Hvad ingen andre så

Dette er baseret på en sand historie, en sand historie om min farfar som døde af kræft. Og hans sidste jul gav jeg ham en trænisse, dette er så bare ren fantasi hvad der videre skete, men jeg håber i vil læse den og forstå den, det er en historie der betyder meget for mig. Så god fornøjelse.

1Likes
0Kommentarer
119Visninger
AA

6. Kapitel 5

Der var gået en uge eller noget, og farfar var blevet mere og mere underlig. Og nissen var blevet mere og mere bange, det havde været grusomt, og det var snart december. Farfar var blevet helt skaldet, og han var ikke længere sig selv, han tog så meget medicin. Helene skulle besøge ham. Helene var også blevet anderledes, det var ikke længere den troende og julede Helene, nissen kendte. Dette var en mere deprimeret Helene, som kom med tegninger af motorcykler til ham. Da hun kom, kunne nissen næsten ikke mere, den havde svigtet, den havde brudt sit løfte. Nissen så på hende med grædefærdige øjne, det havde hun også. Hun spurgte farfar om hvad han lavede i sin barndom, han svarede ikke, virrede bare med hovedet. Helene så ned, alt det hun aldrig nåede at spørge om, alt den information om et helt liv. Hun sad og ajede hans rystende hånd, med tåre i øjnene. Hvad kunne nissen da også gøre, intet. Den var jo bare lavet af træ, og havde øjne så den kunne se sorgen og smerten, og øre så den kunne høre dem græde, nissen var bare en ynkelig ting som så forfærdelige ting. Tårende gled langsomt nedad kinderne, gråden kvalte næsten Helenes stemme da hun sagde ”Vi ses”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...