Make me smile again

Livet for Alexis har aldrig været nemt, tilværelsen som voldtægtsoffer, kan være hård. Som så mange andre søger hun væk fra virkeligheden, hendes dagligdag er hvid af sne og fester. Men da hun møder den verdensberømte Niall Horan i en narkobule en kold november aften, bliver hendes liv forandret for altid. Følelser vil opstå, løgne vil blive til flere løgne. Men hvor meget kan et menneske holde til, før bæret flyder over. *der kan forekomme anstødeligt- sprogbrug og scener*

20Likes
7Kommentarer
853Visninger
AA

2. Meet the new me ((2))

 

 "Niall" hans stemme var rolig, tanken om at hans bedsteven ikke var sur, eller råbte han ind røret, gav mig en lettelse i hele kroppen.

" du bliver nødt til at fortælle hvad der foregår, ellers kan vi ikke hjælpe dig," Hans stemme var fuld af omsorg, en omsorg jeg Ikke havde brug for, jeg var voksen, ikke den lille Niall som folk blev ved med at tro jeg var.

"Der er ingenting i kan gøre, bare lad mig være!" Min stemme var hård, men jeg var ligeglad.

"men det går ikke kun ud over os, det går også udover vores fans, du kan i det mindste være clean i morgen, og uden tømmermænd."

Jeg lagde røret på, og forsøgte at rejse mig fra stolen, men mit hoved snurrede, jeg faldt med på jorden med et stort bump. En lille gruppemennesker grinte af mig, jeg skulede ondt til dem, da noget blitz lys skat igennem ruden, SHIT, jeg skulle ud herfra, uden at lave for meget ballade, som vil stå på forsiden i morgen, det sidste jeg havde brug for var at medierne var efter mig.

Da jeg endelig fik slæbt mig ud af baren, uden at lave for meget påstyr, tog jeg min mobil op af lommen, for at finde Harrys nr. jeg kastede mobilen med i jorden, da jeg så flængen, havde udviklede til en sort plet, som fyldte halvdelen af skærmen.

Jeg måtte fokusere hvis jeg skulle hjem, uden at slå hovedet ind i et træ. Kom nu Niall det ene ben foran det andet, så svært er det heller ikke. Jeg fik slæbt mig selv hen til en vej, Og fik fat i en taxa.

Jeg fortalte chaufføren Harrys adresse og vi kørte ud af vejen. De mange sving gjorde mig svimmel, og før jeg vidste af det, lå gårsdagens aftensmad på sædet ved siden af mig.

"Bare send regningen." Og med de ord steg jeg ud af bilen, og gik ind af hoveddøren, til Harrys store hvide hus.

drengene sad i sofaen, og snakkede lavmælt om en eller ande film, da jeg trådte ind af døren kiggede de alle på mig, deres ansigter lyste af forskellige følelser Vrede, bekymring, skuffelse, medlidenhed og magtesløshed, følelser, som jeg ikke kunne håndtere lige nu, jeg gik direkte forbi dem, og ind på et gæsteværelse. Jeg hørte drengen diskutere højlydt, om hvad de skulle gøre med mig. Diskussionen lappede ud og jeg hørte skridt komme nærmere. Jeg hørte drengene åbne døren, og trådte ind i rummet.

"Niall, vend dig om og kig på os." Et dybt suk forlod min læber, og 4 alvorlige øjne mødt mine.

"Fortæl os nu hvad der sker, og den her gang kan du ikke bare lægge på."

"Som jeg sagde tidligere." Jeg kiggede på Harrys "Er der intet i kan gøre."

"Fortæl os så hvorfor, vi ikke kan gøre noget."

"Han er død okay." Tårerne begyndte at glide nede af mine kinder, drengene kiggede uforstående på mig. Zayn lagde en hånd på min skulder men jeg rystede den af mig.

"hvem er død Niall?" Louis kigge indtrængende på mig. Jeg kiggede ned i jorden, og slog tårerne væk fra mit ansigt, jeg kunne ikke fortælle dem det, det ville være for smertefuldt.

"Kan det ikke gøre ligemeget, kan i ikke bare være ligeglade, og lade mig være, så jeg kan sørge i fred." Drengene vekslede blikke, og Harrys åbnede sin mund

"Vi kan ikke lade dig gå igennem det her alene Niall, vi er din bedste venner, og vi vil gøre alt for, at du kommer oven på igen. Men du bliver simpelthen nødt til at lukke os ind." Drengen kiggede indtrængende på mig men jeg sukkede bare, og lagde mig i sengen, drengene forlod værelset og tårerne strømmede igen ned af mine kinder.

Jeg tørrede dem febrilsk væk, jeg måtte ikke være så svag, jeg måtte vise drengene at jeg var stærk. Men hvordan kunne jeg være stærk efter alt der var sket, tankerne strømmede rundt i mit hoved, og en træthed lagde sig som fnug over min øjne og jeg gik en drømmeløs søvn i møde.

 

 

.......................................................................................................

 

 

Hej alle undskyld at 2. Kapitel har været lidt længe om at blive publiceret, men nu er det her, og vi håber i vil tage godt i mod det. Vi kan sige at næste kapitel bliver for Alexis synsvinkel.

 

 

Også ville vi også lige høre hvad i syntes om historien indtil videre? Og hvad vi kan gøre bedre til næste kapitel?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...