⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜2⎜

Er Justin død? Er Justin levende? Er Sophie okay? Hvis han er død, hvordan vil det påvirke Sophie's liv? Er Sophie overhovedet i sikkerhed? For kan Anthony og hans håndlangere ikke stadig få fat i hende. For nåede hun så langt væk at de ikke kan finde hende? Bliver hun fanget af Anthony & co. og bliver udsat for mere smerte? Bliver hun reddet af en eller anden, hvad sker der? Ja, det finder du af ved at læse med i Badboy 2.

69Likes
260Kommentarer
56077Visninger
AA

9. "You're huge"

Sophie’s synsvinkel

 

”Sophie?”
”Sophie er du det?”

”Kan se at du er begyndt at reagere?”

”Sophie?”

En stemme du ikke lige kunne genkende med det samme, da du var ret omtåget. For du var besvimet, eller det troede du i hvert fald at du gjorder. For du kunne ikke rigtig huske hvad der var sket. Men det svimlede i hvert fald stadig en smule for dig, og du havde også en smule kvalme – Men det var ikke så slemt som du havde det før det sortnede for dig. Du så, så rundt, da du kunne åbne øjnene igen, hvor du opdagede Drew stå og lyse dig i øjnene. Noget du skar øjne af, da det var ret skarpt og du ikke lige var forberedt på det. Men han pakkede den heldigvis hurtigt væk igen.

”Kan du følge min finger?” spurgte han, så du nikkede og fulgte den med øjnene.

”Perfekt” smilte han, så du så op på ham.

”Hvad skete der?” spurgte du, mens du satte dig op på albuerne, hvor du mærkede at du blev støttet i ryggen, så du satte dig helt op.

”Kan jeg ikke få noget vand?” spurgte du, mens du tog dig til hovedet.

”Jo, selvfølgelig” svarede Mason, som du kunne høre var bag dig, så det var nok ham der holde dig i ryggen, så du ikke røg bagud. Hvor du så Laura rejse sig og gå ud i køkkenet.

”Hvad skete der siden du besvimede?” spurgte Drew, så du så op på ham.

”Følte mig bare svimmel og havde kvalme” svarede du.

”Har du spist noget du ikke kunne tåle?” spurgte Drew, mens han så opmærksomt på dig.

”Har kun spist brød, så det tror jeg ikke” svarede du.

”Har du drukket nok?” spurgte han, så du trak på skuldrene. For det var jo Anthony der bestemte hvor meget du måtte drikke.

”Ved du det ikke?” spurgte han.

”Har været fanget hos en, og han bestemte hvor meget jeg måtte drikke” svarede du lavt, mens du så ned.

”Oh undskyld, det vidste jeg ikke” sagde han, mens han nussede dig på armen, så du smilte svagt. For det var ikke hans skyld, for som han sagde – Så vidste han det ikke.

”Det gør intet” smilte du svagt, så han nikkede.

”Her, Soph” smilte Laura, da hun rakte dig vandet, så du tog en lang tår af vandflasken.

”Ved ikke rigtig hvad der har forårsaget at du besvimede, men hvis du bare bliver ved med at drikke vand, og muligvis får spist lidt mere end bare brød, så tror jeg det går over. Men hvis det bliver forværret, så ringer i bare igen, okay?” fortalte han, så du nikkede, mens du stoppede med at drikke.

”Mange tak, Drew” smilte du taknemligt.

”Du behøver ikke at takke, jeg hjælper skam bare” smilte han, mens han lagde hans udstyr ned i hans taske og rejste sig op.

”Men nu ikke noget med at komme til skade eller andet mere i dag vel. Selvom du er lovlig undskyldt for at tilkalde mig igen, så må i altså passe lidt på” sagde Drew, mens han gik hen mod udgangen.

”Det lover vi” sagde Justin, så du så hen på ham. Som lå og så hen på Drew i døren.

”Ses onkel D!” råbte Justin efter ham, så du undrede dig lidt over han sagde ’Onkel’.

”Ses nevø Biebs & co.!” grinte Drew ude fra gangen, inden vi hørte en dør gå op og derefter lukke i igen.

”Onkel?” spurgte du, så Justin vendte blikket hen på dig, og fik hurtigt øjenkontakt da du ikke havde kigget væk fra ham.

”Ja, jeg opfatter ham som min onkel” svarede han, så du nikkede og drak lidt mere vand.

”Er du okay nu?” spurgte han, så du nikkede igen.

”Tror bare jeg har brug for vand” svarede du.

”Vil du ikke komme herover?” spurgte ha, så du nikkede.

”Vil du ikke tage fra hvis jeg falder?” spurgte du, mens du så hen på Mason.

”Jo selvfølgelig” svarede han, mens han rejste sig.

