The Comeback (2'ern af The Forgotten Memeries)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Færdig
3'ren er også ude nu. Niall har igen forladt Carolina, med mange ubesvaret spørgsmål. Men Carolina må indse at han ikke kommer tilbage. Det kan han ikke. Han er kendt. Han har fans. Han har drengene. Og han kan ikke skuffe nogen af dem. To måneder efter Niall var rejst fik Carolinas bedste veninde Emely kræft, og det ser ikke for godt ud for hende. Og det bliver selvfølgelig kun værre af at de er ved at være jul. Carolina har fejret jul sammen med sin og Emelys familie, de sidste 3 år. De 3 år i hendes liv der har været hårdest. De 3 år efter ulykken, hvor hun fik hukommelsestab. Alt i alt ser Carolinas liv meget håbløst ud. Hvilket for konsekvenser. Hun begynder fx at cutte og få spiseforstyrrelser. Hendes mor begynder at blive bekymret, samt hendes venner. Hvem kan få hende ud af alt det hun har rodet sig ud i? Og hvad sker der når en velkendt og savnet person dukker op? Og når julen bliver helt ensom? Sarah<3

16Likes
4Kommentarer
3007Visninger
AA

16. 13


Nialls synsvinkel

Jeg blinkede et par gange inden jeg holdt mine øjne åbne. Jeg kunne høre nogle lave snøft ude fra badeværelset af. Shit! Hvad nu hvis Caro havde gjort noget dumt? Hvis i ved hvad jeg mener. Hvis hun nu havde cuttet igen. Jeg kastede dynen væk fra min krop, og jeg skyndte mig hen til badeværelset. Jeg åbnede hurtigt døren og fik øje på hende. Tårende trillede hurtigt ned af kinderne på hende. Hun stod foran spejlet og rystede let. Jeg kiggede på hende i spejlet og fik øjenkontakt med hende. "Hvad er der galt?" spurgte jeg nervøst om og gik hen til Caro. Hun kiggede ned af sig selv og op på mig. "Jeg er galt.." hviskede hun.

Jeg stillede mig foran hende og tørrede tårende væk fra hendes kinder. "Der er ikke noget galt ved dig.." mumlede jeg. "J-jeg er alt f-for tyk.." stammede hun lavt. "Du er slet ikke tyk, du er helt perfekt." sagde jeg bestemt. Det var hun jo. Helt perfekt. "Nej jeg er ej.." sagde hun og endnu en tåre trillede ned af hendes kind. Jeg trak hende hurtigt ind til mig i et kram, og aede hende op og ned af ryggen. Jeg trak mig og sendte hende et smil. "Du ved godt jeg elsker dig ikke?" sagde jeg og smilte. "Jeg elsker også dig.." svarede hun og sendte mig et genert smil. Jeg gav hende et blidt kys på kinden og trak hende med ud af badeværelset.

"Mine forældre kommer i dag, de er taget tidligere hjem fra Australien.." mumlede hun og jeg aede hendes håndryg, med min tommelfinger. Vi havde sat os ned i sofaen efter det på badeværelset. "Det er da godt.." svarede jeg og gav hendes hånd et blidt klem. "De skal ikke se mig sådan her.." sukkede hun. Jeg lænede mig ned og gav hende et kys på munden. Hun havde lagt sig ned i sofaen, og med hovedet på mit skød, lige da vi var kommet ned. "Der er ikke et bedre tidspunkt de kan se dig på.." sagde jeg og smilte. "De vil sikkert fortryde at de kom.." sagde hun lavt. "Hvorfor?" spurgte jeg forvirret om. "De vil tænke at jeg er for grim til at være deres datter.." sagde hun og sank en klump. "Det passer ikke.. de vil sikkert være pave-stolte af at have dig som deres datter.." grinede jeg.

'DING-DONG!' sagde ringeklokken. "De er her nu!" råbte jeg og få sekunder kom Caro løbende ned af trapperne. "Wow du er pæn i dag!" sagde jeg og fulgte efter hende ud til døren. Hun smilte og kiggede lidt ned i gulvet. Hun tog en dyb indånding og åbnede så døren. "Hej Caro-skat!" sagde Mrs. Mayson og trak hende ind i et mega kram. Hvis man kan sige det.. "Hej mor, og far!" sagde hun og trak sig for at trække Mr. Mayson ind i et kram. "Niall dog! Hvor er du blevet stor!" sagde Mrs. Mayson og trak mig ind i et kram. Jeg grinte kort og vi trak os begge. "Det er også dejligt at se dig igen Mrs. Mayson!" sagde jeg og Mr. og Mrs. Mayson gik ind.

