The Comeback (2'ern af The Forgotten Memeries)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Færdig
3'ren er også ude nu. Niall har igen forladt Carolina, med mange ubesvaret spørgsmål. Men Carolina må indse at han ikke kommer tilbage. Det kan han ikke. Han er kendt. Han har fans. Han har drengene. Og han kan ikke skuffe nogen af dem. To måneder efter Niall var rejst fik Carolinas bedste veninde Emely kræft, og det ser ikke for godt ud for hende. Og det bliver selvfølgelig kun værre af at de er ved at være jul. Carolina har fejret jul sammen med sin og Emelys familie, de sidste 3 år. De 3 år i hendes liv der har været hårdest. De 3 år efter ulykken, hvor hun fik hukommelsestab. Alt i alt ser Carolinas liv meget håbløst ud. Hvilket for konsekvenser. Hun begynder fx at cutte og få spiseforstyrrelser. Hendes mor begynder at blive bekymret, samt hendes venner. Hvem kan få hende ud af alt det hun har rodet sig ud i? Og hvad sker der når en velkendt og savnet person dukker op? Og når julen bliver helt ensom? Sarah<3

16Likes
4Kommentarer
2991Visninger
AA

4. 3

Nialls synsvinkel

"Jeg.." sagde jeg og tog stille hendes hånd. "Jeg ville spørge dig om du ville med på en øhhh date?" spurgte jeg om med en rystende stemme. "Niall.." sagde hun så og sukkede. "Altså du behøver ikke vist du ikke har lyst, det kan jo være du har det på en anden måde, og du syntes sikkert at jeg er for mærkelig, og at jeg bare skal holde mig væk fra dig, og at jeg i det hele taget er en dårlig ven, men jeg tvinger dig altså ikke.." sagde jeg så samtidig med at jeg rejste mig og slap hendes hånd. Jeg kiggede ned på hende, men hun kiggede bare ligeud, hvor jeg havde siddet for bare to sekunder siden. Jeg begyndte at gå hen imod udgangen da jeg stoppede op. Jeg vendte mig om og så Carolina sidde og kigge efter mig. Jeg smilede skævt da en tåre løb ned af min kind. Hun rejste sig langsomt fra stolen, og der stod hun bare og kiggede på mig. Hun tog et par skridt hen imod mig, så der ikke var så mange meters afstand imellem os.

Jeg bed mig kort i læben da hun gik helt hen til mig. "Niall jeg.." sagde hun og kiggede ned på sine fødder. "Caro, du behøver ikke, det var åndsvagt af mig at spørge, jeg burde have vidst det, du kan slet ikke lide mig på den måde, og sikkert heler ikke i det hele taget.." sagde jeg og hun kiggede op på mig. "Ja.." sagde hun og bed sig selv i læben. "Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret om. "Jeg vil gerne på en.. date med dig.." sagde hun og jeg smilte helt vildt. "Super så henter jeg dig klokken 19:00!" sagde jeg glad og gik så ud af cafeen.

Carolinas synsvinkel

Hvad havde jeg dog sagt ja til? Jeg kan jo slet ikke lide ham på den måde. Jeg burde aflyse! Men det kan jeg bare ikke.. Prøv lige at se det ansigt udtryk han havde, da jeg sagde ja. Han var så glad.. Jeg kunne ikke skuffe ham.. Jeg havde nået hjem imens jeg tænkte. Tænkte på alle de ting som var så uheldigt i mit liv.. Emely, Niall, mine sår, mine spiseforstyrrelser og min hverdag. Alt.

Jeg gik ind af døren til mit værelse og besluttede mig for at tage et bad. Klogt! Jeg gik derfor ind i bruseren og lod det varme vand dægge min nøgne krop. Det var så dejligt og nærmest befriende. Da jeg var blevet færdig tog jeg noget tøj på og lagde makeup. Jeg tog håndklædet ud af mit hår og begyndte at tørre det med min hårtørre. Da det endelig var blevet tørt satte jeg den bare op i en høj hestehale. Jeg kiggede en gang på min telefon og klokken var 18:47. Det betyd at han ville komme om cirka 10-15 minutter. Jeg gik derfor ned i min stue og tændte for Tvet. Jeg kedede mig lidt og endte derfor på en eller anden random kanal. Yaaaaaaaa! Der er Eventure time! Jeg elsker det program! Det er en hemmelighed så.. Shhhhhh! Heh..

