⎜Badboy Justin⎜Justin Bieber⎜2⎜

Er Justin død? Er Justin levende? Er Sophie okay? Hvis han er død, hvordan vil det påvirke Sophie's liv? Er Sophie overhovedet i sikkerhed? For kan Anthony og hans håndlangere ikke stadig få fat i hende. For nåede hun så langt væk at de ikke kan finde hende? Bliver hun fanget af Anthony & co. og bliver udsat for mere smerte? Bliver hun reddet af en eller anden, hvad sker der? Ja, det finder du af ved at læse med i Badboy 2.

69Likes
260Kommentarer
56077Visninger
AA

23. You need a psychologist

Justins synsvinkel

 

”Er du klar til at gå, Mase?” spurgte du, mens du rettede på din sportstaske om skulderen.

”Ja, det er jeg” svarede han, mens han kom ud fra sit værelse, også med en sportstaske om skulderen.

”Jeg forstår stadig ikke hvorfor i skal af sted?” kom det fra Sophie der stod i dørkarmen til jeres værelse, med armene over kors.

”Det skal vi bare. Mitchell har sendt bud efter os” svarede du.

”Men hvorfor kan vi så ikke komme med?” spurgte Laura, der dukkede op indefra hendes og Masons værelse.

”Fordi vi ikke kan risikere at der sker jer noget” svarede du.

”Hvad skulle der ske?” spurgte Sophie skuffet.

”Jeg behøver vel ikke fortælle hvad der skete sidst, gør jeg?” spurgte du. For tænkte hun sig om, så kunne hun vel regne ud hvad du hentydede til. Grunden var dog en løgn, for det var jo fordi i skulle til Mexico her i aften – Da klokken var gået hen og blevet 10.00pm.

”Det sker jo ikke igen. Plus denne gang er jeg jo sammen med dig” svarede hun.

”Babe.. Kan du ikke bare lytte for en gangs skyld?” spurgte du opgivende.

”Nej, for jeg forstår ikke hvorfor det er så svært at tage os med.. Jeg har slet ikke været ude på noget tidspunkt, og det begynder at blive kedeligt herhjemme” svarede hun.

”Omg..” sukkede du irriteret, gennem sammenbidte tænder.

”Kan du ikke bare lytte?” spurgte du igen irriteret.

”Jeg har lige svaret på dit spørgsmål” svarede hun irriteret.

”Bare luk skuffen, og gør som jeg siger” vrissede du.

”Ja, som om jeg gider når du siger det på den måde” mumlede hun irriteret, inden hun forsvandt ind på jeres værelse  - Hvor hun smækkede døren kort efter. Så du sukkede opgivende, inden du kort så op i luften – Hvor du derefter smed din taske opgivende på gulvet og gik ned mod jeres værelse, og åbnede døren.

”Hvorfor kan du ikke bare være som alle andres kærester?” spurgte du, mens du bevægede dig hen mod hende. Da hun stod og så ud på udsigten, med armene over kors.

”Bare komme hen og give mig et farvelkys, og ønske mig held og lykke?” tilføjede du, da du stod lige bag ved hende. Dog uden at røre hende, men bare så hun kunne mærke din tilstedeværelse.

”Fordi jeg ikke ønsker du går” sukkede hun, mens hun lænede sig tilbage op af dig.

”Jeg kommer jo tilbage” hviskede du ved hendes øre.

”Det kan du jo ikke være sikker på – Hvad hvis noget går galt?” spurgte hun, stadig med blikket på udsigten.

”Så går det galt” svarede du, som fik hende til at vende sig hurtigt om og se vredt på dig.

”Og hvad med mig? Du ved godt du ikke bare kan gå rundt og lave ballade mere, når du har mig, som du plejer at kunne. Du skal komme hjem og passe mig, som du har lovet” vrissede hun.

”Gør jeg da også. Går noget galt, så fikser vi det bare. Tror du ikke vi har lavet de samme ting før som Mitchell vil sætte os til at gøre?” spurgte du. Som igen var en løgn. Altså det med at Mitchell havde sat jer til noget, det andet var sku sandt nok.

”Ved jeg da ikke? Men der kan altid ske noget – Så du skal ikke bare tage det hele som var det ingenting. Hvem siger ikke at du bliver taget så snart du sætter fødderne udenfor denne bygning? Hvad hvis du så ikke kommer tilbage igen? Skal jeg så bare sidde herinde og frygte for dit liv, samme med Laura og Mason?” spurgte hun.

”Hey, hvad sagde jeg lige? Hvis der sker noget, så fikser vi det bare” gentog du.

”Du kan ikke bare fikse alting!” råbte hun frustreret.

”Jo jeg kan, jeg har gjort det før – Så hvorfor skulle jeg ikke bare kunne gøre det igen?” spurgte du.

”Fordi du ikke kender til fremtiden og konsekvenserne. Hvad hvis karma har vendt sig, og så giver dig en kæmpe lærestreg? Så sidder jeg herhjemme og intet ved” svarede hun bestemt.