"Og så tænkte vi at det ikke ville have nogle konsekvenser hvis vi tog hjem en uge inden!" fnes Mrs. Mayson. Jeg gav Caros hånd et kort klem og smilede til hende. Vi sad alle fire ved spisebordet og snakkede om deres tur til Australien. Mr. og Mrs. Mayson sad på den ene side og Caro og jeg sad på den anden side.

"Hvordan er det hele så gået her?" spurgte Mr. Mayson lidt mere seriøs om. "Det er gået fint!" svarede jeg da jeg kunne se Caro ikke havde lyst til at svare. "Og med Emely?" spurgte han. "Det har været hårdt, men vi klare os igennem det sammen.. alle sammen.." svarede jeg lidt lavt. Caro skulle helst ikke tænke for meget på det hele, med at Emely er gået bort. Han nikkede som svar og smilte skævt.

"Vi skal vist også til at komme hjemad, vi har ikke nået at pakke ud endnu, og der skal også gøres rendt og sådan noget." sagde Mr. Mayson efter de havde været her i snart 3 timer. Jeg nikkede og smilede som svar. "Men det var godt at se dig igen Niall!" sagde Mrs. Mayson og trak mig ind i et kram. Carolina fik også sagt farvel og vi lukkede døren efter dem.

"Var det ikke godt at se dem igen?" spurgte jeg Caro om efter de var kørt. "Jo, det var vel.. fint nok.." sukkede hun. "Please Caro! Vil du ikke sige hvad der er galt?" spurgte jeg hende om og trak hende ned i sofaen sammen med mig. "Det er bare det hele, det er så, så.." sukkede hun. "Forvirrende? Trist? Hårdt? Irriterende? Mærkeligt?" spurgte jeg. "Ja." svarede hun kort. "Det hele.." sukkede hun. "Jeg er her for dig uanset hvad, det ved du godt ik'?" spurgte jeg hende om og trak hende ind til mig. "Det ved jeg.." sagde hun og smilte skævt. Jeg lagde mine arme omkring hende og kyssede hende på håret.

"Babe? Jeg skulle lige huske at fortælle dig noget.." sagde jeg og flettede vores fingre sammen. "Mmmm?" mumlede hun. "Vi skal holde en koncert i morgen, bare en lille en hvor vi samler penge ind til børnehjemmene her i Mullingar, jeg skule også spørge fra drengene om de måtte kommer her og sove? Bare til i morgen, bagefter sover de bare på et hotel?" sagde jeg i en lang snøre. "Det må de godt.. altid!" sagde hun og smilte. "Det er godt at se dig smile igen." sagde jeg hvilket fik hende til at grine kort. Hendes latter er så sød som sukker og så lys som ti tusinde klokker der slår på samme tid. "Du ved godt jeg elsker når du griner?" spurgte jeg om og hun rødmede let. "Også når du rødmer, smiler og jeg kunne blive ved!" sagde jeg og smilte stort. Jeg føler mig ret klog nu.. jeg ved bare ikke hvorfor?

Carolinas synsvinkel

Drengene var kommet og de sad nu alle 5 og så en eller anden film. Jeg var selv gået op på mit værelse. Jeg åbnede skuffen hvor det havde ligget i før. Jeg sukkede og trangen til at gøre det igen kom. Jeg bed mig i læben og tog en dyb indånding. Husk hvorfor du kom. Jeg tog den lille sorte æske op i mine hænder og åbnede den. Jeg kom hurtigt i tanke om hvilket løfte vi havde lavet da vi havde købt en til os hver.

'Når en af os dør en dag, skal vi have dem på til begravelsen, også selvom der sikkert er ti tusinde år til, men det skal vi huske, og vi skal gemme dem til den dag, uanset hvad der sker og hvad vi går igennem!'

En enkel tåre trillede ned af min kind, men jeg tørrede den væk igen. Jeg lukkede æsken og lagde den ned i skuffen igen. Jeg sukkede og begyndte langsomt at gå ned imod stuen.