Så du tog en dyb indåndning, inden du stillede din vand på sofabordet, og rejste dig op. Hvor du stod i et par sekunder for at være sikker på at du havde balancen til at gå. Da du så var sikker på det, tog du de få skridt hen til Justin, hvor Mason var med hele vejen derhen. Du kravlede så lige så stille henover Justin, for at ligge inderst, som Justin gav plads til. Hvor du lagde dig forsigtig ned på hans brystkasse og ind til ham, så han jamrede lidt, men gav udtryk for at det var okay. Hvor du så mærkede en hånd lægge sig på din hofte og nusse dig lidt – Som du så kunne gætte dig til var Justin som lagde sin hånd.

”I nævnte at i skulle hente vores tøj tidligere, har i gjort det?” spurgte du, mens du nød at ligge her med Justin.

”Ja, din kuffert står på Justins værelse” svarede Laura.

”Tak” smilte du, hvor du hørte et ’Så lidt’ henne fra køkkenet af.

”Må vi ikke godt få et tæppe?” spurgte Justin, så du så op på ham, og så han så hen mod Mason, der lå i sofaen.

”Der er ikke engang gået 1 dag, og jeg er allerede træt af at være din tjener” sukkede Mason, mens han rejste sig op, tog et tæppe fra ryglænet af hans sofa, og lagde henover jer.

”Det vil være din død inden 1 ugen er omme” grinte Justin kækt.

”Præcis" grinte Mason, så Justin begyndte at grine, inden han gabte.

”Hvorfor er du så træt – Du sover hele tiden?” spurgte Laura, der kom tilbage fra køkkenet, og stillede en vand på bordet, hvor hun rakte dig din drukket vandflaske med et sugerør – Inden hun lagde sig hen i sofaen til Mason.

”Så det bedre at drikke af den liggende” smilte hun, så du smilte igen. Mens du lagde flasken ned mellem din barm og Justin, åbnede den og proppede sugerøret i – Hvor du kastede proppen hen på bordet.

”Ikke noget med at spilde!” sagde Justin bestemt, så du forsikrede ham at det ikke ville ske.

”Men tilbage til dit spørgsmål Laus – Så fordi jeg ikke kan lave andet” svarede Justin på hendes spørgsmål.

”Er det derfor du træt?” spurgte hun undrende.

”Kan selv bestemme hvornår jeg vil sove hvis det ikke er fordi min krop er seriøs træt. Jeg sover sjældent, og hvis jeg sover, så vågner jeg meget let – Hviler mig næsten bare” svarede han.

”Mener du det?” spurgte du overrasket.

”Mm, så ved du nu at jeg blev vækket ret meget i nat mens jeg lå med dig, for du bevæger dig ret meget i søvne” svarede han.

”Gjorder jeg?” spurgte du.

”Mm, og du mumler også” svarede han, med et svagt grin.

”Hvorfor gjorder du så ikke noget ved det?” spurgte du. For det måtte da havde været irriterende.

”Gjorder noget ved dine bevægelser, da jeg bare holde dig endnu tættere på. Men din mumlen var sød, så den kunne jeg desværre ikke finde på at stoppe” svarede han.

”Sagde jeg noget pinligt?” spurgte du nysgerrigt.

”Næh, du mumlede bare usammenhængende ord. Men det var ikke så højt, nærmest som en hvisken” svarede han.

”Okay” fnes du. Hvor du begyndte at nusse ham på hans brystkasse.

”Men kunne det ikke være godt med en lur alle sammen?” spurgte Mason pludselig.

”Altså jeg er allerede i gang” svarede Justin, så du så op på ham, og så han lå med lukkede øjne.

”Jeg syntes det lyder som en god ide” svarede du.

”Godnat alle sammen” sagde Justin, inden han plantede et kys i dit hår.

”Godnat” sagde i alle tilbage, inden i lagde jer til at sove..

~

”Mmm, hvad er det der dufter sådan?” spurgte du, da du var helt vågen igen efter jeres lille lur.

”Spaghetti med kødsovs” svarede Justin, med lukkede øjne.

”Hvem laver det?” spurgte du, mens du lagde dig længere op på ham, så du kunne se ned på ham. Men det kunne Justin åbenbart mærke, for han åbnede øjnene og så op i dine.

”Mason” svarede han, så du nikkede og nussede ham på kinden.

”Må jeg godt kysse dig?” spurgte du hviskende.

”Du behøver ikke at spørger” svarede han, med et svagt grin, så du fnes lidt.

”Følte bare jeg skulle spørger” fnes du. Så han rystede på hovedet af dig, inden du lagde dine læber over hans i et dejligt kys - Som du nød helt vildt.

”Nu ikke noget med at sluge hinanden derovre, jeg står faktisk og laver mad til jer” grinte Mason over fra køkkenet, så i trak jer fra hinanden mens i grinte helt vildt.

