Dyrebare Atlanterhav

(Denne historie går igen og igen i lang tid. For at få fuld udbytte af den, skal du føje den til favoritlister, da du så vil kunne læse brevene i den orden, de ankommer i.) Alice er syg og bor på en gård langt ude på landet sammen med sin overbeskyttende far. Aron er en forældreløs ung mand, der rejser verdenen rundt for at følge sin pation - at spille musik for verdenen. De to elskende sender breve til hinanden tværs over Atlanten, med det evige håb om, at deres breve vil komme sikkert frem til deres modtager. En romantisk og sørgelig historie, der vil få dig til at se på breve på en helt ny måde.

13Likes
1Kommentarer
835Visninger
AA

8. 7

2. november

Kære Aron

Det glæder mig, at du har fået midlertidigt arbejde. Åh, et orkester, det er lige dig min kære. Du spiller sikkert på din vidunderlige violin. Hm, jeg er nu lidt ked af, at din musik ikke længere kun er for mine ører, men samtidig glæder det mig, at dit talent endelig bliver påskønnet af andre.

   Du skal følge dine drømme, vi vil helt sikkert mødes igen. Nu vil jeg bare skynde på mit dumme lille hjerte, og håbe på, at det snart bliver ordentligt.

   Du vil altid være ung og smuk i mine øjne. Det er godt, at du kan tage ansvar for din ven og samarbejdspartner.

   Hm, ruiner? Det ville jeg gerne se, der er ingen ruiner her i Amerika, som du jo ved. Landet er vel for "nyt" til at have noget sådan.

   Bjørn savner din mave - det gør jeg også. Lige nu er det mørkt, lyset er gået, og jeg har kun et stearinlys til at fortælle mig, hvad jeg laver. I sommers gik strømmen, som du sikkert husker, også. Du lagde dig ind til mig, fordi jeg var så bange. Hm, ja, nu skammer jeg mig selvfølgelig lidt over at være sådan en kylling. Men på det tidspunkt var jeg selvfølgelig bange for, at døden ville komme og tage mig. Nu har jeg det meget bedre. Men du skal have tak for, at du hjalp mig. Bjørn er ikke vokset så meget, jeg tror ikke, at han bare blev efterladt. Jeg tror, at han er en vild dværgkat... Der kan man bare se.

   Jeg er sikker på, at han ved, at jeg skriver til dig, for han bliver ved med at pive og mjave, og han prøver hele tiden at springe op på bordet og rive papiret ned. Han gjorde det med det første udkast, og lå og krammede det i et helt kvarter.

   Er det varmt i Rom? Regner det? Jeg har aldrig været særlig langt væk fra gården...

   Åh, undskyld, jeg vidste ikke, at du tænkte sådan om mig, når jeg græd... Jeg lover at jeg ikke vil græde mere...

   Fru Tox er en rigtig heks, hun griner endda som én. Hun er virkelig hård, og jeg tror ikke, at far har fortalt hende, at jeg har et svagt hjerte. Hun vil have, at jeg skal kunne alle præsidenterne, inden sommerferien næste år... Du ville hade hende, hun underviser jo også i pli. Hun roser mig for min sangstemme, når vi en sjælden gang har musikundervisning, men hun kan godt finde på at slå og/eller fornærme mig. Så sent som i går sagde hun, at jeg lignede en forfinet pyntedukke, fordi jeg rettede på mit hår. Hun slog mig også, fordi jeg ikke kunne min blækregning udenad. Mine fingre er ømme..

   Jeg elsker hårbåndet, jeg vil altid have det på mig! Min far spurgte mig, hvor det kom fra. Jeg sagde, at en veninde havde givet mig det. Jeg bryder mig ikke om at lyve over for min far, han gør virkelig hvad han kan, for at jeg skal have det godt.

   Jeg savner dig, meget, men jeg får det bedre dag for dag. Min skulder gør en smule ondt, det samme gør mit hoved, men det er nok bare det kølige vejr.

   Jeg ville have sagt det direkte til dig, inden du tog ad sted, men nu har jeg endelig fået modet til at skrive det: Jeg elsker dig.

Din for altid

Alice

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...