”Du tvivler for meget på mig” grinte du flabet.

”Og du tager for let på alting!” vrissede hun.

”Ja, fordi jeg har været i denne branche længe. Babe.. Bare fordi du lige er kommet ind i det her liv, så skal du ikke tro at du ved mere end mig. Jeg har været indeni det her længe og jeg ved mere end du ved, da jeg næsten har været ude i alt. Så du skal slappe af og bare vente her til jeg kommer hjem igen, okay?” forklarede du.

”Jeg håber så meget for dig, at jeg ikke kommer til at sige: Hvad sagde jeg i sidste ende” sagde hun, mens hun rystede opgivende på hovedet.

”Kommer du heller ikke til, for jeg ved hvad jeg laver” grinte du kækt.

”Jaer sikkert” sukkede hun, mens hun rullede øjne af dig, inden hun trådte forbi dig, så du greb fat om hendes arm.

”Hvad sagde du lige?” spurgte du hårdt.

”Jeg sagde: Ja sikkert” svarede hun flabet.

”Vil du ende den her aften med smerter eller som du har det nu?” spurgte du, mens du strammede grebet om hendes arm, så hun skar en grimasse.

”Slip Jus!” udbrød hun, mens hun greb om din arm med sin anden hånd, for at prøve at løsne dit greb. Men hun kunne lige så godt give op, for det skete ikke.

”Justin!” skreg hun, inden hun så op på dig – Med et skræmt blik, men det rørte dig ikke.

”Tager du det tilbage?” spurgte du, mens du så bestemt på hende.

”Jajajaja! Bare du slipper!” svarede hun ivrigt, så du slap hende med et okay hårdt skub, så hun trådte et par skridt tilbage.

”Lad vær med at tvivl på mig. Det rammer dig hårdere end det ville med mig, hvis det rent faktisk gik galt” advarede du hende.

”Undskyld!” græd hun, mens hun tog sig til sin arm, hvor du havde holdt hårdt på hende.

”Du ved du ikke skal trykke på de forkerte knapper. Ved at trykke på dem, sker det der” sagde du bestemt, mens du pegede hen på hendes arm.

”Jeg er ked af det, Jus” snøftede hun.

”Godt og kom så herhen og kys mig farvel” kommanderede du, så hun lige så stille trådte hen mod dig.

”Jeg har ikke hele dagen” vrissede du, så det gav et gib i hende.

”Undskyld” peb hun, inden hun tog fat om din nakke og gav dig et kort kys og gik forbi dig.

Men du var skam ikke færdig med hende. For det korte kys det kunne hun sku godt gøre lidt bedre. Så derfor vendte du dig hurtigt omkring, småløb hen til hende og greb fat om hendes liv inden hun nåede du af døren og skubbede hende op af væggen ved døren – Som fik hende til at skrige. Men det varede ikke så længe, da du med det samme overfaldt hendes læber. Som igen gav hende et chok, som fik hende til at skubbe kort til dig. Men da hun mærkede dine læber mod hendes, lagde hun forsigtig hendes arme om din nakke.

Hun var sikkert stadig lidt bange for dig, fordi du havde reageret som du havde. Men hun gjorder dig bare så sur nogle gange. Det var ikke bare den lille flabede kommentar, men det hele. Hun fik det bare til at koge indeni dig, og så endte du altid med at eksplodere lige pludselig. Men nu gad du ikke tænke på det mere, nu tænkte du mere på det grådige tungekys du havde sat i gang. Eller lige nu havde du så meget lyst til mere. Så derfor løftede du hende op omkring dine hofter, hvor hun strammede sit greb om din nakke for ikke at falde ned. Men det skulle hun slet ikke tænke på, for du havde styr på hende. Du begyndte så at åbne dine bukser samt bælte, så dine bukser med det samme faldt ned til dine ankler, da de som altid sad under din røv – Men du nåede ikke mere end at smide bukserne, da du hørte en rømme sig inde på værelset, så du modvilligt slap Sophies læber.

”Hvad?” spurgte du irriteret, mens du satte Sophie ned.

”Vi må hellere smutte inden det er for sent” sagde Mason, mens han hintede med hovedet.

”Kan jeg ikke nå en quickie?” spurgte du næsten bedende.

”Nej, vi kommer for sent!” svarede han bestemt, så du irriteret tog dine bukser op igen, og lukkede dem med dit bælte.

”Fucking pis!” vrissede du, mens du fulgte med ham ud på gangen, og derefter ned mod hoveddøren.

”Hej hej” hørte du en lille stemme sige, så du tilbage på Sophie, mens du greb om din sportstaske, som du svang om skulderen.

”Hey” sagde du, inden du bevægede dig ud af døren, hvor Mason fulgte efter dig kort efter.

”Hvad fuck lavede du med hende før jeg kom?” spurgte Mason, da han kom op på siden af dig.

”Hvad mener du?” spurgte du, mens du kaldte elevatoren op ved at trykke på knappen, da i var kommet ned til den.

”Mig og Laus hørte hende skrige.. flere gange” svarede han.

