Lost In Him

20 Årige Emily Johnson er uddannet som en hårstylist ikke mindst en hårstylist for One Direction! Men tingene begynder at koge i mellem hende Og Niall, med had og føleser kæmper Emily med hverdagen sammen med Niall. Samtidige kommer Harry i mellem kampen om Emily's hjerte og jobbet på spil.. Følg med i Lost in Him

13Likes
35Kommentarer
3608Visninger
AA

9. Kap 7

"Emily? Emily! Emily vågn op" hørte jeg en stemme sige. Jeg prøvede at åbne øjnene men... jeg kunne ikke?. "Louis hvad gør vi? Hun vil ikk vågne" Hørte jeg stemmen sige. Jeg gætter på det var Niall. "Ti stille jeg prøver at tænke" lød det irriteret fra Louis. "Louis vi har ikk tid til at du skal spille klog nu" lød det mere irriteret fra Niall. "Åh ti stille" lød det igen fra Louis. "Næh" lød det lidt barnligt fra Niall. "Drenge! Emily ligger bevidstløs lige for næsen af jer og i sidder og skændes?" Kom det fra en tredje person. Der blev stille efter personen havde sat Niall og Louis på plads. Pludselig kunne høre nogle stemmer men det var som om de var langt væk. Stemmerne stoppede og jeg kunne høre nogle skridt komme tættere på hvorefter jeg blev løftet op.

Jeg åbnede øjnene men det eneste jeg kunne se var mørke. Så jeg gættede på det var nat. Jeg tændte for den lille lampe der stod på bordet ved siden af mig. Jeg kiggede rundt i rummet, indtil mine øjne landede på en sovende Niall siddende i stolen overfor sengen jeg lå i. Det her var virkelig den eneste chance jeg havde for at flygte så jeg tog hurtigt mine ting og løb ud på gangen hvor der heldigvis ikke var nogle sygeplejersker så jeg fortsatte hen mod udgangen. Da jeg kom udenfor ramte en kold brise mig. Jeg løb ned mod gaden så hurtigt jeg kunne.

Jeg var kommet ned midt på gaden og havde ingen anelse hvor jeg var. Jeg kunne ikke løbe mere, jeg var sulten, mine fødder gjorde ondt, jeg var træt og jeg frøs. Hvor lød det egentlig ynkeligt. Jeg fandt en mur og gled ned ad den så jeg landet på den kolde jord. En tåre trillede ned af min kind. Hvorfor gjorde jeg det her? Hvorfor kunne jeg ikke bare snakke med drengene så de blev gode venner?. Men det var for sent nu. Jeg havde ingen anelse om hvor jeg var. Alt var fremmet. Endu en tåre trillede ned af min kind og jeg skyndte mig at fjerne den. Jeg tog min mobil op af lommen for at ringe til Liam. Men der var intet signal. Okay nu er jeg seriøst på den. Jeg sad og tænkte på hvad der var sket idag. Jeg havde været en idiot. Men nu er der intet at gøre og det er for sent at fortryde. Mine øjne blev pludseligt meget tungere og min krop var mere slap. Jeg lagde mig ned og faldt i søvn.

