Nocturne - Den første aftensstjerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 sep. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der hvis man tager en sangglad 16-årig lillebyspige, og sætter hende på en af de bedste musikskoler i USA? Det finder Hayley ud af. Efter at have sunget på klubben The Note, bliver hun optaget af en af lærerne på Instella, Mike, som også vælger at være hendes nye mentor. Hvad vil der ske hende på den nye skole, som er kendt for hårdt pres og snobberi? Eller vil hun overhovedet finde ud af det før hun giver efter for hjemveen?

1Likes
0Kommentarer
246Visninger
AA

4. Kapitel 3

Da jeg kom tilbage var der kun Madeleine inde på værelset. Hun sad og surfede på facebook.

”Hej,” sagde jeg. Hun kiggede sig over skulderen.

”Hej,” sagde hun med et smil. Nu hvor mine forældre var væk, virkede hun meget mere afslappet. Jeg satte mig på min seng, og krammede mit nye superbløde, limegrønne plystæppe, imens jeg prøvede på at gætte Madeleines alder.

”Hvor længe har du været her?” Spurgte jeg forsigtigt. Afslappet eller ej. Hendes sorte punkstil skræmte mig lidt.

”Det er ved at være halvandet år siden. Ellie startede lige efter sommerferien.”

”Apropos Ellie, hvor er hun?” Jeg så mig omkring, for at sikre mig at jeg ikke bare have overset hende. Men de eneste Ellier der var, hang på hendes opslagstavle, poserende med forskellige kendte, og en flok der så ud til at være hendes familie.

”Sikkert henne ved Hannah. De to danner dum og dummere kliken her på skolen.”

”Kan du ikke lide dem eller hvad?”

”Jo jo. De er bare ikke… du ved… altid hjemme.”

Jeg kom til at tænke på det Ellie havde fortalt om sin femte sans.

”Oh.”

”Ja, oh,” sagde Madeleine, og smilte.

”Hvad laver du så? Synger?” Spurgte jeg, bestemt på at lære min nye bofælle at kende.

”Nej. Jeg spiller lidt af hvert.”

”Uhhh, hvad?”

”Øhhhm.” Hun smilte genert. ”Klaver, guitar, bas, banjo, trækbasun, violin, klarinet, saxophon, trompet, slagtøj, ukulele og euphonium.”

”Euphonia?” spurgte jeg undrende.

”Euphonium,” rettede hun. ”Du kan vel godt kalde det for en lille tuba.” Hun så på mig med et stolt blik i øjnene.

”Hvor mange instrumenter er det lige?”

”Tolv, men jeg er ved at lære at spille tværfløjte, så tretten snart.”

”Hold da kæft.” Sagde jeg, og skulle lige huske at lukke munden igen. Hun grinte af mig.

”Det er ikke så vildt i forhold til nogle af de andre.”

”Seriøst?” Spurgte jeg. Nu stod min mund på vid gab.

”Velkommen til Instella du,” sagde hun, og vendte sig mod sin computer igen.

Ellie kom ikke tilbage, så jeg gik ned til aftensmaden sammen med Madeleine. Hun styrede direkte hen mod et næsten tomt bord. Der sad kun en anden person, en dreng med pjusket sort hår, lidt kraftigt bygget, og ligesom Madeleine havde han en punkstil kørende. Jeg så mig omkring, de var de eneste der var klædt sådan. Jeg satte mig ved siden af Madeleine.

”Hej, jeg hedder…”

”Hayley Winslet. Ny på skolen. Sang. Mike Willows første elev,” afbrød drengen mig.

”Det her er Darrel, han er skolens klågeåge,” forklarede Madeleine.

”Okay,” sagde jeg, stadig blæst omkuld af episoden. ”Kører i to så punkgruppen her på stedet eller hvad?”

”Nej,” sagde Darrel. ”Vi er bare de eneste, der ikke syntes vi er for badass til at møde op til måltiderne.” Madeleine grinte. Jeg kiggede mig rundt omkring.

”Hvad er der ellers af kliker?” Spurgte jeg.

