Chasing Love ~ Harry Styles

Allison Miller er 21 år gammel, og kommer fra storbyen London i England. Hendes bedsteven er selveste Niall Horan fra det berømte boyband One Direction, og hendes ex er ingen ringere end Harry Styles. Niall hader at skulle se sine venner skændes, så ham og Harry finder sammen en løsning på problemerne. Vil deres forhold blive godt igen? Hvordan bliver følelserne? Hvorfor slog de op?.... (Cover: 1Dactually )

16Likes
19Kommentarer
1551Visninger
AA

12. Kapitel 10.

Jeg vågnede, ved lyden af regnen der ramte ruden. Det er faktisk en meget beroligende måde, at vågne på. Min krop var tung. Jeg tog min mobil på natbordet. Klokken var lidt over 10. Harry sov endnu. Hans hår var sådan lidt over det hele. Btw så har han meget langt hår. Han skulle faktisk snart på turne igen.. I omkring 2 måneder. Det var den sidste del af drengenes ’Where We Are’ tour. 2 måneder er enormt lang tid.. For mig. Jeg ved ikke med dig, men for mig er det mindst 20 års ventetid.

”Hvorfor kigger du sådan?” Lød det pludseligt udmattet fra Harry. Han åbnede sine øjne en lille smule. Først der gik det op for mig, at jeg stirrede på ham. Ups. Jeg trak på den ene skulder. Et lille sødt smil dukkede op på hans ansigt. Han lignede en lille hundehvalp. ”Kom,” han løftede lidt op i dynen, og hentydede til, at jeg skulle ligge mig længere indtil ham. Jeg trillede lige så stille ind i hans favn. Han lukkede dynen omkring os, og klamrede mig indtil sig. Det fik mig til, at føle mig tryg og elsket. God følelse. Han agede min ene overarm med hans tommelfinger. Hans øjne var lukkede. Cutie.

Han begyndte, at brumme helt vildt. ”Jeg vil aldrig nogensinde forlade dig igen,” mumlede han ind mod mit hår. Det tog lidt tid, inden at jeg fattede hvad han faktisk sagde. Jeg agede kort hans kind. Han var nu sød nok. Han åbnede hans øjne en smule, og kiggede ind i mine. ”Aldrig,” blev han ved. ”Jeg elsker dig!”

Det fik et stort smil frem på mine læber. ”Jeg elsker også dig Haz,” jeg kyssede kort hans læber. Han lukkede tilfreds hans øjne igen, og lagde sig tæt indtil mig igen. Han havde ok dårlig ånde.

*Bib bib*

En sms tikkede ind på min IPhone. Jeg fik bøvlet min arm ud af Harrys greb, for at fange min mobil på bordet. Jeg lagde mig tilbage, på ryggen, og læste beskeden;

”Godmorgen min skat.
Jeg (og drengene selvfølgelig) ser frem til en dejlig dag sammen med dig. Vi savner dig utrolig meget. Vi ses kl. halv 12 :-)
Knus mor.”

Jeg ville gerne indrømme, at jeg havde glemt alt om det. Og at jeg havde lovet Harry at vi skulle være sammen så meget som muligt. Inden han skulle på turne igen. Jeg kunne jo melde afbud.. Eller hvad?

”Hvem skriver du med?” Harry gned sit ene øje, og lænede sig ind til mig. Han begyndte at læse beskeden. Først så hans ansigt utroligt skuffet og alvorlig ud, men da han havde læst det sidste var han som før. Man kan sige meget om den dreng. Haha! ”Så kan jeg tage hjem og ordne nogle ting,” mumlede han og smed sig ned i sengen igen. Jeg rystede en smule på hovedet, og lagde min mobil fra mig. Jeg lænede mig en smule hen over ham. Han kiggede op på mig. ”Jeg melder bare afbud. Jeg kan altid tage hjem til dem,” jeg gav ham et lille opmuntrende smil. Han så indtrængende på mig. ”Det skal du ikke gøre. De vil jo tydeligvis gerne se dig. Og hvor lang tid siden er det endelig du har besøgt dem?” Han løftede det ene øjenbryn en smule med et let smil.

Jeg trak på min ene skulder. ”Fint. Men så skal du også tage med,” jeg gav ham mine sødeste hundehvalpe øjne. Han lå og kiggede på mig i lidt tid inden han svarede. Han tænkte. ”Okay,” han nikkede en smule.