”Du så latterlig Mason” grinte Justin, så Mason trak på skuldrene.

”Babe?” spurgte han højt, som du gættede var til Laura.

”Ja skat?” spurgte Justin, så du ikke kunne lade vær med at grine.

”Idiot!” grinte Mason, så Justin smilte smørret.

”Du kaldte, skat?” spurgte Laura, der kom ind med vådt hår og en af Masons trøjer på. Som du regnede med det var, da det ikke lignede en af hendes egne.

”Ville bare spørger om du ikke ville dækkebord” svarede han, så hun nikkede og begyndte at tage tallerkener ud af køkkenskabet.

”Husk jeg kun kan spise herovre” kom det fra Justin, så Laura kom derhen med en tallerken.

”Jeg spiser også bare herovre” sagde du, så hun lagde endnu en, og gik tilbage til spisebordet og satte de 2 andre.

”Så kan vi alle tage på en lille date hver” grinte hun, inden hun gik tilbage til køkkenet og hentede bestik og glas.

”Hey, hvordan fik i egentlig kufferterne herhen uden at blive opdaget?” spurgte du, da tanken lige strejfede dig.

”Der var ingen hjemme hos Laus så det var nemt nok. Men det var så noget andet at komme ind hos dig, Soph” svarede Mason.

”Hvorfor?” spurgte du nysgerrigt.

”Vi måtte bede dine søskende om at dække over dig, for både de og dine forældre var hjemme” svarede Laura, så Justin gispede. Hvor du ville havde spurgt hvorfor både din far og mor var hjemme hos din mor, for det plejede de ikke – Men Justin kom først, så du måtte spørger bagefter.

”Hvad gjorder i?!” spurgte han vredt.

”Vi blev nød til det” svarede Mason med et suk.

”Fortæl præcis hvad i gjorder!” bad han vredt om, så Mason sukkede igen. Inden han kom hen til os, og satte sig på sofabordet – Selvfølgelig væk fra jeres tallerkner.

”Vi gik stille ind i huset uden at blive opdaget, da de alle var inde i stuen. Vi listede så op på Sophies værelse, som vi også klarede til perfektion uden at blive opdaget. Da vi så var i gang med at transportere tøjet ned i hendes kuffert, blev døren pludselig åbnet af Maya. Hun skreg så da hun så os, men blev samtidig glad da hun så os, for hun håbede selvfølgelig på gode nyheder omkring Sophie. Så hun begyndte at græde af glæde, så Laura gik hen og trøstede hende. Og fordi hun skreg, så kom Mads pludselig løbene, og det gjorder så at vi blev nød til at fortælle dem lidt omkring hvad der skete:

- Vi fortalte kun at vi blev nød til at være lidt væk, da politiet eftersøgte dig og mig, men når det var dødet hen så ville Sophie komme tilbage. Vi måtte så lyve omkring hvad der var sket med dig Sophie, da de nok ikke ville klare at høre sandheden. Vi sagde at Justin fandt dig da du var løbet en tur for at klare tankerne som selvfølgelig var rigtigt nok. Men grunden til at du ikke kom hjem med det samme var fordi i var taget ud for at gøre dig i bedre humør, nu hvor du var så ked af det. Det endte så med at vi blev nød til bo undercover i et stykke tid, fordi politiet ikke måtte finde os, da vi kunne risikere at ryge i fængsel – Fordi hele situationen var pustet sig op til en kidnapning. Og fordi vi 2 sikkert kunne ryge ind på andre ting, kunne vi ikke bare gå til politiet og fortælle sandheden.

- Det vi fortalte dem om var selvfølgelig en blanding mellem sandheden og en løgn, men vi digtede noget for ikke at gøre dem mere kede af det end de i forvejen var. Vi lovede så at vi ville ringe til dem hvis vi nogensinde ville kunne komme til det. Da vi jo har Drew der kan fikse det så det bliver uden sporing. Men det var altså ikke så risikabelt Justin. De aner ikke hvor vi er, eller har nogen ide om det, og de lovede at holde tæt. Hvor jeg sagde at det også var for Sophie og Lauras skyld, for de ville nok ikke sætte pris på at det var deres skyld at vi røg ind og sidde fordi de ikke kunne holde munden lukket” fortalte Mason ud i lang køre.

”Det lyder fornuftigt nok, men prøv lige at hold lav profil næste gang” sagde Justin, stadig en smule vredt. Men siden det gik godt, så kunne han vel ikke være så sur alligevel.

”Lover vi. Vi har også aftalt med Drew, Brady og Bill at når de handler ind, så handler de også ind til os – Hvor de så får pengene af os. Vi skriver bare hvad vi mangler, og så kommer de med det” fortalte Mason, så Justin nikkede.

