Forelsket Nu?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2014
  • Opdateret: 1 sep. 2014
  • Status: Igang
Jeg er en pige som ingen rigtig bryder sig om, jeg sidder altid og kigger på alle andre, men ingen gider at kigge på mig. Jeg forstår det nu godt, da jeg er rimelig overvægtig, har lyserøde briller, dårlig tøjstil og bumser i hele hovedet. Men da jeg ser dig, ændre du mit liv på en uforklarlig måde. Jeg tror jeg er forelsket.

6Likes
0Kommentarer
239Visninger
AA

2. Helt klart forelsket!

Bor han virkelig inde ved siden af? Det er jo fantastisk! jeg flipper helt vildt ud løber rundt i hele huset og prøver at lade hver med at skrige. Han er jo helt fantastisk, Flotte øjne, flot stil, pænt ansigt. Han er jo fuldstændig omvendt af mig. Jeg beslutter mig hurtigt for at tage hen til ham, og jeg kommer hurtigt i tanke om at jeg fuldstændig glemte at spørge om hans navn. Hahaha tænk at jeg kunne glemme det. Jeg skynder mig ud af døren og over til ham, jeg banker på døren men ingen svarer, jeg banker igen, og igen. Der kommer ingen. Jeg vender mig langsomt om for at gå tilbage, da jeg ser ham komme gående hen imod døren. "Kunne du ikke undvære mig?" spørge han drillende. "Nej jeg begyndet at savne dig" svarede jeg sarkastisk. "Jeg kom i tanke om at jeg fuldstændig glemte at spørge om dit navn" sagde jeg hurtigt efter. "Tayler" sagde han, uden at trække en mine. "Jeg hedder Tori, men det ved du nok godt" sagde jeg og gik hen imod lågen ud til vejen, jeg vendte mig om og sagde hurtigt "vi ses i morgen Taylor". Jeg lukkede lågen og gik hjem. Op på mit værelse hvor jeg straks lagde en ansigtsmaske. Jeg skulle jo helst prøve at blive lækker. Jeg gik ned og tog et æble, og min bror som sad nede i køkkenet kiggede underligt hen på mig. "Hva´ så" sagde jeg. "hvad er det du har i hovedet" svarede han og grinede. "det kaldes en ansigtsmask dummy" sagde jeg og cirklede med øjnene. "Taber!" nærmest råbte han, da jeg var på vej ind på mit værelse. Jeg ved han elsker mig så jeg ignorerede det bare. Jeg lukkede døren stille efter mig og vaskede min ansigtsmaske stille af, det er lang tid siden jeg har brugt ansigtsmaske så mit ansigt ligner jo et eller andet.. Ja, jeg ved ikke rigtig hvad det ligner, men nu, nu da han er her. Kan jeg pludselig se en grund til at gøre noget ud af mig selv. Jeg gik hen til spejlet og kiggede på min enorme dobbelthage, mine tykke arme og ja bare kiggede på lille tykke mig. Jeg prøvede at tage brillerne af, jeg vil se hvordan jeg ser ud uden briller. Jeg ser lidt tåget, men kan se nogenlunde. Jeg har et forfærdeligt syn, men kan se tydeligt forskel fra med til uden briller. Jeg vil helt klart tage en snak med mor og far om at jeg skal begynde at gå med kontaktlinser. Det kunne være så fedt hvis jeg må. Jeg kommer hurtigt i tanke om Tayler og begynder at smile som en eller anden freak. Jeg tager mig selv i det, og griner stille for mig selv. Tager en bid af æblet og går en tur. Da jeg kommer tilbage står maden på bordet, mor, far og min bror sidder og spiser. Jeg sætter mig hen ved min bror og tager nogle af grønsagerne. "Hvor har du været skat?" spørger mor nysgerrigt med en smule bekymring i stemmen. "Jeg gik bare en tur" svarede jeg og smilede til hende. "Har du fået nogle nye venner?" Spurte min far. Der var stille i et stykke tid, mine forældre vidste godt hvordan jeg havde det med skolen. "Ja" svarede jeg endelig. Mine forældre så helt lettede ud, "er det rigtig?" spurgte mor "ja mor!" jeg kan faktisk godt forså at hun spørger, det tror jeg også at jeg havde gjort.

 

Jeg står tidligt op næste morgen, ja faktisk så tidligt at solen ikke er stået helt op endnu. Jeg rer hurtigt mit hår og børster tænder, hopper i noget behageligt tøj og går udenfor. Og da jeg er nået et stykke væk fra alle folk, begynder jeg stille at løbe. Jeg løber og løber og føler at jeg skal kaste op. Men jeg fortsætter bare med at løbe, hvad hvis Tayler er træt af mig tænker jeg, hvad hvis han bliver som de andre tankerne løber rundt i hovedet af mig. Hvad skal jeg gøre? Jeg kigger på mit ur 6:38, jeg må hellere se at komme tilbage, så jeg kan nå i bad. Jeg løber et godt stykke af vejen og da folk stille kan begynde at se mig, begynder jeg at gå igen. Da jeg når hjem skynder jeg mig i bad. Jeg tager mig ekstra tid i badet, og prøver at skubbe de trælse tanker væk. Jeg kigger på mine ar på håndledet. De er blevet til små lyserøde streger. Jeg kigger længe på dem, det er lang tid siden jeg gjorde det. Jeg kan føle en form for lettelse komme ind over kroppen. Jeg går ud af badet, pakker tasken og går op på værelset. Klokken er 7:13 så bussen kommer snart, den holder her altid præcis 7:32. Jeg spiser morgenmad og går ud for at vente på bussen. Og ser det værste jeg nogle sinde har set. Er det virkelig Tayler!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...