The Outsider | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Færdig
Har du nogensinde prøvet af blive, drillet, føle dig udenfor, føle dig anderledes? Det har jeg og det føler jeg stadig. Paige Ryan, føler sig udenfor hele tiden, men hvorfor? Hun tager på lejrtur med hendes College, ude i naturen. På turen sker der noget, som hun aldrig havde troet ville ske, og hele hendes verden bliver vendt på hoved. 5 drenge, 1 outsider pige, hvad det betyder? Det må du læse.

209Likes
174Kommentarer
13504Visninger
AA

1. Kapitel 1 | Back To The Beginning

The Outsider

 

Kapitel 1 | Back To The Beginning:

 

Paige's Pov.

 

De går på lige linjer, men det er ikke min stil.

Deres hjerte slår samme hjerteslag, men mit sakker atter bagud.

 

Intet i denne verden kunne nogensinde bringe dem ned.

De er uovervindelige, og jeg er bare i baggrunden.

 

Og jeg siger: Jeg ville ønske, at jeg kunne være ligesom de seje børn

Fordi alle de seje børn, de synes at passe ind.

 

Jeg taler med et stort smil, men de har ikke fået en anelse.

De lever det gode liv, Kan ikke se, hvad jeg går igennem.

 

De kører hurtige biler Men de ved ikke, hvor de skal hen.

I overhalingsbanen, Leve livet uden at vide.

 

Og jeg siger: Jeg ville ønske, at jeg kunne være ligesom de seje børn

Fordi alle de seje børn, de synes at passe ind.

 

Den 14 August- 2002

 

Jeg bliver hjulpet ud af bilen, af min far, som skygger for solen, på grund af hans højde. Han har et smil på læben og jeg gengælder det, så man kan se mellemrummet mellem mine fortænder. Han følger mig hen til kantstenen, foran indgangen og her efterlader han mig. Mit blik glider hen på de tre piger, som går på en lang lige linje, imens deres latter fylder mine øre. Jeg sænker mit blik.

 

Det er anden klasse, og jeg har stadig ingen venner fået. Jeg sidder forrest i klassen, men alligevel er den eneste opmærksomhed jeg får, er blive kaldt for lede ting, nedladende ord, som kun giver mig endnu værre selvtillid.

 

En papir kugle flyver igennem lokalet. Jeg sidder allerede i forsvarsposition, men den rammer mig ikke. Mit blik bliver kørt op på drengen, med det krøllet, brune hår.

Lad hende så være!”, råber han og kaster kuglen tilbage. Vores blikke mødes, og hans grønne, undskyld skinnende grønne øjne, som i det ene sekund, som føltes som flere minutter, lyste rummet op, boret sig ind i mine, ligegyldige blå, grå øjne.

Tak”, hvisker jeg da han sætter sig ned ved siden af mig. Den første dreng, faktisk den første person, som har sat sig frivilligt ned ved siden af mig.

Jeg hedder forresten Harry og jeg er den nye dreng, i klassen”, svare han og rækker fornemt sin hånd ud mod min.

Paige, Paige Ryan, mobbeofret i klassen”, svare jeg og giver ham pænt hånden, inden jeg lader mig sænke mit hoved. Hans hånd bliver forsigtigt, men kærligt lagt på min og et lille smil dukker op på mine læber.

 

Anden klasse forsætter som jeg havde forventet. Bare en tand værre. Jeg bliver drillet, hvert sekund af skoletiden og også efter skoletiden. Den eneste person, som holder min kampgejst oppe, er Harry. Min ven. Nok min bedsteven, og den eneste ven jeg har.

Hver dag, føles som et helvede og jeg kan ikke fokusere på andet, end at jeg hver dag efter skole bliver kastet ned i skolens skraldespand, ude i gården og om vinteren, bliver jeg rullet på boldbanden, i den iskolde sne. Harry prøver at kæmpe imod dem, men overtallet af populære, eller som nogle vil kalde dem, de seje elevar, overmander Harry og han går igennem det samme som mig, på grund af mig!

Det bliver for meget, og jeg for endelig overtalt min far til at overflytte mig til en anden skole. En ny start, en ny begyndelse, Ingen Harry, desværre.

 

Den 12 Januar-2006

 

Jeg går nu i sjette klasse. Denne gang bliver jeg ikke drillet, men det der næsten af værre. Bliver udelukket, fra fællesskabet. Bliver ”outsideren”. Hver frikvarter sider jeg alene, i den store, iskolde skolegård, i mens jeg kan høre andres latter, på nær min egen. Endnu engang er jeg mutterslalene.

