme er der placeret tatoveringer, som jeg kigger nøje på. Jeg er fascineret af tatoveringer.

 

”Wow, du har tatoveringer!”, udbryder vi begge på samme tid. Jeg kigger ned ad mine egne arme, og nikker. En latter lyder fra os begge.

 

”Hvis i er færdige med jeres lille taber reunion, kan vi så forsætte?”, udbryder Veronica. Det overrasker mig ikke, jaloux når det ikke er hende som får fyrenes opmærksomhed.

 

”Hold kæft Veronica, vær sød mod Paige”, råber endnu en mandig stemme med den charmere britiske accent. Men hvor kender han mit navn frem.

Hans skygger træder frem og mine øjne lyser op, som et juletræ!

 

”Selvfølgelig er det dig Harry!”, svare jeg og en latter lyder fra os begge.

 

”Wow, du er kun blevet kønnere siden anden klasse”, svare han og hiver mig ind i en varmt knus, hvor han giver mig et blidt kys på kinden. Mine kinder bliver varme, og jeg er bange for jeg rødmer. Mit blik bliver kørt over på Veronica, som ruller med hendes øjne.

 

” Og du har brugt alle dine penge på tatoveringer”, griner jeg og han ler med. Hans arme er dækket af tatoveringer og hans hvide T-shirt som er gennemsigtigt, gør tatoveringerne på hans overkrop, synlige og jeg må indrømme, jeg nyder synet.

 

”Kommer i eller hvad?”, udbryder en stemme som jeg kender alt for godt. Nemlig Liams.

 

”Hvad fanden, er du også blevet glemt herude?”, siger han og giver mig et kram. Jeg nikker og kigger over på Ella, som stadig er hel begravet i gråd.

 

”Hvorfra kender du Louis og alle de andre?”, hvisker jeg imens vi gå bag i de andre.

 

”Han går på fodbold holdet, sammen med Zayn, Harry og Niall også mig”, hvisker han tilbage og sender mig et kærligt smil, men jeg er frosset fast til jorden. Jeg står helt stille og kan ikke bevæge mig.

 

Niall? Er Niall her også? Først Zayn, så Harry, Liam, Louis og ikke mindst Veronica og nu Niall? Skal alle fra min fortid bare dukke op?

 

Jeg har ikke snakkede med Niall, siden vi slog op fordi jeg skulle flytte til London. Så tanken om jeg kan møde ham igen, hvert øjeblik, skræmmer mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...