The Comeback (2'ern af The Forgotten Memeries)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Færdig
3'ren er også ude nu. Niall har igen forladt Carolina, med mange ubesvaret spørgsmål. Men Carolina må indse at han ikke kommer tilbage. Det kan han ikke. Han er kendt. Han har fans. Han har drengene. Og han kan ikke skuffe nogen af dem. To måneder efter Niall var rejst fik Carolinas bedste veninde Emely kræft, og det ser ikke for godt ud for hende. Og det bliver selvfølgelig kun værre af at de er ved at være jul. Carolina har fejret jul sammen med sin og Emelys familie, de sidste 3 år. De 3 år i hendes liv der har været hårdest. De 3 år efter ulykken, hvor hun fik hukommelsestab. Alt i alt ser Carolinas liv meget håbløst ud. Hvilket for konsekvenser. Hun begynder fx at cutte og få spiseforstyrrelser. Hendes mor begynder at blive bekymret, samt hendes venner. Hvem kan få hende ud af alt det hun har rodet sig ud i? Og hvad sker der når en velkendt og savnet person dukker op? Og når julen bliver helt ensom? Sarah<3

16Likes
4Kommentarer
3003Visninger
AA

13. 11


Carolinas synsvinkel

Niall var flippet total ud da han så sig selv. Hah.. hævn jeg elsker det. Hun havde dog vasket det af inden drengene og deres kærester kom, Jeps vi skulle holde juleaften sammen med dem. De kommer om 3 timer, så jeg havde tid nok til at gøre mig klar. Niall havde været i bad og fået tøj på. Han havde hans normale sorte stramme jeans på, en grøn T-shirt hvor der stod 'I'm the Irish Santa Claus!' på og hans hvide converse. Jeg gik selv i bad bagefter og tog mit tøj på.

Jeg kiggede mig selv i spejlet og sukkede. Min sorte kjole sad stramt om min mave, hvilket gjorde det så ud som om jeg var tyk. Jeg trak lidt op i kjolen og kiggede på mine lår. De var også tykke. Jeg sukkede igen og fik øjenkontakt med mig selv i spejlet. Emely ville have sagt jeg var tynd, men kun fordi hun ville gøre mig glad. Hun ville vide dybt inde i sig selv at jeg var for tyk. Det havde jeg altid været.

Det var faktisk Emelys skyld at vi ikke åbnede gaver i morges. Niall mente jeg skulle have tid til at komme mig over Emely. Hvis jeg nogensinde kunne det. Så vi aftalte med drengene at vi ville gøre det om aftenen. Vi havde også aftalt med Emelys forældre at vi ville arrangere Emelys begravelse i morgen. Begravelsen ville holdes nytårsaften. Så ville vi også kunne komme videre i det næste år, og have sagt ordenligt farvel til hende. Forsætte et nyt år uden hende. Emely?

Tårende var begyndte at rende ned af mine kinder. Jeg kiggede ned af mig selv og fik øje på alle de fejl jeg havde. Korte ben, fede lår, tyk mave, slappe arme, fed røv, tynde læber, tykke kindben, spids næse, alt for mørke øjenbryn, tang-grønne øjne, en grim rynke på min pande, hvis jeg løftede mine øjenbryn, handikappede øre, mit hår var så grimt at jeg blev nød til at farve det, et klamt smil og et latterligt grin.

Jeg sukkede endnu en gang og fjernede hurtigt tårende, der blev ved med at løbe ned af mine kinder. Jeg ordnede mit hår og min makeup og gik så ned i køkkenet hvor Niall stod og lavede mad. "Ser jeg okay ud?" spurgte jeg ham om og han vendte sig om. Han kiggede på mig med store øjne og åben mund. "Er det virkelig så slemt?" spurgte jeg hviskende om og kiggede på ham med et såret blik. Hans blik blev neutralt igen og han gik hen til mig. Han lagde smilende sine arme om mig og jeg smilte skævt. "Du er smuk." sagde han og jeg lagde mine arme om hans nakke.

"Jeg ved godt du bare siger det for at være sød." sagde jeg og mit smil falmede. "Jeg syntes altså virkelig at du er smuk. Du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set." sagde han og jeg smilte igen. "Mener du det?" spurgte jeg ham om og kiggede ned af mig selv og op på ham igen. "Ja, du er smuk." sagde han igen hvilket fik mig til at fnise kort. "Du ser heler ikke værst ud selv 'Santa Claus'" jokkede jeg og gav ham et kys på munden. Jeg trak mig og han smilte stort. "Jeg skal nok begynde at dække bord nu, så har jeg måske også tid til at hjælpe dig med maden." sagde jeg og gik ud af køkkenet.