 

En dunk på bænken, vækker min opmærksomhed, på drengen med det sorte hår og de mystiske, charmerende, store mørkebrune, næsten sorte øjne. Hans blik glider ned ad mig, og et smil dukker frem på hans læber.

Zayn Malik”, svare han og tager en bid af sin sandwich.

Paige Ryan, men du kan bare kalde mig for det alle andre også kalder mig for, Outsideren”, svare jeg og sænker mit hoved.

Jamen hello Outsider 1, så kan du kalde mig for Outsideren 2”,svare han og en charmerende latter lyder fra ham, og for første gang i lang tid, griner jeg med.

 

Nu er jeg ikke bare Outsideren, men nu er vi os to Outsider, som holder sammen, eller det troede jeg. Men så skulle vi flytte, til Irland i en by, som hed Mullingar. Og jeg mister alt min kontakt til Zayn, desværre.

 

Den 28 Oktober- 2010

 

At gå i 1.G i High School, er slet ikke nem, slet ikke når man føler sig anderledes end de andre og overhoved ikke når man stadig får med togskinner, på tænderne.

Men for min far, har det været en god beslutning. Han har mødt en ny kvinde, efter min mor skred fra os begge, og nu er jeg ikke længere hans eneste barn. Jeg har nemlig fået en papbror, ved navnet Louis.

 

Jeg sidder inde til time, ved siden af mig sidder der den søde lys håret, selvfølgelige irske fyr, ved navnet Niall, som jeg har været vild med lige siden jeg starten. Indtil videre ved jeg vi har en ting til fælles. Nemlig det, at vi begge har togskinner på tænderne.

 

Så skal du med til skolefesten på fredag?”, spørger han ude i det blå. Første gang jeg har hørt ham snakke til mig.

Måske, fester er ikke lige mig”, svare jeg ærligt og regner med at blive stemplet, som indspænder, men jeg hader skolefester, fordi jeg ingen venner har og ikke er ligesom de populære piger, som får masser af tilbud fra fyrene og går med lårkorte kjoler, og ansigtet fyld med make up, og for slet ikke snakke om deres store bryster, som jeg overhoved ikke har. En lille b.

Hellere ikke mig, det der med at danse, det er ikke liiiige mine stærke side”, svare han og en latter lyder fra os begge. Jeg er allerede forelsket i hans smil, mere end jeg var før.

Vil du ikke med hjem til mig på fredag i stedet for festen? Mine forældre er ikke hjemme, og vi kan bare se film”, spørger han og jeg er chokeret, på den gode måde. Har Niall lige inviteret mig hjem til ham?

Jeg nikker og sender ham, synes jeg selv, et sødt smil og han gengælder det, og jeg smelter indeni.

 

Fredag aften foregår ligesom en romantisk film. Han sider med armen over mig og jeg er puttet helt ind til ham. Vores læber mødes nogle par gange, og for første gang har jeg kysset en fyr, og endda en som jeg er ret vild med. Aften ender med, at jeg falder i søvn på hans brystkasse, imens han nussede mit hår.

 

Den 16 Juli-2011

 

Hele min familie er flyttet til London, og endnu engang, har jeg mistet kontakten, ikke bare til min eneste ven, men også til min næsten kæreste.

 

Jeg er fuld i gang med at læse op på eksamen, da jeg snart afslutter High School og College venter. De sidste år i London, på min nyværende skole er gået rimelig okay. Jeg har fået mine togskinner af, og fik allerede min bedsteven den første dag. Nemlig den søde Liam mus, som jeg bruger det meste af min tid med.

Han er rimelig høj. Veltrænet, brunt hår og de sødeste, varmeste brune øjne.

 

På tråds af jeg har Liam, ved min side, føler jeg mig stadig som en outsider, da han er mere populær end mig, så jeg bliver hurtigt den pige som står i hjørnet og venter på sin ven, på at være færdig med at tale med HANS VENNER. Men som jeg plejer at sige til mig selv, engang en outsider, altid en outsider, og det har jeg vidst ret i, indtil videre.

 

Ugerne med eksamen forberedelse går som smurt, specielt fordi Liam er sød at hjælpe mig. Og jeg består med et ti tal i huen, så jeg kan endelig gå på sommerferie og pakke til ferien er slut, og jeg skal starte på College. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...