”Så har i da gjort noget fornuftigt” grinte han.

”Virkelig morsomt” grinte Mason sarkastisk inden han gik ud i køkkenet igen.

”Vil du ikke godt kysse mig igen?” spurgte Justin, så du så ned på ham igen.

”Troede ikke man behøvede at spørger” grinte du drillende.

”Jeg kan jo ikke selv nå” grinte han, med et suk.

”Jamen, så skal jeg da nok hjælpe dig” fnes du, inden du lagde dine læber over hans, så han lagde en hånd i dit baghovedet for at holde dig fast. Hvor han udviklede jeres kys til et grådigt tungekys.

”Mmmm” stønnede du svagt, så han strammede grebet i din nakke. Så du kunne mærke at dine støn var noget han kunne lide.

”Du kysser så godt” mumlede du, inden du bed ham i læben, for at få luft.

”Mmmm” stønnede han lavt, da du slap hans læbe, så han bed sig i læben.

”I lige måde baby” hviskede han, inden han hev dig ned og kysse igen – Som igen udviklede sig til et grådigt tungekys.

”Vi ønsker altså ikke børn løbene rundt i stuen” grinte Mason, så i igen afbrudte jeres kys fordi i grinte for meget.

”Og det siger i – Hvem er det der har sex her i huset?” spurgte Justin, med det ene øjenbryn løftet.

”Vi bruger kondom” svarede Mason.

”Kunne vi da også” sagde Justin, så Mason så hen på ham.

”Du bruger jo aldrig kondom” kom det forvirret fra Mason.

”Nej, men det kunne jeg” svarede Justin.

”Bruger du ikke?” spurgte du chokeret.

”Kan ikke lide følelsen” svarede han.

”Hvad hvis der nu går små Bieber rundt uden du ved det?”  spurgte du måbende.

”Så gør der det. Men har kun sex med piger der bruger p-piller” svarede han.

”Det er altså ikke altid nok” sagde du stille, så han kiggede ned på dig.

”Det ved jeg? Men hvad kan jeg gøre ved det nu?” spurgte han.

”Ved jeg ikke. Men prøv at pas på for fremtiden” svarede du.

”Men for fremtiden bliver det jo kun os 2 der har sex” grinte han smørret. Så du begyndte at rødme.

”Så vil jeg gerne have du bruger kondom” hviskede du.

”Mener du det?” spurgte han, med begge øjenbryn løftet.

”Mm” svarede du, mens du nikkede.

”Jeg kan næsten ikke passe de helt store, så de sidder helt stramt, og det gør at jeg kommer hurtigere” sukkede han lavt.

”Så må vi bare få dem specielt lavet” forslog du.

”Kan man det?” grinte han, så du trak på skuldrene med et grin.

”Det ved jeg ikke, men vi kunne prøve” svarede du.

”Vi må hellere stoppe med at snakke om det her” grinte han lettere flovt, så du så underligt på ham.

”Hvad bliver du flov over?” spurgte du undrende. For du troede han elskede sex.

”Det her” svarede han, mens han tog fat i din hånd og førte den ned til du mærkede noget hårdt, så du så ned og så den var over hans skridt, så du så måbende op på ham.

”Du er jo stor” hviskede du, mens du fjernede din hånd.

”I know” grinte han imponeret, inden han så hen på Mason, der kom hen og øsede mad op til jer, mens Laura stillede et glas med vand til jer.

”Vand?” spurgte Justin, mens du rejste dig, for at sætte sig ned på gulvet.

”Ja, har læst man ikke må indtage noget alkohol når man har været opereret” svarede Laura, så Justin sukkede. For han var nok ikke blevet opereret som sådan, men syet og det havde sikkert krævet bedøvelse og andet.

”Bare rolig, vi skal nok alle vente med at drikke til du kan” smilte Mason, så Justin nikkede.

”Skal jeg hjælpe dig med at spise?” spurgte du, mens du tog en tallerken i hånden og en gaffel og vendte dig med fronten mod ham.

”Må du gerne” svarede han, og åbnede munden mens han så op i loftet, så du lagde tallerkenen ned på dine ben, som du havde i skrædderstilling, tog din kniv og fik noget på gaflen, som du førte ind i hans mund. Hvor du bagefter selv spiste noget.

”Mm, det du god til, Mase” komplimenterede du, mens du tog noget mere til Justin.

”Ja, må sku gøre mig enig” sagde Justin, mens han tyggede af munden.

”Tak tak” smilte Mason, mens han så forelsket hen på Laura, som ikke kunne lade vær med at fnise. Så du fik et smil på læben.

”Må jeg få mere, babe?” spurgte Justin, så du rystede på hovedet for at komme ud af din trance på Laura og Mason.

”Ja, selvfølgelig skat” svarede du og gav ham mere, inden du selv spiste..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...