”Klikerne er mere delt op i musik smag end stereotyperne her.” Forklarede Madeleine.

”Der er popsangerne,” sagde Darrel, og pegede over mod et bord. Jeg lagde mærke til at Ellie sad der, sammen med en flok på fem. De sad alle sammen og lyttede med stor interesse, til en pige med langt krøllet sort hår, miniskørt, cropped top, stilletter der sagde spar to og så sad hun på skødet af den pæneste dreng ved bordet.

”Lad mig gætte,” sagde jeg og pegede på pigen. ”Skolens diva nummer et?”

”Aaron? nej han er da egentlig..” Begyndte Darrel.

”Jeg tror hun mener Destiny,” brød Madeleine ham af.

Darrel mumlede noget i retningen af. ”Det vidste jeg da godt.”

”Og for at svare på dit spørgsmål. Destiny er ikke den typiske populære,” sagde Madeleine.

”Hvordan?”

”Hun er faktisk… flink er vidst ordet. Hun giver gode sangtips, men der er ikke rigtig nogen der kommer inden for en arms længde af hende. Bortset fra Aaron selvfølgelig.”

”Hendes kæreste,” konstaterede jeg.

”Nej hendes adoptivbror.”

”Men hun sidder på skødet af ham?”

”Jah, de er tætte. Nå men så er der den klassiske gruppe.” Hun pegede over på en gruppe med meget ranke rygge. ”Country sangerne.” En flok med cowboyhatte, og sådan blev hun ved med at pege ud, indtil alle musik genrer jeg kendte og nogle få dansestile, skolen var for to år siden også begyndt at have en danse linje.

”Hold da op,” sagde jeg og så forvirret rundt.

”Skal du have dem igen?” Darrel så ud som om han godt kunne finde på at remse dem alle op.

”Nej, jeg finder vel ud af det,” på et tidspunkt, tilføjede jeg i mine tanker.

På vej op mod værelset efter aftensmaden blev jeg stoppet af Ellie.

”Der er du. Kom der er nogen du skal møde,” sagde hun og trak mig igennem menneskemængden. Hun stoppede så pludseligt, at jeg næsten ramlede ind i hende. Foran mig stod Destiny og Aaron.

”Nå så det er den berømte Hayley Winslet,” sagde Aaron. Hans stemme passede perfekt til ham, han havde en svag accent jeg ikke lige kunne sætte et land på.

Ellie nikkede. ”Det er det i hvert fald.”

”Jeg ville nu ikke sige jeg er berømt,” sagde jeg genert.

”Her på skolen er du. Ikke bare er du Mikes nye elev, han valgte dig også før du overhovedet startede. Du er det sidste nye sladder,” sagde Destiny. Jeg kiggede genert på mine fødder.

”Nå, men Mike fortæller mig at du skal starte på rytmisk sang,” fortsatte hun. Jeg kiggede undrende på hende, hvorfor ville han fortælle hende det. Aaron lagde mærke til mit udtryk.

”Han er vores storebror,” forklarede han. Det gav mening i mine ører. ”Er du egentligt til punkmusik?” Spurgte han så.

”Ikke rigtig, hvorfor?”

”Jeg så bare at du sad med Madeleine og Darren.”

”Jeg fulgte egentligt bare efter Madeleine. Jeg kender jo ikke rigtig nogen endnu.”

”Men nu kender du jo os, så kan du jo sidde hos os i fremtiden.”

”Øhm okay, tror jeg.” Aaron smilte, og der blev stille i lidt tid

”Nå, men så ses vi vel der,” sagde Destiny pludseligt.

”Hvor?” Spurgte jeg lidt forskrækket.

”Til rytmisk sang selvfølgelig. Ellie og jeg er også på den linje.”

”Nåh ja, selvfølgelig.” Jeg nåede lige at smile til dem, før Ellie trak mig videre.

 

Senere på aftenen sad vi på værelset. Madeleine sad igen på computeren, og Ellie puttede no-heat curler i sit hår, jeg sad og læste ´Pige med perleørering.´ Efter lidt tid gik det op for mig, at Ellie stirrede på mig.

”Hvad er der?” Spurgte jeg.