**

”Babe, kom nu,” Harry stod og trippede lidt frem og tilbage ude i opgangen. Han havde ventet på mig i godt og vel et kvarter tror jeg. Jeg er lidt langsom. Jeg småløb ud til ham med min taske under armen. Jeg lukkede døren, og låste den hurtigt. Han tog min hånd, og sammen gik vi ned af de mange trapper.

Vi gik og småsnakkede lidt, men det stoppede brat op da vi var noget helt ned. Jeg følte mig virkelig heldig lige nu. – Hoveddøren var låst.

Der stod et hav af skrigende fans med billeder, mobiler og alverdens ting i deres hænder. Paparazzier var der også mange af. ”Øhh… Jeg ringer lige til Poul,” mumlede Harry helt afslappet, og tog hans mobil op af lommen. Poul var Harrys bodyguard. – Eller babysitter. Poul babysitter tog tydeligvis ikke sin mobil, så vi måtte tage plan b i brug. ”Vi løber!” Sagde Harry kækt og kiggede ned på mig med et sjovt smil. Han var ikke rigtig klog, men det var også lige meget. Han gav mig et lille blink.

Han gik hen til døren, og låste den op. Han tog min hånd igen, og vi fik os bevæget ud af døren. Harry holdte mig tæt op af ham. Alle de skrigende piger råbte og skreg efter ham. De kæmpede for at få lov til at røre ved ham. ”Harry Harry kig herhen!” ”Harry herhenne!” ”Harry jeg elsker dig!” ”Harry er det en ny flirt?” Han prøvede, at gemme sig en smule under jakken.

Vi fik os kæmpet forbi mængden af piger og jonalister ind i en gyde, hvor Harrys bil af en eller grund stod. Sjovt nok. ”Hop ind,” han småløb hen til bilen på for, at sætte sig ind på førersædet. Jeg satte mig ind ved siden af ham. Han tændte bilen, og kørte afsted.


Det tog omkring 2 timers kørsel. Hvilket faktisk bare føltes som en halv time eller sådan noget. Mine forældre boede i Bristol vest for London. Vi havde også været hjemme ved Harry for, at hive en taske med noget i. Jeg havde også selv en. Vi regnede jo ikke med, at skulle køre hjem engang i aften igen. Hvilket minder mig om, at de ikke vidste at Harry var med, at jeg var kommet sammen med ham igen, og at jeg ikke var sammen med Andrew mere. Upsiii.

Men som sagt så var vi netop ankommet til Bristol. Harry kørte ind i indkørslen til huset, og slukkede bilen. Han havde en blå T-shirt, en sort læderjakke, sorte jeans samt solbriller på. Vi steg ud af bilen, og lod bare taskerne være. Jeg gik om til Harry, og tog hans hånd. Han gav mig et lille smil. Vi gik op til hoveddøren, og gik faktisk bare ind. ”Hej!” Halvråbte jeg bare. ”Hej skat,” lød en kvindelig stemme inde fra køkkenet. Harry lukkede døren efter os. Min mor kom til syne i døråbningen ud til gangen. Hun havde et stort smil på læben. Hun gav mig et hurtigt knus, og gav Harry hånden. ”Hej Harry,” hun gav ham et kæmpe smil. Vores forældre var gode veninder.. Hehe.

Min far kom også ud med et stort smil. ”Hej med dig,” han gav mig også et knus, og Harry hånden igen. ”Kom med ind.” De gik mod stuen. Vi tog skoene af, og fulgte efter dem. Harry tog sine solbriller af, og kørte en hånd gennem hans hår.

Jeg satte mig i en sofa ved siden af min mor, mens Harry hev en stol og satte sig omvendt på den. Min far sad i hans stol. ”Hvordan går det?” Min mor kiggede spændt og overrasket på mig. Hun var nok overrasket over, at jeg havde Harry med. Andrew var den sidste fyr jeg havde med hjem. ”Fint,” svarede jeg, mens Harry nikkede bekræftende. ”Hvordan går det med bandet,” min far nikkede mod Harry med et skævt smil. Harry fik et smørret smil på læben. ”Det går godt nok. Vi har indspillet de sidste sange færdige til det nye album.” Han nikkede en smule. ”Det lyder godt. Hvornår skal i ud og spille igen?” Min mor kiggede indtrængende på Harry. Jeg rystede en smule på hovedet. ”I næste uge,” mumlede Harry med et falsk smil. Min mor gav mig et hurtigt blik, rejste sig op, og gik ud i køkkenet.

