The Comeback (2'ern af The Forgotten Memeries)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Færdig
3'ren er også ude nu. Niall har igen forladt Carolina, med mange ubesvaret spørgsmål. Men Carolina må indse at han ikke kommer tilbage. Det kan han ikke. Han er kendt. Han har fans. Han har drengene. Og han kan ikke skuffe nogen af dem. To måneder efter Niall var rejst fik Carolinas bedste veninde Emely kræft, og det ser ikke for godt ud for hende. Og det bliver selvfølgelig kun værre af at de er ved at være jul. Carolina har fejret jul sammen med sin og Emelys familie, de sidste 3 år. De 3 år i hendes liv der har været hårdest. De 3 år efter ulykken, hvor hun fik hukommelsestab. Alt i alt ser Carolinas liv meget håbløst ud. Hvilket for konsekvenser. Hun begynder fx at cutte og få spiseforstyrrelser. Hendes mor begynder at blive bekymret, samt hendes venner. Hvem kan få hende ud af alt det hun har rodet sig ud i? Og hvad sker der når en velkendt og savnet person dukker op? Og når julen bliver helt ensom? Sarah<3

16Likes
4Kommentarer
3003Visninger
AA

11. 9


Nialls synsvinekel

Jeg smilte af hvad hun havde sagt. 'Og du er de lysende stjerner på min mørke himmel'. Vi gik ind ad den store hoveddør og hen imod kræftafdelingen. Jeg kiggede på Caro. Tårende løb stille ned af hendes kinder. Jeg stoppede op og hun kiggede på mig. Jeg tørrede tårende væk fra hendes kinder og smilte forsigtigt til hende. "Hold altid hovedet højt Prinsesse ellers falder din krone af.." sagde jeg hvilket fik hende til at smile let. Jeg plantede blidt et kys på hendes kind og hun strammede grebet om min hånd. "Lov mig du aldrig forlader mig.." sagde hun lavt. "Det lover jeg.." svarede jeg og vi gik resten af vejen ned imod Emelys stue.

Hun åbnede langsomt døren ind til Emelys stue. Hendes hånd rystede og hun snøftede inden hun trådte ind. Vi gik ind og jeg lukkede døren bag os. Caro stoppede hurtigt op og tog hånden op foran munden. Der lå hun Emely. Hendes øjne var lukket, munden var let åben og hun så kridhvid ud i ansigtet. Caro løb over til hendes seng stadigvæk med min hånd i sin. Jeg blev revet med hen til sengen og hun begyndte at græde. "Emely.." græd hun. "Du må ikke forlade mig.. du må ikke forlade os!" sagde hun bagefter. "Shhhhhh, Shhhhhh." sagde jeg og trak hende ind til mig. "Det hele skal nok gå." sagde jeg bagefter.

Jeg vågnede og kiggede mig omkring. Det eneste jeg fik øje på var Emely der lå død i hendes seng og Caro der sov i mine arme. Jeg sank en klump. Emely var død. Jeg havde kun mødt hende én gang, men hun betød så meget for Caro at det gjorde mig helt trist, at se hende trist.

"Vi er her nu.." sagde jeg og steg ud af min bil. Hun sad der og kiggede ud af vinduet. "Caro? Du skal altså ud nu.." prøvede jeg, men hun rykkede sig ikke det mindste. Jeg åbnede døren ind til hende og fik hende til at gå ud. Jeg låste bilen og skulle til at gå, men Caro lagde sine arme om min nakke. "Niall du må ikke gå.." græd hun. "Det kunne jeg aldrig finde på." svarede jeg og løftede hende op i min favn. Hun knugede mig ind til sig og græd ind i min T-shirt.