Jeg hørte en banken på min dør, og jeg vidste det var Niall. Jeg gik hen til hovedøren og åbnede. Som jeg havde gættet stod Niall der ude. Han havde hans ok stramme sorte jeans på, og hans kendte 'Crazy mofos' T-shirt på og en blazer. "Wow du ser fantastisk ud!" sagde han og smilte. "Tak.." sagde jeg og.. Rødmede? "Ej ser du Eventure time!?" spurgte han om med et overrastet ansigts udtryk. "Øhhh ja?" sagde jeg og kom i tanke om at jeg skulle slukke for Tvet. "Jeg kommer lige om lidt." sagde jeg og sendte ham et smil, hvor efter jeg gik ind i stuen og slukkede for Tvet. Jeg gik tilbage og han stod bare og smilte. "Du er sku da godt nok glad i dag!" sagde jeg og fniste. Han nikkede bare og tog min hånd. Imens vi gik ned af trapperne flettede han vores fingre sammen. Jeg gjorde sjovt nok ikke modstand, og lod ham gøre det.

Han parkerede hans bil foran en fin Italiensk restaurant og vi gik ind. "Hvad er deres navn?" spurgte en tjener os om da vi var kommet helt ind. "Niall Horan!" sagde han smilende og gav min hånd et blidt klem. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at han havde taget min hånd, men det gjorde mig igen ingenting. Imens jeg havde tænkt var vi blevet fulgt over til et bord. Jeg skulle til at trække min stol ud da Niall kom mig i forkøbet. "Lad mig!" sagde han og trak min stol ud. "Tak." sagde jeg satte mig ned. Niall var hurtigt som et lyn og havde allerede sat sig ned overfor mig.

Efter at mig og Niall havde snakket og spist færdigt var vi på vej ud af restauranten. "Kom med mig!" sagde han og trak lige så stille og blidt i min hånd. "Hvad skal vi? Hvor skal vi hen?" spurgte jeg om og han stoppede op. "Er der noget galt Niall?" spurgte jeg ham roligt om. Jeg gik hen foran ham og han snøftede kort. Han rystede kort på hovedet og smilede, efterfulgt at et smil. "Sikker?" spurgte jeg ham om og han nikkede.

Nialls synvinkel

De ord Carolina havde sagt ramte mig hårdt. 'Hvad skal vi? Hvor skal vi hen?'. Det var det samme min mor spurgte mig om, da jeg lige havde fået af vide at Caro, havde været ude for en ulykke. Jeg gøs ved tanken og smilte falsk. "Kom.." sagde jeg så igen og trak blidt i hendes hånd. Vi var der næsten da jeg kiggede på Caro. "Har jeg noget i ansigtet eller?" spurgte hun mig om og tog sin hånd op til sit ansigt. "Nej!" sagde jeg og grinte. Jeg trak hende af sted igen og nu var vi her. Vi var ved stranden. Jeg kiggede over på hende og hun smilte stort. En tåre trillede ned af hendes kind, men hun smilte jo? "Er der noget galt, eller kan du ikke lide det eller?" spurgte jeg bekymret om. Hun kiggede på mig i 2 sekunder og overfaldt mig næsten. Hun krammede mig og jeg krammede hende. Hun var så dejlig. "Tak Niall.." sagde hun og trak sig ud af krammet, men hun havde stadigvæk sine arme omkring min nakke, og jeg havde mine arme omkring hendes hofte. "Tusind tak!" sagde hun og pressede sine læber imod mine. Jeg fattede ikke hvad der skete, men kyssede med. Jeg trak hende helt ind til mig og hun lagde sine hænder på mine kinder. Jeg kunne mærke et smil bredde sig på hendes læber, og det fik mig til at smile stort. Jeg nød det. Jeg nød det virkeligt.

Uhhhhhhh! så kom der lidt romance! Er de ikke bare søde????!!! Det syntes jeg! Elsker jer der også valgte at læse 2'ern her. Det betyder virkelig meget for mig! Hvad sker der?

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...