Jeg kiggede hurtigt hen på Harry, som gav mig et enkelt nik med et skævt smil. Jeg rejste mig op, og fulgte efter min mutter. Hun stod ved bordet, og lavede et eller andet mad. ”What’s up,” jeg satte mig på en barstol, og lænede mig en smule hen over bordet. Hun gav mig et lille oprigtigt smil. ”Hvad laver Harry her?” Hun kiggede ind på Harry, som snakkede med min far i stuen. Jeg trak på min ene skulder. ”Havde du ikke slået op med ham for længe siden? Og hvor har du gjort af Andrew?” Hun kiggede tilbage på mig. Meget nysgerrige. ”1 Harry er med fordi han er min kæreste. 2 Det var en fejl. Og 3 ham slog jeg op med for 2 måneder siden,” jeg kiggede spørgende på hende.

Hun tog en enkelt indånding, og lænede sig ind over bordet.. ”Skat. Hvis bare du ved hvad du gør, så skal jeg ikke blande mig i det. Jeg stoler fuldt og fast på dig. Harry er en flinkt fyr,” hun agede min håndryk, og gav mig et bredt smil. Jeg lyttede ærlig talt ikke rigtig til, hvad fa’en det var hun sagde, så jeg nikkede bare til hende.
Jeg lænede mig tilbage i stolen, og lige i det mærkede jeg 2 hænder smige sig omkring min talje. Harrys lange hår kilede på min kind, da hans hoved hvilede på min skulder. Min mor fortsatte med det hun havde været i gang med. Jeg tog Harrys hånd, og rejste mig op. Vi gik ovenpå. Op på mit gamle værelse. Jeg havde ikke været der inde det sidste år. ”Hvad snakkede i om?” Harry lød rimelig udmattet. ”Det aner jeg ikke rigtig.”

Jeg åbnede døren, og mit værste marridt blev til virkelighed. Harry kæmpede for ikke, at lukke et gigantisk grin ud. 3 kæmpe plakater, sengetøj, puder og 2 papfigurer only with One Direction. You are fucking kitting me. Harrys irriterende (men ekstrem nuttede) grin lød i hele værelset. ”Papfigurende er ikke mine,” konstaterede jeg hurtigt med en lille opløftet finger. ”HAHA! Så siger vi det,” han gik lidt ned i knæ for, at få styr på sit grin. Det var ikke sjovt. Det var Nialls værk. – Ikke mit.

I et enkelt ryk hev Harry mig ind i værelset, og lukkede døren efter sig. ”Det der er skræmmende,” han pegede på sig selv og Niall. 2 papfigurer fra 2011. ”Det er ikke mit værk,” mumlede jeg med sammenbidte tænder. Harry gik hen til vinduet, og trak gardinerne for. Det blev sådan lidt halv mørkt. ”Nu kan vi i det mindste ikke se dem,” smågrinede han, og fandt vej tilbage til mig. ”Eller hinanden,” tilføjede jeg med et enkelt fnis. ”True,” han tog mine hænder, som hang ned langs siden. ”Men det gør vel heller ikke noget,” hans ånde varmede min kind. Jeg fniste bare en smule, da jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle svarer. ”Ved du hvad?” Han lagde sit hoved lidt på skrå. Jeg rystede på hovedet. Han tog mig tæt indtil sig, og hviskede stille ind i mit øre: ”Jeg har de vildeste følelser for dig, og de skriger bare på, at fortælle dig hvor meget jeg elsker dig.” Han trak sig en lille smule ud, og kiggede ind i mine øjne.

Hans grønne øjne havde fanget mine.

”Hvorfor fortæller du det så ikke?” Et lille flabet smil kravlede over mine læber. ”Fordi det ville tage alt for lang tid, at beskrive hver enkelt lille smuk detalje jeg elsker ved dig,” hans smil blev bredere. Jeg rystede lidt sarkastisk på mit hoved, og lagde ellers bare mine læber på hans i et længe ventet kys. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...