”Det er bare… Nej det kan være lige meget.”

”Kom bare, spyt ud med det. Jeg er ikke så sart,” sagde jeg og lagde bogen ned.

”Synes du Aaron er pæn?” Spurgte hun, hun havde også lagt curlerne ned.

Jeg gloede forskrækket på hende, alt imens jeg prøvede at huske hvordan Aaron så ud. Det tog ikke lang tid, det brune halvlange hår, og de klare grønne øjne var som mejslet ind i min hjerne. Stop det Hayley, du har en perfekt dejlig kæreste derhjemme!

”Han er vel okay?” Svarede jeg til sidst.

”Okay, for han er min!” Sagde hun næsten truende.

”Got it,” svarede jeg hurtigt, for ikke at sætte et skænderi i gang, det ville nok ikke være så smart første aften.

”Går du så efter Mike?” Spurgte hun så.

”Mike?”

”Ja ham læreren, gyldent hår, brune øjne, toplækker.”

”Jeg ved godt hvem han er, og nej, hvorfor?”

Hun svarede bare med ”Okay så det er sådant landet ligger.”

”Hvordan?”

”Du er lesbisk!”

Jeg gloede på hende i chok.

”HVAD!”

”Ja hvorfor skulle du ellers holde dig så langt væk fra alle de lækre?”

”Måske fordi jeg har en kæreste derhjemme?” Sagde jeg, jeg var ved at blive lidt småirriteret, trods mit løfte til mig selv tidligere.

”Uhhh hvad hedder hun?”

”HAN hedder faktisk Zack.”

”Vent et øjeblik, så du er ikke lesbisk?”

”Nej, jeg er lige så straight som dit hår er,” sagde jeg og pegede på det hår hun ikke havde sat op endnu. Hun fniste lidt.

”Okay, det er ret straight,” sagde hun og grinte lidt mere. Lidt efter blev jeg smittet, og til sidst lå vi begge og gryntede af grin, Ellie gjorde bogstavligt talt, og det gjorde at vi begge lå og grinte indtil vores maver gjorde ondt. Madeleine kastede bare et irriteret blik på os, puttede hovedtelefoner i, med et eller andet højt larm syntes jeg, og surfede videre på nettet.

Efter det satte vi os med nogle puder på gulvet, med Ellies elektriske fyrfadslys, og hyggede os. Efter lidt tid satte Madeleine sig også. Vi lavede varm kakao, og spiste chips og lærte hinanden at kende. Jeg fandt ud af at Ellies forældre troede hun havde været en dreng, der skulle have heddet Elliot, Madeleine viste sig at være forelsket i Darrel, og fortalte om hendes lillebror som skulle være noget så irriterende. Til gengæld skulle jeg fortælle alt om Zack. De blev lidt overraskede, da de fandt ud af at jeg ikke var jomfru.

”Men du virker som sådan et englebarn,” havde Ellie sagt forvirret.

”Ja, en der aldrig bryder reglerne, du ved, har sin første tur i høet på bryllupsnatten,” stemte Madeleine i.

”Det er jeg i hvert fald ikke! Nogle gange i weekenderne skifter jeg slet ikke fra nattøj,” sagde jeg, og blinkede. Det grinte de højt og længe af (eller gryntede i Ellies tilfælde).

Efter det var vi gået i seng. Da jeg lå i min seng, kom jeg i tanke om at jeg havde glemt at skrive til Emily.

UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD! Glemte at ringe, der er bare sket så meget! Jeg har fået to nye søde roomier, og måske endda et par potentielle venner… Ingen af dem lige så fantastiske som dig selvfølgelig <3:-* Elsker dig, vi snakkes i morgen<3<3<3<3

Næsten lige bagefter kom hendes svar, jeg tror seriøst aldrig den tøs gik i seng.

Det okay Skath :-*<3 Elsker dig alligevel ;-*<3<3 godnat!! <3

Godnat <3<3 Svarede jeg, og lagde så min mobil væk. Det sidste jeg tænkte før jeg faldt i søvn var:

´Det her kunne egentligt blive meget godt.´

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...