Dyrebare Atlanterhav

(Denne historie går igen og igen i lang tid. For at få fuld udbytte af den, skal du føje den til favoritlister, da du så vil kunne læse brevene i den orden, de ankommer i.) Alice er syg og bor på en gård langt ude på landet sammen med sin overbeskyttende far. Aron er en forældreløs ung mand, der rejser verdenen rundt for at følge sin pation - at spille musik for verdenen. De to elskende sender breve til hinanden tværs over Atlanten, med det evige håb om, at deres breve vil komme sikkert frem til deres modtager. En romantisk og sørgelig historie, der vil få dig til at se på breve på en helt ny måde.

13Likes
1Kommentarer
826Visninger
AA

5. 4

Fredag, 8. oktober.

 Min Alice

   Lad være med at føle dig ensom, for du er aldrig ensom, så længe du bærer mindet om mig i dit hjerte.

   Jeg er lige så sikker på at vi en dag mødes en gang igen. Jeg ved ikke hvor eller hvornår, men jeg håber det bliver snart, så jeg atter kan nyde dig. Jeg er begyndt at tørre blomsten i den bog du gav mig med også. Jeg har læst den om og om igen når der ikke var andet at lave, end at tænke på dig.

   Med hensyn til den gamle herre (Hr. dum kalder jeg ham), så bliv ved med stædigheden. Hvis det skulle komme så vidt at et bryllup bliver holdt, vil jeg snige mig om bord på et skib som blind passager og kommer over og redde dig fra den frygtelige herre. Jeg vil komme og bortfører dig og tage dig med til Europa.

   Med hensyn til Europa, er jeg i Venedig lige nu. Jeg burde have været i Rom, men Venedig er meget smukt og har holdt mig lidt fanget. Byen råber op om at sang og musik er velkommen. Gondolførerne (dem der sejler de lange tynde både) synger når de sejler. Her bliver spillet meget musik og jeg har i de seneste dage arbejdet med en anden for at skabe bedre musik. Det går nogenlunde og jeg tjener nok penge ind til at jeg kan spise mere end en gang om dagen. Jeg har lagt nogle gulvmønter med. Det er ikke meget, men det er lidt. De er dog kun sendt med så du har en souvenir herfra.

  Vedrørende stormen. Jeg husker den alt for godt. Jeg havde kun tænkt at overnatte i skuret, men du tvang mig til at skulle blive inde i varmen i stedet for det kolde skur, og det er jeg meget glad for at du tvang mig til. Havde du aldrig tvunget mig, havde jeg aldrig blevet og aldrig lært dig at kende. Dog ville jeg gerne havde sluppet for alle skænderierne med din far.

  Jeg har fortalt min samarbejdspartner om dig. Han siger at jeg burde følge mine drømme og tage dig med. Dog ved jeg det ikke kan lade sig gøre. Jeg vil aldrig kunne forsørge dig lige nu, måske engang i fremtiden hvor jeg er mere opdaget?

  Jeg skal nok skrive til dig hver gang jeg er et nyt sted. Det lover jeg.

  Din Aron.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...