Nocturne - Den første aftensstjerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2014
  • Opdateret: 22 sep. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der hvis man tager en sangglad 16-årig lillebyspige, og sætter hende på en af de bedste musikskoler i USA? Det finder Hayley ud af. Efter at have sunget på klubben The Note, bliver hun optaget af en af lærerne på Instella, Mike, som også vælger at være hendes nye mentor. Hvad vil der ske hende på den nye skole, som er kendt for hårdt pres og snobberi? Eller vil hun overhovedet finde ud af det før hun giver efter for hjemveen?

1Likes
0Kommentarer
243Visninger
AA

2. Kapitel 1

     

Spotlightet tændte, og der stod jeg. Publikum jublede, og musikken begyndte at spille. Jeg gik frem til scenekanten, og begyndte at synge.

"My friends are just like me,

We are all the same,

We are who we want to be,

Because we want the fame"

Jeg blev mødt af den eufori, som jeg fik hver aften. Den bar mig igennem showet, som var det en drøm. Jeg var en af sangerne på ´The Note´, en alkoholfri sangklub som lå i den meget lille by Talon i midten af Wisconsin. Vi var fem personer der sang hver lørdag aften. Stedet var ikke specielt stort, men man blev overrasket over, hvor mange mennesker man kunne få til at være inde i det lille rum. Scenen var i den modsatte side at døren, og ned langs det aflange rum, stod der hundredvis af mennesker, der bare ventede på hvad vi fandt på den aften. Nede i det nederste hjørne var der en lille bar, men den solgte kun sodavand og sådan til overpriser. Jeg kiggede rundt langs balkonen, og fik øjenkontakt med min mor. Hun var der altid for at høre mig synge. Hun har støttet mig op i det her, hundrede procent, især fordi jeg fik penge for det. Når hun smilte, lignede hun en på 21 i stedet for 41, hun havde langt lyst hår, der altid var sat op i en knold, men når det ikke var, nåede det hende til midt på ryggen. Jeg var hendes komplette modsætning, jeg havde mørkebrune krøller som min far, og jeg kunne ikke få det til at vokse længere end til mit skulderblad.

Sangen sluttede, og jeg blev som altid helt overvældet af bifaldet, jeg sagde en hurtig tak til publikum, og fik dem op at køre. Jeg så ud i kanten, hvor min bedste veninde Emily stod parat. Både hun og min kæreste Zack sang også her. Vi mødtes alle tre til en audition for et par år siden, og faldt i hak med det samme. Selvom de kun havde brug for to sangere, så tog de os alle tre, da vi valgte at stille op til den sidste audition med en trio, hvor vi sang You are not alone A´ Capella.

Ud over os var der tre andre sangere. Jeg var den yngste med mine 16 år, Emily var 17, og Zack var 19, Så var der Houston på 23, Violet som var 27 og til sidst Jonah som var 28. Vi skiftedes til at synge sange, og sang nogle duetter, og hver uge var der en fællessang, hvor vi alle var med. Der var dansere, som vi frit kunne vælge mellem, og musikere som hellere end gerne ville spille. De var også jævnt fordelt, så alle havde noget at lave hver lørdag. Klubben var den mest eftertragtede i hele byen, hvor der ikke ellers var andet der var værd at snakke om. Jeg havde været med fra da jeg var tretten og sang endnu, det var meget sjældent der var nogen der blev skiftet ud, selv hvis nogen stoppede, gik der et par år før der blev fundet en ny. Man tjente penge på det, selvfølgelig, nok til at have en lejlighed gående med strøm, vand, varme og mad, og stadig have nogle til overs. Jeg boede dog stadig hjemme. Jeg er kun seksten, jeg er slet ikke gammel nok til at flytte hjemmefra, dem der gør det, for tidligt, ender alligevel med at komme hjem igen, fordi de ikke kunne kapere det, eller de ikke havde råd, eller tid.

Jeg bukkede for aftenens forestilling, og gik ud i den garderobe jeg delte med min veninde, Emily.

"Fed frasering i We r now," sagde jeg, halvt for at rose hende, og halvt for at bekendtgøre at jeg kom, jeg havde flere gange gået lige ind til en snavesession mellem hende, og en ny fyr hun havde gang i, og det gjorde bare alting akavet bagefter. Den aften var heldigvis snavefri. 

"Århhh, tak mulle, og du ved jeg elsker når du synger My friends, det giver mig kuldegysninger hver gang."

