The Outsider | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Færdig
Har du nogensinde prøvet af blive, drillet, føle dig udenfor, føle dig anderledes? Det har jeg og det føler jeg stadig. Paige Ryan, føler sig udenfor hele tiden, men hvorfor? Hun tager på lejrtur med hendes College, ude i naturen. På turen sker der noget, som hun aldrig havde troet ville ske, og hele hendes verden bliver vendt på hoved. 5 drenge, 1 outsider pige, hvad det betyder? Det må du læse.

209Likes
174Kommentarer
13504Visninger
AA

4. Kapitel 4 | The Trip

The Outsider

 

Kapitel 4 | The Trip:

 

* Ukendt POV.

 

Jeg har ventet, alt for længe dette tidspunkt,

for endelig at sige det.

Men nu kan jeg se dit hjerte er blevet taget,

Og intet kunne være værre.

 

Jeg elskede dig først, Havde mine chancer.

Kunne have været, hvor han står, det er, hvad der gør mest ondt.

 

Jeg har aldrig forstået, hvad kærlighed virkelig var.

Men jeg følte, det for første gang, jeg kiggede i dine øjne.

 

Første berøring.

Første kys.

Første pige, der får mig til at føle som dette.

Hjertesorg, det dræber mig.

Jeg elskede dig først - hvorfor kan du ikke se?

 

Men nu kan jeg se dit hjerte er blevet taget,

Og intet kunne være værre.

 

Jeg elskede dig først.

 

* * *

 

* Paige's POV.

 

Jeg kan slet ikke fatte sig har været i Seattle, i tre dage. Det føltes som i går, at min far satte mig af, så jeg kunne begynde på en frisk, væk fra fortid, som indtil videre kun er dukket op, igen.

Veronica, som selvfølgelig er en af de populæreste, så det har jo ikke forandret sig. Og Liam er startet? Sidst jeg så ham, vidste jeg vi var bedstevenner, men nu fornemmer jeg noget andet, fra hans side, eller er det bare mig.

 

”Vi ses til morgensamlingen”, siger Ella inden hun træder ud fra værelset. Jeg var lige ved at spørger hende om, vi skulle føles, men tanken om et nederlag, holdte mig tilbage.

 

Klokken er 7:45 om morgen og jeg må indrømme, jeg stadig ikke er blevet vænt til, at stå så tidligt op, endnu. Jeg er bare ikke morgenmenneske. Hvis det stod til mig, så ville jeg blive liggende i min seng, hele dagen. Spise alt det udsunde som muligt, nok mest Nutella mader.

 

Mit blik falder ned ad mig selv, i spejlet. Jeg drejer en omgang rundt om mig selv. Jeg kan ikke have dette på. Jeg hopper ud af min nederdel, som alle de andre piger har, og hopper i stedet i, mine sædvanlige og behagelige jeans. Hvis jeg skal være ærlig, så ligner jeg en 4 ud af en tier.

 

Jeg kommer ned til morgensamlingen. Jeg får hurtigt øje på Ella, hun ser mig, men kalder mig ikke hen. Jeg kan se Veronica hvisker noget til hende, og smilet fra Ellas læber forsvinder. Hvis jeg ikke har sagt det før, så siger jeg det igen. Jeg hader Veronica!

 

Mit blik glider hen på Louis, som sidder ved siden af en mørkt håret fyr, med fyldig og lidt krøllet hår. Jeg kan ikke se hans ansigt, da han sidder med ryggen til mig, men alligevel ser han bekendt ud. Kender jeg ham?

Jeg lægger tanken væk, Mr. James træder frem.

 

”Velkommen til alle de nye elever. Som anden og tredje år studerende allerede ved, så har vi vores årlige introtur, som vi selvfølgelige også skal på i år. Det er i 1 uge”. Mine øjne bliver store og jeg ryster kun på hoved.

 

”Introturen foregår ude i en skov, 5 timer væk herfra, og vi skal køre med bus hele vejen. I har en time til at pakke, så skynd jer op på jeres værelser også ses vi om en time, hvor vi tager afsted”, forsætter han og afslutter. Stressen fra alle mennesker, får mig til at blive væltede rundt i lokalet. Først til den ene side, så til den anden.

 

Tanken om at bo i en skov, i en hel uge, skræmmer mig ikke. Men jeg hader virkelig tanken om at bo i telt med nogle som jeg sikkert ikke kender. Jeg ved allerede det bliver et mareridt.

Ella vil ikke tale med mig, eller rettere sagt, må ikke får dronning bien. I hvert ikke så længe Veronica, styre det hele. Og hvem har jeg så? Liam, som allerede er blevet bedstevenner med alle fra fodbold holdet, som jeg endnu ikke har fået tjekket ud.

 

”Hey søde”, siger en stemme bag i mig. Jeg vender mig om og et smil breder sig ud på mine læber.

 

”Liam!”, udbryder jeg glad, da jeg endelig ser en jeg kender og ren faktisk vil snakke med mig. Jeg hiver ham ind i et langt kram.

 

”Jeg synes du skal tage de her med”, svare han og lægger en G-streng ned i min taske. Jeg ruller med mine øjne, i mens jeg høre hans latter.

 

”Du ved godt jeg ikke kan lide at gå med det”, svare jeg og lægger dem op igen, men som altid vil han have sin vilje, så han kaster dem ned igen.

 

”Men det er frækt!”, udbryder han. En latter lyder fra mig, imens jeg hiver dem op, igen, igen.

 

”Har du ikke bedre ting at tage dig til?”, spørger jeg efter han har kastede dem ned, for syvende gang. Han ryster på hoved og jeg opgiver. Jeg lader dem være, selv om jeg ved jeg ikke kommer til at bruge dem.

 

”Jeg hader dig”, svare jeg og lyner min taske.

 

”Jeg elsker også dig”, svare han og giver mig et venskabeligt kindkys, inden han forlader mit værelse.

 

Mit blik bliver kørt ned på mit armbåndsur. Kun 15 minutter, til en 5 timers lang bus tur. Wow jeg kan bare ikke vente, længere. Bemærk sarkasmen.

 

 

Ville lige sige, tusinde af tak til alle som følger med, betyder meget! <3 

Og tak til 370+ fans og tak til de 40 likes!!! <3 <3 

 

GOD WEEKEND! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...