"Jeg tar' lige et bad.." sagde hun lavt da vi var kommet indenfor. "Okay, jeg venter her." sagde jeg og satte mig ned i hendes sofa. Hun smilte kort og gik. Jeg sukkede og tændte for min mobil. 'Ny besked fra Liam' stod der. Jeg åbnede den og læste. 'Hvordan sker den?' stod der. 'Caros veninde er lige gået bort.' svarede jeg. Jeg slukkede min mobil helt uden at se på svaret. Jeg var ikke rigtigt i humør til det lige nu.

Carolinas synsvinkel

Jeg lod det varme vand omfavne min nøgne krop. Jeg fik kuldegysninger og skruede derfor lidt ned for varmen. Jeg stod der og gjorde ikke noget. Jeg tænkte ikke engang. Jeg sukkede efter et par minutter og vandet der gled ned af mine kinder blev blandet med tåre. Emely.

Jeg satte hurtigt mit nu tørre hår op i en rodet knold, og gik ned til Niall. "Har du det bedre?" spurgte han om som det første, da jeg satte mig ned ved siden af ham. "Det ved jeg ikke rigtig.." mumlede jeg som svar og lagde mit hoved på hans skulder. Han lagde sin arm om mig og jeg blev helt varm indeni. Niall var bare fantastisk. Det var nok også en af grundende til at jeg elskede ham.

'Jeg løb og løb. Væk fra mørket. Jeg kunne se lyset. Håbet. Jeg stoppede op og vendte mig om. Emely og Niall var kun få meter fra mig, men mørket indhentede dem. Jeg åbnede min mund og skreg, men ingen lyd kom ud. Jeg prøvede at løbe hen til dem for at hjælpe, men noget i mig fik mig til at løbe hen imod lyset igen. Der lød et skrig. Et skrig der kun kunne tilhøre Emely. Jeg stoppede hurtigt op og vendte mig om. Hvor var Emely?! Jeg så kun Niall som prøvede at løbe, men kunne ikke. Jeg løb hen til ham, men der samlede sig en slags glasmur imellem os. Jeg kunne ikke hjælpe ham. Jeg gik i panik. Vi prøvede begge panisk at slippe fri fra denne lidelse. Mørket nærmede sig mere og mere bag ham. Jeg skreg og skreg, men igen kom der ingen ting ud af min mund. Jeg begyndte at græde. Jeg kunne ikke miste dem. Ikke dem begge. Mørket samlede sig rundt om Niall og jeg kunne se panikken i hans øjne. Mørket rev i ham og til sidst havde mørket fået ham. Dræbt ham. Jeg skreg og græd imens jeg vendte mig om og løb. Lyset blev skarpere, og idet jeg nåede det slukkede det. Som når et lys bliver pustet ud. Jeg vendte mig om og så mørket. Det var efter mig. Jeg kiggede igen på det slukkede lys og så der kun var mørke. Mørket kom fra alle sidder og jeg havde ingen chance for at overleve. Mørket havde mig i sin hule hånd.'

Jeg skreg. Jeg satte mig ordenligt op og så Niall side ved siden af mig med store øjne. "Caro hvad skete der? Du skreg." sagde han urolig. Jeg brød ud i gråd og kastede mig i favnen på ham. "Du var død! Jeg kunne ikke gøre noget!" sagde jeg og rystede så meget græd jeg. "Bare rolig, det hele var bare en drøm.." sagde han og lagde armene om mig. "Det var et marridt Niall.. et marridt.." mumlede jeg. "Rolig.. jeg er lige her.." sagde han og vuggede mig stille frem og tilbage.

Undskyld jeg ikke har skrevet i lang tid:( Jeg har bare haft virkelig travlt.. i ved lektier sport venner og sådan noget, men jeg skal nok skrive mere her for tiden så jeg kan få afsluttet den her Movella, men jeg lover der kommer en 3'er, jeg skriver bare en ny Movella inden jeg begynder på 3'ern.. håber i ikke er sure eller noget.. husk jeg elsker alle jer der læser! I er så skønne! Det er dejligt at i det hele taget læser den her Movella!

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...