Dyrebare Atlanterhav

(Denne historie går igen og igen i lang tid. For at få fuld udbytte af den, skal du føje den til favoritlister, da du så vil kunne læse brevene i den orden, de ankommer i.) Alice er syg og bor på en gård langt ude på landet sammen med sin overbeskyttende far. Aron er en forældreløs ung mand, der rejser verdenen rundt for at følge sin pation - at spille musik for verdenen. De to elskende sender breve til hinanden tværs over Atlanten, med det evige håb om, at deres breve vil komme sikkert frem til deres modtager. En romantisk og sørgelig historie, der vil få dig til at se på breve på en helt ny måde.

13Likes
1Kommentarer
836Visninger
AA

2. 1

Tirsdag, 27. August

Kære Aron

Åh, hvis du bare vidste, hvor meget jeg savner dig. Mit hjerte er stadig lykkeligt over, at du valgte at blive hos mig i sommerferien, mens min far var inde ved byen. Min trøje dufter stadig af dig, men jeg ved ikke, hvor længe den vil gøre det endnu. Jeg savner dig rigtig meget.

   Når du modtager dette brev, er du sikkert i Paris. Jeg ville ønske, at jeg kunne være taget med dig, men desværre er min sygdom blevet værre. Far tjener ikke nok til, at vi kan købe nok af den rigtige medicin. Nej, nok om mig - hvordan har du det?

   Da du boede i vores hus var jeg lykkeligere end nogen sinde. Hvis du ikke havde været der for mig, ved jeg ikke, om jeg havde klaret den. Du lavede mad til mig tre gange om dagen, spillede dine smukke sange for mig, og lå hos mig om natten. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke dig for det.

   Mens jeg skriver dette, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du mon også har en Alice i Paris? Du må svare mig ærligt, for jeg stoler på dig. Elsker du mig virkelig?

   Jeg fik endnu et anfald i går. Far virkede bange, det gør mig urolig. Jeg er sengeliggende lige nu, men regner med at kunne komme i skole snart. Jeg savner dig, meget.

 

Knus Alice

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...