Jeg fik dækket bord og gik ud til Niall igen. Han var næsten færdig med maden. "Det ser ikke ud til at jeg behøver at hjælpe dig." sagde jeg og han grinte som svar. "Gæsterne kommer om 1 time." sagde han og jeg nikkede, men kom hurtigt i tanke om han stod med ryggen til mig. "Mmmm.." svarede jeg og grinte over hvor dum jeg var.

Jeg hørte dørklokken og blev med det samme meget nervøs. Jeg havde mødt drengene før, men deres kærester. De var sikkert meget pænere end mig, de ville sikkert ikke kunne lide mig. Jeg kiggede hen på Niall som gik hen imod hoveddøren. Jeg rejste mig fra sofaen og skyndte mig efter ham. Jeg nåede kun lige hen til ham da han åbnede døren.

"Heyyy!" sagde Niall og grinte. Jeg kiggede på dem alle og så Liam stå med Sophia Smith. Wow hun var smuk, det var alle pigerne, og drengene selvfølgelig. Liam havde sorte bukser og sko, og en rød T-shirt hvor der stod 'I'm the British Santa Claus'. Sophia havde en smuk hvid blonde kjole på og nogle grønne glimmer agtige sko. Jeg kiggede hen på Zayn som havde sorte sko og bukser på og en rød sweater. Perrie Edwards havde en rød kjole på og sorte høje hæle. Mit blik landede derefter på Louis og Eleanor Calder. Louis havde sorte bukser, hvide Vans og en rød-grøn stribbet sweater på. Eleanor havde en grøn stram kjole på og nogle sorte høje hæle på. Og så var der Harry... han havde sorte sko og bukser på og en grøn sweater hvor der stod 'Marry Christmas' på.

"Øhhh hej.." sagde jeg og smilte skævt. "Hej jeg er Perrie!" sagde Perrie og krammede mig. "Og jeg er Eleanor." sagde Eleanor og trak mig ind i endnu et kram. "Sophia." sagde Sophia og trak mig også ind i et kram. Jeg gav også drengene et kram og vi satte os ind til bordet.

"Er du ikke sulten eller hvorfor spiser du ikke?" spurgte Sophia mig om. "Jeg.." nåede jeg lige at sige, inden dørklokkens ringen fyldte hele lejligheden. "Undskyld mig.." sagde jeg og rejste mig fra bordet. Jeg gik hen imod døren og bed mig i læben. Jeg åbnede døren og så Emelys forældre stå derude.

"Godaften og glædelig jul." sagde jeg og gav dem begge to et kram. "Tak og i lige måde." sagde de begge og smilte. "Hvordan går det?" spurgte jeg lidt usikkert om. "Fint nok, vi ved jo alle sammen det var det bedste, hun skulle jo ikke lide.." sagde Lotty. Jeg smilte som svar og snøftede kort. De havde jo ret. Det var det bedste for hende.

"Vi kom endelig bare for at give dig den her." sagde Julius og rakte mig en gave. Den var parket ind med julepapir og guldbånd. "Fra Emely." sagde han. Jeg smilte stort og tog glad imod den. "Tusind tak.." sagde jeg og snøftede. "Nu må du havde en forsat god juleaften og hils dine forældre når de kommer hjem." sagde Lotty og trak mig ind i et kram. "Det skal jeg nok." svarede jeg og trak Julius ind i et kram. De vendte sig om og gik ned af trapperne.

Jeg stod bare der og kiggede på hver eneste lille detalje, Emely havde lavet da hun pakkede den ind. Først da jeg kunne smage noget salt i munden, fandt jeg ud af jeg græd. En lydløs gråd. "Jeg går lige ud til hende." hørte jeg Niall sige. Lidt efter stod Niall overfor mig. Han løftede stille mine hage og kiggede mig i øjnene. "Hvad er der galt?" spurgte han usikkert om. Jeg smilte og kyssede ham blidt på kinden. "Ikke noget." sagde jeg og tog hans hånd. En tåre trillede ned af min kind, idet jeg trak ham tilbage ind til de andre. Jeg stoppede ved stuen for at ligge gaven under juletræet. Efter det gik vi sammen ind til de andre.

"Er du okay søde?" spurgte Perrie om da vi gik ind til de andre. "Ja, tak." sagde jeg og satte mig. "Skal vi gå ind og åbne gaver?" spurgte Louis om og kiggedde glad rundt på os alle. Jeg fniste og nikkede som svar.