”Hun lystre bare ikke” svarede du.

”Hun er ikke en hund, Biebs” grinte han, så du så irriteret på ham.

”Nej, men hun kunne sku godt lære at lukke røven nogle gange” sagde du irriteret.

”Hvad gjorder hun?” spurgte han nysgerrigt.

”Har jeg ikke lige fucking svaret dig?!” spurgte du vredt, mens du stillede dig helt tæt op af ham.

”Hvis du ikke vil have min knytnæve i fjæset, så lukker du lige nu!” advarede du rasende, mens du så ham bestemt i øjnene.

”Chill.. Jeg spurgte jo bare” sagde han, mens han rullede øjne og skubbede dig en smule fra ham, og steg ind i elevatoren, da den var kommet herop.

”Jamen, det tripper mig!” vrissede du, mens du også gik ind i elevatoren – Hvor Mason fik trykket jer ned til stueetagen.

”Du burde seriøst søge psykolog” mumlede han, så du så irriteret hen på ham.

”Siger du ikke – Men tror du det fucking hjælper?” spurgte du irriteret, med et løftet øjenbryn.

”Har du været der – Bare en gang?” spurgte han.

”Tror du mit temperament bare lige sådan er kommet? Det er medfødt, så selvfølgelig har jeg været til psykolog, men det hjalp ikke en skid. Det gjorder det derimod bare værre. Stak en af dem i benet med en saks” svarede du.

”Hvor mange år var du der?” spurgte han både nysgerrigt og chokeret.

”7 år” svarede du ligegyldigt. For betød det noget?

”Fuck en badass” grinte han, så du så uforstående hen på ham.

”Hvad gjorder de ved det?” spurgte han, da dørene gik op, så i bevægede jer ud af elevatoren, og udenfor. Hvor i sørgede for at holde øje med pansere mens i gik hen mod en lejet bil, som Drew havde skaffet til jer.

”De sendte mig på den lukkede fordi de troede jeg var mentalt forstyrret – Men min mor fik kæmpet mig ud derfra, og resten kender du jo” svarede du.

”Ja.. At din far ikke gad dig mere, så derfor søgte han skilsmisse med din mor, og valgte aldrig at se dig mere” svarede han lavt.

”Mm, men sådan er verdenen jo bare” sagde du ligegyldigt, mens du satte dig ind i din bil.

”Jeg forstår stadig ikke hvordan nogen kan få sig selv til at sætte en 7 årig på den lukkede” sagde han, mens han selv satte sig herind.

”Tror du jeg forstår det? Det gjorder mig derimod bare mere ”mentalt forstyrret” end jeg var dengang. Men nu er jeg den jeg er, og jeg har aldrig været mere frygtløs, så det har vel styrket mig på en eller anden måde” sagde du, mens du startede bilen.

”Om det godt eller dårligt må tiden jo vise” sagde han, så du nikkede. For indtil videre så var den perfekt. For ingen turde røre dig fordi du var så frygtløs – Men hvem sagde ikke at din overmand kom en dag?

”Ja, den må så” sagde du, mens du igen nikkede svagt, og fokuserede på vejen.

”Men lad os snakke om noget andet – Er Vivian klar?” spurgte du, mens du kørte i retning af hendes lille butik, som lå lidt i af kanten af L.A.

”Mm, hun venter på at vi kommer” svarede han, mens han trak hans mobil op af lommen.

”Hun er klar kl. 00.00 præcis, hvor vi så kører direkte ned mod Mexico og mødes med Diego i morgen tidligt kl. 4.00am” tilføjede han.

”Så ingen søvn?” spurgte du.

”Hvis det går som smurt forbi grænsen, kan vi finde et motel” svarede han.

”Et motel?” spurgte du sukkende.

”Mm, det er det eneste i nærheden af Diego” svarede han.

”Pis også – De senge er værre end bilen” sukkede du.

”Så sov herude” grinte han smørret.

”Du laver måske sjov, men jeg overvejer det faktisk” grinte du.

”Seriøst?” spurgte han, med et svagt grin.

”Mm, for der er tæpper omme bagi” svarede du. For i havde fået skaffet tæpper for at dække melsækkene og sukkersækkene – Som i ville putte jeres stoffer ned i.

”Jaer okay” grinte han, så du smilte.

”Når men tænd noget musik, der er lidt langt til Vivian” sagde du, mens du pegede på den. Da du både skulle høje øje med vejen og pansere.

”Okay” sagde han, inden han tændte for radioen, og skiftede indtil han fandt noget fedt.

 

"Ayo all my bitches got real hair chilling with the top down
, screaming like, Ayo.

I'mma take her ass down bring her friend around, fuck them both, like Ayo, 

I'm a bouche ass nigga left the roof at home
.

We popping like, Ayo, Ayo, but don't be acting like we need you"

 

“Den her er fed!” sagde du, mens du sad og dansede lidt til den.

”Overdrevet” gjorder Mason sig enig med dig. Hvor i begyndte at rappe med på sangen. For nu kom i rigtig i humør til det der nu skulle ske..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...