The Comeback (2'ern af The Forgotten Memeries)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Færdig
3'ren er også ude nu. Niall har igen forladt Carolina, med mange ubesvaret spørgsmål. Men Carolina må indse at han ikke kommer tilbage. Det kan han ikke. Han er kendt. Han har fans. Han har drengene. Og han kan ikke skuffe nogen af dem. To måneder efter Niall var rejst fik Carolinas bedste veninde Emely kræft, og det ser ikke for godt ud for hende. Og det bliver selvfølgelig kun værre af at de er ved at være jul. Carolina har fejret jul sammen med sin og Emelys familie, de sidste 3 år. De 3 år i hendes liv der har været hårdest. De 3 år efter ulykken, hvor hun fik hukommelsestab. Alt i alt ser Carolinas liv meget håbløst ud. Hvilket for konsekvenser. Hun begynder fx at cutte og få spiseforstyrrelser. Hendes mor begynder at blive bekymret, samt hendes venner. Hvem kan få hende ud af alt det hun har rodet sig ud i? Og hvad sker der når en velkendt og savnet person dukker op? Og når julen bliver helt ensom? Sarah<3

16Likes
4Kommentarer
2979Visninger
AA

1. Prolog


The Comeback

Der var nu gået cirka 2 måneder siden Niall forlod mig. Ene og alene. Okay måske ikke helt alene, men sådan føltes det. Emely, min bedsteveninde på hele jorden, har fået kræft, og det ser ud som om hun ikke klare den. Jeg er desværre begyndt at cutte, og jeg har fået spiseforstyrrelser. Bedre kan det ikke blive! Kan i høre ironien? Mit liv er blevet fuldstændig ødelagt siden han forlod mig.

"Hej smukke.." sagde jeg og smilede, da Emely vågnede fra sin søvn. "Hej sweetie!" sagde hun og vi grinte lavt. "Har du det bedre?" spurgte jeg hende om. "Hvis man ser bort fra at jeg har kræft, så ja!" sagde hun og smilede. "Men lad os nu ikke ødelægge den tid vi er sammen i." sagde hun og fik et smil frem på mine læber. "Jeg tænkte på vi kunne finde en film i fælleslokalet og så se den herinde!?" spurgte hun mig glad om. "Okay, hvilken film vil du se?" spurgte jeg hende om og rejste mig fra den stol jeg sad i. "Overask mig!" sagde hun og smilede. "Okay! Det her bliver sjovt!" sagde jeg med en hekse stemme. "Okay måske skulle du tage den lidt med ro heks!" sagde hun og fniste. "Bare rolig jeg er en god fe indeni!" sagde jeg og gik ud af hendes værelse.

Jeg fik det altid dårligt af at gå på gangen. Der var så mange syge børn, og deres sorgmodige forældre. Jeg gik ind i fælleslokalet og kiggede på alle de tusinde mange film de havde. Jeg kiggede kun i 2 minutter inden jeg fandt den helt rigtige film, vores film. Jeg tog den og gik tilbage. Jeg fik myrekryb lige da jeg gik ud på gangen. Det var simpelthen forfærdeligt.

"Kan du gætte hvilken film jeg har valgt?" spurgte jeg Emely om da jeg kom tilbage. "Lad mig lige tænke.. kan det mon være.. Nemo?" spurgte hun om og smilede stort. "Du snyder totalt!" sagde jeg og satte Nemo på. "Jeg har magiske kræfter!" sagde hun og lavede nogle sjove håndbevægelser. "Sikkert.." sagde jeg og satte mig i stolen ved siden af hendes seng.

"Skal du have noget at spise?" spurgte jeg Emely om midt i filmen. "Tag noget selv, det har du brug for Caro." sagde hun og kiggede på mig. "Jeg gør det her for din skyld, bare så du ved det!" sagde jeg og gik hen til kantinen. Emely vidste godt jeg var begyndt at få spiseforstyrrelser. Men gjorde ikke noget for hun prøvede altid at hjælpe mig, selvom det var mig der burde hjælpe hende.

Jeg kom tilbage med maden og satte mig ned på stolen. "Jeg har også taget noget med til dig.." sagde jeg og gav hende en skål med frugt. "Tak, du ved godt at jeg elsker dig ikke?" spurgte hun mig om og tog imod frugten. "Jeg elsker også dig.." sagde jeg og smilede. "Det vil jeg altid gøre." hviskede jeg for mig selv.

Jeg var nu vågnet og klokken var kun 9:00. Jeg begyndte langsomt at stå og tage noget tøj på. I dag skulle jeg give Emely hendes julegave, og vi skulle hjælpe med at pynte op på kræftafdelingen. Jeg glædede mig så meget. Det er jo også den 1. december i dag! Weeeee! Jeg tog et æble fra køkkenet og satte mig ud i min bil. Ja i hørte rigtigt.. Jeg har fået kørekort! Og en bil selvfølgelig. Som sagt jeg satte mig ud i MIN bil og kørte hen til hospitalet.

"Hejsa smukke! Kan du gætte hvad jeg har med til dig i dag?" spurgte jeg hende om som det første. "Hvad er det!?" spurgte hun mig og bed sig selv i læben, samtidig med hun smilte. "Ingen hej?" spurgte jeg hende om og lavede sad-face. "Hej. Og sig så hvad det er!" sagde hun og tog hænderne frem. "Så lad gå!" sagde jeg og rakte hende gaven. Idet hun tog imod det faldt en tåre ned af hendes kind. Hun begyndte langsomt og forsigtigt at åbne den. "Det er din julegave for resten." sagde jeg og hun smilte. Hun fik pakket det sidste op og så kiggede hun op på mig, med tåre i øjnene. "Tusind, tusind, tusind, tak!" sagde hun og jeg gik over for at kramme hende.

Det jeg havde givet hende var en billedcollage, af os to. Hun sad bare og kiggede på den, og somme tider fniste hun. Det var dejligt at se hende så glad. "Tænk at du virkelig beholdte det biled!" sagde hun og grinte. Det var et biled hvor jeg tog et selfie, med Emely i baggrunden hvor hun var faldet på skøjter. Heh.. gode tider, gode tider! Og sådan forsat dagen end til jeg skulle hjem. Vi havde pyntet op sammen med de andre børn. Vi havde sjovt nok set Nemo igen. Ellers havde vi bare hygget. Det var dejligt.

Jeg tog hjem og satte mig ude på mit toilet. Jeg fandt mit smykkeskrin og nøglen der hang på min halskæde. Jeg låste den langsomt op og fandt det. Barberbladet. Jeg trak mit skjorteærme op og lavede nogle små sår med metallet. Følelsen var forfærdelig skøn. Jeg lagde det tilbage i æsken og låste den. Jeg orkede ikke mere i dag. Jeg gik ind i mit køkken og spiste en multibar. Derefter tænkte jeg at jeg lige ville ringe til min mor. Jeg ringede og ringede, men hun tog den ikke. Hun havde sikkert ikke tid IGEN. Jeg sukkede og gik op på mit værelse. Jeg orkede ikke at tage mit tøj af sagde jeg lagde mig ned. Hvis bare Niall var her.. Men nej, han skred fra mig, jeg klare mig fint uden ham!

Første kapitel i 2'ern! Til alle jer der læser nu. Jeg eeeeelsker jer! Heh.. Sørgeligt liv var?

Sarah<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...