Hvad ingen andre så

Dette er baseret på en sand historie, en sand historie om min farfar som døde af kræft. Og hans sidste jul gav jeg ham en trænisse, dette er så bare ren fantasi hvad der videre skete, men jeg håber i vil læse den og forstå den, det er en historie der betyder meget for mig. Så god fornøjelse.

1Likes
0Kommentarer
117Visninger
AA

5. Kapitel 4

Senere på dagen kom Helene, nissen faldt lidt til ro. Helene gik stille hen til damen, og sagde så, med en meget lille forlegen stemme ”Hej farmor, hvordan har han det i dag” hun kunne stadigvæk huske hvordan hun havde mindet ham om døden og julen. Hun kiggede bare hen på farfar, eller måske var det nissen. Nissen var lidt flov, han havde jo ikke rigtigt holdt hvad den havde lovet, farfar havde jo været lidt urolig. Han havde også svedt, det havde lugtet lidt underligt, og det havde bidt sådan i næsen, på en blandet måde. Det lugtede som blomstervand, som man havde glemt at skifte, sådan sød-olmt. Helene gav ham en lang krammer, man kunne se at det beroligede hende. Han strøg hendes hår, og sagde noget til hende, hun hørte det vist ikke, men hun vidste at det var noget godt. Hendes hoved hvilede på hans brystkasse, han fik tåre i øjnene fordi han elskede hende så højt, og at hun var så ked af det. Han vidste godt at han ville få ondt i maven senere, hvis hun havde sit hoved på hans brystkasse meget længere. Men han kunne ikke få sig selv til at sige det. Til sidst blev han nødt til at sige det, for det smertede allerede. ”Hør her, det er rart at kunne give dig krammer, men, jeg får så ondt i maven af det”. Helene rejste straks hovedet op, for hun ville jo ikke skade farfar på nogen måde. Hun havde det ellers så trygt og rart, når hun kunne høre hans hjerte slå, og høre han trak vejret, og alt det der. Når hun kunne mærke, høre, føle han levede, men hun ville ikke skade ham. Hun ville give ham en kort krammer, det gjorde hun også, og gik derefter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...