Jeg sendte hende et smil i spejlet, My friends var helt klart min mest populære sang. Vi skriver selv vores egne sange, men synger også en gang imellem nogle fra andre kunstnere. Men man bliver bare ikke så knyttet til en sang, hvis man ikke selv har brugt lang tid på at lave den, og få ens egne følelser ind i den, i stedet for at skulle fortolke en andens.

"Hayley!" Var der en der kaldte udenfor, jeg genkendte stemmen som Zack. Jeg smed hurtigt min sommerkjole på, og fjernede min scene make-up jeg havde altid mega meget på, for ellers ville jeg se bleg ud, og man skulle have røde prikker i øjenkrogen, for at indersiden af øjet skulle blive tydeligere, og eyeliner, og i hvert fald en naturligt farvet læbestift, og så gik jeg ud til ham. Han tog mig i hånden, og førte mig op foran scenen, og ned gennem publikum. Folk hilste på os til højre og til venstre.

"Hvor skal vi hen, vi kunne bare have taget bagindgangen," råbte jeg gennem musikken. "Som vi plejer," tilføjede jeg. Men Zack gik videre som om han ikke havde hørt mig, til hans forsvar kunne jeg næsten ikke høre mig selv heller.

Endelig stoppede han op, lige ved siden af døren, over for en mand, som så ud til at være i midten af tyverne. Han nikkede mod døren, og vi gik udenfor, hvor der var mere ørenlyd. 

"Du må være Hayley Winslet, jeg hedder Mike Willow, og jeg kommer fra Instella." Han rakte mig hånden. Jeg tog den, og nikkede svagt.

"Jeg blev gjort opmærksom af Zack her, at du var fyldt seksten for halvanden måned siden, og at du ikke ville tage til audition, på grund af situationen derhjemme?"

Jeg så på Zack. Fedt, hvis nogen sagde de var fra Instella, så gav det dem automatisk adgang til mit privatliv eller hvad? Han havde prøvet at få mig til at gå til audition, på den skole, lige siden jeg fyldte seksten. Man kan kun komme til audition, i to måneder efter sin sekstenårs fødselsdag. Jeg ville ikke, fordi min mor var hjemmegående, og min far var blevet fyret for ikke så længe siden. Så det var lige nu min løn vi levede på.

"Jeg vil gerne tilbyde dig en plads på skolen, som min elev."

Jeg gloede på ham. En lærer fra Instella, kunne tage en elev ind ad gangen, som han så gav specialundervisning. De fleste store navne inden for musik, havde været sådanne elever. Det var meget sjældent at det var nogen førsteårselever der blev valgt, og da slet ikke nogen som ikke engang gik på skolen endnu.

"Det er jeg da slet ikke god nok til," sagde jeg til sidst.

"Du har mere talent, end de fleste elever på andet år." Den kommentar fik mig til at rødme.

Zack brød ind. "Jeg har allerede snakket med dine forældre, de går ind for at du skal have den bedste uddannelse muligt, og i dette her tilfælde, er det Instella. Ejeren af klubben vil gerne give din far et arbejde, til samme løn som du fik, så de kommer ikke til at lide nød. Desuden er skolen gratis, for elever specielt udvalgt af en lærer.” Jeg grinte taknemmeligt til ham, og vendte mig mod Mike.

"Det kan godt være at mine forældre har sagt god for det," sagde jeg. "Men jeg vil alligevel gerne snakke med dem." Mike nikkede, og Zack og jeg gik hjemad.

Jeg kiggede op på ham, og beundrede ham for gud ved hvilken gang. Hans ansigt var omgivet af mørke krøller, og hans mandelformede øjne var så blå og klare, at man kunne spejle sig i dem, hans hud var olivenfarvet, og man kunne lige ane musklerne under, hverken trænet eller slap.

”Du stirrer smukke.” Han så ned på mig, og jeg kunne mærke at jeg rødmede, han tog mig altid i at stirre på ham. Vi gik forbi et vindue, og jeg kunne godt se, hvad de piger på hans alder mente om mig, når jeg gik ved siden af ham, jeg lignede en afroklædt abe ved siden af ham. Vi stoppede ved en skillevej, for han skulle den ene vej, og jeg den anden. Han lænede sig ned, og kyssede mig først på munden, og så på panden, og så gik han ned af sin vej. Jeg sukkede og gik de sidste hundrede meter før jeg var hjemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...