Det hele skulle nok ordne sig. Det skal nok blive okay. Eller skulle det? Hvad nu hvis jeg skiftede mening? Hvis jeg begyndte igen? Hvis Niall ikke kunne rede mig den her gang? Hvis det bare sluttede, det hele, som det sikkert skulle have gjort fra starten? Ville alle så ikke have det bedre? Uden mig til at ødelægge alt? Jeg er jo bare til besvær? Alt ville være så meget nemmere uden mig? Jeg kan ikke andet end at være et stort problem!

"Niall?" spurgte jeg om og han kiggede om på mig. "Hej!" sagde han og rejste sig fra sofaen. Jeg begyndte at gå hen imod køkkenet, og jeg kunne høre at han fulgte efter mig. Han gik de sidste meter hen til mig og stoppede så op. "Hva' så, er der noget galt?" spurgte han bekymret om. "Er jeg bare et stort problem? For alle?" spurgte jeg om og bed mig blidt i læben. "Nej! Hvad kunne dog få dig til at tro det?" spurgte han om og tog mine hænder i sine. "H-hvis jeg aldrig var blevet født så, v-ville alt det her ikke have været sket-t.." stammede jeg. "Hvis vi aldrig havde mødt.." sukkede jeg. "Hvis vi aldrig havde mødt hinanden, ville jeg ikke være verdens mest lykkeligste person lige nu!" sagde han og smilte stort. Jeg smilte, men mit smil falmede hurtigt igen. "Men jeg skaber jo kun problemer?" sukkede jeg.

"Hvad kan jeg gøre for at få dig til at se at du er den mest fantastiske, sødeste, smukkeste, klogeste, rareste, mest elskværdige, skønneste, dejligste og flotteste pige jeg nogensinde har mødt." sagde han og noget koldt fandt vej ned af min kind. Jeg førte min hånd op til min kind og tørrede det væk. "Og jeg elsker dig mere end du overhovedet kan forstille dig!" sagde han og gav mine hænder et klem. "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.." mumlede jeg og smilte let. "Du behøver ikke at sige eller gøre noget, bare du er dig selv, så er det nok for mig." sagde han og smilte skævt. Han slap mine hænder og lagde sine arme omkring mit liv. Jeg lagde blidt mine hænder på hans kinder og smilte. Han lænede sig fremad og vores læber mødtes i et langt og blidt kys.

Vi trak os begge to og jeg smilte sikkert som en stor idiot. "Du er det bedste der nogensinde er sket for mig." sagde han og tog min hånd. Han flettede dem sammen og jeg gav ham et blidt kys på kinden. "Skal vi ikke lave noget aftensmad? Jeg er ved at dø af sult!" sagde han og kiggede på mig med store øjne. "Det er du jo altid! Men det kan vi godt!" svarede jeg ham og fniste.

"Harry og Louis i kan tage gæsteværelset og Zayn og Liam i kan tage stuen!" sukkede jeg efter de havde diskuteret i 15 minutter. "Haha! Jeg fik sengen, jeg fik sengen!" sang Louis og dansede en sejrs dans. Jeg fniste kort inden jeg gik op på mit værelse. "Fik de styr på det..?" mumlede Niall som allerede lå i sengen. "Jaaa, på en måde?" sagde jeg og lagde mig ned ved siden af ham. Jeg sukkede og rykkede mig helt ind til ham. Jeg lagde mit hoved ind til hans bryst og tog så en dyb indånding. Niall lagde sin arm omkring mig og kyssede mig på håret. "Godnat min prinsesse.." hviskede han. "Godnat min Prins.." svarede jeg og lukkede mine øjne i.

Nu slutter denne her Movella snarrrrrttttt! Det er så trist! Sidste kapitel vil blive nytårsaften så, get ready! Og 3'ern kommer nok først efter lidt tid.. men jeg lover den bliver go'! Og jeg glder mig allerede til at skrive den ihhhhhh! Og min mor har lovet mig at hun vil købe en billet til 1D koncerten den 16. Juni 2015! ihhhhhhh!!!!! Total fangirling!!!!!! Og regner med at være der sammen med en af mine bedstevenner som også er Directioner!!!!!!! det bliver så mega sygt! Undskyld hvis jeg flipper lidt meget ud.. hehehhehe....

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...