"Den her er fra mig." sagde Niall og rakte mig en lille gave. Jeg smilte til ham og tog imod den lille pakke. Den var pakket ind i guldpapir og med sort bånd. Jeg pakkede den langsomt op og så en lille æske ligge indeni. Jeg åbnede den og indeni lå en ring. Den var virkelig smuk. Jeg tog den og satte den på min ringefinger. Jeg kiggede op på en glad Niall og smilte stort. "Tusind tak." sagde jeg og kyssede ham på munden. "Alt for min Prinsesse!" sagde han og lagde armen om mig. "Nu er det vores tur!" sagde Louis og tog en mega mange gaver frem.

"Ja nu er det så min tur til at give dig en gave!" sagde jeg og gav ham min gave. Jeg sad og kiggede spændt, da han pakkede den grønne gave med sølvbånd op. Han tog T-shirten op og begyndte at grine let. "Tak søde." sagde han og hev hans anden T-shirt af og tog den nye på. Den var også grøn, men der stod 'Kiss me i'm Irish' på. "Jeg har altså flere." sagde jeg og tog den næste frem.

"Kan du ikke læse?" spurgte Niall mig om og jeg kiggede mærkeligt på ham. Han pegede på hans nye T-shirt og jeg grinte. "Nårh okay." sagde jeg og gav ham et kys på kinden. "Awww!" hørte jeg Perrie sige og jeg kiggede på hende og løftede et øjenbryn. Jeg prøvede at se alvorlig ud, men jeg begyndte bare at grine. "Den næste gave!" sagde Niall og smilte stort. Jeg gav ham en lille sort gave. Han tog imod den og åbnede den langsomt op. Han tog den lille guitar-plektre op i sin hånd. Der var et biled af Justin Bieber med pink baggrund. Heh.

"Wow tusind tak!" sagde han og krammede mig så meget at jeg var ved at blive kvalt. "Jeg har lige en til." sagde jeg og rakte ham den sidste. "Godt det er den sidste." sagde Louis og sukkede. "Slap af du havde syv gaver til Eleanor!" sagde jeg og vendte øjne. Vi grinte alle sammen af det bortset far Louis, det var jo ham det gik ud for, men han var selv ude om det.

"Er det en bog?" spurgte Niall om og så helt bange ud. "Åben den nu bare." sagde jeg og ventede spændt. Det her var den bedste af dem alle. Han pakkede den meget forsigtigt op og sad helt stille da han fik den pakket helt op. Jeg så spændt på ham og blev lidt nervøs for om han ikke kunne lide gaven. Han kiggede langsomt op på mig med et stort smil på læberne og med tårende trillende ned af kinderne på ham. "Det er den bedste gave jeg nogensinde har fået." sagde han og tørrede tårende væk.

Jeg smilte stort og tog fat i hans hånd. Jeg flettede den sammen med min og kiggede ned på gaven. Det var det biled jeg havde på mit værelse da jeg kom hjem fra hospitalet efter ulykken. Den gang jeg ikke kendte ham. "Du er så sød." sagde jeg og kyssede ham på kinden. "Det kan godt være, men du er sødere." svarede han og smilte. "Okay kom nu videre!" sagde Louis. "Der er vidst en der er lidt utålmodig?" sagde jeg og grinte.

Der var kun en gave tilbage under træet. Det var gaven fra Emely. "Den er tiiiiillllll... Carolina!" sagde Zayn og rakte mig den sidste gave. "Den åbner jeg senere.." sagde jeg og gik op på mit værelse med den. Jeg fandt skuffen som det lå i før. Jeg sukkede og lagde den ned i. Jeg gik ned til de andre og satte mig ned ved siden af Niall. Han tog min hånd og gav den et lille klem. "Jeg ved godt den var fra hende." hviskede han til mig og jeg smilte. Det var det specielle ved Niall. Han kunne se lige igennem en. Den måde man opførte sig på. Han kunne gennemskue en.

Den aften havde været fantastisk. Der var kommet børn fra børnehjem og sunget, vi så julefilm og kiggede nærmere på vores gaver. Senere var de andre taget hjem så det var kun mig og Niall. Jeg havde Skypet med mine forældre, og sad nu på min seng og tjekkede mit sociale liv. Niall var i gang med at rude op nede i stuen så jeg havde tid nok.

Jeg åbnede skuffen og fandt den lille gave frem fra Emely.. Jeg pakkede den op med små finger træk og kom ind til en lille æske. Jeg sank en klump og åbnede den. Jeg kiggede ned på den og en tåre efterfulgt af flere faldt ned af mine kinder. Den havde jeg næsten glemt. Jeg smilte imens jeg tørrede tårende væk.

Uhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh hvad er der i æsken??????????????????????? Har lige tjent 40kr ved at hente og passe små søde piger heh...

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...