Næste morgen vågnede jeg ved at det var mega varmt fordi solen stod lige på mig. Jeg rejste mig og begyndte at gå. Der var næsten ingen mennesker. Jeg havde kun mødt en cykellist og en bil. Jeg gik hele tiden og kiggede ned på min mobil for at se om der var signal så jeg hurtigst muligt kunne ringe. Så derfor så jeg ikk rigtig hvor jeg gik. Lige pludseligt stødte jeg ind i en person og landede på bagdelen. "Det må du virkelig undskylde jeg så mig ikk for." Sagde jeg hurtigt og kiggede op på drengen som jeg var gået ind i. Han havde lyst hår, blå øjne, en hættetrøje og et par jeans på. "Det er ikk din skyld det var mig der ikk så sig for." Sagde han og rakte hånden ud mod mig. Jeg tog den og han hjalp mig op. "Hvad hedder du så?" Spurgte han og kiggede mig dybt i øjnene. "Emily. Dig?" Sagde jeg forsigtigt og smilede skævt. " Rylan" svarede han kort. "Men hvad laver sådan en smuk pige som dig herude alene" spurgte han og gik tættere på mig. "Jeg går bare en lille tur" svarede jeg hurtigt. "Vil du ikk med hjem til mig?" Sagde han og lagde armen om mig. "Uhm nej tak." Svarede jeg og prøvede at komme fri men han var for stærk. "Jo kom nu" sagde han og rykkede han hovede tættere på mit. "Nej tak sagde jeg." Halvråbte jeg. "Så gør vi det på den hårde måde." Sagde han hårdt og bankede mig ind i en mur. Han holdte begge mine hænder med sin ene hånd og begyndte at tage på mig med den anden mens han kyssede mig hårdt. Han trak sig kort fra mig så han kunne få vejret. Jeg vidste godt der ikke var nogle mennesker og ingen vil redde mig men jeg begyndte at skrige. "Hold så kæft tøs." Sagde han men jeg blev ved. Pludseligt kunne jeg mærke en hånd på min kind og det gjorde ondt. Da han skulle til at kysse mig igen var der en der råbte " Hey lad hende være." Jeg kiggede over skulderen på Rylan og så drengene. De begyndte at gå hen mod os. Zayn og Louis trak Rylan væk fra mig og Harry, Liam og Niall gik hen til mig og spurgte om jeg var okay. "I må virkelig undskylde jeg flygtede men jeg kunne ikk klare det" sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Det er okay men næste gang så snak med os" sagde Liam og jeg nikkede kort. "Og hva med jer Niall og Harry" spurgte jeg forsigtigt. "Den tror jeg vi skal tage der hjemme" sagde Harry. "Hey venner ham fyren er klaret skal vi tage hjem?" Spurgte Louis. Vi nikkede allesammen og gik over mod deres bil.

Da vi var kommet hjem var Liam, Louis og Zayn gået ind i stuen så Harry, Niall og jeg kunne snakke. "Så øhm..altså.. hvem vil du være sammen med?" Lød det akavet fra Harry. "Jeg ved det ikke jeg kan ikke vælge mellem jer to." Sagde jeg lavt. "Og du kan jo ikke være sammen med os begge." Kom det stille fra Niall. "Jeg har en ide. Jeg tager fx en uge med Harry og en uge med Niall og så finder jeg ud af hvem jeg kan lide." Sagde jeg. "Okay men hvem skal være sammen med dig den første uge?" Spurgte Harry. "Øhh plat eller krone?." Spurgte jeg lavt da jeg synes det var pinligt og også det eneste jeg kom i tanke om. "Okay jeg vælger krone" sagde Niall. "Så tager jeg plat hvis der ikke er andre valgmuligheder." Lød det over fra Harry. Jeg kastede mønten op i luften og greb den hvorefter jeg smækkede den ned på min hånd. Jeg åbnede langsom min hånd og gjorde sådan det kun var mig der kunne se resultatet. Jeg kiggede op på drengene som ventede spændt så for at irritere dem løftede jeg hånden langsommere. "Kom nu vi har ikk hele dagen." Lød det utålmodigt fra Niall. "Det blev plat" fnes jeg. "Yes" lød det fra Harry "en uge med Emily". Harry gik hen og krammede mig og da Niall var gået løftede han mig op i luften og drejede rundt mens jeg grinte højt. "Vær lige lidt stille vi prøver at se tv" råbte Louis inde fra stuen. Harry lavede et underligt ansigt og satte mig ned igen. Han smilte til mig og kyssede mig midt på munden. Under kysset kunne jeg ikke lade vær med at smile.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...